Kiggede i kælderen. Fandt den her: Fanø Bryghus, Kunstner Øl No. 1. Troede ikke, at jeg havde flere af dem. Den er fra 2011. Gad vide, hvordan den holder sig?

Kan ikke helt huske historien længere, men det er noget med, at forskellige kunstnere har fået lov til at udforme etiketten til en serie øl fra Fanø. Første gang altså Johnny Madsen, der jo bor på Fanø.

Nå, af med kapslen, op i glasset. og se nu her:

Jeg kan åbenbart ikke rigtigt styre det. Godt overkarboneret. I hvert fald ingen tegn på alderdom dér. Et kæmpe mørkebrunt skum på en helt sort krop.
-og så næsen i glasset… Ah! Den er for vild. Masser af chokolade. Godt med fadlagring. Ristet, kaffe, chokolade. Træ. Et skud røg. Soja.
Smagen er det samme kæmpe smag. Kæmpe krop. Masser af karbonering bærer den her basse igennem uden at blive vammel. Masser af bitterhed til at balancere. Mest noget ristet, maltet noget. Lettere syrlig, kun en anelse, men det gør ikke noget. Det er næsten uundgåeligt i sådan en kæmpe.

Hvor er jeg glad for, at jeg kan finde ud af, at stikke en øl til side en gang imellem og hvor er jeg glad, når der dukker en fantastisk øl op efter tre år. Jeg tvivler faktisk på, at den har ændret sig meget i den tid – mine noter fra 2011 er næsten de samme.

-og hvad har det så med Johnny Madsen at gøre? Sikkert ikke noget vigitgt.
Det skulle lige være, at han også er en sort, bitter, sød, kæmpe?

Julen er slet ikke så ringe en tidsmiley