En tur i Kvickly og pludselig er der en kæmpereol med julebrygsmiley. Så er det den tid igen. Dejlig tidsmiley. Men øllet…?
Egentlig var det jo noget af det gode den gang jeg startede på øl. Mørkt og sødt og stærkt. What not to like?
Men det bliver altså temmeligt kedeligt i længden og nu er jeg ikke så imponeret over en mørk øl med julens krydderier i.
Der skal altså lidt mere til. Og nogen gange faktisk lidt mindre.

En af dem, der har været god og ofte stadig er det, er Vestfyen, Willemoes Jul. Og der står den så på hylden. Den sædvanligt store flaske. Garanteret med noget stærk øl i. Og så med et årstal på. Nu 2013.
De første år var det jo noget Barley wine lignende, men de senere år har det skiftet mere.
I år en Baltisk Porter. Se det er jul:-)

Og fin ser den ud i glasset. Meget mørk brun med lyst brunt skum. Men skummet dør hurtigt uden at efterlade noget på siderne af glasset.
Duften er…
…duften er svag. OK, den er også kold fra køleskabet. Det kan være, at det ændrer sig med mere varme?
Den svage duft er mest noget citrus-agtig. Hvad er nu det? Så noget svagt ristet. Øv.
Men så tager smagen til gengæld revanche. Masser af ristede toner med chokolade og kaffe. Tydeligt fadpræg. Whiskey og eg.
Først god chokolade-sødme men slutningen er meget tør med masser af tørt træ.
Måske en anelse rodet? Men så længe det er et virvar af gode smage, så er det jo ikke helt galt. Alt i alt en udmærket juleøl, der heldigvis ikke er så julet. (3,8/5).

Jeg har gemt nogle stykker af tidligere årgange, men tror ikke, at jeg vil gemme nogen af denne. Den er ikke helt i balance og det er ikke mit indtryk, at øl i ubalance kommer det senere i livet. Jeg tror bare, at jeg drikker et par stykker af dem i løbet af julensmiley.