Ulkløbben var inviteret til smagning på Taphouse. Ikke en hvilken som helst smagning. En særlig en.
Ikke så meget pga. af det øl, der skulle smages. Det viste sig at være fremragende, men mere pga. at det blev præsenteret af en af de helt store; Garrett Oliver, chefbrygger hos Brooklyn Brewery.
Invitationen den kom fra Carlsberg! Så har man prøvet det med. Tak for densmiley.
Morten og Jesper repræsenterede klubben – og i mange timer. Drenge, i behøver ikke at takke os.

Garrett Oliver er sådan en, der er super underholdende at høre på og samtidig ved, hvad han snakker om.
F.eks. bliver snakken om hvem der inspirerer hvem til:
Amerikanerne hentede deres inspiration fra Europa. De klassiske øltyper tog Amerikanerne og twistede og ikke mindst humlede voldsomt. Det inspirerede europæerne til nye øltyper med bl.a. masser af humle. -ikke mindst det nye Nordiske har inspireret amerikanerne til at inspirere europæerne til at inspirere…
…der gik vist lidt Lars Løkke i den spiral, men stadig underholdende.“Man skal ha’ lyst til mindst fire pints af en øl – ellers er det nok ikke en god øl.”
Det siger jo noget om Garrett Olivers tilgang til at lave øl. Det skal være letdrikkeligt. Ikke kedeligt eller ufarligt, men letdrikkeligt. Og det lykkes glimrende med de øl, han har taget med til os på Taphouse en onsdag aften.

Vi lægger ud med ½ Ale – en glimrende lille saison. Frisk og letdrikkelig med lidt bitterhed. Duften er er bedre end smagen. Fire pints kunne jeg nok godt klare.

Lager. Den har vi prøvet masser af gange. Den fremstår mere frisk her end sædvanligt. Meget mørk af en lager. Meget humlet. Super lager. Det er en god start. Netop lageren er deres helt store indtjeningskilde. Den er medvirkende til at de kan sende andet på markedet, som måske ikke har det store indtjeningspotentiale.
Garrett kalder den deres “White Album”. Klassikeren man altid kan vende tilbage til. Tjah, jeg kan nu nemt tage fire pints

Blast! En Imperial Ipa. Men hov – hvor er duften? Skuffende. Når jeg får en IIPA, så skal der være smæk på. Det dukker op i smagen, hvor der er masser af humle. En lækker kompleks humlesmag med både det citrus-agtige fra de amerikanske humler og noget mere jordet fra de engelske humler. Igen en letdrikkelig øl. Fire pints kan man vel nok klemme ned, men jeg havde altså foretrukket lidt mere smæk på humlearomaen.

Sorachi Ace. En lækker saison med Sorachi Ace humlen. Da Brooklyn for fem år siden langerede denne var Sorachi Ace ikke så kendt, men det skulle den snart blive. Det her er en klassiker. Fantastisk aroma med masser af parfumeret eksotisk frugt og masser af krydderi. Smagen er også glimrende, men mere “standard-saison”. Fire pints, tak.

Ridgy-Didge. Endnu en saison. Denne gang med “Pepperberry” og en eller anden tasmansk krydderurt samt australsk humle. Alt for urte-agtig til mig. Den kan jeg virkeligt ikke drikke fire pints af. Kan det passe? Men så gror den lidt.
Jeg har vist aldrig smagt tasmansk pepperberry, men der er en note af noget gin-agtigt. Kan det være bærene? Sammen med gær, urter og humle giver det faktisk en temmeligt kompleks øl. Med en god fyldig krop, så giver det alligevel en øl jeg drikker med fornøjelse. To glas, tror jeg. Fire ville jeg nok ikke kunne klare.

Local 1 og Local 2 er belgiske øltyper. Jeg foretrækker Local 1, som er den lyse. Den har været tilgængelig i Danmark i mange år og de er begge altid gode.

Wild Horse Running Porter. Et samarbejde med Bluejacket og New Belgium. En Brett porter. Syrlig og ristet. Knastør. Jeg foretrækker nu min porter med lidt sødme, men OK. Kan bestemt ikke drikke fire pints af denne.

Black OPS. En Imperial Stout, lagret på Four Roses Bourbon fade. En kæmpe øl. Masser af Bourbon på den gode vanillie-agtige måde. Masser af ristede toner, blød karbonering og stor sødme. Oj, den er lækker.

Hand & Seal. En Barley Wine, som Garrett angiveligt havde brygget til sig selv. Den blev så god, så den også skulle frigives ti handel. Tak for det. En super kompleks Barley Wine med masser af eg, tørret frugt, frugt, vanilie, tobak. Ikke nær så humlet, som Garrett fortæller, men en superlækker øl.

så var det slut med Brooklyn smagningen, men et par øl mere kunne det da godt blive til. Amager Bryghus, Southern Peach. En dejlig frugtagtig APA.
Moor, Illusion. En Black IPA fra England. En dejlig en af slagsen.
Stronzo, Haket. Imperial Stout med hvede og honning. Udmærket.

Og så var det hjemad på vaklende ben. Gratis øl smager godt.
Det blev til fire pints og lidt mere. Jeg forstår ideen og takker for noget lækker ølsmiley.