Var til smagning i sidste uge. Ikke en helt almindelig smagning – ikke for mig i al fald, selv om jeg tror, at det var det for de andre…?

Smagningen foregik hos Papsø(19757). Ham har jeg ikke mødt før, men det var et meget behageligt bekendtskab. Da jeg mødte var der allerede bænket 9 personer og de havde været i gang i nogen tid. Jeg fik hilst på alle og bænket mig, og så stod der en længere række øl, som de andre allerede havde været igennem og som jeg så kunne gå i gang med.
Som én fortalte mig: “Vi har kørt med seks ticks i timen indtil videre.”

Så var det ellers hårdt arbejde derudaf. Dels for at indhente de andre og dels for at følge med på “…seks ticks i timen…”

Jeg har vedlagt listen over de øl jeg nåede at smage:


xls

Jeg nåede 46 nye øl. Helt forpustet…

…og hold op en samling. Masser af fantastiske øl, meget stout, en del cider(!), nogle enkelte mjød(!) og så en masse surt.

Jeg har aldrig tidligere smagt kvalitetscider eller mjød, men det var altså rigtigt godt – begge dele.

Stout’ene var rigtigt gode, men den allerbedste var altså en af de sure varer. Lost Abbey, Veritas 006. Sjælden, ekstremt sur og fantastisk velsmagende. “I am king of sour!”

Sjovt at være til smagning med så mange “eksperter”. Der var virkeligt meget ølviden samlet i lokalet.
Stemningen var koncentreret. Koncentreret om at “ticke”, men der var da også tid til sjov, hyggesnak og pizzaspisning.
Men det var absolut ikke så meget diskussion om de enkelte øl, som vi er vant til i Ulkløbben. Der går jo skrivning i den og jeg var en af de få “low-tech”, der griflede på papir. De fleste kørte på med iPad, PC eller tlf.

Arrangementet sluttede vel lidt i tolv. Jeg vaklede hjem stadig med smagen af god øl…

Nu glæder jeg mig bare til at Sonni disker op med en “lineup” på fredag, der slår ovenståendesmiley