Ulkløb Blog

Bryg Selv er en mulighed for at snuse til brygning uden at skulle investere i udstyr selv.
Jeg var med arbejdet på Bryg Selv til en afdelingsdag. Formålet var at være sammen under andre former end de daglige og så er det jo oplagt, at det fører endnu et arrangement af sig; nemlig den dag, hvor vi skal smage på alt øllet.

Bryg Selv ligger på Kirstinehøj på Amager og også på Energivej i Odense S.
Prisen afhænger af, hvilken øl man vælger at brygge. Der brygges i hold gerne af tre til fem personer.
Man møder i god tid og får stukket et lille plasticglas i hånden. Så er der mulighed for at smage på ca. 20 forskellige øl. Øl, som det er muligt at brygge. Det er nu ikke alle de øl, man kan brygge, som kan smages. Der er vel 50 forskellige opskrifter at vælge mellem. Det er egentligt lidt uoverskueligt. Mange af opskrifterne virker næsten ens. F.eks. er der pænt over 20 forskellige pale lagers at vælge imellem. De færreste vil nok være i stand til at foretage et rigtigt valg her.

Nå, det er nu meget hyggeligt at smage på de forskellige øl og så bestemme sig for en opskrift. Egentlig kan det nok være hip-som-hap, hvilken opskrift man vælger. Det hele smager meget ens…
…og så er der noget med prisen, som også kan spille ind. Nogle opskrifter er dyrere end andre og de mest interessante efter min smag er naturligvis dyrest. Jeg deler nok smag med en del andre:-)

Prisen svinger fra 795,- kr. til 1595 kr. for 30 liters bryg. Vi valgte 50 liter og så er prisen 200,- kr. højere.

Det femmandsteam jeg var i valgte i fællesskab at brygge en Scottish Ale. Ikke en øl, jeg har de store erfaringer med, men hvad…? Øl smager jo godt, så mon ikke den bliver god?

Man bliver så sendt ud til sin kedel med en opskrift og så er det i gang.

En del af opskriften.

Der skal vejes malt (ekstrakt), sukker, korn, humle og gær af. Opskriften er meget detaljeret og det er helt ligetil at følge den. Mens man brygger henter man selvfølgeligt løbende øl i sit lille glas.
Det er meget hyggeligt og der er masser af tid til at tale om ølbrygning og alt muligt andet.

Til gengæld er der ikke så meget information om, hvad det egentligt er man gør. Måske er vi for mange hold i gang samtidig til at brygmesteren kan fortælle om, hvorfor der både er maltekstrakt og korn i eller hvorfor der tilsættes sukker (dextrose), eller hvad Saf-ale er for noget gær, eller hvad forskellen er på Northern Brewer og Willamette, eller…

Der hentes malt, men hvad er MEQ?

Det er da lidt ærgeligt, at når man har chancen for at lære om brygning, så lærer man ikke så meget alligevel. Det bliver bare til at hælde nogle ingredienser i en gryde uden at vide hvorfor.
Det kan skyldes, at vi er alt for mange til at brygmesteren kan håndtere det. Det kan godt være, at hvis der er færre hold i gang på en gang, at så har han mulighed for at fortælle lidt mere om process og ingredienser.
Men alligevel… Det er jo ikke kun det færdige resultat, der har betydning. Efter min mening har det færdige resultat faktisk meget lille betydning. Det bliver næppe verdensklasseøl, vi har fået fremstillet.

Det koger lystigt og der skal holdes øje med temperaturen og uret.

Urten hældes på en plastiktank under afkøling (meget rart ikke at skulle vente), tilsættes gær og køres så til lagring.
Her gæringstanken. 50 liter Scottish Heavy. Det bliver da sjovt at møde op igen og smage om det er blevet til noget drikkeligt.

Mindst 14 dage senere møder man så op for at flaske øllet. Etiketter er designet hjemmefra og printes på stedet.

Der er lidt bedre tid til at få svar på spørgsmål, da vi tapper. Vi er ikke så mange, det hjælper vist.
Først smager vi på det færdige øl. Er kulsyreniveauet OK? Hvis det er for lavt kan der tilsættes kulsyre. Det er nu helt fint for alle de bryg, vi skal flaske.

Så flasker vi. Der er flere muligheder i flaskestørrelse eller dåse? Man kan også få Bryg Selv til at ordne det og sende det ud, så man bare skal vente på, at det dukker op.

Men hvordan smager det færdige øl så? Tjah? Af hjemmebryg:-) Det smager mest lettere sødligt af maltessensen og så er der noget gærsmag. De fleste bryg smager næsten ens. Det duer nu OK til at dele med nogle gode kollegaer – og det var jo også tanken.
Har man lyst til nogle hyggelige opleveleser, så er det da værd at overveje. Men med en literpris på omkring 30 kr., så kan man også købe noget god øl og hygge sig med det.

Det færdige øl. Det ser da pænt nok ud – og etiketten er flot, ik’?

Årets sidste medlemsmøde var lagt i Neis Brewings lokaler i Rødovre.
Ole havde på forhånd lovet, at vi skulle smage noget fra Neis Brewing.
Det var jo ikke første gang – Ole havde jo noget med til byturen – men vi regnede med mere denne gang. Et større blik ind i udvalget fra det lille bryggeri.

Vi møder samtidig. Det er let, når vi kun skal være fire i dag.
En dåse Ølfabrikke, Pale Ale (5,5/10) i hånden. Det er opvarmning som sædvanligt.
Karakteren i parantes er vores gennemsnitskarakter.

Maden på bordet. Andebryst. Lækkert. Sovsen (10/10) på Carlsberg, Semper Ardens, Porter scorer højere end Ølfabrikken og Jacobsen, Høstbryg (5,3/10), der serveres til..

Så kommer flaskerne frem. Vi skal smage de seks første batch af Neis Brewing. Det syvende batch er på vej, men endnu ikke klar. Vi er spændte. Ole er vist også spændt. Vi er enige om, at vi skal bedømme det ærligt. Ellers lærer Ole ikke noget. Men der er ingen grund til nervøsitet. Det er glimrende øl alle seks.
En stolt Neis gør klar til smagning af seks forskellige Neis Brewing Øl. Øllet er bedre end billedekvaliteten.

Først (runde 2) skal vi smage
batch 1, Export Coffee Stout
batch 5, Licorice Elixir
batch 6, Licorice Elixir
Grundlæggende samme øl, men forskellig kaffe og lakris og forskellige mængder tilsat.
Batch 1 (4,7/10) falder svagest ud. Ikke en dårlig øl, men bare lidt svag.
Batch 5 (7,0/10) og Batch 6 (7,3/10) er lækre øl. Mere tydelig lakrids og kaffe. Jeg tror, at vi er tæt på, hvor Ole gerne vil være?
Interessant at smage dem sammen.

Runde 3 er de næste tre øl fra Neis Brewing.
Always X-mas (5,3/10). En udmærket juleøl.

Extra Scot Barley (6,3/10). En Barley Wine, der er lettere at drikke end de fleste.

2 x Indian Pale Ale (4,3/10). En IIPA, der er tørhumlet med amerikansk humle. Men det kommer ikke så tydeligt frem. Den er meget maltet og ikke så bitter, som jeg regner med. Jeg kunne godt tænke mig, at humlen var meget mere kraftig.

Det var det. Seks øl fra Neis Brewing. Imponerende. Ole fortæller med stor entusiasme om brygningen. Jeg er imponeret over, hvor god øl Ole har fået lavet her i begyndelsen af Neis Brewings virke. Bliv ved Ole. Jeg drikker rigtigt gerne dit øl igen:-)

Runde 4 er igen hjemmebryg. Denne gang fra AleVale Brewing. My Hoppy en heftigt humlet IPA. Her er den heftige humle, men det er som om det er blevet for meget. For meget bitterhed, for cheesy. Vi er ikke så vilde med den. Men det er nok ikke så meget, der skal til for at det falder ud som en super lækker IPA.

Swally Wally er meget bedre. Den kan vi alle lide. Vellavet og god.
Tak AleVale for at sende to bryg til Ulkløbben. Dem vil jeg også rigtigt gerne smager mere af.

Nu skal vi spille kort. Som sidste gang vi var hos Ole, så er der på forhånd arrangeret en række flights og vi skal på skift trække et kort, som så afgør, hvilken flight der kommer på bordet.

Runde 5 bliver
To Øl, Frost Bite (7,8/10)
Mikkeller, Ring Them Bells (9,0/10)
De Molen, 666’ish (9,3/10)
Sikke en runde. To øl er en dejlig American Pale Ale. Ring Them Bells er den der med LP-pladen til. Den fik vi nu ikke hørt, men lækker Imperial Porter. Og så er der 666’ish. Djælvelsk god Bourbon fadlagret Imperial Stout.

Vi smagte den også på Mikkeller til byturen, men den bliver man ikke træt af.

Næste kort, næste runde.
Runde 6 er Munkebo. Ragnarok (7,5/10). En brett-porter. Det fungerer OK. Meget tør, tydelig brett. Jeg kan egentlig godt lide en anelse sødme til at balancere det ristede bitre. Men OK god øl.
Munkebo, Megingjord er en Barley Wine med de helt rigtige elementer af brød, frugt, brun sukker, karamel osv. Et glimrende forsøg på en svær stilart.

Runde 7
La Caracole, Nostradamus (6,8/10). En OK Belgian Strong Ale, men for sød til mig.
Girardin, Gueuze Black Label (8,9/10). Virkeligt en god Gueuze. Temmeligt sur. Masser af citrus og brett. Lækker.
Verhaeghe, Duchesse De Bourgogne (5,8/10). Her er vi noget uenige. Henrik og Morten er ikke så imponerede. Jesper og Ole er gladere.

Runde 8 (måske den var delt i to?)
8 Wired, Batch 18 – Barrel Aged Imperial Stout (9,5/10). Dejlig Bourbon-fadlagret Imperial Stout.
Syndikatet, Håndlangeren (8,0/10). Glimrende Imperial Stout.
Syndikatet, Overhovedet 2013 (5,0/10). Den er for sød. Morten gi’r 2. Ole gi’r 9. Det er altså en smagssag om man kan lide det supersøde.
Bøgedal, #0368 Mørk Oloroso Fad (5,8/10). Efter min mening er sherry-fadlagring overgjort. Den giver noget syrlighed og dækker over de ellers udmærkede ristede toner. Henrik er uenig og giver den 8.

Så er det tid til gammelrunden. Runde 9 er
Carlsberg, Semper Ardens, Criolo Stout (7,3/10). Serveret i Criolo Stout glas. Intet er overladt til tilfældighederne. En gammel fætter, der har opholdt sig en del tid i Neis kælderen. Ole du taler jo ofte om, hvor fantastisk den var. Nu er det tid til at smage om den stadig holder. Og det gør den jo for så vidt. Stadig masser af chokolade. Alderen viser sig bestemt. Let oxyderet. Let udtørrende chokolade. En anelse vandig slutning, men der er stadig smag af den storhed, som Ole taler om. Tak for at servere sådan en gammel fætter, Ole.
Bemærk, at Ole skænker i Criolo glassene og se det flotte skum på Criolo Stouten.

Brøckhouse, juleøl 2007 (8,3/10). Den har faktisk holdt sig bedre, men er vel også lidt yngre. Stadig en glimrende juleøl med masser af liv.

Runde 10. Der er kun en øl i runde 10. Til gengæld er det intet ringere end Cantillon, Blåbær (9,5/10).
Ulkløbben kan li’ sur øl:-) Det er en fanastisk øl. Selv Henrik giver 10 til en sur øl, så må den være god.

Runde 11
Midtfyn Bryghus jubilæumsserie. Fire Imperial Stouts i anledning af bryg nr. 1000.
Midtfyn Bryghus jubilæumsserie. Medejer Ole har sørget for de fire øl. Bemærk kortene på bordet. Bemærk også proppen fra en overstået Cantillon, Blåbær.

1000 Valnød (7,5/10). Selveste bryg nr. 1000. Meget sød Imperial Stout, men hvor er valnødden? Den kan jeg slet ikke smage. Men øllen fejler ikke noget, hvis man kan lide de meget sød, lavt karboneret Imperial Stout:-)
0997 Lakrids og Fennikel (8,0/10). Den smager af lakrids! Men også chokolade, karamel, brød og alkohol. Igen masser af sødme og lav karbonering.
0999 Bourbon (8,3/10). Den løber ud af flasken, da den åbnes. Dejlig vanilie-agtig Bourbon. Ristet med chokolade og alkohol. Igen meget sød og lavt karboneret.
0998 Chili (8,0/10). Chokolade, vanilie og bær. Igen sød og lavt karboneret. Chilien? Tjah, den prikker lidt på tungen, men det brænder ikke rigtigt. Jeg kunne da godt tænke mig lidt mere, når det nu er en chiliøl.

Det var det. Vi kunne ikke mere. Mætte i dejlig øl.
Tak for et lækkert arrangement, Ole. Sjovt at smage dit eget øl. Venter spændt på mere fra Neis Brewing

“Lowcaholic er en fællesbetegnelse for drikkevarer, hvor mængden af alkohol og kalorier er reduceret med mindst 40 %.”

Jeg er inviteret til præsentation af fire Lowcaholic øl fra TeeDawn. Men hvorfor mig?
På min profil på Ratebeer står der “The stronger the better”. Vel lidt for at provokere, men alligevel. Skal jeg virkeligt til præsentation af Lowcaholic øl?

Jeg forbereder mig lidt og ser fire videoer på youtube.

“The Conscience Cut: Hvor den store sanseoplevelse møder evnen til at være den gode udgave af sig selv.”
Arh…! Der er lidt for store armbevægelser her. Jeg må smage det øl.

Mad-, vin- og ølbloggere mødes på Sokkelund på Frederiksberg. Jeg er den eneste ølblogger.

Ophavsmand og ejer af TeeDawn, Henrik Wiese fortæller levende om ambitionen om at inspirere mennesker til at reducere deres forbrug af alkohol samtidig med at vi smager på øllet.

Først i glasset er Lager Cut.
En klar lys gylden øl med lavt hvidt skum. Dejlig frisk citron aroma. Klar og ren med en anelse sødme.
Smagen er citron, strå og – efterhånden som den varmer op – lidt frugtagtige toner.
Meget tynd krop, medium karbonering.
Ingen tvivl om at det er en Lowcaholic”. Fejlfri og næsten uden karakter.
Karakter (2,9/5).

Næste øl er Wheat Cut.
Let diset – næsten klar – gylden med lavt, men varigt hvidt skum. Den dufter af gær, krydderier, citrus, strå og lidt humle.
Smagen er den samme. Ganske smagfuld. Den er lige så letbenet som Lager Cut, men det bæres bedre her med den større smagsprofil. Grunden til at det virker som om humlebitterheden træder mere frem end normalt i hvedeøl er sikkert at der ikke er nogen cremethed til at dække den.
Min favorit af de fire.
Karakter (3,0/5).

Ale Cut er en ale efter engelsk forbillede, men her rammes der ved siden af efter min mening.
Karakterløs og det er svært at genkende den som en Ale. Den er ganske tæt på en lager.
Karakter (2,1/5).

Lemon Beer. Den eneste af øllene, der hedder noget med “Beer” og så er det en Radlersmiley.
En super lækker citrus drik med masser af frisk citron. Den er kæmpe sød, men det balanceres jo til dels af citrus-smagen. Her er kroppen noget større end hos de tre tidligere. Det skyldes sukkerindholdet i den færdige drik.
Jeg kan virkeligt godt lide en god radler, men i meget små mængder.
Karakter (3,3/5)

Hvad kan så bruge sådan fire Lowcaholic øl til? Jeg tænker til maden. Der er jo masser af andre situationer, der kalder på en øl, men her vil de være for tyndbenede til min smag.
Til en frokost kunne jeg godt forestille mig, at købe en Wheat Cut i stedet for en fadøl.
Jeg kunne måske godt tænke mig lidt mere humle i Lager Cut, hvis den skal kunne følge den fede danske mad. Den får det svært, men Wheat Cut den tager jeg gerne.

Super ide, at bringe Lowcaholic øl ud som et supplement til det eksisterende marked.
Held og lykke med projektet til TeeDawn og tak for et glimrende arrangement.

Kiggede i kælderen. Fandt den her: Fanø Bryghus, Kunstner Øl No. 1. Troede ikke, at jeg havde flere af dem. Den er fra 2011. Gad vide, hvordan den holder sig?

Kan ikke helt huske historien længere, men det er noget med, at forskellige kunstnere har fået lov til at udforme etiketten til en serie øl fra Fanø. Første gang altså Johnny Madsen, der jo bor på Fanø.

Nå, af med kapslen, op i glasset. og se nu her:

Jeg kan åbenbart ikke rigtigt styre det. Godt overkarboneret. I hvert fald ingen tegn på alderdom dér. Et kæmpe mørkebrunt skum på en helt sort krop.
-og så næsen i glasset… Ah! Den er for vild. Masser af chokolade. Godt med fadlagring. Ristet, kaffe, chokolade. Træ. Et skud røg. Soja.
Smagen er det samme kæmpe smag. Kæmpe krop. Masser af karbonering bærer den her basse igennem uden at blive vammel. Masser af bitterhed til at balancere. Mest noget ristet, maltet noget. Lettere syrlig, kun en anelse, men det gør ikke noget. Det er næsten uundgåeligt i sådan en kæmpe.

Hvor er jeg glad for, at jeg kan finde ud af, at stikke en øl til side en gang imellem og hvor er jeg glad, når der dukker en fantastisk øl op efter tre år. Jeg tvivler faktisk på, at den har ændret sig meget i den tid – mine noter fra 2011 er næsten de samme.

-og hvad har det så med Johnny Madsen at gøre? Sikkert ikke noget vigitgt.
Det skulle lige være, at han også er en sort, bitter, sød, kæmpe?

Julen er slet ikke så ringe en tid

Ghost Brewing. Et nyt bryggeri. Deres første øl så dagens lys i 2014. Indtil nu har jeg smagt fire øl fra spøgelserne og de har alle været af så god kvalitet, at jeg lige må skrive kort om dem.

Ghost Brewing skriver på deres hjemmeside:
“Behind Ghost Brewing is Morten Kristoffersen and Bo Høyer, who also was behind Danish Beer House and Bryggens Ølbar

Ghost Brewing is a contract brewery, which means that we don´t have our own brewery, but brew our beers at various micro breweries. Our passion for overseas beers started back in 2004, when we started the first serious import of the best microbrews from the U.S. and Canada through Danish Beer House. We are not hiding the fact, that we are extremely pleased with the nasty black, and the damn hoppy beers. Our mission is to contribute with additional “goodies” to the already excellent Danish, and foreign beer market.

Cheers”

Det er altså ikke nybegyndere i ølbranchen vi møder her. Gad vide om al den viden om øldistribution og -salg også kan føre til viden om brygning?

Ulkløbben mødte Ghost Brewing første gang på Taphouse på byturen i oktober. Her serverede Ungstrup den lækre Black IPA, Dark n’Hoppy. Vi gav den (8,2/10) og alle kunne lide den humlede og ristede meget friske øl.

Samme aften fik vi Black Beast. En Imperial Stout, som vi gav (8,5/10). Aftenens tredie bedste øl – i en ret hård konkurrence.
En super humlet Imperial Stout. Næsten en Imperial Black IPA. Lækker, lækker.

Idag har jeg smagt Mosaic in Blocks. En superlækker IPA. Til den maltede side. Masser af meget frisk og grøn humle.

Dernæst Dawn to Dusk. Det er jo min boldgade. Imperial IPA. Supersød. Masser af humle. Masser af bitterhed men opvejet af sødmen. Jeg kan rigtigt godt lide dem søde. Den her er max på min sødme-skala. En sukkerkrystal mere og det var kammet over, men det holder. Aromaen har en svag gærnote – noget dejagtigt, men ellers er det bare frisk humle og masser af malt til at holde det hele oppe.

Fire øl. Det er selvfølgelig ikke meget at bedømme et bryggeri på, men jeg vover nu alligevel skinnet. Det hersens spøgelse, det vil spøge godt og længe og sikkert skræmme nogen væk, men jeg er ikke bange. Jeg er Ghost Buster. Giv mig bare mere. Jeg suger det gerne op.

Hvordan vender man en skidt udvikling?

Carlsberg Museum – ikke et dårligt sted at tilbringe en søndag til frokost.

Ølsalget er faldende. Det er sådan set ikke noget nyt. Det har det været i over 40 år. Det er primært faldende fordi vinen har overtaget en stor andel af det vi stiller på bordet.
Mange af os VED jo, at øl er bedre end vin;-)
Det er lettere at parre øl og mad, så englene synger, Øl er meget mere diverst end vin. Øllet er mere komplekst – det er videnskabeligt bevist, at der er flere smagsnuancer i øl end vin.
Men alt det er jo ligegyldigt, hvis langt de fleste vælger vinen til hyggen og vinen til maden.

Men hvordan kommer øllet så tilbage på bordet?
Hvordan kommer øllet tilbage som ledsager til maden? Sådan som det jo har været i hundreder af år.

Det er der selvfølgelig mange svar på. Ulkløbben har jo som en del af formålet i vedtægterne §2, stk. 4.:
“At udbrede kendskabet til kvalitetsøl uden for foreningen gennem højlydt praleri…”
Andre medvirker til at vende det vigende ølsalg ved at fremstille forrygende god øl. Og bemærk, at den sektion af ølmarkedet, der hedder specialøl IKKE er aftagende. Tværtimod.

Carlsberg? Hvad gør Carlsberg? En af de største spillere i vores del af verden.
Ja, de gør jo faktisk en del. Hvor meget, der lykkes, ved jeg ikke.
Men gennem den seneste tid har Carlsberg lagt et stort stykke arbejde på en anden front end tidligere.
De er gået i samarbejde med Hotel- og Restaurantskolen om at uddanne tjenere og kokke i Øl. Øl sammen med mad, mad med øl som ingrediens, Ølcocktails, hvordan behandler man øl, mm.
En stor satsning, som jo ikke rigtigt kan lade sig gøre at udfolde for de små bryggerier. Der skal en stor spiller til for at kunne afsætte den tid og ekspertise, det kræver. Det hedder ansvar!

Den handler selvfølgelig om at erobre markedsandele tilbage, men det handler også om passionen.
Den fornemmelse får man med det samme, når man taler med Bjarke Bundgaard, Specialkonsulent fra Carlsberg.

På billedet ses Bjarke Bundgaard med en Albertos (som han ikke bryder sig om), mens Chair Manager har en Bitter Margarita i hånden.

Bjarke har været med i det store arbejde med Hotel- og Restaurantskolen. Netop ansvar taler Bjarke gerne om. Det ansvar Carlsberg har for at vende en skidt udvikling. Og passionen er man ikke i tvivl.
Vi (Morten og jeg) taler med Bjarke på Carlsberg Museum til præsentationen af den bog, der er resultatet af det nye samarbejde med skolen. Vi har ølcocktails i glasset og tapas i hånden og de smager forrygende.

Her er det tapas – muslinger tilberedt med øl.

Når Carlsberg indgår i et samarbejde med Hotel- og Restaurantskolen om at uddanne de næste tjenere og kokke til at have kendskab til øl i mad og mad til øl, så begynder jeg også at tro på, at Carlsberg tager ansvar.

Bjarke Bundgaard fortæller, at når han siger til eleverne, at der findes et næsten uopdyrket marked derude. Et marked, der handler om øl og mad i sammenhæng, så kan han se, at der tændes et lys i nogen af eleverne.
Det er det lys, det handler om. Kan det skaffe os bare fem restauranter, der dyrker øl og mad, så er Carlsbergs tiltag lykkedes. Langt mere end de er lykkedes med tiltag som f.eks. Brewmasters Collection mm.

– og lyset ser vi denne eftermiddag på Carlsberg hos mange af eleverne.

Fantastiske kreationer. Stor omhyggelighed og indleven.

Vi er her egentlig til en præsentation af en ny bog udgivet af Hotel- og Restaurantskolen.
Humlen af Gastronomi 2.
Men det er slet ikke bogen, der fylder. Det er de mange retter med øl og øllet til, der er resultatet af Carlsbergs samarbejde med skolen.
Og det vi får serveret er jo kun smagsprøver. Smagsprøver på noget, der forhåbentlig dukker op, når eleverne er klar til selv at sætte dagsordenen på restauranter og barer. Det tegner godt for en fremtid med mad og øl i sammenhæng. Ulkløbben glæder sig

Black Sensation på Mikkeller Bar. Vi har været der før.
Lyset er slukket, der er pentagrammer på væggene og sorte stearinlys. Men det er slet ikke det, det drejer sig om. Det er den sorte tap list. 20 haner med sort øl.
-og ikke bare sort øl. Det meste af det er Imperial Stout på over 10% og alt sammen verdensklasseøl.
Ulkløbben stiller med Ole, Morten og Jesper.

Ole har varmet op og fået et par stykker og så har han hamstret. Det er tydeligt, at det er Firestone Walker, Parabola, der tales om, så Ole køber tre glas, der står klar da jeg træder ned i baren.

De tre glas får lov at stå lidt endnu. De kan godt vente. Første glas bliver Prairie, Prairie Bomb.
Den har været på hanerne på Mikkellers barer tidligere, men jeg har misset den indtil nu.
Sikke en start. 14% Imperial Stout, med cacaokerner og vanillebønner. Det er som en chokoladestout. Morten smiler. Vi er i hans boldgade. Helt sikkert en af årets helt store oplevelser. Ratebeer (4,7/5).

Så er det tid til Firestone Walker, Parabola. Den har nu nået rumtemperatur – helt perfekt.
Ingen skum på den sorte drik. Jeg kigger efter andre, der får den friskskænket og der er heller ikke noget.
Duften er Bourbon. Tydeligvis en fadlagret kæmpe her. Jeg fornemmer chokolade under Bourbonduften. Det er en stor duft. Ikke voldsomt sprittet, men stor duft og mest af den lækre Bourbon-vanille-slags.
Smager er også masser af Bourbon og så mere tydelig chokolade. En hel del alkohol også. Med 12,5% er det vel egentlig i orden, men den er faktisk noget mere alkoholisk end Prairie Bomb, der jo er 14%.
Kroppen på den her kæmpe. Masser af sødme, masser af maltet “stuff”. Ingen humle. Eller – jeg kan ikke smage noget humle. Det er sikkert helt dræbt i sødme og malt.
En fantastisk drik. Lige et skridt under Prairie Bomb efter min mening. Ratebeer (4,5/5).
-og så er det min rating nr. 3000.
Ikke så ringe at fejre det med sådan lækker øl og så sammen med halvdelen af Ulkløbben.

Næste øl er Cigar City Brewing, Marshal Zhukov’s Imperial Stout (Rum Barrel). Den står opført som Major Alsing på tavlen. Gad vide hvorfor Mikkeller ikke må eller vil reklamere med Cigar City navnet? Måske den ikke må serveres uden for Florida?
Nå, skidt det er en afart af Zhukov, så det er sikkert en stor øl.
Første gang jeg smagte Marshal Zhukov (ikke-fadlagret) var med Morten i Barcelona. Jeg havde købt en flaske i Florida og bragt den med på ferie.
Den gang var den helt uden karbonering, men alligevel en fantastisk øl. Siden har jeg smagt den på CBC – med karbonering – endnu mere fantastisk. Og senere på CBC den dobbelt fadlagrede, der havde fået for meget fadlagring og var knap så god.
Hvad så med Rum-versionen?
Kæmpe stor og sød. Men desværre ødelagt af fadlagringen. Alt for alkoholisk. Alt for rom-agtig. Det er svært at finde meget andet end rom. Kan de ikke rigtigt finde ud af det med fadlagring på CCB? Ratebeer (3,9/5).

Så er det Three Floyds, Dark Lord, Russian Imperial Stout, (Bourbon Vanilla Bean).
Størst af de største. En kæmpe øl. Har smagt den en gang før. Det er bestemt en af årets bedste. Masser af Bourbon og vanille. Masser af sødme. Lækker, lækker. Ratebeer (4,7/5).

Sidste øl. Boneyard, Suge Knite. En noget “friskere” Imperial Stout end de tidligere. Det skyldes en markant humleprofil og knap så meget sødme. “Frisk”? Kan man sige det om en 14% Imperial Stout. Nej, nok ikke. Men den er altså friskere. Og som sådan en udmærket afslutter på en tung og sort aften. Ratebeer (4,1/5).

Tak for i aften, drenge. I ser godt ud med begyndende movember stubbe:-)

Ulkløbben var inviteret til smagning på Taphouse. Ikke en hvilken som helst smagning. En særlig en.
Ikke så meget pga. af det øl, der skulle smages. Det viste sig at være fremragende, men mere pga. at det blev præsenteret af en af de helt store; Garrett Oliver, chefbrygger hos Brooklyn Brewery.
Invitationen den kom fra Carlsberg! Så har man prøvet det med. Tak for den.
Morten og Jesper repræsenterede klubben – og i mange timer. Drenge, i behøver ikke at takke os.

Garrett Oliver er sådan en, der er super underholdende at høre på og samtidig ved, hvad han snakker om.
F.eks. bliver snakken om hvem der inspirerer hvem til:
Amerikanerne hentede deres inspiration fra Europa. De klassiske øltyper tog Amerikanerne og twistede og ikke mindst humlede voldsomt. Det inspirerede europæerne til nye øltyper med bl.a. masser af humle. -ikke mindst det nye Nordiske har inspireret amerikanerne til at inspirere europæerne til at inspirere…
…der gik vist lidt Lars Løkke i den spiral, men stadig underholdende.“Man skal ha’ lyst til mindst fire pints af en øl – ellers er det nok ikke en god øl.”
Det siger jo noget om Garrett Olivers tilgang til at lave øl. Det skal være letdrikkeligt. Ikke kedeligt eller ufarligt, men letdrikkeligt. Og det lykkes glimrende med de øl, han har taget med til os på Taphouse en onsdag aften.

Vi lægger ud med ½ Ale – en glimrende lille saison. Frisk og letdrikkelig med lidt bitterhed. Duften er er bedre end smagen. Fire pints kunne jeg nok godt klare.

Lager. Den har vi prøvet masser af gange. Den fremstår mere frisk her end sædvanligt. Meget mørk af en lager. Meget humlet. Super lager. Det er en god start. Netop lageren er deres helt store indtjeningskilde. Den er medvirkende til at de kan sende andet på markedet, som måske ikke har det store indtjeningspotentiale.
Garrett kalder den deres “White Album”. Klassikeren man altid kan vende tilbage til. Tjah, jeg kan nu nemt tage fire pints

Blast! En Imperial Ipa. Men hov – hvor er duften? Skuffende. Når jeg får en IIPA, så skal der være smæk på. Det dukker op i smagen, hvor der er masser af humle. En lækker kompleks humlesmag med både det citrus-agtige fra de amerikanske humler og noget mere jordet fra de engelske humler. Igen en letdrikkelig øl. Fire pints kan man vel nok klemme ned, men jeg havde altså foretrukket lidt mere smæk på humlearomaen.

Sorachi Ace. En lækker saison med Sorachi Ace humlen. Da Brooklyn for fem år siden langerede denne var Sorachi Ace ikke så kendt, men det skulle den snart blive. Det her er en klassiker. Fantastisk aroma med masser af parfumeret eksotisk frugt og masser af krydderi. Smagen er også glimrende, men mere “standard-saison”. Fire pints, tak.

Ridgy-Didge. Endnu en saison. Denne gang med “Pepperberry” og en eller anden tasmansk krydderurt samt australsk humle. Alt for urte-agtig til mig. Den kan jeg virkeligt ikke drikke fire pints af. Kan det passe? Men så gror den lidt.
Jeg har vist aldrig smagt tasmansk pepperberry, men der er en note af noget gin-agtigt. Kan det være bærene? Sammen med gær, urter og humle giver det faktisk en temmeligt kompleks øl. Med en god fyldig krop, så giver det alligevel en øl jeg drikker med fornøjelse. To glas, tror jeg. Fire ville jeg nok ikke kunne klare.

Local 1 og Local 2 er belgiske øltyper. Jeg foretrækker Local 1, som er den lyse. Den har været tilgængelig i Danmark i mange år og de er begge altid gode.

Wild Horse Running Porter. Et samarbejde med Bluejacket og New Belgium. En Brett porter. Syrlig og ristet. Knastør. Jeg foretrækker nu min porter med lidt sødme, men OK. Kan bestemt ikke drikke fire pints af denne.

Black OPS. En Imperial Stout, lagret på Four Roses Bourbon fade. En kæmpe øl. Masser af Bourbon på den gode vanillie-agtige måde. Masser af ristede toner, blød karbonering og stor sødme. Oj, den er lækker.

Hand & Seal. En Barley Wine, som Garrett angiveligt havde brygget til sig selv. Den blev så god, så den også skulle frigives ti handel. Tak for det. En super kompleks Barley Wine med masser af eg, tørret frugt, frugt, vanilie, tobak. Ikke nær så humlet, som Garrett fortæller, men en superlækker øl.

så var det slut med Brooklyn smagningen, men et par øl mere kunne det da godt blive til. Amager Bryghus, Southern Peach. En dejlig frugtagtig APA.
Moor, Illusion. En Black IPA fra England. En dejlig en af slagsen.
Stronzo, Haket. Imperial Stout med hvede og honning. Udmærket.

Og så var det hjemad på vaklende ben. Gratis øl smager godt.
Det blev til fire pints og lidt mere. Jeg forstår ideen og takker for noget lækker øl.

Sådan en stille og rolig fredag, noget trækket op.
“Er det en fugl? Er det et fly? Nej, det er Ulkløbben!”
En rumlen i jorden, Ulkløbben er på bytur. Aaargh!

Mødes 17:00 på Rådhuspladsen.
Alle er skarpe i klubdragten.
Sonni og Jesper har stået for arrangementet i år.
Der er startøl i taskerne. Jesper har bogstaveligt talt øl i tasken og stadig nogle sjatter i growleren.
Miracle Brewing, Guld Ale. En fin lille letdrikkelig ale med lidt ekstra humle.
Venligt doneret af Miracle. Tak for det:-)

Så har Ole sin Neis Brewing, 2xIPA med. Tak for smagen, Ole. Det er sgu vildt, at du laver dit eget øl.
Mange af de elementer, der skal være i en IIPA. God sødme. Måske der mangler lidt bitterhed, men godt gået, Neis.

Opgaverne er fordelt. Michael er ansvarlig for køletasken, Jesper er budgetansvarlig, Ole har glassene, Henrik noterer vores ratings, Sonni ringer med klokken for afgang til næste event.
-og der ER ringet.

Videre til Taphouse, hvor Ungstrup venter.
Smagning af fem øl på 1½ time. Det er svært, Ungstrup har meget at fortælle og vi udvider med en enkelt, så det bliver seks smagsprøver.
Gänstaller, Zwickelpils en dejlig frisk lille pilsner. Aftenens laveste rating med (4,7/10).
Croocked Moon, Summertime Groove, en saison, der er så humlet, at det nærmer sig en IPA. (7,5/10)
Crew Republic, 7:45 Escalation. En IIPA med masser af sødme og humle – og så er den tysk:-) (8,3/10)
Ghost Brewing, Dark n’hoppy. Lækker Black IPA. (8,2/10)
All In/Lervig Imperial Porter. Så er der sort øl. Det giver aftenens 3. højeste score (8,7/10).
Flying Couch, Dark Matter (Cherry). Kirsebær og Imperial Stout er godt. (8,3/10).
Tak til Ungstrup for god underholdning.
Sonni ringer med klokken igen. Vi er lidt sent på den, så afsted i Taxi til Victoriagade.

Mikkellers Øl og Brød modtager os. Der er budgetteret med tre stykker smørrebrød, men kåde Ulkløbbere vælger at gå all in denne aften.

Fem retter med ølmenu.

Æggesalat hertil Mikkeller, American Dream (6,2/10).
Flot og lækker ret. OK øl til.Slethvar hertil Siren/Hill Farmstead, Limoncello (8,5/10). Fantastisk flot og velsmagende ret og øllen går super til både fisk og sauce. Perfekt match.Kartoffel med skinke hertil Boon, 2 year old Lambic (7,7/10). OK ret, men utroligt lækker øl. Noget simpel, men aromaen kunne jeg nyde i timevis.Rib-eye hertil Mikkeller, Orange Yuzu Glad I Said Porter (6,8/10). Lækker kødrugbrødsmad med den efter min mening noget uharmoniske porter. Måske ikke den kønneste ret, men smagen var i top – og der ER altså rugbrød under.
Henrik gav lige en gang ost oveni. Helt sikkert den smukkeste af retterne.
Ost hertil Mikkeller, Vesterbro Witt (6,0/10). En ret lækker Witt af den temmeligt humlede slags. Alt det blomsteragtige gik godt til den cremede ost.
Porcheret pære i chokolade hertil Mikkeller, Beer Geek Dessert (9,5/10). Fantastisk combo. Beer Geek Dessert blev ikke for sød i sammenspil med retten.
Det var jo release-aften for Beer Geek Dessert, så det var noget vi havde set frem til og den skuffede ikke. Aftenens topscorer.

En stor oplevelse at gæste Øl og Brød. Fantasisk mad. Fantastisk øl til. Det hele bundet sammen af Blaffa, der ved hvad han taler om. Masser af øl. Et pænt stort glas til hver ret.
Det skal prøves igen:-)

Ud på gaden. Hvor skal vi nu hen? Michael byder på køletaskeøl. Ole har rene glas klar.

Lost Abbey, Lost and Found. En dejlig Dubbel. (7,7/10).
Brewdog, Old World Russian Imperial Stout (9,2/10). Vi har smagt den før på Fermentoren efter Simple Minds koncerten, men det kan vi vist ikke huske så meget af. Udmærket Imperial Stout.
The Commons, Urban Farmhouse Ale. Et bryggeri vi ikke har mødt tidligere. Dejlig Saison (7,3/10).

Så er det en tur i kælderen til Mikkeller Bar. De Molen, Hell & Verdoemenis 666-ish. Den bourbonfadlagrede:-) Hold nu kæft, den er lækker. (8,0/10).

Lidt mere gåtur til Fermentoren. Dejlig aften, varmt, masser af mennesker uden for.
Ghost Brewing, Black Beast. Glimrende Imperial Stout (8,5/10).
Almanac, Farmers Reserve Citrus. Aftenens sidste. Det er tid til at slutte. En syrlig saison-citrus-agtig ting (7,2/10).

Tak Ulkløbben. Dejlig tur:-)

Det lover stifter, President Brewmaster Adam Avery fra Avery Brewing i den fantastiske video “I am a Craft Brewer”.

“I don’t put rice in my beer!”

Det er selvfølgelig et opgør med “de store” – specielt Anheuser-Bushc InBev, der laver Budweiser. Budweiser er tilsat ris.
Det gør man ikke for at få bedre smag i Budweiser. Eller for at få bedre skum eller bedre fylde, eller…
Man gør det fordi det er billigere end at bruge korn.

Herhjemme kender vi det også fra de store med Carlsberg i spidsen, men det er nu majs, der benyttes – og af samme grund.

Ris er derfor bandlyst i øl.
-og så alligevel. Tidligere i år har jeg smagt Omnipollo, Nathalius single Hop Galaxy IIPA. IIPA er jo blandt mine absolut yndlingsøltyper, men den var ikke rigtigt god. Alt for meget gærduft og -smag overdøvede resten – og så var lige rissmagen. Lidt underlig.

Nå, men Hitachino Nest fra Japan laver også en risøl: Hitachino Nest, Red Rice Ale. Egentlig hedder bryggeriet Kiuchi, men deres øl brygges under brandet Hitachino Nest.
Kiuchi har brygget sake siden 1823, så man må antage, at de kender deres ris.
Hvorfor så ikke brygge en øl på ris?
-og som de skriver på deres hjemmeside om Red Rice Ale:

Nå, hvorfor nu al den snak om ris?
Ja, chefen på jobbet forærede mig en øl. Hitachino Nest, Red Rice Ale.
Når man nu får en øl forærende og når den nu er fra chefen, så skal den jo have nogle ord med på vejen. Når den så også er fra et glimrende japansk bryggeri, så er det jo bare om at smage løs.
Op i glasset med den:
Den ser da meget godt ud sådan en risøl. Rød ris – jeg aner ikke, hvad det er, men sikkert noget, der er bedre end de billige ris fra supermarkedet? Mon de røde ris bidrager direkte til den røde farve i øllen?

Det varer ikke så længe inden skummet er forsvundet, så jeg jeg stikker næsen i glasset og fornemmer ris, frugt og karamel (så er risen nok ikke alene om at give den røde farve. Malten må have hjulpet).

Smagen er også ris og så overmoden frugt, sake og en smag af nogle røde bær, som sagtens kan stamme fra risen.

Sød med en lille bitterhed, der mest er jord-agtig og ikke sådan en frisk citrus-agtig en.

Altså på en eller anden måde virker det jo. Det er ikke nogen stor øl, men jeg er sikker på, at med den rigtige mad til, så vil den vokse. Den ryger vist i kategorien “interessant, men intet genkøb” og lander på ganske pæne 3,5 ud af 5 på Ratebeer.

Indtil videre – hvor jeg kun har smagt to håndværksøl, der er brygget (delvis) på ris – så er jeg altså stadig lidt skeptisk.

Hvem kan overbevise? Hvem kender en øl (delvis) brygget på ris, der bare er supergod?

Nå, tak for skænken, chef. Jeg stiller gerne op til den slags “forsøg” igen.

Nu’ det jul igen…
…eller?
Altså julevarerne er begyndt at dukke op i butikkerne. Brunkager, julelys, …og så altså juleøl.

En af dem, jeg altid venter på er Vestfyen, Willemoes Jul. Nu i årgang 2014 og denne gang en porter. En stærk en af slagsen på 8%.

Den ser godt ud i glasset. Næsten sort med masser af cremet beige skum, der klæber til glasset.
God start.

Duften er god. Masser af lækket bitterhed fra ristet malt. Mørk chokolade, Kaffe og lakrids, men også masser af humle – grape frugt og harpiks.

Smagen er det samme, men også store mængder karamel. Malten er helt brændt.

Sødme, stor mundfylde og medium karbonering.
Virkeligt bitter eftersmag. Det er både humlen og malten, der spiller med.

Den er lidt rå. Dels er der godt med alkohol og dels er malten meget brændt. Som den varmer op bliver den mindre og mindre letdrikkelig.

Igen en glimrende juleøl fra Vestfyen. Men igen, så bliver det nok ikke en jeg kommer til at gemme væk i kælderen. Drik et par stykker og bliv glad i låget, men helst mens den stadig er kølig.

Glædelig jul

Jester King, Censored.
En gave fra Topdanmark, da jeg holdt smagning dér tidligere på året.
Censored…? Hvorfor nu det?
Oprindeligt hed øllen Salt Lick opkaldt efter en Barbeque joint i nærheden af bryggeriet.
Men de fantastiske amerikanske myndigheder tillod ikke navnet og så har de plastret “Censored” hen over teksten med “Salt Lick”.
Beklager billedkvaliteten. iPhone og det der…
…og så blev jeg vist så optaget af øllen, da den var i glasset, at jeg aldrig fik taget et billede af det.

Jester King laver jo kun Farmhouse Style øl. Det dækker over, at de nu bruger farmhouse gær i alle deres øl. Sågar deres store Imperial Stout, Black Metal.
Nå, men hvad er det for en fætter?
En Peacan Wood Smoked Saison ifølge lablen…!!!
Det er jo ikke helt almindeligt og det bliver værre endnu. Det er faktisk ikke en sæson, men en Gose; dvs. syrlig og salt.
Den er lavet ved at blande ung tørhumlet øl med lagret øl, der har vildtgæret. Salt Lick restauranten har røget noget af malten i deres restaurant ved brug af Peacan Wood.

Jeg tør jo næsten ikke åbne sådan en flaske. Tænk, hvad der er gået af tid med at fremstille sådan en øl? Hvad nu, hvis den ikke lever op til indsatsen?

Nå, der er ingen vej uden om. Medbragt til Kregme og et par Ulkløbbers åbner jeg flasken.
DER STINKER AF RØG!
Det er der med det samme. Masser af røg. I glasset er det det eneste jeg kan fornemme i aromaen.

En sløret, mælket gul drik med et lavt gult skum. Ikke just nogen smuk sag, men det giver dog indtryk af noget fylde.

Duften er som sagt røg. Rigtig røg. Som brændt tømmer. Efter noget tid fornemmer jeg noget frugt under røgen. Citron og appelsin.

Smagen er bedre. Mere kompleks. Røgen er ikke altdominerende. Fine noter af gær, brett, træ, hvede, citron, appelsin og endnu mere frugt. Faktisk meget lækkert.

En anelse salt. Det bidrager yderligere lidt til den lækre cremede krop med middel karbonering. Den er syrlig, men aldrig eddike-agtig. Kun nok til at gøre den friskere.

Efterhånden vænner jeg mig til røgen og den underliggende frugt dukker mere og mere frem.

Jeg havde frygtet en rodet omgang, men det er faktisk en lækker sag. Specielt da noget af røgen var dampet af. RB 3,3/5.

Man er nødt til at være forberedt. Ellers ender en tur til London jo med, at man må drikke lunken øl uden brus. Det kalder de Real Ale og det skulle være så fint. men det er vist mest, hvis man er englænder (eller af anden underlig grund kan lide lunken øl uden brus).

Jeg havde studeret Ratebeer og ikke mindst Fredriks blog Malt Humle Jäst & Vatten.
Med kun to dage i London ville der ikke være meget tid til barbesøg. Der skulle jo også være plads til at være turist og til at opleve byen sammen med Marianne, der var på kursus.

Jeg havde aldrig været i London før. Hvordan når man at se noget på to dage?

Jeg tog en Hop-on-Hop-off bus. Lækkert solskin. Toppen af en åben dobbeltdækker. Piccadelly Circus, Westminster Abbey, Buckingham, Speakers Corner, Big Ben

og London Bridge. Her skal jeg af.

Lige på den anden side af London Bridge ligger Borough Market.
Borough Market er en slags Torvehaller. Større, lidt mere rodet, men med masser af lækker mad.

På vejen ligger en Oddbins. En vinhandlerkæde, der også fører et pænt udvalg af øl. Mest lokale bryggerier fra London. En pæn del fra The Kernel ikke mindst. Jeg propper tre kølede i rygsækken. Det er jo varmt.

Videre til Borough Market. I Borough Market ligger Utobeer. De har en lille bås, der er proppet med øl. Meget engelsk, meget belgisk, noget amerikansk, én dansk(!) og lidt andet blandet.

Jeg køber to fra Brewdog.
Men det er slet ikke Utobeers markedsplads, jeg er efter. Det er The Rake. som er en meget lille bar lige ved Borough Market. Utobeer ejer både markedsbåsen med øl og The Rake.

The Rake fortæller selv, at de ikke er Londons mindste bar. Men der er vist ikke meget galt. Et lille lokale, men med en lille gård ude foran, hvor man kan sidde i solen og få sig en øl.
Jeg får en Anchor IPA. En rimeligt ny Anchor øl. Tænk, at det først er nu, at de laver en “almindelig” IPA.
Det er en OK IPA. En IPA i solen er jo ikke så ringe. Den er måske lidt malttung, men det er stadig en OK øl, selv om det nok ikke er nogen revolution i IPA-verdenen. Den får 3,8/5.

En øl mere kan det vel blive til?

Wharfebank, Red Ryesing.
Det lyder da meget godt. En Red Ale på rug. Forhåbentlig godt humlet – der står i hvert fald noget med amerikansk humle.
Den er også meget humlet. Men det er en Real Ale. Doven og lunken. Det bli’r altså aldrig min kop te. Den smager faktisk glimrende. Det er imponerende, at få så meget smag i 4,2%. Ratebeer 3,2/5.

Nå, jeg må videre. Mere bustur. Tower Bridge. Tower.
Sejltur på Themsen. Og så har Marianne fri. Til Covent Garden.
Vi spiser på en Jamie Oliver restaurant Union Jack. Selvfølgelig kan man få craft beer sådan et sted. Tre forskellige fadøl fra Chapel Down. Jeg kender dem ikke. Marianne vælger en lager, jeg tager en IPA.
Men det er ikke noget at råbe hurra for. Hvorfor vælger man ikke noget ordentligt til sin restaurant, når der efterhånden er så mange muligheder i London?

Næste dag er der kun et programpunkt for mig: Brewdog Bar.
Lige siden Brewdog åbnede den første bar i Aberdeen har jeg jo drømt om at besøge den eller en af de andre Brewdog barer, der skyder op overalt. Stockholm, Tokyo, Firenze. Hvornår København?

Brewdog Bar ligger i Camden Town. Et meget hyggeligt Hood. Tjek lige Google for retningen. Der er ikke så langt fra stationen, men lidt snørklet.
Endelig:
En flot bar i en rå stil. De åbner kl. 12:00. Jeg er der 11:58. Der er åbent. Man må godt komme ind, men de serverer ikke før end kl. 12:00!
Nå, jeg skal jo også først bestemme mig.
De laver nemlig heldigvis flights. Fire smagsprøver. Det burde man gøre på Mikkellers barer også.
Jeg bestemmer mig. Der er otte haner med Brewdog øl og så er der 11 haner med gæsteøl. hvoraf Mikkeller er på fire.
Brewdog, Brixton Porter. En rigtigt lækker Porter i engelsk stil dog med masser af humle. 5% og proppet med smag. Ratebeer 3,9/5.

Brewdog, Jack Hammer. En lækker IPA på 100 IBU. Bitter og humlet. Sådan skal det være. Ratebeer 3,7/5.

Brewdog, Cocoa Psycho. En dejlig Imperial Stout med kaffe bønner, kakao og vanilie. Ratebeer 4,0/5.

The Kernel, Amarillo & Citra.
En lækker IPA med masser af frugt. The Kernel kan virkeligt lave IPA. Ratebeer 3,6/5.

En mere? Hvad skal det være? Bartenderen hjælper. Jeg er ikke rigtigt fristet af flere af hanerne, så det skal være en flaske. Udvalget er stort. Specielt er der selvfølgelig masser af Brewdog flasker.
Jeg får præsenteret Brewdog Paradox Heaven Hill.
Den dejlige Paradox. Denne gang lagret på Heaven Hill Bourbon fade.
Det er uden tvivl den bedste Brewdog øl, jeg har fået i et par år. Måske er det den bedste øl, jeg har fået nogen sinde fra Brewdog. Masser af Bourbon, men stadig den lækre Paradox med sin ristede malt og store krop. Den er lækker. Ratebeer 4,7/5.

Gennem de sidste år har jeg haft indtrykket af, at Brewdog har mistet evnen til at brygge de store øl og bare har koncentreret sig om at vokse. Det her besøg har givet mig troen tilbage. De laver altså stadig fantastisk øl.

To dage er jo alt for lidt i London. Men jeg synes nu, at jeg fik set en masse og så blev det jo også til lidt øl undervejs. Tak, Marianne for turen. Jeg skal med næste gang.

100 øl fra Amager Bryghus – altså 100 øl, jeg har smagt og bedømt. Det er da meget sejt. Det er vel ikke helt almindeligt at et bryggeri har lavet over 100 forskellige øl (136 faktisk).
Det er endnu mere ualmindeligt at jeg smager 100 øl fra samme bryggeri. Det er jo ikke noget, der sker ved uheld.
Tværtimod så opsøger jeg Amager Bryghus’ øl, når jeg kan. Det gør jeg fordi, de laver det bedste øl i landet. I hvert fald det over en bred kam. Det er Mikkeller øl, der er bedre, men der er også rigtigt mange, der er ringere.
Amager kan man stole på. Solide og velsmagende øl hver gang.
Hvilken øl fik så “æren” af, at være nr. 100?
Det blev Mama Cocha. En stor Quadrupel. Lagret på Portvins fade. Næsten Barley Wine agtig med masser af søde noter, karamel, tørret frugt og brun farin. Det hele holdes oppe af en dejlig portvinssmag.

Der har været mange højdepunkter i 100, men den bærende er jo nok Hr. Frederiksen. Flagskibet. Sort som motorolie, hårdt, hårdt ristet med kaffe og chokolade. Bitter af humle og malt. En øl, jeg vender tilbage til igen og igen.
Den er lavet i ni forskellige versioner, men den oprindelige er stadig den stærkeste.

Sidste års bedste nye danske øl var samarbejdsbrygget med Three Floyds, Arctic Sunstone. Super frugtrig pale ale. Det er allerede en klassiker hos mig.

Rye King, samarbejdet med Goose Island. Super øl.

Meget få skuffelser imellem.
Dragør Brown er en af de få. Den fantastiske Dragør Tripel, der blev erstattet af en Brown ale. Øv. Nå ja, godt nok, så eksploderede Triplen hver anden gang under åbningen og godt nok flød der lidt rigeligt med klumper rundt i den, men den smagte jo fantastisk.

Jeg kunne nævne masser af dejlige bryg fra det lokale bryggeri, men jeg har ikke tid. Jeg er på jagt efter den næste fra Amager.

Kl. 12:00! Kan man det? Starte kl. 12:00?
Nå, det kan man altså godt. Så kan man jo bare gå tidligere hjem…! Eller…?
Men der ER altså meget mere plads tidligt på dagen end sent. Kl. 12:00 er et must.

Vi startede lige så skævt ud som vi plejer. Det Lille Bryggeri lå lige ved indgangen er der brugte vi den første time og masser af poletter.
Deres 400 og 400 Rom Edition var lidt rodede og rå. Måske kan tiden rette op på det. Smager nu glimrende, men de sure toner bekymrer mig.
Deres Stikkelsbær Tripel var derimod en behagelig overraskelse. Ikke nogen stor øl, men nærmest en rar lille sur:-)

Mikkeller tilbage igen på festivallen, hvor det startede. Ikke i topform. Nærmest benspænd, at servere Dark Lord og Darkness på egen bar, mens der kun er få haner på festivallen med deres øl.
Beer Weak Brunch er en fantastisk lav-alkohol øl. Så meget smag og så på 4,8%. Virkeligt stort.
Årh Hvad BA St. Emilion er også en rasende lækker øl.

Bøgedal. Sikke en skuffelse. Sherry fad 368 og 395 Langelandsbyg. Sherry fad er jo svært. De oxiderede toner er ikke altid sagen i øl. Den her er helt usammenhængende.
395 er en tynd omgang. Det virker som om det hele er gået op i at dyrke korn og så er brygningen glemt. Normalt er varemærket ved Bøgedal jo den store cremede fyldige smag. Begge disse er dog meget tyndbenede. Hvorfor?

Heldigvis er der Amager Bryghus. Altid solide Amager. Skyggebilleder og Mama Cocha. Den første måske lige til den lette side, mens den sidste er en fantastisk vinøs drik. Selv Nouvelle Nordique viste sig at være en glimrende drik.

Jacobsen Mermaid Porter Oak Barrel Aged med Østers. Der er jo som regel noget interessant at finde hos Jacobsen og Carlsberg. Denne gang ramte jeg ikke det rigtige. En tynd affære uden karbonering. Masser af fad, men ikke noget roderi.

Stronzo var ikke mødt med helt så vilde øl som de sidste to år. Det er helt OK, selv om det nu har været sjovt med 1000 EBC og hvad det nu ellers var. Til gengæld var de mødt med øl, der ikke rigtigt var lavet ordentligt.
MacGyver en IIPA. Lidt rå, ikke super bitter. OK.
100% Viking. En Imperial Stout. Kæmpe sød, ingen karbonering. Udmærket smag.
Post Traumatic Porter Syndrone. En Imperial Porter. Godt ristet. Temmelig syrlig. Meget bitter. God smag, men syrlig…?
Jeg kan ikke undgå at være skuffet over kvaliteten. Der er masser af andre, der laver værre øl, men jeg havde altså forventet, at Stronzo kunne lave øl uden større fejl.

Ugly Duck Højsaison BA Chardonnay var OK. Stadig alt for sød, men fadlagring havde givet lidt kant. Det bedste hos Ugly Duck er nu det humlede og Hop Devil var fremragende.

Hos Nørrebro Bryghus gik jeg efter det sure. Duck Duck Goose var forfærdelig. Masser af acetone. Oud Bruin var til gengæld fantastisk. En glimrende sur brun øl og blandt de bedste, jeg fik. Masser af eg, syre, vin. Kompleks og sur. Dejligt.

Hornbeer. Man kan ikke komme uden om Hornbeer til ølfestivallen. Sherry Barleywine. Føj for den. Masser af sherry og acetone. Ikke nogen barley wine elementer som f.eks. karamel, tørret frugt og nødder. Helt ødelagt.

Masser af rimeligt gode øl. F.eks. Munkebo, Alstærk – almindelig og Bourbon.

-og så…: Kongebryg, Ondskabens Plov. En virkeligt hårdt ristet porter med masser af lækkerhed. Måske den bedste øl, jeg smagte.

Alt i alt er der masser af god øl. Med lidt forberedelse, så kan man styre hen til det man kan lide.

Men uanset, hvad der kommer i glasset, så er det allerbedste ved festivallen at være Ulkløbben. Drenge, i er for lækre. SKÅL!

I går udgav jeg planen for DØE Ølfestival 2014 – hvad skal jeg smage og hvad anbefaler jeg.
I virkeligheden holder planen jo ikke. Derfor er her den sande udgave af planen: Hvordan skal Ulkløbben på Ølfestivallen?”

Denne plan er kronologisk.

Kl. 07:43
Den første e-mail fra Mollemand til Ulkløbben med ordlyden “Det bliver GREAT!”

Kl. 11:48
Sms fra Erik: “Jeg er på vej”.

Kl. 11:55
Vi er alle klar ved indgangen. Mollemand og trikker har drukket dåseøl på vejen. De ser skarpe ud. Vi krammer lidt. Sådan mande-agtigt og fniser lidt over sidste festival. Vi savner Brande Manager og The Balde One, der kommer senere.

Kl. 12:08
Vi er inde. Vi har glas, festival guide og poletter. Hvor skal vi hen? Vi taler om at starte blødt. I år vil vi ikke starte med de sorteste og stærkeste først.

Kl. 12:09
Vi står ved Stronzo standen med Stronzo, 100% Viking en 15,5% Imperial Stout i glasset. Vi fniser lidt… Så er vi i gang. Vi synes alle, at den smager dejligt.

Kl. 12:10
Mollemand bryder seglet som den første.

Kl. 12:35
Vi er landet på Bryghuset No 5 standen. Ingen ved, hvordan det er sket. Det er bestemt IKKE i henhold til planen. Vi bestiller alle en Gylden Dessertøl på 14,5% – bortset fra Mollemand, der bestiller Chokolade bock. Han synes, at det dejlig øl. Event Manageren fortæller den venlige mor til bryggeren, at det er dejlig øl, mens Chair Manager mumler noget om diacetyl-niveau… Erik er blevet væk!

Kl. 12:45
Erik dukker op. Han har været på McDonalds. Lidt ketchuprester i mundvigene afslører ham.
Det skylles hurtigt væk med noget stærkt fra Fanø.
Trikkeren har fundet sig en røgøl så heftig, at brandalarmen går i TAP1. Det er helt umuligt at smage noget som helst i lokalet og alle må udenfor.

Kl. 12:59
Vi er inde igen. Nu hos et nyt bryggeri, der kun har tre øl med. Event Manager synes, at det smager dejligt. Mollemand er væk. Chair Manager mumler noget om diacetyl og skriver note nr. 8. Det er en hurtig start i år.

Kl. 13:30
Mollemand var bare på toilettet. Vi smager noget polsk stout. Mollemand finder ud af, hvordan man siger chokolade på polsk. Han synes, at denne kålchokoladesaison smager fremragende. Event Manager fortæller den polske brygger, at øllet smager dejligt…
…på polsk – tror jeg.

Kl. 14:00
Trikkeren og Event Manager er væk.
Erik har allerede sendt 26 sms’er i dag.

Kl. 14:09
Vi får øje på Trikkeren og Event Manageren i Carlsberg standen. På lang afstand kan vi høre Event Manageren fortælle manden bag baren, at det er en fantastisk øl, han har i glasset.

Kl. 14:14
Brande Manager dukker op.
Han er i nyt Ulkløbben jakkesæt i guld. Hold nu kæft han ser godt ud. Vi krammer meget.
Måske Brande Manager sveder lidt? Vi finder en øl, der hedder noget maritimt og så er han cool igen. Mollemand er væk – måske på toilettet.

Kl. 14:18
Vi spiser frokost. Fire frankfurtere med ekstra kartoffelmos til alle. Erik er væk.
Til frokosten får cola, der er ikke andet i “restauranten”. Event Manager fortæller til opryderen, at det er en dejlig øl.
Under frokosten gør vi status. Hvor mange har sorte stoutpletter på skoene?
Det har alle. Bortset fra Erik, der er væk.

Kl. 14:59
Erik er fundet igen. Han har været på McDonalds.

Kl. 16:00
The Balde One dukker op. Han har halsbetændelse. Vi krammer ham derfor ikke så meget, men det er nu meget rart at kramme ham. Det støtter lidt.

Kl. 16:25
Event Manager og Mollemand er væk.

Kl. 16:26
Mollemand var bare på toilettet.

Kl. 16:56
Event Manager dukker op med verdens bedste fotograf, Ole. Vi får taget nogle fantastiske billeder af hele Klubben. Brande Manager skinner i sit guldtøj. Gad vide om det er klubben, der har betalt?
Ole virker opgivende. Det er hårdt at koreograffere Ulkløbben.

Kl. 18:00
Vi ser en wookie og vil have taget billede sammen med den. Det viser sig at være Papsø. Han virker meget beæret over vores interesse.

Kl. 18:30
Alle de andre er blevet væk.

Kl. 18:32
Jeg vidste det. De bliver fundet i “restauranten”. Vi får fire frankfurtere med ekstra kartoffelmos. Det smager forrygende. Der er kun vand tilbage nu. Ole fortæller til hvem som helst, at det smager godt. Chair Manager mumler noget om diacetyl og tager noter.
Erik er vist på McDonalds. The Balde One spiser ikke noget. Han kan ikke synke.

Kl. 19:00
Trikkeren er væk. Event Manager taler græsk på Mikkeller standen. Det er vist noget om, at øllet smager godt

kl. 19:17
Endeligt får The Balde One og Chair Manager en sur øl. Desværre er det hos Kølster og ikke tilsigtet. Event Manager s er glad ud, men siger ikke så meget mere. Ikke på dansk i hvert fald. Chair Manager noterer.

Kl. 20:00
Mollemand er væk. Mon ikke han er gået – eller er han bare på toilettet? Trikkeren er aldrig kommet tilbage.
Sms nr. 51. Mollemand ER gået.
Brande Manager er ved at underskrive en kontrakt med et bryggeri, der har et anker som
Event Manager ser glad ud. Han siger ikke en lyd. Erik fniser. Chair Manager skriver bedømmelse nr. 56. Det er 3. gang han bedømmer den samme øl uden at vide det. Selvfølgelig med tre forskellige karakterer. Det betyder ikke så meget. Intet af det kan læses alligevel.

Kl. 20:34
Brande Manager stjæler Eriks poletter.
Vi drikker varm kaffe med flødeskum. Bare 4-5 stykker hver, så det ikke bliver kvalmt.
Event Manager er væk. The Balde One er væk.

Kl. 20:59
Vi stjæler noget ubrugeligt. Ingen vil ha’ det.

Kl. 21:10
Alle andre er væk. Jeg finder min cykel og tager hjem.

Kl. 23:45
Jeg er hjemme.

Kl. 07:45
Har modtaget 34 sms’er i løbet af natten.
Event Manager har sendt billede af de 36 øl, han har købt til festivallen.
Han skriver, at det smager godt.

Kl. 07:54
Finder mine sko. Fyldt med sorte pletter.

Tak, drenge for endnu en god Festival

Yep, så har jeg planen klar…
…altså den plan, som jo aldrig holder. Den holder ikke
– fordi der jo altid er nogle overraskelser, der skal prøves
– fordi der altid er noget, der er udsolgt
– fordi jeg panikker!
– fordi planer bare ikke altid er svaret.

Men i år har planen flere formål end tidligere.
Hidtil har jeg jo bare lavet en plan for mig selv.
Men i år er jeg ligefrem blevet opfordret til at lave planen af gode kollegaer, så også ølinteresserede uden for Ulkløbben kan få en ide om, hvad der er værd at smage.
Se det forpligter jo på en helt anden måde.
Planen er jo først og fremmest, hvad jeg vil smage. Jeg går jo efter at smage noget, jeg ikke har smagt tidligere og så går jeg efter det mest sorte og/eller det mest humlede.
Men denne gang vil jeg også af og til nævne øl, jeg har smagt, men som jeg synes er blandt de bedste på de enkelte stande. Sådan er jeg nemlig!

Nå, men først og fremmest så er det jo muligt at lave en plan fordi der findes et program.
Som sædvanligt et glimrende og detaljeret program. Det findes jo ikke i samme udstrækning på Copenhagen Beer Celebration, hvor det i år udkom få dage før.
Denne plan handler om festivallens 2. dag – fredag.

Den her plan er ordnet sådan, at den tager udgangspunkt i programmet og derfor er sorteret efter stand nr. Det er faktisk muligt at tage turen rundt i hallen fra stand 1 (DØE butikken) til stand 80 (Garderoben) i nummerrækkefølge. Det bliver helt sikkert ikke den tur, vi tager. Det er der flere grunde til. Dels er der jo nogle stande, der trækker meget mere end andre og dels er der øl, der kommer på hanerne på angivne tidspunkter.

Der er bryggerier, der ikke er nævnt i planen. Det er fordi, jeg som udgangspunkt ikke vil besøge dem, fordi de laver kedelig øl (Det gælder dog ikke Beer Here, der tilsyneladende bare ikke har særligt meget med og kun øl, der tidligere har været på festivalen).

Nå, men nok snik-snak:

Stand 2, HumlepraXis
Helt nyt bryggeri. Aner ikke om det er godt, men det er altid sjovt at tale lidt med de nye i klassen. Hvordan søren starter man et bryggeri?
Jeg tror at jeg spørger til Hærvejs IPA, men vælg selv blandt de tre forskellige øl.

Stand 4, Brygselv
Her stopper jeg for høre, hvad søren Brygselv er for noget. Det er noget med, at man køber sig til at brygge sit eget øl. Det lyder da meget sjovt. Jeg tænker, at jeg kan smage en Little Creatures Pale Ale, mens jeg hører om det.

Stand 5, Djævlebryggeriet.
Ateisterne, der brygger “satans gode øl”.
Jeg skal smage Lysbringer. En IPA “Better to drink in Hell than thirst in Heaven”.
Men prøv evt. Gudeløs, en lækker Imperial Stout og så er man med til at donere penge til Ateistisk Selskab

Stand 7, Stronzo
Sidste års hovednavn. I år med knapt så heftige øl, men jeg skal da smage mindst tre forskellige. Det er
Haket Imperial Stout
100% Viking (også en Imperial Stout)
Macgyver Double (en IPA)
Når nu man er i den stand skal man unde sig selv at smage noget rigtig god øl fra Sverige. All in Brewing og Beerbliotek er nyere bryggerier fra broderlandet og de kan godt.
Jeg nupper:
All in Brewing, Brewers IPA – det er en IPA på humlen Nelson Sauvin. Hvis man ikke kender den, så prøv den.
Beerbliotek, Black IPA – det er rasende svært at lave en Black IPA, hvor humlen og den ristede malt er i perfekt balance. Mon ikke Beerbliotek kan?

Stand 8, Indslev og Ugly Duck
Indslevs ikke-hvede mærke Ugly Duck skal besøges. Jeg skal smage Højsaison – Barrel Aged. Den almindelige Højsaison er en anelse for alkoholisk for mig. Gad vide om tiden på hvidvinsfade ikke har taget noget af det og samtidig tilføjet ekstra kompleksitet?
Hvis du ikke er til saison, så tag deres Putin. Det er en hvedestout med en anelse røg:-)
Ugly Duck laver generelt gode øl. Prøv evt. noget af det humlede.

Stand 19, Brøggeren
Brøggeren er et nyt bryggeri, der får brygget hos Ølsnedkeren i Griffenfeldsgade. De har to øl med og deres Birkestout har fået rigtigt gode anmeldelser. Den skal prøves. En Imperial Stout på 9%, der har lagret på brugte bourbonfade fra Stauning Whiskey i Jylland.

Stand 23, Pladderballe Bryghus
Duk op ved standen og bed om en Pladderballe Gætteøl. Det er blindsmagning. Hvis du ikke tør, så glo på en af os “eksperter” blive til grin i den disciplin. Hvis du har poletter tilovers, så smag evt. deres Smagpisser, der netop har vundet Kvicklys ølvalg (og det siger ingenting).

Stand 26, Real Drinks
Denne stand er for Aficionados. Der er garanteret ikke kø. Men prøv lige en af øllene fra tyske Brau Kunst Keller. De har to IPA’er med. Ja, det er rigtigt nok. Der er trods alt sket en lille smule i Tyskland de sidste par år. Og man kan godt lave en IPA dernede. De er sikkert nødt til at skibbe det til Danmark for at sælge det – og det er OK med mig:-)
På samme stand er også et af Italiens bedste bryggerier. I Italien har de brygget “moderne” øl i et par år mere end i Tyskland. Revelation Cat laver super øl.
Prøv Death Star, en Imperial Stout på 13%, der lever udmærket op til navn. Jeg tager selv en af deres IPA’er.
På standen er også en Ciderproducent. Hvis du tror, at Cider er noget med Sommersby, så prøv lige en rigtig en fra Val de Rance i Frankrig. Brygget udelukkende på æbler. Og her på festivallen er der ingen, der tænker, at du nu ser tøset ud med glas cider i hånden. Her er der kun anerkendende blikke.

Stand 29, Carlsberg
Når nu, der ikke er nogen, der kigger, så lister jeg mig hen til Carlsbergs stand. Hvorfor der altid er proppet med mennesker her, forstår jeg intet af.
Nå, men de har altid noget gemt under disken, som de ikke reklamerer med. Spørg dem, hvad de har med af “goodies”. Har f.eks. prøvet 5 år gammel Ostindisk Porter hos dem en gang.

Stand 30, Munkebo Mikrobryg og Kongebryg
Hurtigt videre til Munkebo, som er det nye sorte. Det er et nyt bryggeri, der har sendt en masse super lækre øl på gaden. Desværre er det ikke så let at finde dem i København, men tjek dem ud her. Jeg skal smage Alstærk, som er en maltet fætter, men prøv hvad som helst.
Kongebryg er også nye og spændende. Jeg skal smage det Stockholmske Blodbad. Det er jo ikke så mange i Sverige, der hylder den hændelse, så gad vide, hvad det er? Ondskabens Plov er et kulsort prøvebryg. Den må jeg også ha’!

Stand 32, Nordic Brewing Co
Igen et nyt bryggeri, der er blevet hypet godt. Jeg skal prøve Knud den Store, en Imperial Stout og Rollo, en Double IPA. Begge på 9%.

Stand 33, Nørrebro Bryghus
Nørrebro laver altid gode øl. Jeg har kig på de sure øl og skal smage:
Stevns CCC, en kirsebærøl, der har lagret på Pinot Noir fade. Jeg forventer en vin-agtig oplevelse.
Duck Duck Goose. Stikkelsbær og lagret på hvidvinsfade fra Bourgogne.
Oud Bruin. En af mine yndlingsøltyper. Meget vinøs.
Hvis du ikke vil have surt, så følg mig videre til Seven – Whisky Barrel. Det er et samarbedsbryg mellem syv af de absolut bedste bryggere i Danmark – og så er den lige lagret på svensk whisky fad.

Stand 35, Flying Couch
Den flyvende sofa laver forrygende øl. Hvad med at prøve deres Bloody Mary, som er en rød øl brygget med selleri? Det er vist for de modige?
Jeg skal selv smage Dark Matter Cherry.

Stand 36, Hornbeer
Produktive Hornbeer har 10-15 nye øl med. Jeg skal da smage Bubbers Chili Porter. Gad vide, hvad den gør ved en?

Stand 48a, Fish & Beer
Her skal jeg først og fremmest sige hej til min lokale ølpusher Aksel. Så skal jeg prøve noget af det Polske øl, han har med. Flere polske mikrobryggerier. Kan man virkeligt lave god øl i Polen? Det må komme an på en prøve.

Stand 57, Syndikatet
Syndikatet laver glimrende øl, men allermest laver de forrygende ølnavne. Jeg skal smage Overhovedet, der er en Strong Ale på 12%
Håndlangeren på overarbejde, oak aged Imperial Stout
Diplomaten, en 9% Imperial IPA.
Vælg selv. Der er mange gode øl imellem.

Stand 58, Amager Bryghus
Her er efter min mening den bedste stand ved festivallen. De bedste øl, de fleste nyheder. Jeg har travlt her, for der er kommet meget nyt det sidste stykke tid. Jeg skal smage 3-4 stykker, jeg ikke har fået før.
Men hvis jeg skal foreslå noget, så prøv den øl, der efter min mening var den bedste nye øl i 2013: Amager Bryghus i samarbejde med et af verdens bedste bryggerier Three Floyds, Arctic Sunstone. Sådan skal humle smage. En multijuice af frugt.

Stand 59, Bøgedal
Bøgedal er fantastisk. Stik glasset frem og få en smag af vellavet øl. Bøgedal er historien om tradition, håndværk, landbrug, inovation og drøm.
Prøv en af øllene, der er brygget på kornsorter, der er hentet i Nordisk Genbank. Kornsorter, der var uddøde, men som brygger Casper Vorting har dyrket i sit “fra jord til bord” koncept.
Jeg skal selv prøve bryg no. 368, men jeg prøver sikkert yderligere et eller andet. Det betyder ikke så meget, hvad det er.

Stand 62, Det Lille Bryggeri
Et af de bryggerier, der producerer flest nye øl her i landet. Der er masser af gode øl. Jeg skal prøve deres bryg nr. 400, som bærer navnet 400. Det dækker over en Imperial Stout og den findes også i et par fadlagerde versioner, som også skal prøves. Men prøv evt. øl med lakrids eller chili eller begge dele. Hvad med en Stikkelsbær tripel? Den skal jeg da vist også prøve.

Stand 63, Mikkeller og To Øl
Heldigvis er Mikkeller tilbage på Ølfestivalen. Det var vel Ølfestivalen, der var med til at hype bryggeriet i opstarten og Mikkeller har været savnet. Desværre er det i år en noget skrabet version. Det virker ikke helhjertet. Er det bare mangel på øl oven på Copenhagen Beer Celebration?
Kig forbi standen kl. 18:00 fredag og smag en latterlig øl. Beer Geek Vanilla Shake. Latterlig fordi det er nærmest som en milk shake, så fed er den. Latterlig fordi der er så store mængder vanillie tilsat, at det er som en dessert. Latterlig fordi den alligevel er latterligt god.
Smag også noget fra To Øl.

Stand 64, Fanø Bryghus
Fanø Bryghus har lavet en masse fantastiske øl. Nu har de fået ny brygmester og det skal blive spændende, at se om han kan være med. Jeg skal prøve Fanø Imperial Lynghvede. Det er en Hvedeøl på 10,5%. Kan man det?

Stand 74, Håndbryggere
Det er meget hyggeligt at gå forbi Håndbryggerne. Det er jo øl, der ikke er til salg. Det er som regel meget vellavet og så det skægt at få en snak med dem, der har brygget øllen. Tag hvad de selv anbefaler.

Stand 77, Midtfyns Bryghus
Midtfyn er flyttet og har vist haft travlt med flytningen. Der er ingen nye øl med, men snup noget af det glimrende øl alligevel.
Jeg skal have Rough Snuff II, der er den lovlige variant af Rough Snuff, der blev brygget med snus. Det er altså ulovligt i Danmark, så nu er version II uden snus, men stadig en glimrende øl.

Stand 80, Garderoben
Så er det på med overtøjet og hjem. Nu har du vist fået rigeligt. Hvis du har en polet til overs, så gå til stand 76 og få en Ultraprés. Det er varm øl med flødeskum. Det er lige, hvad man trænger til her på falderebet.

Hvis du på vejen ud skvatter over en fra Ulkløbben, der er faldet omkuld, så rejs ham endeligt op. Han er helt sikkert ikke på vej hjem endnu. Der er meget, der skal nås.

God festival

Til CBC 2013 valgte nogle af os (læs Morten og Jesper) den rigtige løsning; at tage til Rom med vore hustruer.
I bar misundelse fra de resterende medlemmer af Ulkløbben, bombarderede de os med billeder af deres rystende opførsel under CBC.
Umådeholden druk af Huhnapuh og resten af Cigar City Brewings udvalg. Voldsomt mange billeder af krammen med sagesløse bryggere.
De deltagende Ulkløbbers har naturligvis undskyldt over for formandskabet og i flovhed har de overrakt verdens mest sjældne øl til formanden som et tegn på skam. Se selv:
At det er verdens mest sjældne øl, skulle være ganske vist. Det har Henrik selv fortalt og Henrik kan man stole på.
Etiketten underbygger dette ved at beskrive, at den er brygget til ansatte og venner af bryggeriet:
Nå, men hvad så med den øl?
Åbnet sammen med Morten. Lidt skeptisk. 84 ratings på Ratebeer tyder jo på, at der enten er mange Cigar City venner på Ratebeer eller…?
I glasset er det en diset brun øl med et vedvarende beige skum.
-og så vælter den mest fantastiske Barley Wine duft op af glasset. Brun farin, karamel, tørret frugt, rugbrød og cognac.
Smagen er lige så fantastisk, Kæmpe krop med blød karbonering. Ikke så meget humle, men den er jo heller ikke helt frisk længere. Kæmpe sødme. En dessert i sig selv. Tilpas med cognac fra fadlagringen. Slet ikke for meget dér.
Det er altså en superøl. Rating: 4,4/5.
1000 tak drenge! Undskyldningen er godtaget. SKÅL!

Det føles som længe siden. 25. oktober 2013. Næsten fire måneder siden sidste Ulkløbben møde.
Vi startede en halv time tidligere end vi plejer for at have tid til både generalforsamling og smagninger. Michael har sikkert forberedt en masse.
Til generalforsamlingen serveres Edelweiss, Weisbier Snowfresh. En glimrende lille frisk hvedeøl. Referat af generalforsamlingen savnes i øvrigt stadig…
…men mere om generalforsamlingen, når det dukker op.

Så tror jeg, at vi fik Jacobsen, Brown Ale til maden. Fantastisk mørbradgryde og glimrende øl til det.

Første smagerunde – blindt – Hornbeer, Helge sammen med Klosterbryggeriet Øllikør. Jeg tror, at vi var klar over, at der var noget galt her. Måske Michael hjalp os lidt, så vi ikke faldt i fælden og troede, at det var to øl?

Anden runde var Julebrygsrunden.
Winther og Bargholz, Jule Bob,
Haandbryggeriet, Nissefar
Det Lille Bryggeri, Vintage Julebryg 2013
Efter min mening var Nissefar den bedste af de tre og Jule Bob var tæt på forfærdelig. Men uenig med de fleste om den sag..

Så kom “Store-amerikanere-runden”. Den runde, vi ofte gemmer til sent i smagningen, men Michael havde klogelig lagt den tidligt, så ingen var gået i stå endnu.
Alesmith, YuleSmith (Winter)
Port Brewing, Santas Little Helper
Port Brewing, Santas Little Helper Barrel Aged
Det er altså tre superøl og se lige de karakterer:
Jeg er vild med YuleSmith, men den fadlagrede vandt altså runden her. Tilpas med Bourbon til at gøre det til en super øl.

Så kom Fransk-runden. Flotte flasker.
Saint Germain, Page 24 Réserve Hildegarde Ambrée
Saint Germain, Page 24 Réserve Hildegarde Blonde
Saint Germain, Page 24 Tripel
Tre øl, hvor de to af dem egentlig var temmelig ens. Ambrée og Blonde minder egentlig om hinanden, mens trrpel skilte sig ud. Dog langt fra den bedste tripel, jeg har smagt.

En porter-runde er altid godt modtaget.
Stronzo, Batch #13
Skands, Bounty Porter
Ugly Duck, Rye Porter
Nå, ja. Den der Stronzo er jo en Imperial Stout og så klarer man sig vel glimrende i en porter-runde?
Den der Skands var altså meget mærkelig. Piña Colada agtig. Alt for sød. Stronzo var til gengæld glimrende og utroligt røget. Lige noget for Morten og Michael.

Så var det tid til Syd-runden.
Damm, Estrella Damm Inedit
Birra del Borgo, 25 Dodici
Den første er en ligegyldig krydret hvedeøl og den anden er en OK juleøl.

Barley Wine runden. Det bør der altid være.
Green Flash, Barley Wine
Nørrebro Bryghus, Little Korkny Ale
Ørbæk, Barley Wine 2008
Ørbæk er temmelig simpel i det sammenlignet med de to andre. Little Korkny Ale er begyndt at være lidt træt. Jeg foretrak den friskere og lidt mere humlede Green Flash, men gennemsnittet er højest for Korkny’en.

Så var det Bock-runde. Eller skuffelses-runde.
Skovlyst, Doppelbock
Ugly Duck, Dubstar
Tröegs, Troegenator Doublebock
Nå ja, Dubstar er jo egentlig ikke en bock, men alligevel. Den er nu heller ikke noget særligt. Men Skovlyst, den var syg. Forfærdeligt. Og Tröegs skuffede bare. Jeg er ellers ret glad for Bock, men den her var nu lidt simpel i det, selv om den slet ikke var dårlig.

Når man er hos Michael er der altid IPA. Denne gang to danske og en spansk.
Flying Couch, Green Velvet.
Ugly Duck, Simcoe + Chinook
Nomada, Humala IPA
Tre gode IPA’er. Green Velvet skuffede lidt i forhold til sidste gang. De to andre var mere frugtrige, specielt den spanske.

Sonni var stået af på det tidspunkt.

Så lige en IIPA-runde:
Naparbier, HopDoom
Det Lille Bryggeri, Double Chili Lakrids Ale
Omnipollo, Nathalius
Det Lille Bryggeri sniger sig ind, men er jo ikke en IIPA.
Spanieren var bedst. Omnipollo er brygget delvis på ris og det er ikke helt vellykket. Lidt for meget gærsmag.

Så er det hjem.
Nå nej, vi skal lige have Sly Fox, Incubus på vejen. Dejlig Tripel med godt med mumle.

Oversigt over alle øl – gennemsnitskarakter:

Sammenfatning:
Det er tydeligt, at Skovlyst Doppelbock var aftenens sygeste indslag.
Port Brewing, Santas Little Helper Barrel Aged var til gengæld den bedste tæt fulgt af den almindelige Santas Little Helper.
Intet surt denne aften. Måske derfor, at Sonni havde det laveste gennemsnit af os alle.
Michael havde aftenens højeste gennemsnit, men han havde jo også købt øllet.
Ole havde det næsthøjeste gennemsnit, men han kan jo også bare godt lide øl.

Henrik havde noget hjemmebryg med. Det bedømmer jeg på et andet tidspunkt.

Nå, en fantastisk aften med dejlig øl og gryde-dyt. Så fik vi besøg af Samantha og Sabrina.
Jeg har vanen tro nogle videoer på min tlf. af siddende dans. Dem offentliggør jeg først en dag, hvor jeg mangler penge.

1000 tak, Michael! Skål drenge

Restaurant Bror er hurtigt blevet kaldt mini-Noma. Nyt Nordisk Køkken og to kokke, der begge har været køkkenchef på Noma. Men Bror er vist mest sig selv.
Marianne og jeg havde bestilt bord en onsdag som optakt til Huxi Bach forpremiere.
Blev modtaget af James – tidligere barchef på Mikkeller Bar i Viktoriagade. Han er nu ansat på Bror.
“Ærgeligt, at du ikke var her i sidste uge, hvor vi kørte med ølmenu”, sagde han.
“Arh, du har vel lidt rester”?
“Jo, jeg kan sagtens lave en ølmenutil maden”
Sådan, Bror. Husker besøget på Falsled med fantastisk med, hvor de tilbød Refsvindinge til maden.
Der er kun en menu på Bror – fire retter. Men man kan tilkøbe appetizersog yderligere kødret. Vi fortæller, at vi skal være på Bremen kl. 20:00, så hvad har vi tid til?
James fikser med køkkenet, at vi sagtens kan nå det og vi bestiller tre appetizers:
Tyretestikler!
Torskespermsæk!
Torskekind!
Tre ny retter for os. Kan man overhovedet spise det?
Marianne er skeptisk, men det smager nu meget godt alt sammen. Torskekinden er skåret af torsken og stegt og så lagt tilbage i kinden, så hele hovedet serveres. Syret. Den bedste af de tre retter.
Til det serveres To Øl, SofaKing Pale(skal måske udtale “So FuckingPale”?).
En fantastisk palealeaf den moderne slags, hvor der er super meget humle i, men næsten ingen bitterhed. Mest bare en masse frugtsmag. Lækker.

Næste ret er Ørred med rogn. Meget smukt anrettet:

Til retten får vi Mikkeller, Vesterbro Wit
Den kender vi jo, men den er nu stadig god. Mere humletend jeg lige husker den.

Tredie ret er kuller. Hertil serveres Mikkeller, Winbic
En blanding af en saison og en lambic. Den er altså lækker. Meget cremet. En anelse sur. Noget Brett, men mest bare lækkerhed. Rigtig madøl.

Fjerde ret er svinekæber med forskellige løg. Hertil Mikkeller,Monks Brew. Det er længe siden, jeg har smagt den. Det er altså en glimrende øl. Og så har svinekæberne brasseret i den samme øl natten over.

Sidste ret – desserten – får vi lige byttet ud, så vi kommer til smage deres perlebygis float med maltkiks og gær. Overhældt med Mikkeller, Milk Stout, der så også kommer i glasset.

Færdig 20 minutter i otte, lige i tide til at gå til Bremen og se Huxi.

Sikke noget fantastisk mad og en dejlig overraskelse, at vi lige fik øl til det hele. Godt, at der er nogen restauranter, der har fundet “den rigtige vej”.

Privat ølsmagning. En kollega – Karen – havde spurgt om jeg ikke ville arrangere en smagning hos hende med hendes familie og venner. Vi bestemte os i fællesskab for at temaet skulle være Amerikansk Craft Beer.
Det blev en hyggelig aften med gode øl og masser af snak om øl.
Det er første gang, jeg prøver det privat, så jeg var spændt på, hvad der ville virke og hvad der ikke ville falde i god smag.
Jeg havde lovet at tage 8 øl med, men endte med 10. Det er svært at begrænse sig.

Som sædvanligt skulle der gives karakterer 1-10 til hver øl. Lad mig sige med det samme, at det var nogle meget positive smagere. 6,8 i gennemsnit mod 5,8 sidste gang, jeg holdt en næsten identisk smagning.

Havde lige kastet et par Budweiser ind for at komme i gang. Ikke så meget at komme efter der. Klar 10-ende plads.

Anchor Steam Beer SKAL med til en Amerikansk smagning. Der er så meget historie i den øl.

Amager Bryghus/Three Floyds, Arctic Sunstone. Den er jo næsten amerikansk og så er det en helt fantastisk American Pale Ale. Købt en uge efter tapning. Har ikke tidligere smagt den så frisk. Og den er næsten for frisk. Fantastisk øl, men nogle af frugtnoterne var ikke kommet helt frem endnu. Samlet tog den en 3. plads. Det er også en vild øl.

Brooklyn Local 2. Den mørke af de to Local. Jeg foretrækker selv 1’eren, men 2’eren er mørk, sød og stærk. Det er jo ikke så ringe og den faldt altså også i god jord og faktisk så meget, at den blev aftenens vinder.

Så havde jeg gjort lidt af et scoop ved at få fingre i Goose Island Bourbon County Stout. En af de aller-aller-bedste øl i min bog. Men kan man servere den til sådan en smagning?
Dels er der jo det, at det ikke længere er et craft bryggeri efter, at de er blevet A-B InBev ejede. Og så er der jo lige det, at det måske kræver trænede ganer at drikke sådan en 15% fætter?
Men ingen slinger i valsen her. Aftenens 2. plads med intet mindre en fire 10-taller. Det er folk, der kan li’ øl.

Samlet blev bedømmelserne således:
En hyggelig aften med masser af god øl i hyggelige rammer.
Skål

Når man nu er sådan en Ratebeer-freak, så sker det jo ofte, at jeg lige nupper en ny og uprøvet øl i stedet for en velkendt. Det er dels i håbet om den næste nye store øloplevelse, men også af og til bare fordi det er en ny øl.

Men så er der også øl, som jeg vender tilbage til igen og igen. Sådan en er Oscar Blues, G’Knight blevet. En rigtig lækker øl.
Jeg ville gerne bringe et billede, hvor man ser den flotte øl skænket i et glas, så man kan se den smukke farve og det flotte vedholdende beige skum, men det ender altid sådan her i løbet af kort tid:
Pist væk!
Der er ellers næsten en halv liter i dåsen, så man skulle jo tro, at det var muligt at nå at tage et billede inden, den var væk, men nej…!

G’Knight er en Imperial Red Ale iflg. Oskar Blues selv. På Ratebeer betyder det, at den lander i den kategori, der kaldes American Strong Ale, der normalt huser noget i stil med en blanding af IIPA og Barley Wine. Altså en voldsomt humlet, voldsomt maltet, sød og stærk drik.
Og what’s not to like?
8,7% og 60 IBU fortæller den samme historie.
Den føles nu ikke så stærk og egentlig føles den heller ikke helt så bitter. Det er sikkert bare sødmen og malten, der dæmper lidt af bitterheden. Men humlesmagen er nu voldsom nok. Masser af grape frugt og gran men altså blandet med maltens karamel, brød og tørret frugt.

Det lidt underlige navn til øllen dækker over en hyldest til en afdød brygger ved navn Gordon Knight. Gordon Knight døde ved et helikopterstyrt i 2002, mens han var ved at bekæmpe en skovbrand i nærheden af Oskar Blues’ bryggeri.
Gordon Knight havde ellers et Purple Heart fra Vietnam, hvor han fløj helikopter, men noget må være gået galt under skovbranden.
I løbet af 90’erne vandt Gordon Knight tre gange guldmedalje ved Great American Beer Festival for tre forskellige bryggerier.
Alt i alt en sand Amerikansk helt og Oskar Blues har da også lavet en hyldest hjemmeside for ham her:

http://www.n3978y.com/

Oprindeligt hed øllen Gordon Knight, men det ville Gordon Biersch Brewery Restaurant Group ikke finde sig i, så de anlagde sag mod Oskar Blues. Syv år efter den først blev brygget, skiftede øllen derfor navn. Egentlig virker G’Knight også meget bedre, så godt for dem.

Sådan kan man altså lære en masse væsentlig Amerikansk (øl)historie, mens en dejlig øl (kortvarigt) er i glasset.
Skål for en ægte Amerikansk ridder.

En ud af to er jo også meget godt gået, eller…?

De ti finalister i Årets Ølnyhed 2013 kåret af DØE’s medlemmer er offentliggjort.
Den svage kategori (øl under 6%) står finalen mellem:

Ugly Duck, Amarillo & Citra IPA
Humleland, Det Gule Akvarium
Ugly Duck, Miami Vice
Hornbeer, RAS (Grisk Light)
Syndikatet, Spionen Undercover IPA

Jeg har jo selv udråbt Ugly Duck, Amarillo & Citra IPA til vinder i den kategori. Den synes jeg stadig bør vinde, men jeg kan mærke, at den anden Ugly Duck kandidat; Miami Vice har god opbakning. Største konkurrent til Ugly Duck er helt sikkert Hornbeer Ras. Den får sikkert en masse automatik-stemmer fra medlemmer, der ikke har smagt den, men som bare er vilde med Hornbeer. MEN…
…i sidste ende vinder Ugly Duck, Amarillo & Citra IPA.

I den stærke kategori for øl på eller over 6% står finalen mellem:

Frederiksodde Håndbryggerlaug, Frederik III Imperial Stout
Indslev, Frederiks Jul
Ugly Duck, Putin
Hornbeer, Viking Chili Stout
Vestfyen, Willemoes Jul 2013

Tre Imperial Stouts og en Baltisk Porter. Det er OK med mig.
Men hvor blev Amager Bryghus af? Dem havde jeg jo håbet på.

I mangel af en Amager-øl, så bliver det Hornbeer der vinder. For det kan vel ikke tænkes, at Ugly Duck igen tager begge kategorier?
Og dog. Jeg smagte Putin på flaske hjemme, mens Danmark vandt det europæiske melodi grand prix. Det er vel en slags tegn?
Så i sidste ende tror jeg mest på Putin-drengen. Han har også længe været klassens sure dreng i international politik. Det er vel på tide, at Putin får lidt opmuntring?

Derfor er vinderen Ugly Duck, Putin.

DØE offentliggør resultatet af finaleafstemningen d. 22. marts på generalforsamlingen. Men husk, at du læste resultatet først på Ulkløbbens Blog.

Så er det tid til kåring af Årets Ølnyhed 2013 i Danske Ølentusiaster.
Igen i år er der to kategorier og der med to “årets øl”. En kategori for under 6% og en for 6% og over.
Som sædvanligt er der også stor usikkerhed om, hvad der overhovedet kvalificerer til at deltage i konkurrencen.
Undskyldningen er vel, at det er et stort arbejde, at skaffe grundlaget. Kriterierne er ellers simple. Øllet skal være produceret af et dansk bryggeri, det skal have været i åbent salg i Danmark og det skal være en reelt ny øl.
Det burde jo ikke være så svært, men alligevel. Danske Ølentusiasters liste afviger fra Beertickers på 179 øl. Det er alligevel en sjat.
Jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at Beerticker kommer det sande tal nærmest.
Men, hvor er det irriterende, at DØE ikke lægger mere arbejde i opgaven.
Nå, men det er jo alligevel kun en brøkdel af begge lister, jeg har smagt. Det skal jo ikke afholde mig fra at udtale mig om, hvilken øl der har været den danske ølnyhed 2013.

I listen med øl under 6% spotter jeg følgende:

Amager, Hr. Papsø in Black
Dejlig Sort APA. Ikke nogen stor øl. Bare en lækker lille en.
Beer Here, Pale Hops
Se nu sker der noget. Beer Heres sædvanlige humlefest. Det er en dejlig APA med masser af frisk humle.

Carlsberg, Semper Ardens Porter
En 10’er i Netto. Har købt den nogen gange. Ikke nogen stor oplevelse, men pengene værd.

Croocked Moon, Swinging Richard
Smagte den sammen med Erik på Fermentoren. En utroligt cremet APA. Den er lækker.

Evil Twin, yellow Cab Lager
Det er altså en god pilsner. Ikke den kategori, jeg drikker mest af, men her en glimrende, cremet og velhumlet en af slagsen.

Flying Couch, Beer Couch #2 Abemås
En glimrende banansmagende belgisk ale opstået i samarbejde mellem Peter Sonne og Christian Skovdal Andersen. Den største fornøjelse var jo nok at sige sætningen: “Må jeg smage din abemås”, da jeg bestilte den.

Hornbeer/Ugly Duck, Creamy Hoppy Ugly Hornale
Hornbeer skal jo altid være med i finalen. Den humlede hornale er en fin lille cream ale, men nok ikke den store oplevelse.

Humleland, Det gule Akvarium
En fin APA. Temmelig bitter. Måske en anelse tyndbenet. Men det bliver da spændende at se, hvad der kan komme fra Humleland.

Mikkeller, Mad3 Folks Bier
En syrlig og fin øl fra Mikkeller. Ikke en der har nogen chancer for at vinde konkurrencen, men en glimrende øl.

Ugly Duck, Amarillo & Citra IPA
Dejlig IPA. Virkeligt frugtrig. Også fint, at der stadig er nogen, der laver IPA under 6%.

Jeg noterer også, at det nok ikke bliver til så mange øl under 6% i løbet af året.
Min vinder i denne kategori er en kamp mellem Ugly Duck, Amarillo & Citra IPA og Beer Here, Pale Hops. Svagt overtag til Ugly Duck for at være noget mere frugtagtig. Men måske er Beer Here, den der har størst chance for at vinde? Den er måske lidt mere udbredt?

Vinder i kategorien under 6%:
Ugly Duck, Amarillo & Citra IPA.
Listen over Årets Ølnyhed på eller over 6% har jeg fået smagt en del mere af. Når man kigger på listen, så er det også let at se, at det ikke bare er mig, der foretrækker de lidt stærkere sager. F.eks. har Amager Bryghus 5 øl med i den “tynde katergori” mens de har 25 med i denne kategori. En del af bryggerierne foretrækker altså også den stærke kategori, når de brygger.

Der er rigtigt mange gode øl på listen og jeg vil begrænse mig til at nævne en enkelt fra hvert bryggeri.
Jeg spotter følgende:

Albani, Giraf Beer
WTF…!

Amager Bryghus (med Three Floyds), Arctic Sunstone
Den er for vild. Smagte den første gang i metroen. Sonni havde den med. Jeg tror, at de kunne lugte den frugtagtige humle i hele togsættet. Allerede ved opskænkning i plastikkopperne, duftede den fantastisk. Et par timer senere fik vi den samme øl serveret i smageglas i hos Morten og stadig en fantastisk øl. Den øl fra 2013, jeg har genkøbt flest gange.

Vestfyen, Willemoes Jul 2013
Vestfyn Jul skal jo med i finalen. Det er den hvert år og den kan også vinde. Det er nu en glimrende øl. Noget rå, men meget smagfuld og det er ikke utænkeligt, at den vinder.

Det Lille Bryggeri, 300
Nå ja, jeg er glad for Barley Wine… og hvad så? Efter min mening den mest komplekse øl fra Det Lille Bryggeri. Fantastisk øl.

Hornbeer, Viking Chili Stout
Som sædvanligt en god Imperial Stout fra Hornbeer. Ikke helt oppe hos de bedste, de kan lave. Chilien er ikke helt tilstrækkelig efter min mening. Udmærket øl og per automatik en kandidat til årets stærke ølnyhed.

Midtfyn, Lindholm Porter
Jeg regnede med en porter, men det er jo en røgøl? Sådan en kan jo nok ikke vinde selv om Midtfyn traditionelt er med i finalen? Glimrende øl. Meget kompleks.

Mikkeller, Beer Geek Vanilla Shake
Det er en fantastisk drik. Voldsom er sjov. Kunne måske have valgt andre Mikkeller nyheder, men Vanilla Shake er altså et fingeraftryk på ølverdenen, der er til at huske.

Stronzo, 1000 EBC Morning Wood
En til grin Imperial Stout. Alt for sød. Mere kaffe end i kaffe. Sortere end sort.
Men den smager altså godt.

To Øl, Liquid Confidence (Aged in Sherry Barrels)
Fantastisk Imperial Stout. Virkeligt kompleks. Fadlagringen har tilføjet en masse kompleksitet uden af være overgjort. Virkeligt god øl.

Ugly Duck, Papsø in the Tropics
Helt utroligt frugtagtig IPA. Måske knapt bitter nok, men masser af frugt.

Vinder i kategorien 6% eller over:
Amager Bryghus (Three Floyds), Arctic Sunstone.

Amager vinder med Mikkeller, Beer Geek Vanilla Shake på en andenplads.
Amager Bryghus foreslår selv, at man stemmer på Kåååd, men herfra bliver det Arctic Sunstone. Kåååd er også en glimrende øl, men efter min smag slet ikke i nærheden af Arctic Sunstone. Amager Bryghus kan åbenbart også tage fejl.
Ikke helt utænkeligt, at Arctic Sunstone kan vinde. Jeg har serveret den ved to smagninger og begge gange har den været rigtigt godt modtaget af næsten alle. Det er ikke alene en rigtigt god øl, det er også en crowd pleaser.
På forhånd tillykke til Amager Bryghus med sejren her. Kan det også blive til en sejr i DØE?

Endnu et år er gået (der er noget lidt dronninge-agtigt over sådan en nytårstale her).

2013 var et år med masser af gode øl – igen.

Arrangementer
Vi fik holdt fire medlemsmøder og deltog i to ølfestivaller. Derudover blev det til en enkelt selvbetalt bytur for at indtage en af denne verdens mest hypede øl.

Vi har været til generalforsamling hos Henrik og indtaget hele Mikkellers Yeast series. Seks “ens øl” på seks forskellige gær. Lærerigt, men ikke imponerende godt. Derudover blev vi proppet med Rodenbach, Bourbon County Stout og Amon Amarth. Dejlig aften.

Medlemsmøde hos Sonni. Masser af de Molen, Mikkeller og selvfølgelig Cantillon – Både Fou Foune og Mamouche på samme aften. Der blev krammet igen.

Medlemsmøde hos Erik med au pair og pikknogle…
…og så kom det gode øl på bordet. Hoppin Frog, Great Divide, Stone osv.

Medlemsmøde hos Morten. Cigar City, Mikkeller, The Bruery og fire nye Amager. Nok til at Henrik igen måtte tage en slapper.

Et helt OK aktivitetsniveau, der dog godt kan hæves i 2014.

På forrige års generalforsamling vedtog vi at hæve kontingentet med 50,- kr. for at have råd til en bytur. Desværre fik vi ikke arrangeret denne tur. Vi må derfor forpligte hinanden til at få afholdt denne bytur snarest. Det skal være i foråret.
Vi talte også en del om en ølrejse og diskuterede bl.a. en Tour de Danemark. Som sædvanligt er vi ikke kommet videre med ideen. På generalforsamlingen foreslår jeg, at vi nedsætter et Tour-udvalg, der skal arrangere en ølrejse.

Hjemmesiden, bloggen og Facebook
Hjemmesiden
Vores hjemmeside er jo meget statisk, mens Bloggen og Facebook er den dynamiske del.
På hjemmesiden findes der et statistikmodul, hvor man kan se information om trafikken på siden.
Trafikken er gået fra 44 daglige hits til 50. Det er jo ikke nogen voldsom ændring.Jeg regner også med, at de fleste af de hits er fra robotter og ikke personer, der er interesserede i Ulkløbben.
Men det er heller ikke så interessant.
Hjemmesiden er siden opdateret til noget mere nutidigt. Gad vide om det genererer lidt mere trafik?

Bloggen
Det interessante er, hvor meget trafik, der er på bloggen. Og nå ja… den information kan udbyderen ikke give os.
Det er jo rasende irriterende og egentlig helt urimeligt. Jeg overvejer om vi skal finde et andet sted at placere bloggen.
På bloggen har vi i 2013 haft 49 indlæg mod 28 i 2012. Det er jo næsten en fordobling. Sådan cirka et indlæg om ugen. Det er måske stadig ikke helt så meget, som jeg kunne tænke mig, men dog et skridt fremad.

Facebook
Facebook er nyt i 2013 for os. Det har vi vel taget til os i høj grad.
Vi har skrevet en del opslag i 2013. Jeg kan ikke finde ud af, at se hvor mange det. Nogen, der kan hjælpe?
Klubben er medlem af Danske Ølbloggeres Facebook-side og jeg finder meget inspiration der.
143 “liker” vores side. Det kan sikkert blive til flere.

Medlemmerne
Kære Ulkløbbers. I må bare roses for jeres store arbejde med at udbrede det gode budskab om ordentlig øl. Hvad i ikke har kæmpet jer igennem af øl bare for at den jævne forbruger kan føle sig lidt bedre hjemme i den virvar af en ølverden, som vi kender så indgående. Klap jer selv på skulderen og tag en øl.
Som en del af generalforsamlingen skal vi have taget et billede, hvor vi alle er til stede. Der findes ingen billeder på hjemmesiden, hvor vi alle er med. En selfie?

Fremtiden
Fremtiden tegner lys for Ulkløbben. Der er stadig større behov for at vi gør indhug i den stigende produktion af kvalitetsøl.
Der er CBC og DØE ølfestival, som skal passes og vi skal mødes igen, så mange gange, vi nu kan finde ud af det. Så SKAL vi på den ølrejse, ik’?

Skål

/Formanden

Så fik vi en ny hjemmeside!
Tillykke til os.
Vi har længe trængt til en opdatering og det er håbet, at den nye side er lidt pænere og er lidt mere spændende at læse – også for andre end os Ulkløbbere.

Der er lidt mere om, hvad Ulkløbben er for en størrelse og der er mere om, hvad vi er for nogle medlemmer. Gallerierne har fået lidt tekst på sig og så er der kommet links til alle vore venner – det er andre blogs, barer og indkøbssteder.

Vi synes selv, at det er blevet meget bedre. Der er stadig ting, vi gerne vil forbedre, men det må komme hen af vejen.

Klik nu lidt rundt og kom meget gerne med feedback. Skænk gerne en god øl, mens du surfer. Det vil vi gøre

SKÅL!

Ratebeer har fået en ny feature. My 2013 in Beer.
Her kan man få et overblik over mine ratings fra 2013. Det er ret cool og supernørdet.

Se bare her:

Altså; det er blevet til 571 øl fordelt på 242 bryggerier. 110 bryggerier var nye for mig, men kun 5 var nyåbnede

Man kan også se, hvilke øltyper, jeg har smagt flest af. Vinderen er Imperial Stout – surprise!

Flest er fra Danmark, men også en del fra USA. Det er jo ingen overraskelse.

Mere overraskende er det jo nok, at Italien ligger på en 3. plads. Det skyldes jo dels, at der sker en masse spændende i Italen, men også at jeg nåede to besøg i landet.

Frankrig på en 7. plads skyldes nok mest Mortens tur til Paris og hans hjembragte øl. Tak for det, Morten.

Se så lige listen over de højest ratede øl:
Min første perfekte øl nogensinde blev jo Cantillon Blåbær, men resten af den liste er altså superøl.

Så kan man se “Top Tags”. Altså de tags, som Ratebeer har sat på øllene. Overraskende nok er det Brettanomyces. Ret cool egentlig. Det er da lidt hipster, er det ik’?

Desuden er der en graf, der viser samlet karakter mod alkoholprocenten.

Ingen overraskelser dér. Jo stærkere, jo bedre.

Torsdag d. 9. februar holdt Henrik og jeg smagning i Clipper.
Temaet var Amerikansk Craft Brewing.
Et par-og-tyve deltagere var mødt frem.

Henrik og jeg (Henrik især) havde jo brugt noget tid på at købe ind og forberede smagningen. Nu var vi spændte på, hvordan det ville gå.

Smagningen er sammensat, så der vises et bredt udvalg af amerikansk craft brewing. Vi lover at der sikkert vil være øl imellem, som man ikke kan lide, men tanken er netop at vise bredden.
For at deltagerne skal tage stilling til øllet og for at se, hvad der (i gennemsnit) tages bedst imod, beder vi om at alle giver karakterer til øllene på en 1-10 skala.
Sådan her endte det med at se ud (startende fra højre):
Vi lagde ud med en Budweiser.
Helt uinteressant øl at smage, men der er jo masser af interessant at fortælle om øllen.
F.eks. er bitterheden sådan cirka halveret over de sidste 30 år. Mængden af malt er reduceret med 25%. Hvorfor?
Bud gives dagens laveste gennemsnitskarakter med 3,2.

Næste øl og så starter festen. Anchor Steam Beer er startskuddet til hele craft beer bevægelsen og på en måde er den amerikanske craft beer bevægelsen startskuddet til den danske ølrevolution. Så uden Anchor – intet mikrobryg. Det passer nok ikke, men alligevel…!
I dag virker den jo ikke så speciel, men i 1965 da Fritz Maytag køber Anchor, så var der ikke andre craft bryggerier i USA og deres flagship Steam Beers betydning kan ikke overvurderes.
Jeg får virkeligt talt øllen op og den ender som den næsthøjest bedømte blandt deltagerne – 7,4.

Der er selvfølgelig også masser af humlet øl imellem. En Amerikansk Pale Ale, en IPA og en IIPA. De scorer alle pænt højt, men der er nogen imellem, der ikke er så vilde med humlen.
Amager Bryghus/Three Floyds, Arctic Sunstone er med som repræsentant for den nye bølge af meget humlede øl, der ikke er super bitre og som repræsentant for collaboration Brewing.
Den er også med fordi det er en fantastisk øl. Så gør det ikke så meget, at den måske ikke her 100% amerikansk
Arctic Sunstone scorer højest af humleøllene med 7,0.

Lost Abbey, 10 Commandments – en Belgian Strong Ale med Brett, scorer lige så lavt som Bud…! Lidt overraskende, men den er måske heller ikke lige så god på dagen, som jeg husker den. Temmelig tør, selv om den er brygget på rosiner og honning. Det er nok tørheden, der driller. Vi skal have haft en saison med i stedet.

Westbrook, Gozu. En Gose med Yuzu frugt. Med for at vise, at bare fordi en øltype (Gose) har været uddød i sit oprindelsesland (Tyskland) i 70 år, så skal det ikke afholde amerikanerne fra at genoplive den og så twiste den til noget andet.
Dejlig frisk øl med en let syrlighed – og så den der mærkelige salt-ting. Det smager forrygende, men ikke mange deltagere er overbevist. Den spreder dog vandene og en eller to er rigtigt glade for den. Karakter 4,5.

Sidste øl er Alesmith, Speedway Stout. Det er altså en værdig finale. Aftenens højest bedømte med karakteren 7,5. -og hvor er den go’!
Anders Bruun, Clipper har efterfølgende lavet nedenstående graf, der viser de enkelte øls gennemsnitskarakter sammen med det samlede gennemsnit. Tak, Anders.

4½ timer med masser af engagement fra deltagerne. Det har altså været en super aften at få lov til at arrangere. Gad vide om de ikke kalder igen. Det er jo andet arrangement i Clipper og der var masser af gode tilbagemeldinger efterfølgende
Henrik og jeg er klar til en runde mere

Lidt forsinket vil jeg lige ridse nogle af året 2013’s højde- og lavdepunkter op.

Årets bedste danske øl
Mikkeller George Barrel Aged (Cognac Edition). Den var bare go’. Smagte den første gang sammen med Erik på Mikkeller og vi måtte lige have et ekstra glas af den.

Årets værste øl
Brewmeister Armageddon. Angivelig 65% selv om det vist er tilbagevist flere gange.
Forfærdelig duft af smør, alkohol og afføring. Men hvor duften var forfærdelig, så var smagen endnu værre. Alle brygfejlene var blevet mangedoblet. Ekstremt bitter på en ubehagelig måde. Møgøl. Til gengæld var den hundedyr.

Årets værste danske øl
Tuborg Ultra Grøn. Say no more!

Årets bedste udenlandske øl
Det er også årets bedste øl. Cantillon Blåbær. Bedste øl nogensinde…!

Årets hvide hval
3Fonteinen Framboos. Skænket af Michael fra Ølbutikken. Tak for den.
Sikke en øl. Forstår godt hypen. Det er stort.
Hyggelig bytur med klubben bagefter.

Årets bedste sure øl
The Bruery Sour in the Rye. Meget vinøs, masser af kirsebærsmag og så godt med rugbrød og sure toner. Mums.

Årets bedste barley wine
Lervig Brewers Reserve Barley Wine Aged in Bourbon Barrels (13%). Navnet siger næsten det hele. Smagt på Mikkeller & Friends.

Årets bedste IPA
Oskar Blues Deviant Dal’s India Pale Ale. På dåse købt i Mikkeller & Friends. Det er altså en lækker IPA. Fuld smæk på humlen, men stadig kæmpe cremet og lækker.

Årets bryggeri
Det må være Mikkeller igen. Jeg nåede at rate 61 af deres øl og smagte endnu flere end det.

Bedste ølbar
Så må Ma Che Siete Venuti a Fa lade førstepladsen til Mikkeller & Friends. Det er et fantasisk sted. At læse den tap list, de har, giver godt med mundvand.

Årets ølmiddag
Mielcke, Hurtigkarl og Mikkeller. Fantastisk mad. Underlig øl, men det matchede altså hinanden perfekt.

Årets Ølfestival
Ja, ja. Der var jo ikke så mange, jeg deltog i, så for mig DØE’s…

Årets hyggeligste bytur
Smartboxtur til Fermentoren med Erik. Tak for den Erik:-)

Årets poletkonge
Det er klart Henrik.

Lidt ratingstatistik.
587 øl på et år. Det er mange, men langt fra rekordåret 2012.

Årets Ølklub
Det er suverænt Ulkløbben. There can be no other!

Er spændt på, hvad 2014 kan bringe.
Skål derude

Generalforsamling 2014

afholdes fredag d. 14. februar 2014, kl. 17:30 hos Michael Lindberg.

Dagsorden er som følger:

1. Valg af referent

2. Valg af dirigent

3. Formandens beretning

4. Kassererens beretning

5. Fastlæggelse af kontingent for næste regnskabsår

6. Fastlæggelse af tilskud til Medlemsmøder

7. Indkomne forslag

8. Valg til bestyrelsen

9. Valg af revisor

10. Eventuelt

Forslag til punkt 7 skal iflg. §6, stk. 4 være formanden i hænde senest d. 7. februar 2014.

Husk, at kun medlemmer, der rettidigt har betalt kontingent har stemmeret.

Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte.

Klubben er byder på en øl under generalforsamlingen.

/Formand, Jesper Hammerstrøm

Raasted Juleøl. Jeg kan ikke lige finde et årstal på flasken, men kapslen siger bedst inden oktober 2012… men det er vist ikke helt sandt.
Jeg ved, at den er fra 2010. Den fik højeste karakter (Sammen med Mikkeller) i Politikens juleølsbedømmelse 2010.
Jeg købte et par stykker og var ret glad for den, den gang. Fik kun gemt en enkelt.

Raasted har lavet nogle rigtigt gode øl.
Som jeg forstår det, så eksisterer de ikke rigtigt mere. Dvs. de er vist fussioneret med (opkøbt af) Randers Bryghus. Raasted ligger også i Randers. Der udkommer stadig nogle få øl under navnet Raasted. Bl.a. en Hoppy Christmas 2013, men det er ikke meget Raasted, jeg har set i de sidste par år i Københavnske butikker – ud over en enkelt kampagne i Fakta.

Raasted røg i problemer allerede i 2009, hvor de gik konkurs, men blev rekonstrueret samme år.
I 2011 blev brygger og oprindelig ejer Martin Jensen fyret. Han virkede på mig ellers som en fyr, der var værd at holde på, hvis man gider god øl.
Nå, men heldigvis er Indslev helt enige og ansatte ham kort efter i januar 2012 for at starte brandet Ugly Duck. Ugly duck kender vi nu som et meget spændende bryggeri.

Nå, ovenstående bare for at sige, at øllen er brygget af Martin Jensen.
Men hvordan er den så?

Jamen det er jo en øl af typen Belgian Strong Ale. Så jeg forventer da, at den sagtens har klaret de tre år i kælderen.
Stadig mørk brun og let diset med et lavt beige skum.

En del alkohol i duften til at starte med, men sammen med alle de sædvanlige “belgiske elementer” som f.eks. tørret frugt, gær, brun farin osv. Også noget krydret, der nok stammer fra gæren – tror ikke, at der er tilsat krydderier?
Smagen er lige så god. God fylde og sødme. Ikke så meget bitterhed tilbage, men stadig masser af smag.
Bedst inden 2012…!
Na, det er stadig en glimrende øl. Kedeligt, at vi nok ikke kan regne med mere af den slags fra Raasted.
Men så kan vi jo kigge mod Ugly Duck i stedet.

Der er snart ikke flere. Jeg har ellers haft i kassevis af den, men nu er det snart slut.

Det er Amager Bryghus, Julebryg det handler om. Ikke årets udgivelse, for den har jeg ikke fået smagt endnu, men den fra 2008. Dengang de stadig syntes, at julebryggen skulle være stærk – og ikke en brown ale eller andet vatnisseøl.

Jeg ved godt, at det ikke er så interessant at læse en bedømmelse af en øl, der blev udsolgt for et par år siden, men så tag dette som en hyldest til en øl fra den gang der var rigtig jul til.
Men sådan en julebryg…
…kan den holde til fem år i kælderen, tænker du helt sikkert…?
-og JA, det kan den. Og ikke bare holde, men også blive til noget bedre.

Nå, men…
…i glasset er den let diset – næsten klar – og temmeligt mørk brun med et stort beigefarvet skum, der holder længe. Det er da meget flot klaret af en 5 år gammel øl.

Først dufter den ristet – mest kaffe, men også masser mørk stenfrugt – blommer – og svedsker. Men også let krydret juleagtig – brunkager. Der er jo ikke tilsat krydderier, så er det stadig gæren, der spiller ind med det krydrede?

Smagen er meget lig duften, men der dukker også mørk chokolade, portvin, cola og karamel op. Minder egentlig i smagen om en god Banyul.
Ikke længere så belgisk dubbel-agtig som den var tilbage i 2008, hvor gæren spillede en større rolle. Nu er det mere malten, der driver værket. De ristede noter. Ikke, at det er blevet en stout, men alligevel er det den vej, det er gået.

Kroppen er over middel med en god sødme, der ikke bliver for meget. Der er stadig kulsyre i selv om der selvfølgelig er forsvundet en del over årene. Alkoholen spiller med, men da den når stuetemperatur virker det hele bare superintegreret. De sidste par slurke bliver lidt grumsede uden at der i flasken ses andet end en lille smule sediment. Smagen bliver også en anelse mere støvet på slutningen.

Det er en fantastisk julebryg. En større oplevelse nu end i sin ungdom. Masser af sekundære aromaer, masser af punch og samtidig er det sådan en øl jeg sagtens kan drikke hele flasken op – og egentlig sagtens kunne nuppe en mere.

Skål og glædelig jul

Det er jul og så skal der drikkes julebryg. Helt ærligt, så er det sjældent, at jeg falder i svimer over en brun, sød øl, hvor der er smidt godt med julens krydderier i. Heldigvis, så er der de seneste sæsoner dukket masser af anderledes julebryg op. IPA, porter, Barley Wine og meget andet.

Her er vi dog ved en af klassikerne. Altså en moderne klassiker: ”Mikkeller X-mas Porter”.

Første gang brygget i 2007 under navnet ”X-mas Porter Til Fra”. Hvert år i en lidt forandret version, men altid 8%.

Nå, det er jo ikke mere en klassiker end, at det er sidste års udgave, der har hygget sig på cognacfade i mellemtiden.

Jeg kan ikke undgå at have store forventninger til denne øl. Dels har de tidligere års X-mas Porter været rigtig gode og dels kan jeg nærmest stadig smage den fantastiske (og tæt på perfekte) ”Mikkeller, George! Barrel Aged (Cognac Edition)”, som jeg smagte i marts. Her var cognacfadet lige tilpas til stede uden at overdøve den gode basisøl.

Men jeg er samtidig også lidt nervøs, netop fordi den er lagret på cognacfade. Cognacfadene giver af og til en bitter og samtidig sødlig tone, som jeg ikke er så vild med.

Nå, lad os nu se, hvad der er i flasken.

Jeg hælder den stadigt forholdsvis kolde øl i glasset. Masser af skum stiger med det samme op.

Skummet er brunt og klæber allerede fra starten til glasset. Selve væsken er meget mørk brun – tæl på sort.

Jeg stikker næsen i glasset. Hvad mon der gemmer sig?

Duften er først cognac. Lidt for meget cognac! Så dukker der rødvin, egetræ, hårdt ristede noter af kaffe og måske lidt mørk chokolade. Alkoholen er også tydelig allerede i duften.

Nå, men det er jo smagen, det handler om. Første tår er også primært cognac. Men også en kæmpemæssig bitterhed primært fra hårdt ristet malt, tror jeg. Men også fra fadet?

Jeg prøver lige igen. Der dukker masser af andre noter frem. Rugbrød, karamel, lidt krydderi, men også masser af alkohol. Faktisk lidt for meget alkohol for et bryg på 8%.

Det er en temmelig tør affære. Jeg kan godt lide noget sødme i en stor porter, men den er tør og så kommer den store bitterhed til at virke for voldsom på mig.

Krop og karbonering er middel, men den ender egentlig lidt vandet og eftersmagen er meget bitter, men kortvarig.

Cognacsfadene dominerer for meget her. Der er netop kommet den der bitre og samtidig cognac-søde note, som jeg ikke er vild med.

Øv. Det var ikke, hvad jeg havde håbet på. Der er meget godt i denne øl, men den overdrevne fadlagring har ødelagt det for mig. Der er ingen tvivl. Jeg foretrækker klart den almindelige version af X-mas Porter.

Min arbejdsplads Topdanmark har en lille smageklub, der smager al mulig alkoholrelateret bortset fra vin, der har sin egen klub. Det kan være Rom eller Cognac, men et par gange om året smager de så øl. De har bl.a. haft besøg af Midtfyn, Hornbeer og Det Lille Brygger.
Arrangørerne spurgte mig om jeg havde ideer til næste ølsmagnign og var jeg beskeden nok til at foreslå mig selv.
Temaet fastlagde jeg til “Amerikansk Øl”. Jeg lavede et overordnet program og skrev noget om det til en invitation.
“Vi vil højest have 35 og det er sjældent at der kommer så mange” sagde arrangørerne. På to dage havde 40 meldt sig…
“Det’ ligemeget”, sagde jeg. Jo flere, jo sjovere.
Det skulle vise sig, at give lidt bagslag senere ved indkøbene.

Jeg var sikker på, at Anchor Steam Beer skulle være starten på sjovet. Der er bare så meget historie i den øl. Den kan fås i Netto eller Superbest, så den er let at finde.
Så manglede der lige ni øl mere.

Jeg stødte på BestofBeers, der dækker over Vinspecialisten i Ålborg. Der er masser af amerikansk øl og så er det jo fantastisk at kunne få det hele leveret til døren. Jeg bestiller ni amerikanske øl og venter spændt på leverancen, men dagen efter kommer beskeden, at de kan levere fire af de ni øl…! Det er altså ikke OK.

Endnu en øl fra Superbest (Brooklyn Black Chocolate Stout) og så skal der findes yderligere fire. En udflugt til Mikkeller & Friends giver de fire øl, men ikke uden stor indsats fra både butik og barpersonale, der må lede højt og lavt for at finde så meget øl af samme slags. Det er altså ikke helt almindeligt at skulle bruge 4,5 l af samme øl, når der er tale om sjælden amerikansk øl.

Jeg har lovet arrangørerne, at der ikke må være surt øl imellem. Det har de prøvet flere gange og det får man tilsyneladende ikke ros for at servere. Lidt ærgeligt, da sur øl jo netop er pænt stort i USA. Det er saison også og Mikkeller & Friends har en del – og de er jo slet ikke sure – bare lidt syrlige.
Vi ender med at have 10 amerikanske øl og så er det jo bare om at komme i gang.

Jeg beslutter, at vi skal give karakterer til øllet. Skalaen er 1-10 og der er håndsoprækning efter hver øl. Det gør, at deltagerne skal tage stilling og så er det sjovt at prøve at udlede noget af det bagefter.
Jeg får sat scenen ved at tage deltagerne på rejse tilbage til hhv. 1965 og 1971 i San Fransisco. 1971 er året, hvor Anchor Steam Beer genopstår.Det er en undmærket øl og den scorer forbavsende højt. Måske har jeg fået den talt op? Sjovt, hvis det er historien om øllet, der afspejles i karakterne.
Ikke den store spredning på karaktererne. Bare mellemgode karakterer alle sammen.
MEN det er så også den eneste øl, der har sådan en karakterfordeling. De følgende ni øl deler alle vandene på forskellig vis.
Den øl med det højeste karaktergennemsnit bliver Hoppin Frog, Barrel Aged BORIS the Crusher:
Masser af 10-taller, men også tre personer, der er stået af her. Kenneth…?
Det er jo en fantastisk øl – men en voldsom en af slagsen – og det er egentlig overraskende, at der ikke er flere, der ikke kan lide den. Det tyder på, at det er erfarne ølsmagere, der er tilstede.
Hvad fik så den laveste karakter? Tjah desværre den sure, hov undskyld “syrlige”…
Anchorage, Anadromous Belgian Black Beer. En sort surøl med masser af Brett og Lacto, lagret i to år på Pinot Noir fade, der sikkert har bidraget med yderligere sjove sager og så er den tilsat laksebær, der vist er nogle hindbær-agtige bær.
Meget vin-agtig. Rødvinsfadene er meget tydelige. Den dufter og smager af rødvin, men også Brett’en giver noter af eg og krudt. Masser af bær, masser af citrus.
Jeg er vild med den. Den er sr desværre lidt underkarboneret og derfor er den ikke helt op at ringe, men et 8-tal kan det da sagtens blive til. Måske 9.
Men se nu lige her:

Det kan man da kalde “at skille vandene”. Masser af gode karakterer, men endnu flere af de lave. Det var jo ikke helt uventet, men alligevel sjovt at se billedet.
Efter hvad jeg lige kunne overskue, så blev en del af dem, der gav lave karakterer til Anadromous, glade for den næste øl, der var Alesmith, Old Numbskull. Det er jo også en rasende lækker amerikansk barley wine med masser af humle og masser af sødme.
På den måde var der noget for alle.

Nedenfor kan ses de 10 øl med tilhørende gennemsnitskarakterer og standardafvigelse.

Efterfølgende masser af gode tilbagemeldinger fra deltagerne. Mange var netop glade for bredden i de smagte øl. Meget humlet, noget sødt, noget sort og også noget syrligt.
Og det er vel også en af pointerne ved amerikansk øl. Netop bredden. Vi kan tale nok så meget om ølstile, men om nogen er amerikanerne da med til at give hovedpine for dem, der gerne vil passe øllet ind i de klassiske ølstile.
En god aften med masser af gode øl. Stor interesse fra deltagerne og masser af gode spørgsmål.
Det er nok ikke sidste gang

To af mine yndlingsbryggerier, to af mine yndlingsøl – og så fadlagret.
Alligevel er jeg lidt nervøs for resultatet.

Amager Bryghus Hr. Frederiksen. En rå herre med masser af brændte noter.
Mikkeller Beer Geek Brunch Weasel. Med den der kaffe, der er skidt ud af en væsel og derfor sindsygt dyr… Kæmpe øl, meget cremet af havreindholdet.

Kan de fungere sammen? Det lykkedes til dels i den “almindelige” version, selv om summen nok ikke var ubetinget bedre end sine to bestanddele, så virkede det rå og det cremede godt sammen.

Keith Shore står tydeligvis for etiketten. En væsel, der ligger og sover på et bord…
…har den drukket af det væltede glas og er blevet fuld? Sort væske med kaffebønner i er løbet ud af glasset. Cool etiket.

Brygget hældes i glasset. Sort med pænt tæt lyst brunt skum. Mere i retning af Hr. Frederiksen end Væslen. Væsel er tættere og mørkere. Heldigvis er der dog stadig pænt med skum. Fadlagringen har ikke taget det.

Aromaen er Bourbon…!
Ikke så meget andet til at starte med end Bourbon.
-og ikke sådan en vanilie-rar Bourbon duft, men masser af sprit og whisky-røg.
Alt for meget alkohol, der dækker over nogle hårdt ristede noter af malt og espresso.

Smagen er alkohol, tørve-røg, vanilie, urter, espresso og humle.

Ikke så meget havre-cremethed, som i Væsel. Tyndere krop. Den læner sig mere op af Hr. Frederiksens lidt tyndere krop og rå malt.
Selv om kroppen er tyndere end Væsel, så er der jo ikke tale om en vandet øl her. De 10,7% fornægter sig ikke og malt mangler der vel heller ikke. Over gennemsnit krop – kan man kalde den for det?
Malten er let syrlig. Det er helt sikkert Hr. Frederiksen, der skinner igennem. Eftersmagen er lang ristet, brændt og alkoholisk.

Masser af interessante elementer…
…men alt for lidt Væsel, alt for meget Bourbon.
Karakteren ender på 3,8/5 og det er jo ikke så skidt, men jeg har altså højere håb med de to bryggerier og de to bryg.

En tur i Kvickly og pludselig er der en kæmpereol med julebryg. Så er det den tid igen. Dejlig tid. Men øllet…?
Egentlig var det jo noget af det gode den gang jeg startede på øl. Mørkt og sødt og stærkt. What not to like?
Men det bliver altså temmeligt kedeligt i længden og nu er jeg ikke så imponeret over en mørk øl med julens krydderier i.
Der skal altså lidt mere til. Og nogen gange faktisk lidt mindre.

En af dem, der har været god og ofte stadig er det, er Vestfyen, Willemoes Jul. Og der står den så på hylden. Den sædvanligt store flaske. Garanteret med noget stærk øl i. Og så med et årstal på. Nu 2013.
De første år var det jo noget Barley wine lignende, men de senere år har det skiftet mere.
I år en Baltisk Porter. Se det er jul:-)

Og fin ser den ud i glasset. Meget mørk brun med lyst brunt skum. Men skummet dør hurtigt uden at efterlade noget på siderne af glasset.
Duften er…
…duften er svag. OK, den er også kold fra køleskabet. Det kan være, at det ændrer sig med mere varme?
Den svage duft er mest noget citrus-agtig. Hvad er nu det? Så noget svagt ristet. Øv.
Men så tager smagen til gengæld revanche. Masser af ristede toner med chokolade og kaffe. Tydeligt fadpræg. Whiskey og eg.
Først god chokolade-sødme men slutningen er meget tør med masser af tørt træ.
Måske en anelse rodet? Men så længe det er et virvar af gode smage, så er det jo ikke helt galt. Alt i alt en udmærket juleøl, der heldigvis ikke er så julet. (3,8/5).

Jeg har gemt nogle stykker af tidligere årgange, men tror ikke, at jeg vil gemme nogen af denne. Den er ikke helt i balance og det er ikke mit indtryk, at øl i ubalance kommer det senere i livet. Jeg tror bare, at jeg drikker et par stykker af dem i løbet af julen.

Vestfyen…
Blandede følelser, ik’!
Normalt en glimrende (men også af og til noget sprittet) juleøl.
Totalt yndlingsøl i Willemoes Porter. Har netop købt en kasse til 9 kr. stykket. Den bli’r jeg glad af hver gang.
Men så er der også en masse ligegyldigt øl, der ikke rigtigt skiller sig ud. Bl.a. det meste af Willemoes serien.
-og så er der de forfærdelige fejlskud som f.eks. Støckel serien. Føj for den…!

Det er med bange anelser, jeg snupper tre ½ liters dåser med teksten Vestfyen Premium. Tre forskellige dåser til 10,- kr. stykket. I det mindste er det jo ikke alverden, jeg smider ud, hvis det viser sig at være fejlskud.

Premium…! Hvad er det for en betegnelse? Umidelbart udtrykker det jo noget, der er bedre end det sædvanlige. Men jeg husker alt for godt de øl, som under navnet Brøckhouse Premium udkom efter, at Brøckhouse var lukket og “nogen” havde købt navnet og udgav elendige øl under det ellers så fantastiske navn Brøckhouse. Fantastisk fordi de lavede fantastiske øl og fordi de var en af driverne i den danske ølrevolution.

Nå, skidt med navnet. Det er jo det indre, der tæller!

Vestfyen skriver på deres hjemmeside:

“VESTFYEN PREMIUM er vores helt nye ølserie, bestående af tre forskellige øl; Cream Ale, Kellerpils og Chocolate Brown.

SOM navnet ”Vestfyen Premium” antyder, adskiller denne nye ølserie sig fra vores klassiske Vestfyen-serie på kvaliteten. Vestfyen Premium er øl af høj kvalitet.

I næsten ti år har vi arbejdet med kvalitetsbryg under navnet Willemoes og senere Støckel, og det er bl.a. denne erfaring, vi har brugt i brygningen af denne nye, elegante ølserie

ØLLET er mildt, men trods det forholdsvis lave alkoholindhold er smagen stor.

VESTFYEN PREMIUM sælges i 50 cl-dåser og fås i Kiwis butikker over hele landet.”

Årh, nej. Erfaringerne fra Støckel serien…! Min eneste erfaring fra den serie er, at man skal lade være med at sende øl på markedet, der smager af tynd øl tilsat yderligere masser af vand!

Nå, kom nu til sagen. De tre dåser drukket over en uges tid.

Første dåse er Vestfyen Premium Keller Pils

Keller Pils er jo ikke det man ser mest af fra danske bryggerier, så det er jo spændende om den er som en Keller skal være? Lidt mere humlet end almindelig pilsner, ufiltreret, frisk.
Og det er den vel egentlig.
Temmeligt uklar.
Maltet, stråagtig, frugtrig, en anelse bitter. Faktisk meget frugtrig for en lager. Er det lagerens svar på en ale? Så er der en uønsket metallisk smag. Ikke voldsom, men irriterende, sødme og lav karbonering. Temmeligt tyndbenet, men egentlig en OK lille øl. (2,5/5).

Anden dåse er Vestfyen Premium Cream Ale
Cream ale er jo heller så kendt.
Meget svag gul. Overraskende humlet duft og smag med noget toasted også.
Vandet, let sød, blød carbonering. OK lille øl (2,7/5).

Tredie dåse er Vestfyen Premium Chocolate Brown
En mørk brun øl med flot skum.

Duft af chokolade, så lidt mere chokolade og så lidt humle.
Smagen er også chokolade, men oveni lidt kakao og noget maltet frugt.
Det er vist en Morten-øl den her?
Sød, medium krop, blød karbonering.
Kort maltet eftersmag med kun en anelse bitterhed.
Simpel men velsmagende lille øl. (3,0/5).

Konklusion

Langt bedre end frygtet.
Alle øl er let karboneret. OK, det gør dem lettere drikbare. Men det hjælper selvfølgelig ikke på den sidste del af en halv liters dåse. Den sidste sjat er godt nok flad.
Alle er lettere søde. Sikkert mere salg i det eller hva’?
Alle er yderst drikbare. Knap op og hæld i glasset og der går ikke længe inden glasset er tomt:-)
Samlet set tre øl, der sagtens kan drikkes og så til billige penge.
Smid Støckel serien ud og behold Premium serien.

Øl er godt. Portvin er godt. Øl på portvinsfad er dobbelt godt.
Når der så er tale om en af klassikerne fra Amager Bryghus; Hr. Frederiksen, så kan det jo ikke gå helt galt, eller hvad?
Hr. Frederiksen var en af de allerførste øl Amager Bryghus bryggede. Et chok af en stout på det tidspunkt – var det 2007?
. Stadig en af de allerbedste danske stouts i min bog.
-og så er de lokale fra Amager et af mine absolutte favoritbryggerier. Nå ja, så har vi da præferencerne på plads.

Amager Bryghus Hr. Frederiksen (Nieport edition).
Der findes vist 11 forskellige versiner af Hr. Frederiksen.
Den originale Hr. Frederiksen er en voldsom herre. Masser af maltbitterhed og tilsat et godt skud centennial humle giver det en noget rå, men utroligt velsmagende stout, der sagtens kan bære en del fadlagring for at mildne det rå en anelse.
Alle 11 versioner har været utroligt velsmagende og fadlagringen har været meget vellykket. Ikke nødvendigvis en selvfølge for Amager Bryghus, der tidligere var kendt for at “glemme” nogle af deres bryg på fadene, så de fik lige lovligt lang tid i kontakt med træet.

Nieport edition har ligget 12 måneder på Nieport fadet og det er da også længe. Er det mon for meget denne gang?

Tempereret, så den ikke er alt for kold hælder jeg den i glasset. Den ligner sig selv. Stort cremet lysebrunt skum på en helt sort krop. Det starter godt

Der dufter allerede lækkert inden jeg stikker næsen i glasset.
Vanillie, fruit, portvin, ristede noter.
Smagen er alkohol, vanillie, kaffe, portvin, frugt, bær. Meget frugt.
En anelse syrlig med et enkelt strefj af neglelakfjerne. Nok en urenhed fra tønden, men i så lille mængde, at det blot føles som yderligere et bidrag til kompleksiteten. Måske er den ikke het ren, men faddet har rundet Hr. Frederiksen af og gjort ham helt medgørlig.
Eftersmagen afslører humlen. Citrus og nåletræ. Lækkert.
Stadig stor krop. Blød til medium karbonering. Laaang eftersmag.

Hr. Frederiksen er der stadig. Meget mere frugt end i standarversion, men stadig masser af malt.

Nu har der så været et hav af fadversioner. Denne Nieport edition er rigtig frugtagtig ifht. flere af de andre.
Men hvad med en egentlig frugtversion af Hr. Frederiksen. Hindbær? Kirsebær?
Jeg er sikker på, at det vil klæde Hr. Frederiksen.
Hr. Frederiksen er nemlig en rigtig robust herre, der kan tåle lidt hvert og tilmed vinder på nogle af “eksperimenterne”.

4,1/5,0. Høj karakter til en fantastisk øl.

Stort set-up hos Erik.
Ny Au Pair skulle lave maden. Mon hun er bedre end Erik?

Velkomst øl: Foster’s på ½-liters dåse. Så er man da velkommen:-)
Lækre hapsere til.

CBC-troppen havde en meget meget sjælden gave med til formanden som en trøst over at have misset CBC.
Har længe hørt på hvor sjælden Cigar City Brewing Cheers er. Kun givet som gave til medarbejdere og venner…
…og så lige ratet af 78 andre på Ratebeer! Tak for gaven og tak for løgnehistorierne:-)
Jeg vil nyde flasken en dag, hvor den kan deles med nogen, som også missede CBC i år.

-og så serveres maden. Okse mørbrad med rodfrugter og rødvinssauce. Fantastisk.
Trifli…! Lækkert.

Videre med øl. Jeg lister ikke alle øllene, det må man se på hjemmesiden, men nogle high-lights.

Blindsmagning af Carnegie Porter 3,5% mod Carnegie Porter 5,5%.
Den første indkøbt i et svenskt supermarked og den anden i Systembolaget.
De to øl er naturligvis meget tæt på hinanden og naturligt nok er den første og alkoholsvage også den tyndeste.
Lidt søde begge to, men udmærkede øl uden at være prangende.
Mit første gæt er, at det er Brown Ale. Ikke et imponerende gæt, men undskyldningen er vel, at de er lidt tynde og lidt søde.

Blindsmagning af S:t Eriks & Mathias Dahlgrens Svenska Smaker, en boks med fire øl, indkøbt på systembolaget.
De serveres alle fire samtidig. Alle lyse øl. Vi er helt på bar bund og ret hurtigt bliver sløret løftet for, hvad vi drikker.
Fire forskellige øl tilsat svenske ingredienser med smag af svensk natur og med separate madopskrifter til matchende retter til hver enkelt øl.
Hvor var Au Pair henne her? Nu fik vi jo ikke smagt Tunnbrödsklämma af mandelpotatis, varmrökt sik, sikrom, rå hackad lök, dill. Ærgeligt…!
-og hvad er sik? Var det det, Henrik blev, da han tog en puster?
De fire øl indeholder henholdsvis enebær, porse, Fjällkvanne og havtorn. Fjällkvanne ved vi ikke hvad er, men efter billedet på etiketten at dømme er vi enige om, at det en slags pikknogle. muligvis fra dinosaur.
De fire øl smager nogenlunde lige elendigt. Kedelig øl tilsat noget, der er fundet i skoven er altså stadig kedelig øl. Lad det dog ligge i skoven og bryg noget ordentlig øl i stedet. (det gælder også jer, Skovlyst).
Ærgeligt for snobeffekten er stor med de fire øl leveret i fin kasse og med opskrifter mm.
Men det holder altså ikke. Det er ikke godt nok.
Nå, godt forsøg, Erik

Endnu en blindsmagning.
Det viser sig at være South Plains APA på lille flaske mod South Plains APA på stor flaske.
Men hold da op. Det er jo to helt forskellige øl…!!!
Der er stor forskel i farven. Der er stor forskel i duften Den store flaske er klart mere frisk i humlen. Den lille flaske har drukket to af de sidste par uger og den har en meget tør mineralsk humleprofil og meget bitter næsten harsk.
Den store flasker er mere frugtagtig og let sødlig.
Erik, det er jo en helt idiotisk ide, at blindsmage to ens øl…!
…men når de så er helt forskellige, så er det jo alligevel en fantastisk ide:-)
Sjov oplevelse.

Musikquiz. Det er længe siden og nogen af jer er lidt rustne i den kampsport. Ole er ikke.

Tillykke med sejren, Ole. -og sikke nogle flotte præmier.

Flere øl på bordet. Efterhånden ikke bare svensk, men stadig flest indkøbt på Systembolaget. Stadig stærkere og stærkere øl. Mere og mere amerikansk.
No-Li (Northern Lights) Born & Raised IPA – dejlig IPA. Vist ikke helt frisk, men stadig vellavet.
Swagger Juze fra Stronzo – mums!
Stone Vertical Epic 12. Lavet til 12.12.12. For krydret til mig, men ok.
Jacobsen Barley Wine 2011. OK Barley Wine, men for sød og ikke helt kompleks nok. Egentlig velsmagende.
Left Hand Twin Sister Double IPA. Dejlig IIPA.
Great Divide Old Ruffian. Fantastisk Barley Wine. Masser af sød frugt men også masser af humle.
Great Divide Oak Aged Yeti. Det er stadig for vild.
Har sikkert glemt nogle store øl?

Men tak til Erik for et stort set-up. Au Pair, lækker mad og masser af god øl – og så noget svensk oveni:-)

Vi ses snart

Fire stks Groupon kuponer med adgang til otte øl og tapastallerken på Ølsnedkeren. 129,- kr. pr. stk. Det kan da ikke gå galt!
Michael, Erik, Pierre og Jesper mødes på Ølsnedkeren kl. 17:30 en onsdag.

Der er ikke fuldt, men dog fyldt godt op i baren inden officiel åbningstid kl. 19:00.

Vi kan godt lige nå en øl inden serveringen starter.
Hvad skal man vælge? Der er otte øl på kortet. Pale/72. Det lyder da meget godt at starte med en Pale Ale.
-og den ER god. Faktisk den bedste baren har på kortet viser det sig.
Grumset orange med det flotteste cremede gule skum, der holder så længe der er øl i glasset.
Masser af frugtig humle – mest citrus. God start på aftenen:-)

Så ringer Indehaver og brygger Simon med klokken og annoncerer smagningens start. Vi skal smage alle otte kort på tavlen. Fra top til bund.
Første øl er Ølsnedkeren Forårsbajer. Det er egentlig ikke en bajer, men en let pale ale på 4,6%. Den er lavet som erstatning for en pilsner for det er ikke så let at lave en pilsner for bryggeriet, da det jo kræver en del lagring og dermed tager pladsen op for andre ales.
Det er en let lille øl, der mangler lidt af den sprødhed, som en pilsner jo har, men til gengæld har lidt mere smag af malt. Lidt for vandet efter min smag, men OK start.

Den næste øl hedder Humlejuice. Det lyder jo lovende. Det er også en øl, der er humlet og især tørhumlet massivt.
Det giver den desværre en lidt støvet humlesmag samtidig med dog masser af overmoden frugtagtig humle. Ikke så superbitter. Lidt tynd i kroppen. Det skal vise sig, at være et tema.

Øl nr. 3 er Pale/72. Den har jeg jo stadig en smule i glasset af. Den er stadig glimrende.

Tapas dukker op. Det er glimrende og brødet til er rigtigt lækkert. Det er altså et billigt arrangement.

Øl nr. 4 er “Little Mild Ale” -og det er den. Vandet (igen) uden egentlig bitterhed, men duften er nu OK Karamel, lidt røg og noget lædder. Røg? Ja, den er god nok, der er lidt røg.

Øl nr. 5 er Bålet fra Vest. Her forventer jeg selvfølgelig at røgen kommer blæsende op af glasset, men det er en “venlig” røgøl. Godt maltet. -og tynd!

Øl nr. 7 er Snedkerens Pilsner. En pilsner, der er brygget i sommerens løb, hvor der ikke er så stort salg. Så er der bedre mulighed for at lagre den. Simon fortæller, at målet har været at lave en pilsner stort set uden smag og det er lykkedes! Uden smag og vandet… Hvor har man lige prøvet det før?

Øl nr. 8 er Kold Stout. En ristet fætter med masser af kaffe og …tynd krop…! Det gør nu ikke så meget, for der er virkeligt meget smag i den og med 4,7%, så er den letdrukken. Næstbedste øl hos Ølsnedkeren.

Alt i alt en rigtig god introduktion til Ølsnedkeren. Kunne da bestemt godt slå vejen forbi igen. Ikke fordi øllet var fantastisk, men mest fordi Simons entusiasme var smittende.

Nå, hvad gør man så, når klokken kun er lidt over syv og man ikke har fået stillet øltørsten? Pierre valgte den fornuftige løsning og tog hjem.
Vi andre skulle lige have en afsluttende på Ølbaren, der jo kun er en hurtig gåtur væk.

Kigger på tavlen på Ølbaren. Kuhnhenn…! Har smagt et par stykker og de har været rigtigt gode. “Simcoe Silly” hedder den. Den må da være humlet? En IIPA på 9%. -og den indfrier forventningerne. Dejlig sød og maltet oveni alt det humlede. Skøn øl.

Dernæst To Øl, Dangerously Close to Stoopid. Som sædvanlig en glimrende øl fra To Øl. Igen en IIPA.

Så går der lidt ged i den. Michael bliver hentet. Vi skulle jo kun have en. Men så kan man jo se, at der er Mikkeller Black Whiskey Edition. Det er stærke sager. Men den smager altså stadig fantastisk.
Hvad kan komme efter den? Lidt rensende, måske. Jeg tager Girardin Gueuze White Lable og Erik tager Tripel Karmeliet. Under høj protest fra Bartenderen. Han vil helst sælge Girardin. Girardin er glimrende. Måske ikke så kompleks, men en udmærket sur. Tripel Karmeliet er altid god.

Nu har vi renset – hvad så?
Alesmith Speedway Stout. En af verdens bedste øl.

Nøj, hvor er den god. Den svigter aldrig.
Årh, hvad nu. Kan ikke mere. Cykle hjem…
…føles som om styret er slået skævt…

Tak for turen, drenge. Fin dåb af Pierre, men næste gang lader du kun rådden øl gå tilbage, ik’? 🙂

Så er jeg nået op på at bedømme 200 øl fra samme bryggeri; nemlig Mikkeller.

Mikkeller er klart det bryggeri, som jeg har bedømt flest øl fra. Det er der jo flere grunde til:
-de laver ofte rasende god øl. Specielt deres stouts er imponerende.
-de er danske. Det tæller nemlig også positivt i min bog.
-og så laver de bare så mange øl, at det er helt vildt.

De 200 øl, jeg har ratet, er knap halvdelen af de i øjeblikket 414 registrerede Mikkeller øl på Ratebeer. Der er altså lang vej endnu

Nå, hvordan er den så den, der blev nr. 200 i rækken?

Mikkeller, Beer Geek Vanilla Shake.
En 13% havre Imperial Stout med masser af kaffe og vanilje.
Som med min favorit Mikkeller, Beer Geek Brunch Weazel, så er der et fantastisk flot skum på en helt sort krop. Skummet er cremet og mørkebrunt.

Skummet holder dog knap så længe som det gjorde førhen på Beer Geek Brunch Weazel, da den blev lavet på Nøgne Ø. Men stadigvæk, se lige…

Duften er for vild vanilje. Kæmpemæssig vanilje aroma med brændte noter af malt, chokolade og kaffe. Stor stor duft.

Men smagen er faktisk endnu større. Igen massiv vanilje smag, espresso, mørk chokolade, brændt karamel, aske og noget Cocio-agtigt bare med mørk chokolade. En intens kage fornemmelse med hint af kanel og vanilje.
Mægtig sødme gør den endnu mere kageagtig.

Utrolig fylde. Ingen tvivl om at vanilla shake hentyder til en milk shake og det er næsten også samme fylde jeg oplever.

Kæmpe densitet både i smag og fylde. Den milde karbonering bidrager bare yderligere til at kroppen fremstår gigantisk.

-og de 13%? Der går længe inden jeg fornemme alkohol overhovedet. Så godt gemt i vanilje, chokolade og sødme, at den overses.

-og hvad med vaniljen? Er det for meget? Tjah, måske? Men det virker for mig.
Det er faktisk mere en dessert end en øl.

Jeg er vild med den her øl og rater den 4,7.

Er der nogen down-side? Det skulle lige være flaskestørrelsen på 33cl. Jeg kunne sagtens have nøjes med 25cl…
…men jeg klarede det altså

Disney Land øl kan jeg høre nogen råbe…!
Italienske Kuaska vil med denne øl have fundet beviset på, at Mikkeller laver Disney Land øl.
-og han har vel ret…! Det er jo overgjort. Det er jo for meget. Det er jo for vildt.
…men det er også vildt sjovt
…og det er også vildt velsmagende.

Tak til Mikkeller for endnu en Disney Land øl.
Besøg i Disney land vil altid give store oplevelser.

Mikkeller Funk(e)* i to fadlagrede versioner.

Den almindelige Funk(e)* – det skal jo udtales noget i stil med Funky Easter – var en påskebryg, som jeg smagte første gang i 2011. Jeg var ikke sådan helt overbevist (Ratebeer 3,5), men det var da en OK, men måske lidt usammenhængende øl.

Siden har jeg smagt Funk(e)*, Sauternes tilsat karamelfudge. Det var en rigtigt lækker, men lidt underlig øl serveret ved Mikkeller og Mielcke & Hurtigkarl arrangementet.

Nu har jeg så Mikkeller Funk(e)* Chardonnay og Mikkeller Funk(e)* Sauternes side om side.

På billedet er det Chardonnay versionen i glasset, men det er nu ikke rigtigt til at se forskel.

De er begge rødbrune og klare med beige, vedvarende skum, der lægger sig på glasset.

Sauternes er bedst i duften. Masser af Brett. Masser af vin, træ og krudtslam. Chardonnay er lidt mere rå, lidt mindre indsmigrende. Chardonnay smager til gengæld bedre. Mere vin, mere træ.

Begge er cremede og højt karboneret. Chardonnay en anelse mere syrlig end Sauternes. Sødmen fra Sauternes balancerer til gengæld sødmen rigtigt godt.

Det er virkeligt klasseøl, men Sauternes vinder med 4,2 på Ratebeer mod 3,9.

Sikke et dejligt par.

En gang imellem skal man også drikke en møgøl for at huske sig selv på, hvorfor man har været interesseret i god øl i mange år.

Tuborg ULTRA grøn på dåse. Købt i Netto. Kedelig dåse faktisk. Den sædvanlige grønne farve nu i en slankere dåse. Angiveligt for at den bedre kan drikkes som et shot på vej til festen.

“Tuborg ULTRA grøn er en kraftfuld øl med en mild smag. Ingen bitterhed, ingen sure miner – bare mere af alt det, der gør livet lidt grønnere.“

Sikke en gang vrøvl. Den er bestemt ikke kraftfuld. Måske alkoholstyrken på 6,5% kan kaldes det? Men kraftfuld smag er der intet af. Nærmere vandet citronsodavandsagtig smag.

Der er absolut heller intet af det, der gør livet grønnere. Lidt humle kunne måske gøre livet grønnere, men det er der så intet af. i stedet for en citrus-agtig sødme.

Det værste er faktisk ikke, at det er en dårlig øl – jeg giver den 1,8 ud af 5,0 på Ratebeer. Det værste er faktisk, at Tuborg (Carlsberg!) tror, at de kan appelere til ungdommen med sådan noget crap bare fordi den er hældt på en slankere flaske.

Jeg gætter på, at den ikke findes på hylderne længere, når sommeren er ovre. Elendig øl.

Sikke en fredag. 10 timer i Ulkløb selskab – nå ja, og så i selskab med 7.000 andre, der er vilde med øl.

Der er lidt crowded hen af aften på sådan en festivals fredag. Men vi mødtes jo kl. 13:00 og havde masser af plads den første lange tid.

Lidt snak – hvor starter vi. Men man starter jo bare fra en ende.

Det Lille Bryggeri blev først. The Dark Side og The Bright Side. Ikke en dårlig start. Lakrids hindbær (hed vist Unikum) – smagte glimrende – lige indtil Michael fik åbnet en tripel røgøl. Hele boden lugtede af røg.

Videre til OnePint, som jo er en importør. Imponerende, hvad de har i køleskabene. Stort set kun flasker.
Widmer Brothers Nelson en dejlig men meget sød IIPA.
Del Borgo 25 Dodici. En Barley wine agtigt Belgian Strong Ale. Dejlig smag.
Thisted Ronkedor. Glimrende porter.

Hvad skal vi nu? Stronzo…? Allerede. Kan vi tåle det?
Man kan lige så godt starte med en 1000 EBC – Cherry Lover. En 16% Imperial Stout. Den sorteste stout, der findes. 1000 EBC er jo den sorteste farve, der kan laves.
Jeg forventer jo en knaldsort stærk imperial stout med kirsebær tilsat. Men da jeg får glasset tilbage med den sorte væske, så vælter det op med nedbrændt fiskekutter, tjære og røg i massevis. Smagen afslører også kirsebær – men samtidig føles det som at tygge grill kul med masser af sukker og sirup på. Kæmpe krop, klistrende sød, blød karbonering. Sikke en rodebutik. Jeg kan ikke undgå at være imponeret, men den smager altså ikke godt.

Jeg prøver lige igen. Stronzo 1000 EBC Morning Wood. Hvad mon det er?
Selvfølgelig lige så sort som den tidligere 1000 EBC. Men fantastisk duft af espresso. Smag som den stærkeste espresso nogensinde med en hel bøtte sukker i. En meget bedre smag end den tidligere. Måske den bedste ved festivalen?
Jeg skal lige tjekke om der er noget om det med de 1000 EBC. Da glasset er tomt – der er kun det sorte, der hænger på væggene tilbage, så fylder jeg glasset med vand. Nu er der igen en næsten sort væske i mit glas. Fire gange skal glasset skylles for at blive rent. Der må være noget om det. Det er en sort øl.

Stronzo Fruit Cake. En helt igennem behagelig, let sur, hindbær frisk øl. Dejlig. Men 10%. Det smager man slet ikke.

En tur forbi Jacobsen for lige at se om der er noget spændende. Og indvendigt i standen står der er lille skilt med Jacobsen, Barrel Aged Single Malt (Brettanomyces). Sikke en dejlig øl. Et eksperiment fra Jacobsen, men den smager altså godt. Rigtigt vinøs. Så ved man jo bare, at den helt sikkert ikke kommer i handlen. Hvad gør de med det gode øl, de laver? Drikker det til deres julefrokost? Det er i hvert fald ikke flaskerne i supermarkedet.

Ugly Duck, Svaneke – fire udmærkede øl der.

Nørrebro Bryghus. Var det muligt at få Little Korkney Ale, Nieport Barrel 2007 eller 2009? Ja, og sikke en øl. Dejlig duft, men den bedst smagende øl på festivalen og i lang tid.
Gnarley Wine Port Barrel var OK. Vanilla & Oak var rigtigt god.

Flying Couch havde en sort IPA – Paint it Black. Dejlig øl.
-og så var det en fornøjelse at stikke en polet frem og spørge i baren: “Må jeg smage din Abemås“. En hvedebaseret øl med masser af banansmag.

Beer Here Red Hops. Virkeligt dejlig Imperial Red Ale.

Amager Bryghus med tre – for mig – nye øl.
Double Black Mash. En kæmpe Imperial Stout med masser af malt.
Showdown in Tourpes. Hvad mon det betyder? Glimrende brett-befængt vin-agtig øl.
Papsø in Black. Serveret af Papsø selv. En dejlig afstemt sort IPA.

Bøgedal, Mitchiti Kaffe. Skuffende fra Bøgedal. Ikke meget duft. Svag kaffedrik. Hmm!

Herslev, Mjølner 2009 Brett. Dejlig barley wine. Brett’en har taget noget af det søde og gjort den endnu mere vinøs. Dejlig øl.

Skovlyst Dobbel Bock. Dagens eneste egentlig fejlbehæftede. Lidt metalsmag. Lidt karklud. Nej tak.

Hornbeer havde deres Chili Viking med. Dejlig stout. Jeg kunne godt tåle mere chili, men helt fint. Derudover nogle svage som f.eks. Down Under.

Masser af dejlige øl.
46 blev det til i alt. Mange af dem mine første prioriteter. Mere fokuseret end normalt. Stort set ingen 3. eller 4. prioriteter. Selvfølgelig også en del øl, som jeg ikke havde planlagt. Det skal jo også til.

Også tid til at tale med en masse andre ølnørder. Og få mødt nogen af dem, der skriver om øl på nettet.

-og så ikke mindst tid til at være sammen med Ulkløbben. Verdens bedste ølklub.
Vi savnede dig, Henrik. Du havde været en forstærkning.

Så blev vi også foreviget af DØE’s kanonfotograf, Ole. Billedet herunder er “lånt” fra DØE.

Tak for turen, drenge

Så er festivalguiden til Danske Ølentusiasters Ølfestival 2013 studeret.
Ulkløbben mødes fredag kl. 13:00 og festivallen lukker allerede kl. 23:00, så det er nødvendigt at have en plan;-)
Selvfølgelig holder planen ikke, men det gør heller ikke så meget. Som regel er afvigelserne fra planen enten fordi nogen har noget spændende med, som ikke er i kataloget – eller også er det fordi de rare mennesker i standene forslår noget, som bare må prøves.
MEN – hvis jeg ikke har en plan, så ender jeg med at panikke foran flere af standene og vælge noget jeg har smagt tidligere eller at overse noget, som er rigtigt spændende.

Planen er lavet ved at tjekke samtlige øl og give dem en prioritet fra 1 til 4. Hvor 1 er øl, som SKAL smages og 4 er øl, som kan smages, hvis vi nu falder i snak ved et bryggeri og der ikke er andre øl, der er trækker.
2 og 3 er jo så et sted derimellem. Nå jo, så er der jo alle de øl, som ikke bliver prioriteret, enten fordi jeg har smagt dem før eller fordi de ikke lyder synderligt interessante.

Nogle bryggerier trækker mere end andre, men her lidt af prioriteterne:

Amager Bryghus
Hr. Papsø in Black og Double Black Mash skal smages. En Black APA og en Imperial Stout fra de lokale. Det lyder godt. Sikkert også en ny saison Showdown in Tourpes.

Beer Here
Som sædvanligt masser af interessant fra Beer Here. Farligwine har jeg aldrig fået smagt. En Barley Wine er prioritet 1.
Med lidt ekstra tid, så skal også Abemås og Helmuth Kellerbier prøves. Kellerbier har jeg ikke prøvet så meget af og Abemås er lavet sammen med Flying Couch, der jo har Peter Sonne ved roret. Peter, der underholdt os ved sommerfesten i Kregme i 2011.

Det Lille Bryggeri
Det Lille Bryggeri laver masser af øl og masser af dem er gode. Det er svært at vælge, men jeg satser på fire Imperial Stouts:
Black Elixir, Imperial Stout, The Bright Side og The Dark Side.
Er der mere tid, så nupper jeg lige en Imperial Stout mere, nemlig Dommedagsbryg. Mon ikke Morten ta’r en Double Chocolate Chili Porter?

Herslev
Herslev har en række af deres Mjølner Barley Wines med. Vi har smagt en del af dem til smagning på Ølbaren for nogle år siden. Men der også nogen, som vi ikke smagte den gang.
Mjølner Barley Wine 2009 Brettanomyces lyder spændende.
Men også 2008 og 2010 fadlagret kunne være emner.

Hornbeer
Hornbeer har deres nye chili stout med. Viking Chili Stout. Den skal smages.
Men mon ikke, at det bliver til en hel række andre også?
Amarillo Amore og Down Under er nye IPA’er.

Nørrebro Bryghus
Nørrebro har en Little Korkny Ale Nieport Barrel med. Jeg troede ikke, at der fandtes mere af den. Har tidligere smagt den på Merlot barrel og den var fantastisk.
En ny Imperial Stout Vanilla & Oak skal også prøves. Falder vi i, så er der en ny stout med navnet Molasses. Det lyder da godt:-)

Flying Couch
Flying Couch er spændende og skal besøges. En Black IPA – Paint it Black? Der er sikkert andet, som frister.

Stronzo
Det er årets hovednavn i min bog. De har bare så meget godt med. Jeg har noteret 14 øl med første prioritet. Det kommer nok ikke til at holde, men det kan da være, at jeg bare skal parkeres ved Stronzo standen?
Imperial Stout 1000 EBC findes i fire forskellige udgaver med tilnavnene Cherry Lover, Morning Wood, Vanilla Whisky og Vanilla Wonderland.
Så har Stronzo også to sorte mjød med. Det lyder spændende og alt afhængigt af udfaldet af første smagning skal den anden nok også med.
Dagens første sure bliver måske Fruit Cake?

Syndikatet
Nyt bryggeri sidste år. Første år de er med ved festivallen. Det, jeg har smagt, har været godt. Som minimum skal Agenten smages. Det er en dobbelt IPA.
Måske der også bliver plads til Direktøren og Spionen?

Bøgedal
Bøgedal skal besøges. Det er ikke så vigtigt, hvad jeg smager. Hvad med Michiti Kaffe og en No 336 – Gylden Karamel? Casper er hyggelig at få en snak med.

Hvis vi ellers farer lidt vild, så er der også masser af andet, der interessant. Svaneke har Papsø øl med. Del Borgo…, Boon, Widmer, Midtfyn, Kismeyer…

Nu kigger jeg så på regnearket igen.
Den er helt gal. 23 øl med prioritet 1. 147 øl er prioriteret i alt.
Jeg plejer at nå 42 øl på Ølfestivallen, så det går nok som det plejer, at jeg rammer ca. halvdelen af mine 1. prioriteter. Men det er helt sikkert, at jeg kommer til at smage en masse god øl.
-og så er Ulkløbben jo på tur:-) Det er jo aldrig kedeligt.
Skål drenge. Vi ses. Med eller uden plan.

Papsø havde indkaldt til 25.000 ratings party.
25.000 er trods alt en sjat. Hvordan man når så mange har jeg ingen ide om. Dedikation skal der til, men sikkert også en masse gode kontakter, ønske om at dele øl og oplevelser til andre og så ikke mindst en målrettet prioritering af finanserne…
…eller hvad ved jeg? Det er i hvert fald imponerende.

Stort tillykke til Papsø, der valgte at fejre dagen på Fermentoren med ikke mindre end 10 (måske 11?) øl, hvor Papsø indgår i navnet. 10 øl fra forskellige bryggerier.

Marianne og jeg drog til Halmtorvet for at sige tillykke til Papsø og for at drikke et par øl.

Det blev til nogle hyggelige timer, hvor vi fik snakket med andre øltosser – ikke mindst Sonni, der lige dukkede op til en enkelt.

Det blev også til en del nye ratings:

Cigar City Papsø’s Passion Fruit Porter var først. Altid store forventninger til Cigar City, men den her er altså lidt underlig. Mere frugt end ristede toner. Det er en fin øl, men ikke oppe og ringe, som jeg håber med Cigar City.

Flying Couch Papsø Belgian Boner er den Marianne starter med. En sød belgisk Quadrupel med de sædvanlige tørrede frugter, kandis og andet godt, men også et skud humle mere end sædvanligt. Udmærket øl, men lidt for sød.

Ugly Duck Papsø In The Tropics er en fantastisk IPA. Virkeligt frugtagtig. Vist ikke tilsat frugt, men den New Zealandske humle gør hele frugtarbejdet uden at blive for meget. Dejlig cremet. Kunne måske bruge lidt mere bitterhed for at gøre den friskere. Men sikke dejlig øl. Den drikker jeg gerne igen.

Hornbeer Papsø Hvid Hvede er den Marianne fortsætter med. Det er en underlig en. Grumset og lidt rå. Dufter af vanillie og dej. Smager mælket og af hvedeøl, men ikke helt frisk i smagen. Nej tak.

Stronzo Mr. Papsø’s Sticky Rye – Smoked Juniper Wood er lækker. En Imperial Stout, der er lavet på 30% rug og lagret på enebærtræ. Fantastisk cremet. Rigtigt sød, med masser af rugnoter som i rugbrød, men også masser af imperial stout noter som ristet kaffe og lidt røg. Hold da op.

Det Lille Bryggeri Papsø Goes Pommie er kun på flaske. To glas og så dukker Sonni op og må hente et ekstra. En dejlig barley wine. Marianne er også vild med den. Masser af sødme, karamel, tørret frugt og næsten ingen bitterhed.

Ølsnedkeren Au Revoir Critique, Bienvenue Papsø er sidste inden hjemtur. En sjov fætter. En saison, der er lagret på vinfad. Godt med brett og lidt rødvins surhed. Dejlig Øl.

Hold da op…
…Rigtigt mange – rigtigt gode øl – på kort tid. Rigtigt hyggeligt i en stopfuld Fermentoren.
Tror, at Papsø nød aftenen? Vi gjorde i hvert fald

Så rundede jeg 100 ratings af Barley Wine.

Barley Wine er en af mine yndlingstyper. Ikke noget jeg deler med forfærdeligt mange andre, men til den rigtige tid er en mørk og meget sød øl altså det rigtige. Ikke noget man skal drikke flere flasker af i træk, men dejlig til en stille nydelse.

Den Barley Wine, der blev nr. 100 var Founders Bolt Cutter indtaget på Mikkeller i dejligt selskab af Ulkløbben.

Det er en klar rødbrun øl med næsten hvidt skum, der klistrer til glasset og holder længe.

Duften er præcis som den skal være med brød, karamel, tørret frut, nødder og brun sukker. Smagen er den samme, dog er der en del alklohol i smagen, som jeg ikke helt opfatter i duften.

Meget meget sød, med en stor fylde og mellem karbonering.

Det er en rigtigt god Barley Wine.

Ikke den bedste jeg har smagt, men absolut i topfeltet.

Hvad ligger så i top?

I toppen ligger som nr. 1 Avery Hog Heaven og som nr. 2 Three Floyds Behemoth. Den første havde Marianne taget med hjem fra New York, den anden fragtede jeg til Barcelona for at drikke den der med Morten.

Begge er utroligt humlede og på grænsen til at være dobbelt IPA’er. Begge er fantastiske og blandt de bedste jeg har smagt.

Findes der så dårlige Barley Wines? Yep, det gør der bestemt. Temmeligt overrasket finder jeg, at den Barley Wine, jeg har ratet lavest, er fra Brewdog. Brewdog har lavet nogle smuttere, men at ligge sidst havde jeg ikke regnet med.

Brewdog Abstrakt AB:11. Det er en Barley Wine med ingefær, sorte hindbær og chili. NO WAY, at det er en Barley Wine…! Forfærdelig ingefær drik. Et eksperiment, der er gået galt.

Men heldigvis er det få dårlige barley wines, jeg er stødt på, så jeg bliver ved med at opsøge dem

Fredag d. 17. maj. Norges nationaldag, men også dagen, hvor vi skal smage Framboos.

Framboos er iflg. Ratebeer den bedste frugt-lambic i verden. Den er samme sted rangeret som nr. 13 i verden for alle øltyper – over kæmpeøl som f.eks. Cigar City Hunahpu(nr. 14).

Iflg. Ken Weaver, Hoppress er det, den mest eftersøgte øl i verden.

Hvad koster så sådan en sag? Ca. 200 kr. Det er hvad den er solgt til ved de to lejligheder, den har været til salg i de sidste to år; nemlig ved Sour & Bitter i København. Leder man på nettet, vil man finde priser, der ligger på 500 – 2000 $. Ja, dollars.

Den flaske vi skal smage er også fra Sour & Bitter. Det er Mikael fra Ølbutikken, der har skaffet den til os. Det er årgang 2011 -og så er det en gave. Tak Mikael.

Framboos bliver fremstillet af 3 Fonteinen, der er et belgisk Lambic tilsat latterlige mængder af hindbær.

Vi mødes I Ølbutikken kl. 17:00 og hilser på Mikael og personalet. Der er ingen grund til at udskyde det. Hvor er flasken? Gad vide hvordan den smager? Det er næsten svært at undgå at blive skuffet med de høje forventninger, der er.
Glassene stilles klar.

Flasken åbnes i tilpas tempo. Det skal ikke gå stærkt.

Ikke rigtigt nogen lyd, da korken ryger af. Er den OK? Men så kommer duften. Der er ingen tvivl. Rummet fyldes af hindbærduft allerede inden den er skænket. Det er vildt. Hvordan mon den ser ud? Hæld nu op for f…

Den er rød. Sådan en uklar, nærmest mudret rød. Godt falmet rød med et flot lyserødt skum, der holder sig.

Vi griber et glas og der også et glas til Ølbutikken. Næsen i glasset og det er fantastisk. Masser af bær. Masser hindbær vælter op af glasset. Ikke sådan en skarp frisk hindbær ting, men nærmere som overmodne hindbær, der ligger på jorden. Bær, mælkesurhed, hø, brett og jord. Duften faktisk bedre end smagen. Smagen bliver meget laktisk – hen mod en hindbær yoghurt. Stadig masser af frugt, men knap så meget brett.
Sur, det er den. Ikke den vildeste sure, men den er pænt til den sure side. God fylde og karbonering.

Det er en fantastisk øl. Efter min mening er den ikke helt på højde med den Cantillon Blåbær, som Morten og jeg drak for ikke så længe siden.

Tusind tak, Mikael for at dele sådan øl. En stor oplevelse.

Vi skal lige have et par øl mere i Ølbutikke inden vi går videre, ik’?

Så ramte jeg 200 Imperial Stouts på Ratebeer.
Jeg er stolt over, at det stadig er Imperial Stouts, jeg har ratet flest af. Jeg er stadig ikke faldet i hullet med de mange pale lagers o.ligh.

-og så alligevel. det vil sige, at det kun er ca. hver tiende øl, jeg drikker, som er en Imperial Stout. Det kunne faktisk sagtens være mere, for de smager ofte rasende godt. Det er bare svært at få fat på nye af slagsen.

Nå, men #200 var jo passende en af de gode:

To Øl/Omnipollo Brewmance.

To Øl er danske fantombryggere. De er “Friends” i Mikkeller & Friends. De er tidligere elever til Mikkel fra Mikkeller.
Nu står de på egne ben og har gjort det kommercielt i lidt over to år. I den periode har jeg smagt 24 øl fra dem og de har alle været gode (eller fantastisk gode).

Omnipollo er et svensk fantombryggeri, som indtil nu kun har udgivet 12 øl. Jeg har smagt fem af dem og de har igen været gode.

Hvordan går det så, når To Øl/Omnipollo får sammen om at lave en øl?

Det første, man kan gætte på, er at øllen får et langt navn. Dansk rekord er vel sikkert

To Øl Sjø Tæhm Speciel Fejø Limited Don’t You Be Messing With The Mikkeller Bar Tender Crew Or They Will Fuck You Up! Dobbelt Vintage Ekstra Extra Barrel Aged Edition Cassis x 2

Dejlig sur solbær lambic vi smagte på Mikkeller bar – for to år siden – den gang, hvor jeg stadig blev lovet tæv, når jeg fandt noget surt.

Nåh, tilbage til #200. Langt navn? Ja, da:

To Øl/Omnipollo Brewmance Imperial Bourbon Barrel Aged Wild Honey Stout.

En Imperial Stout på 11,2% brygget med en af verdens dyreste honninger fremstillet i Sverige.

Helt sort med masser af cremet lys brun skum.

Aromaen er desværre temmeligt svag. Sød malt, vanillie og alkohol.

Smagen er meget bedre. Masser af sød malt. Søde ristede toner, kaffe, bourbon, vanillie, honning. Ikke udpræget alkoholisk. Masser af fylde og blød karbonering.

Sikke en dejlig øl. Ikke vild, som navnet ellers kunne antyde, men bare en rigtigt lækker stor Imperial Stout. Perfekt til at fejre rating #200. Hvem skaffer mig en Hunahpuh til #300?

I 2010 blev Ma Che Siete Venuti a Fa kåret til verdens bedste ølbar på Ratebeer. Siden har jeg besøgt den nogle gange og det er en fantastisk bar. Det er helt sikkert ikke verdens bedste iflg. min mening, men stadig en fantastisk bar. Det skyldes jo ikke mindst, at Manuele ofte står bag Baren og skænker (gratis) øl:-)

Nu er der en ny nummer 1 på Ratebeers liste. Det er jo først ved årets afslutning, at man kårer verdens bedste, men at ligge nr. 1 på den liste i april måned er vel også værd at nævne. Specielt når baren er dansk og (næste) lige åbnet.

Mikkeller & Friends hedder baren og ligger i Stefansgade på Nørrebro.

Marianne og jeg var der fredag eftermiddag for første gang. Selvfølgelig havde jeg tjekket tap listen inden. 40 haner. Det er altså svært at overskue. To barer indenfor. Tavlen på bagvæggen, der fortæller, hvad der er på de 40 haner, er fordelt over de to barer, så man ikke se alle beskrivelser på en gang. Man skal altså lige stikke hovedet rundt om hjørnet for at få hele historien med.

Da vi var der, var der mest rester fra en Engelsk invasion. Brodies og The Kernel. Ikke dårligt. De fyldte mange af hanerne, men selvfølgelig var der også masser af Mikkellers eget og også noget To Øl, som jo er “Friends”

Hen til baren og stå i “kø”. Der er mange mennesker og jeg ender med at få sidst selv om jeg er en af de første. Jeg startede med en Mikkeller Nørrebro Spontanale og Marianne lagde ud med en Mikkeller Nørrebro Wit. Egentligt lidt misvisende navne eftersom indholdet i glasset er præcist det samme, som serveres under navnene Mikkeller Vesterbro Spontanale og Mikkeller Vesterbro Wit.

Det er irriterende, at der skal den slags forvirring til. Det kunne godt være gjort anderledes.

Nå, begge øl er jo glimrende øl.

Jeg bestiller endnu en Nørre/Vesterbro Wit til Marianne og en To Øl Mine is Bigger Than Yours til mig selv. Det holder bare ingen vegne – for den dejligt søde og humlede barley wine, som jeg troede, at jeg skulle – stå – og nyde. Den nupper Marianne halvdelen af. Den er altså også god. To Øl laver bare dejlig øl.

Det er altså bare en stor…øl den der.

Jeg må altså i baren igen efter en sidste øl. The Kernel Imperial Brown Stout 1856. Jeg spørger Bartenderen, hvorfor den hedder “Brown”, når det nu er en 10% Stout, der er kulsort – og jeg får en god forklaring. De har forstand på det og det er også en glimrende øl.

Hvordan er der så ellers på verdens bedste ølbar? Flot lyst lokale, selv om det er i kælderen. Hipt indrettet. Kæmpestort. Desværre alt for få stole. Der kunne sagtens stå mange flere stole langs væggene.

På CBC fik vi et hint om Mikkellers fokus på toiletforhold. Her er herretoilettet indrettet så der er en tissekumme og et toilet, men sådan at hvis der står en og tisser i kummen, så kan man ikke komme ind på toilettet!

Små skønhedsfejl. Er det verdens bedste? Sikkert. Har jo ikke været på så mange. Den er i hvert fald bedre end Mikkeller Bar i Victoriagade, der jo ellers er fantastisk. Hvis den er verdens bedste er det i hvert fald fortjent. Der er virkeligt lagt kræfter i at indrette en flot bar og tap listen er vist svær at slå.

-og så har jeg slet ikke skrevet om bottle shop afdelingen. Det må blive en anden gang.

Årh, jeg må tilbage snart. Tak for turen, Marianne:-)