Ulkløb Blog

I går udgav jeg planen for DØE Ølfestival 2014 – hvad skal jeg smage og hvad anbefaler jeg.
I virkeligheden holder planen jo ikke. Derfor er her den sande udgave af planen: Hvordan skal Ulkløbben på Ølfestivallen?”

Denne plan er kronologisk.

Kl. 07:43
Den første e-mail fra Mollemand til Ulkløbben med ordlyden “Det bliver GREAT!”

Kl. 11:48
Sms fra Erik: “Jeg er på vej”.

Kl. 11:55
Vi er alle klar ved indgangen. Mollemand og trikker har drukket dåseøl på vejen. De ser skarpe ud. Vi krammer lidt. Sådan mande-agtigt og fniser lidt over sidste festival. Vi savner Brande Manager og The Balde One, der kommer senere.

Kl. 12:08
Vi er inde. Vi har glas, festival guide og poletter. Hvor skal vi hen? Vi taler om at starte blødt. I år vil vi ikke starte med de sorteste og stærkeste først.

Kl. 12:09
Vi står ved Stronzo standen med Stronzo, 100% Viking en 15,5% Imperial Stout i glasset. Vi fniser lidt… Så er vi i gang. Vi synes alle, at den smager dejligt.

Kl. 12:10
Mollemand bryder seglet som den første.

Kl. 12:35
Vi er landet på Bryghuset No 5 standen. Ingen ved, hvordan det er sket. Det er bestemt IKKE i henhold til planen. Vi bestiller alle en Gylden Dessertøl på 14,5% – bortset fra Mollemand, der bestiller Chokolade bock. Han synes, at det dejlig øl. Event Manageren fortæller den venlige mor til bryggeren, at det er dejlig øl, mens Chair Manager mumler noget om diacetyl-niveau… Erik er blevet væk!

Kl. 12:45
Erik dukker op. Han har været på McDonalds. Lidt ketchuprester i mundvigene afslører ham.
Det skylles hurtigt væk med noget stærkt fra Fanø.
Trikkeren har fundet sig en røgøl så heftig, at brandalarmen går i TAP1. Det er helt umuligt at smage noget som helst i lokalet og alle må udenfor.

Kl. 12:59
Vi er inde igen. Nu hos et nyt bryggeri, der kun har tre øl med. Event Manager synes, at det smager dejligt. Mollemand er væk. Chair Manager mumler noget om diacetyl og skriver note nr. 8. Det er en hurtig start i år.

Kl. 13:30
Mollemand var bare på toilettet. Vi smager noget polsk stout. Mollemand finder ud af, hvordan man siger chokolade på polsk. Han synes, at denne kålchokoladesaison smager fremragende. Event Manager fortæller den polske brygger, at øllet smager dejligt…
…på polsk – tror jeg.

Kl. 14:00
Trikkeren og Event Manager er væk.
Erik har allerede sendt 26 sms’er i dag.

Kl. 14:09
Vi får øje på Trikkeren og Event Manageren i Carlsberg standen. På lang afstand kan vi høre Event Manageren fortælle manden bag baren, at det er en fantastisk øl, han har i glasset.

Kl. 14:14
Brande Manager dukker op.
Han er i nyt Ulkløbben jakkesæt i guld. Hold nu kæft han ser godt ud. Vi krammer meget.
Måske Brande Manager sveder lidt? Vi finder en øl, der hedder noget maritimt og så er han cool igen. Mollemand er væk – måske på toilettet.

Kl. 14:18
Vi spiser frokost. Fire frankfurtere med ekstra kartoffelmos til alle. Erik er væk.
Til frokosten får cola, der er ikke andet i “restauranten”. Event Manager fortæller til opryderen, at det er en dejlig øl.
Under frokosten gør vi status. Hvor mange har sorte stoutpletter på skoene?
Det har alle. Bortset fra Erik, der er væk.

Kl. 14:59
Erik er fundet igen. Han har været på McDonalds.

Kl. 16:00
The Balde One dukker op. Han har halsbetændelse. Vi krammer ham derfor ikke så meget, men det er nu meget rart at kramme ham. Det støtter lidt.

Kl. 16:25
Event Manager og Mollemand er væk.

Kl. 16:26
Mollemand var bare på toilettet.

Kl. 16:56
Event Manager dukker op med verdens bedste fotograf, Ole. Vi får taget nogle fantastiske billeder af hele Klubben. Brande Manager skinner i sit guldtøj. Gad vide om det er klubben, der har betalt?
Ole virker opgivende. Det er hårdt at koreograffere Ulkløbben.

Kl. 18:00
Vi ser en wookie og vil have taget billede sammen med den. Det viser sig at være Papsø. Han virker meget beæret over vores interesse.

Kl. 18:30
Alle de andre er blevet væk.

Kl. 18:32
Jeg vidste det. De bliver fundet i “restauranten”. Vi får fire frankfurtere med ekstra kartoffelmos. Det smager forrygende. Der er kun vand tilbage nu. Ole fortæller til hvem som helst, at det smager godt. Chair Manager mumler noget om diacetyl og tager noter.
Erik er vist på McDonalds. The Balde One spiser ikke noget. Han kan ikke synke.

Kl. 19:00
Trikkeren er væk. Event Manager taler græsk på Mikkeller standen. Det er vist noget om, at øllet smager godt

kl. 19:17
Endeligt får The Balde One og Chair Manager en sur øl. Desværre er det hos Kølster og ikke tilsigtet. Event Manager s er glad ud, men siger ikke så meget mere. Ikke på dansk i hvert fald. Chair Manager noterer.

Kl. 20:00
Mollemand er væk. Mon ikke han er gået – eller er han bare på toilettet? Trikkeren er aldrig kommet tilbage.
Sms nr. 51. Mollemand ER gået.
Brande Manager er ved at underskrive en kontrakt med et bryggeri, der har et anker som
Event Manager ser glad ud. Han siger ikke en lyd. Erik fniser. Chair Manager skriver bedømmelse nr. 56. Det er 3. gang han bedømmer den samme øl uden at vide det. Selvfølgelig med tre forskellige karakterer. Det betyder ikke så meget. Intet af det kan læses alligevel.

Kl. 20:34
Brande Manager stjæler Eriks poletter.
Vi drikker varm kaffe med flødeskum. Bare 4-5 stykker hver, så det ikke bliver kvalmt.
Event Manager er væk. The Balde One er væk.

Kl. 20:59
Vi stjæler noget ubrugeligt. Ingen vil ha’ det.

Kl. 21:10
Alle andre er væk. Jeg finder min cykel og tager hjem.

Kl. 23:45
Jeg er hjemme.

Kl. 07:45
Har modtaget 34 sms’er i løbet af natten.
Event Manager har sendt billede af de 36 øl, han har købt til festivallen.
Han skriver, at det smager godt.

Kl. 07:54
Finder mine sko. Fyldt med sorte pletter.

Tak, drenge for endnu en god Festival

Yep, så har jeg planen klar…
…altså den plan, som jo aldrig holder. Den holder ikke
– fordi der jo altid er nogle overraskelser, der skal prøves
– fordi der altid er noget, der er udsolgt
– fordi jeg panikker!
– fordi planer bare ikke altid er svaret.

Men i år har planen flere formål end tidligere.
Hidtil har jeg jo bare lavet en plan for mig selv.
Men i år er jeg ligefrem blevet opfordret til at lave planen af gode kollegaer, så også ølinteresserede uden for Ulkløbben kan få en ide om, hvad der er værd at smage.
Se det forpligter jo på en helt anden måde.
Planen er jo først og fremmest, hvad jeg vil smage. Jeg går jo efter at smage noget, jeg ikke har smagt tidligere og så går jeg efter det mest sorte og/eller det mest humlede.
Men denne gang vil jeg også af og til nævne øl, jeg har smagt, men som jeg synes er blandt de bedste på de enkelte stande. Sådan er jeg nemlig!

Nå, men først og fremmest så er det jo muligt at lave en plan fordi der findes et program.
Som sædvanligt et glimrende og detaljeret program. Det findes jo ikke i samme udstrækning på Copenhagen Beer Celebration, hvor det i år udkom få dage før.
Denne plan handler om festivallens 2. dag – fredag.

Den her plan er ordnet sådan, at den tager udgangspunkt i programmet og derfor er sorteret efter stand nr. Det er faktisk muligt at tage turen rundt i hallen fra stand 1 (DØE butikken) til stand 80 (Garderoben) i nummerrækkefølge. Det bliver helt sikkert ikke den tur, vi tager. Det er der flere grunde til. Dels er der jo nogle stande, der trækker meget mere end andre og dels er der øl, der kommer på hanerne på angivne tidspunkter.

Der er bryggerier, der ikke er nævnt i planen. Det er fordi, jeg som udgangspunkt ikke vil besøge dem, fordi de laver kedelig øl (Det gælder dog ikke Beer Here, der tilsyneladende bare ikke har særligt meget med og kun øl, der tidligere har været på festivalen).

Nå, men nok snik-snak:

Stand 2, HumlepraXis
Helt nyt bryggeri. Aner ikke om det er godt, men det er altid sjovt at tale lidt med de nye i klassen. Hvordan søren starter man et bryggeri?
Jeg tror at jeg spørger til Hærvejs IPA, men vælg selv blandt de tre forskellige øl.

Stand 4, Brygselv
Her stopper jeg for høre, hvad søren Brygselv er for noget. Det er noget med, at man køber sig til at brygge sit eget øl. Det lyder da meget sjovt. Jeg tænker, at jeg kan smage en Little Creatures Pale Ale, mens jeg hører om det.

Stand 5, Djævlebryggeriet.
Ateisterne, der brygger “satans gode øl”.
Jeg skal smage Lysbringer. En IPA “Better to drink in Hell than thirst in Heaven”.
Men prøv evt. Gudeløs, en lækker Imperial Stout og så er man med til at donere penge til Ateistisk Selskab

Stand 7, Stronzo
Sidste års hovednavn. I år med knapt så heftige øl, men jeg skal da smage mindst tre forskellige. Det er
Haket Imperial Stout
100% Viking (også en Imperial Stout)
Macgyver Double (en IPA)
Når nu man er i den stand skal man unde sig selv at smage noget rigtig god øl fra Sverige. All in Brewing og Beerbliotek er nyere bryggerier fra broderlandet og de kan godt.
Jeg nupper:
All in Brewing, Brewers IPA – det er en IPA på humlen Nelson Sauvin. Hvis man ikke kender den, så prøv den.
Beerbliotek, Black IPA – det er rasende svært at lave en Black IPA, hvor humlen og den ristede malt er i perfekt balance. Mon ikke Beerbliotek kan?

Stand 8, Indslev og Ugly Duck
Indslevs ikke-hvede mærke Ugly Duck skal besøges. Jeg skal smage Højsaison – Barrel Aged. Den almindelige Højsaison er en anelse for alkoholisk for mig. Gad vide om tiden på hvidvinsfade ikke har taget noget af det og samtidig tilføjet ekstra kompleksitet?
Hvis du ikke er til saison, så tag deres Putin. Det er en hvedestout med en anelse røg:-)
Ugly Duck laver generelt gode øl. Prøv evt. noget af det humlede.

Stand 19, Brøggeren
Brøggeren er et nyt bryggeri, der får brygget hos Ølsnedkeren i Griffenfeldsgade. De har to øl med og deres Birkestout har fået rigtigt gode anmeldelser. Den skal prøves. En Imperial Stout på 9%, der har lagret på brugte bourbonfade fra Stauning Whiskey i Jylland.

Stand 23, Pladderballe Bryghus
Duk op ved standen og bed om en Pladderballe Gætteøl. Det er blindsmagning. Hvis du ikke tør, så glo på en af os “eksperter” blive til grin i den disciplin. Hvis du har poletter tilovers, så smag evt. deres Smagpisser, der netop har vundet Kvicklys ølvalg (og det siger ingenting).

Stand 26, Real Drinks
Denne stand er for Aficionados. Der er garanteret ikke kø. Men prøv lige en af øllene fra tyske Brau Kunst Keller. De har to IPA’er med. Ja, det er rigtigt nok. Der er trods alt sket en lille smule i Tyskland de sidste par år. Og man kan godt lave en IPA dernede. De er sikkert nødt til at skibbe det til Danmark for at sælge det – og det er OK med mig:-)
På samme stand er også et af Italiens bedste bryggerier. I Italien har de brygget “moderne” øl i et par år mere end i Tyskland. Revelation Cat laver super øl.
Prøv Death Star, en Imperial Stout på 13%, der lever udmærket op til navn. Jeg tager selv en af deres IPA’er.
På standen er også en Ciderproducent. Hvis du tror, at Cider er noget med Sommersby, så prøv lige en rigtig en fra Val de Rance i Frankrig. Brygget udelukkende på æbler. Og her på festivallen er der ingen, der tænker, at du nu ser tøset ud med glas cider i hånden. Her er der kun anerkendende blikke.

Stand 29, Carlsberg
Når nu, der ikke er nogen, der kigger, så lister jeg mig hen til Carlsbergs stand. Hvorfor der altid er proppet med mennesker her, forstår jeg intet af.
Nå, men de har altid noget gemt under disken, som de ikke reklamerer med. Spørg dem, hvad de har med af “goodies”. Har f.eks. prøvet 5 år gammel Ostindisk Porter hos dem en gang.

Stand 30, Munkebo Mikrobryg og Kongebryg
Hurtigt videre til Munkebo, som er det nye sorte. Det er et nyt bryggeri, der har sendt en masse super lækre øl på gaden. Desværre er det ikke så let at finde dem i København, men tjek dem ud her. Jeg skal smage Alstærk, som er en maltet fætter, men prøv hvad som helst.
Kongebryg er også nye og spændende. Jeg skal smage det Stockholmske Blodbad. Det er jo ikke så mange i Sverige, der hylder den hændelse, så gad vide, hvad det er? Ondskabens Plov er et kulsort prøvebryg. Den må jeg også ha’!

Stand 32, Nordic Brewing Co
Igen et nyt bryggeri, der er blevet hypet godt. Jeg skal prøve Knud den Store, en Imperial Stout og Rollo, en Double IPA. Begge på 9%.

Stand 33, Nørrebro Bryghus
Nørrebro laver altid gode øl. Jeg har kig på de sure øl og skal smage:
Stevns CCC, en kirsebærøl, der har lagret på Pinot Noir fade. Jeg forventer en vin-agtig oplevelse.
Duck Duck Goose. Stikkelsbær og lagret på hvidvinsfade fra Bourgogne.
Oud Bruin. En af mine yndlingsøltyper. Meget vinøs.
Hvis du ikke vil have surt, så følg mig videre til Seven – Whisky Barrel. Det er et samarbedsbryg mellem syv af de absolut bedste bryggere i Danmark – og så er den lige lagret på svensk whisky fad.

Stand 35, Flying Couch
Den flyvende sofa laver forrygende øl. Hvad med at prøve deres Bloody Mary, som er en rød øl brygget med selleri? Det er vist for de modige?
Jeg skal selv smage Dark Matter Cherry.

Stand 36, Hornbeer
Produktive Hornbeer har 10-15 nye øl med. Jeg skal da smage Bubbers Chili Porter. Gad vide, hvad den gør ved en?

Stand 48a, Fish & Beer
Her skal jeg først og fremmest sige hej til min lokale ølpusher Aksel. Så skal jeg prøve noget af det Polske øl, han har med. Flere polske mikrobryggerier. Kan man virkeligt lave god øl i Polen? Det må komme an på en prøve.

Stand 57, Syndikatet
Syndikatet laver glimrende øl, men allermest laver de forrygende ølnavne. Jeg skal smage Overhovedet, der er en Strong Ale på 12%
Håndlangeren på overarbejde, oak aged Imperial Stout
Diplomaten, en 9% Imperial IPA.
Vælg selv. Der er mange gode øl imellem.

Stand 58, Amager Bryghus
Her er efter min mening den bedste stand ved festivallen. De bedste øl, de fleste nyheder. Jeg har travlt her, for der er kommet meget nyt det sidste stykke tid. Jeg skal smage 3-4 stykker, jeg ikke har fået før.
Men hvis jeg skal foreslå noget, så prøv den øl, der efter min mening var den bedste nye øl i 2013: Amager Bryghus i samarbejde med et af verdens bedste bryggerier Three Floyds, Arctic Sunstone. Sådan skal humle smage. En multijuice af frugt.

Stand 59, Bøgedal
Bøgedal er fantastisk. Stik glasset frem og få en smag af vellavet øl. Bøgedal er historien om tradition, håndværk, landbrug, inovation og drøm.
Prøv en af øllene, der er brygget på kornsorter, der er hentet i Nordisk Genbank. Kornsorter, der var uddøde, men som brygger Casper Vorting har dyrket i sit “fra jord til bord” koncept.
Jeg skal selv prøve bryg no. 368, men jeg prøver sikkert yderligere et eller andet. Det betyder ikke så meget, hvad det er.

Stand 62, Det Lille Bryggeri
Et af de bryggerier, der producerer flest nye øl her i landet. Der er masser af gode øl. Jeg skal prøve deres bryg nr. 400, som bærer navnet 400. Det dækker over en Imperial Stout og den findes også i et par fadlagerde versioner, som også skal prøves. Men prøv evt. øl med lakrids eller chili eller begge dele. Hvad med en Stikkelsbær tripel? Den skal jeg da vist også prøve.

Stand 63, Mikkeller og To Øl
Heldigvis er Mikkeller tilbage på Ølfestivalen. Det var vel Ølfestivalen, der var med til at hype bryggeriet i opstarten og Mikkeller har været savnet. Desværre er det i år en noget skrabet version. Det virker ikke helhjertet. Er det bare mangel på øl oven på Copenhagen Beer Celebration?
Kig forbi standen kl. 18:00 fredag og smag en latterlig øl. Beer Geek Vanilla Shake. Latterlig fordi det er nærmest som en milk shake, så fed er den. Latterlig fordi der er så store mængder vanillie tilsat, at det er som en dessert. Latterlig fordi den alligevel er latterligt god.
Smag også noget fra To Øl.

Stand 64, Fanø Bryghus
Fanø Bryghus har lavet en masse fantastiske øl. Nu har de fået ny brygmester og det skal blive spændende, at se om han kan være med. Jeg skal prøve Fanø Imperial Lynghvede. Det er en Hvedeøl på 10,5%. Kan man det?

Stand 74, Håndbryggere
Det er meget hyggeligt at gå forbi Håndbryggerne. Det er jo øl, der ikke er til salg. Det er som regel meget vellavet og så det skægt at få en snak med dem, der har brygget øllen. Tag hvad de selv anbefaler.

Stand 77, Midtfyns Bryghus
Midtfyn er flyttet og har vist haft travlt med flytningen. Der er ingen nye øl med, men snup noget af det glimrende øl alligevel.
Jeg skal have Rough Snuff II, der er den lovlige variant af Rough Snuff, der blev brygget med snus. Det er altså ulovligt i Danmark, så nu er version II uden snus, men stadig en glimrende øl.

Stand 80, Garderoben
Så er det på med overtøjet og hjem. Nu har du vist fået rigeligt. Hvis du har en polet til overs, så gå til stand 76 og få en Ultraprés. Det er varm øl med flødeskum. Det er lige, hvad man trænger til her på falderebet.

Hvis du på vejen ud skvatter over en fra Ulkløbben, der er faldet omkuld, så rejs ham endeligt op. Han er helt sikkert ikke på vej hjem endnu. Der er meget, der skal nås.

God festival

Til CBC 2013 valgte nogle af os (læs Morten og Jesper) den rigtige løsning; at tage til Rom med vore hustruer.
I bar misundelse fra de resterende medlemmer af Ulkløbben, bombarderede de os med billeder af deres rystende opførsel under CBC.
Umådeholden druk af Huhnapuh og resten af Cigar City Brewings udvalg. Voldsomt mange billeder af krammen med sagesløse bryggere.
De deltagende Ulkløbbers har naturligvis undskyldt over for formandskabet og i flovhed har de overrakt verdens mest sjældne øl til formanden som et tegn på skam. Se selv:
At det er verdens mest sjældne øl, skulle være ganske vist. Det har Henrik selv fortalt og Henrik kan man stole på.
Etiketten underbygger dette ved at beskrive, at den er brygget til ansatte og venner af bryggeriet:
Nå, men hvad så med den øl?
Åbnet sammen med Morten. Lidt skeptisk. 84 ratings på Ratebeer tyder jo på, at der enten er mange Cigar City venner på Ratebeer eller…?
I glasset er det en diset brun øl med et vedvarende beige skum.
-og så vælter den mest fantastiske Barley Wine duft op af glasset. Brun farin, karamel, tørret frugt, rugbrød og cognac.
Smagen er lige så fantastisk, Kæmpe krop med blød karbonering. Ikke så meget humle, men den er jo heller ikke helt frisk længere. Kæmpe sødme. En dessert i sig selv. Tilpas med cognac fra fadlagringen. Slet ikke for meget dér.
Det er altså en superøl. Rating: 4,4/5.
1000 tak drenge! Undskyldningen er godtaget. SKÅL!

Det føles som længe siden. 25. oktober 2013. Næsten fire måneder siden sidste Ulkløbben møde.
Vi startede en halv time tidligere end vi plejer for at have tid til både generalforsamling og smagninger. Michael har sikkert forberedt en masse.
Til generalforsamlingen serveres Edelweiss, Weisbier Snowfresh. En glimrende lille frisk hvedeøl. Referat af generalforsamlingen savnes i øvrigt stadig…
…men mere om generalforsamlingen, når det dukker op.

Så tror jeg, at vi fik Jacobsen, Brown Ale til maden. Fantastisk mørbradgryde og glimrende øl til det.

Første smagerunde – blindt – Hornbeer, Helge sammen med Klosterbryggeriet Øllikør. Jeg tror, at vi var klar over, at der var noget galt her. Måske Michael hjalp os lidt, så vi ikke faldt i fælden og troede, at det var to øl?

Anden runde var Julebrygsrunden.
Winther og Bargholz, Jule Bob,
Haandbryggeriet, Nissefar
Det Lille Bryggeri, Vintage Julebryg 2013
Efter min mening var Nissefar den bedste af de tre og Jule Bob var tæt på forfærdelig. Men uenig med de fleste om den sag..

Så kom “Store-amerikanere-runden”. Den runde, vi ofte gemmer til sent i smagningen, men Michael havde klogelig lagt den tidligt, så ingen var gået i stå endnu.
Alesmith, YuleSmith (Winter)
Port Brewing, Santas Little Helper
Port Brewing, Santas Little Helper Barrel Aged
Det er altså tre superøl og se lige de karakterer:
Jeg er vild med YuleSmith, men den fadlagrede vandt altså runden her. Tilpas med Bourbon til at gøre det til en super øl.

Så kom Fransk-runden. Flotte flasker.
Saint Germain, Page 24 Réserve Hildegarde Ambrée
Saint Germain, Page 24 Réserve Hildegarde Blonde
Saint Germain, Page 24 Tripel
Tre øl, hvor de to af dem egentlig var temmelig ens. Ambrée og Blonde minder egentlig om hinanden, mens trrpel skilte sig ud. Dog langt fra den bedste tripel, jeg har smagt.

En porter-runde er altid godt modtaget.
Stronzo, Batch #13
Skands, Bounty Porter
Ugly Duck, Rye Porter
Nå, ja. Den der Stronzo er jo en Imperial Stout og så klarer man sig vel glimrende i en porter-runde?
Den der Skands var altså meget mærkelig. Piña Colada agtig. Alt for sød. Stronzo var til gengæld glimrende og utroligt røget. Lige noget for Morten og Michael.

Så var det tid til Syd-runden.
Damm, Estrella Damm Inedit
Birra del Borgo, 25 Dodici
Den første er en ligegyldig krydret hvedeøl og den anden er en OK juleøl.

Barley Wine runden. Det bør der altid være.
Green Flash, Barley Wine
Nørrebro Bryghus, Little Korkny Ale
Ørbæk, Barley Wine 2008
Ørbæk er temmelig simpel i det sammenlignet med de to andre. Little Korkny Ale er begyndt at være lidt træt. Jeg foretrak den friskere og lidt mere humlede Green Flash, men gennemsnittet er højest for Korkny’en.

Så var det Bock-runde. Eller skuffelses-runde.
Skovlyst, Doppelbock
Ugly Duck, Dubstar
Tröegs, Troegenator Doublebock
Nå ja, Dubstar er jo egentlig ikke en bock, men alligevel. Den er nu heller ikke noget særligt. Men Skovlyst, den var syg. Forfærdeligt. Og Tröegs skuffede bare. Jeg er ellers ret glad for Bock, men den her var nu lidt simpel i det, selv om den slet ikke var dårlig.

Når man er hos Michael er der altid IPA. Denne gang to danske og en spansk.
Flying Couch, Green Velvet.
Ugly Duck, Simcoe + Chinook
Nomada, Humala IPA
Tre gode IPA’er. Green Velvet skuffede lidt i forhold til sidste gang. De to andre var mere frugtrige, specielt den spanske.

Sonni var stået af på det tidspunkt.

Så lige en IIPA-runde:
Naparbier, HopDoom
Det Lille Bryggeri, Double Chili Lakrids Ale
Omnipollo, Nathalius
Det Lille Bryggeri sniger sig ind, men er jo ikke en IIPA.
Spanieren var bedst. Omnipollo er brygget delvis på ris og det er ikke helt vellykket. Lidt for meget gærsmag.

Så er det hjem.
Nå nej, vi skal lige have Sly Fox, Incubus på vejen. Dejlig Tripel med godt med mumle.

Oversigt over alle øl – gennemsnitskarakter:

Sammenfatning:
Det er tydeligt, at Skovlyst Doppelbock var aftenens sygeste indslag.
Port Brewing, Santas Little Helper Barrel Aged var til gengæld den bedste tæt fulgt af den almindelige Santas Little Helper.
Intet surt denne aften. Måske derfor, at Sonni havde det laveste gennemsnit af os alle.
Michael havde aftenens højeste gennemsnit, men han havde jo også købt øllet.
Ole havde det næsthøjeste gennemsnit, men han kan jo også bare godt lide øl.

Henrik havde noget hjemmebryg med. Det bedømmer jeg på et andet tidspunkt.

Nå, en fantastisk aften med dejlig øl og gryde-dyt. Så fik vi besøg af Samantha og Sabrina.
Jeg har vanen tro nogle videoer på min tlf. af siddende dans. Dem offentliggør jeg først en dag, hvor jeg mangler penge.

1000 tak, Michael! Skål drenge

Restaurant Bror er hurtigt blevet kaldt mini-Noma. Nyt Nordisk Køkken og to kokke, der begge har været køkkenchef på Noma. Men Bror er vist mest sig selv.
Marianne og jeg havde bestilt bord en onsdag som optakt til Huxi Bach forpremiere.
Blev modtaget af James – tidligere barchef på Mikkeller Bar i Viktoriagade. Han er nu ansat på Bror.
“Ærgeligt, at du ikke var her i sidste uge, hvor vi kørte med ølmenu”, sagde han.
“Arh, du har vel lidt rester”?
“Jo, jeg kan sagtens lave en ølmenutil maden”
Sådan, Bror. Husker besøget på Falsled med fantastisk med, hvor de tilbød Refsvindinge til maden.
Der er kun en menu på Bror – fire retter. Men man kan tilkøbe appetizersog yderligere kødret. Vi fortæller, at vi skal være på Bremen kl. 20:00, så hvad har vi tid til?
James fikser med køkkenet, at vi sagtens kan nå det og vi bestiller tre appetizers:
Tyretestikler!
Torskespermsæk!
Torskekind!
Tre ny retter for os. Kan man overhovedet spise det?
Marianne er skeptisk, men det smager nu meget godt alt sammen. Torskekinden er skåret af torsken og stegt og så lagt tilbage i kinden, så hele hovedet serveres. Syret. Den bedste af de tre retter.
Til det serveres To Øl, SofaKing Pale(skal måske udtale “So FuckingPale”?).
En fantastisk palealeaf den moderne slags, hvor der er super meget humle i, men næsten ingen bitterhed. Mest bare en masse frugtsmag. Lækker.

Næste ret er Ørred med rogn. Meget smukt anrettet:

Til retten får vi Mikkeller, Vesterbro Wit
Den kender vi jo, men den er nu stadig god. Mere humletend jeg lige husker den.

Tredie ret er kuller. Hertil serveres Mikkeller, Winbic
En blanding af en saison og en lambic. Den er altså lækker. Meget cremet. En anelse sur. Noget Brett, men mest bare lækkerhed. Rigtig madøl.

Fjerde ret er svinekæber med forskellige løg. Hertil Mikkeller,Monks Brew. Det er længe siden, jeg har smagt den. Det er altså en glimrende øl. Og så har svinekæberne brasseret i den samme øl natten over.

Sidste ret – desserten – får vi lige byttet ud, så vi kommer til smage deres perlebygis float med maltkiks og gær. Overhældt med Mikkeller, Milk Stout, der så også kommer i glasset.

Færdig 20 minutter i otte, lige i tide til at gå til Bremen og se Huxi.

Sikke noget fantastisk mad og en dejlig overraskelse, at vi lige fik øl til det hele. Godt, at der er nogen restauranter, der har fundet “den rigtige vej”.

Privat ølsmagning. En kollega – Karen – havde spurgt om jeg ikke ville arrangere en smagning hos hende med hendes familie og venner. Vi bestemte os i fællesskab for at temaet skulle være Amerikansk Craft Beer.
Det blev en hyggelig aften med gode øl og masser af snak om øl.
Det er første gang, jeg prøver det privat, så jeg var spændt på, hvad der ville virke og hvad der ikke ville falde i god smag.
Jeg havde lovet at tage 8 øl med, men endte med 10. Det er svært at begrænse sig.

Som sædvanligt skulle der gives karakterer 1-10 til hver øl. Lad mig sige med det samme, at det var nogle meget positive smagere. 6,8 i gennemsnit mod 5,8 sidste gang, jeg holdt en næsten identisk smagning.

Havde lige kastet et par Budweiser ind for at komme i gang. Ikke så meget at komme efter der. Klar 10-ende plads.

Anchor Steam Beer SKAL med til en Amerikansk smagning. Der er så meget historie i den øl.

Amager Bryghus/Three Floyds, Arctic Sunstone. Den er jo næsten amerikansk og så er det en helt fantastisk American Pale Ale. Købt en uge efter tapning. Har ikke tidligere smagt den så frisk. Og den er næsten for frisk. Fantastisk øl, men nogle af frugtnoterne var ikke kommet helt frem endnu. Samlet tog den en 3. plads. Det er også en vild øl.

Brooklyn Local 2. Den mørke af de to Local. Jeg foretrækker selv 1’eren, men 2’eren er mørk, sød og stærk. Det er jo ikke så ringe og den faldt altså også i god jord og faktisk så meget, at den blev aftenens vinder.

Så havde jeg gjort lidt af et scoop ved at få fingre i Goose Island Bourbon County Stout. En af de aller-aller-bedste øl i min bog. Men kan man servere den til sådan en smagning?
Dels er der jo det, at det ikke længere er et craft bryggeri efter, at de er blevet A-B InBev ejede. Og så er der jo lige det, at det måske kræver trænede ganer at drikke sådan en 15% fætter?
Men ingen slinger i valsen her. Aftenens 2. plads med intet mindre en fire 10-taller. Det er folk, der kan li’ øl.

Samlet blev bedømmelserne således:
En hyggelig aften med masser af god øl i hyggelige rammer.
Skål

ØlSmagning og Foredrag af Hr. Brygger Christian Skovdahl Andersen ( ØlFabrikken, Bierwerk og Beer Here )

Øl smagt:
RocketFuel en IPA
Executioner en IPA
Harwood en Brown Porter
Rooibos en Saison
Pale Hops en IIPA
Dark Hops en Dark IPA
Jule IPA
African Stout lagret 5 år
Helmuth en KellerBeer
Sod en Baltic Porter

Christian var en god fortæller og kom meget rundt om Ølbrygningen indtil nu.
Han vil gerne benytte en blanding af Amerikanske og europæiske Humler i øllet, det synes han giver den bedste smag

Normalt koges humlen med i tre omgange:
Bitterhumle i 60 minutter, anden omgang er smagshumle, koges et kvarters og sidst tredje kun med et minut.

Christian kommer ofte humlen i det sidste kvarter, til gengæld kommer han en del mere i end andre vælger
At han ikke benytter humle i første fase af brygningen gør at hans Øl ikke er så bittert i eftersmagen og det vil nok gøre at flere kvinder og alm. Øldrikkere vil kunne lide Øllet.

Han fortalte om tiden med ØlFabrikken, han og en god ven startede bryggeriet i et sommerhusområde, til stor irritation for de lokale og da Øllet var godt fik de stor succes. Gourmet Bryggeriet (GB) gik på Børsen og fik dermed en del penge, de blev bl.a. Brugt til at købe ØlFabrikken og deres opskrifter. Så Christian arbejdede for dem i Roskilde. Det endte dog trist da opskrifterne blev ændret for at gøre det billigere at producere og det gik ud over kvaliteten så Christian valgte at stoppe.

Han fortæller også om sin tid i Sydafrika med mærket BierWerk, bl.a. Var det bryggeri han benyttede, det mest urene han nogensinde har set, det til trods havde han aldrig inficeret øl. Han begyndte at drikke et urte udtræk som hed Rooibos, det har han brugt til en Saison Øl. Det giver en lidt spøjs smag, syntes jeg.

Han kunne også fortælle om starten på Micro bryg i DK hvor han var en af pionererne, sammen med bl.a. Mikkel og Kristian (Mikkeller) og Allan Poulsen (Brøckhouse) det var en tid hvor de alle hjalp hinanden og udvekslede erfaringer. Christian deler i øvrigt rundhåndet ud mht. Opskrifter og hjælper gerne, ligesom dengang.

Alt i Alt et par super spændende timer, hvor Christian lystigt fortæller om dit og dat og ikke mindst de medbragte øl som drikkes lystigt og debatteres. Christian bliver i øvrigt afbrudt en gang imellem af mobilen; der ringes om afhentning af fadølsanlæg og ikke mindst om lidt bestilling af øl, fordi som Christian siger det er jo en en-mands virksomhed og det er fedt at kunne leve af det.
De fine Etiketter har Christian selv lavet, det er jo hans eneste markedsføring som han selv siger det.

Dejligt med en entusiastisk og energisk person, der lever af sin hobby og har et dejligt overskud og en person som laver noget Super Øl.

Fremtidsplaner; der er et stort ønske om at lave noget surt, Vildgæret Øl i fremtiden. Det vil vi se frem til i Ulkløbben .

Tak til MaltBazaren og Christian for et super Arrangement.

Af Ulkløbben / Ole Neis Gudbergsen

Ifølge min ratings er mit liv en lang “SORT” fest. Her er min 2013 favoritter:

1. Hunahpu’s 2013 / Imperial stout – Cigar City Brewing
2. Bourbon County Stout Barrel aged Imperial Stout – Goose Island
3. Oak Aged Yet Imperial stout – Great Divide
4. NielsBorium Imperial stout – Cigar City Brewing
5. Hunahpu’s 2012 / Imperial stout – Cigar City Brewing
6. DrumBar Black Sap Strong Porter – Mikkeller
7. Hunahpu’s 2011 / Imperial stout – Cigar City Brewing
8. Xiquic and the Hero Twin Imperial stout – Amager Bryghus/Cigar City

…og masser af andet godt sort – ikke mindste den jeg altid glemmer navne på som jeg fik en onsdag aften hjemme hos Morten H. Kaffelækker mørk ting ????

Af andre dejlige øl kan nævnes Bumaye fra 8 wired som jeg smagt på CBS og selvfølgelig Artic Sunstone fra Amagger Bryghus/Three Floyds som bliver bedre og bedre jo længere det er siden man har smagt den.

og så, og så, også man kan jo ikke blive ved. Det har været et fantastiks år sammen med legekammeraterne i klubben.

Nyt år nye øl ……JUBIIIIIIIIIIIIIIIIIIII

Poletkongen

Når man nu er sådan en Ratebeer-freak, så sker det jo ofte, at jeg lige nupper en ny og uprøvet øl i stedet for en velkendt. Det er dels i håbet om den næste nye store øloplevelse, men også af og til bare fordi det er en ny øl.

Men så er der også øl, som jeg vender tilbage til igen og igen. Sådan en er Oscar Blues, G’Knight blevet. En rigtig lækker øl.
Jeg ville gerne bringe et billede, hvor man ser den flotte øl skænket i et glas, så man kan se den smukke farve og det flotte vedholdende beige skum, men det ender altid sådan her i løbet af kort tid:
Pist væk!
Der er ellers næsten en halv liter i dåsen, så man skulle jo tro, at det var muligt at nå at tage et billede inden, den var væk, men nej…!

G’Knight er en Imperial Red Ale iflg. Oskar Blues selv. På Ratebeer betyder det, at den lander i den kategori, der kaldes American Strong Ale, der normalt huser noget i stil med en blanding af IIPA og Barley Wine. Altså en voldsomt humlet, voldsomt maltet, sød og stærk drik.
Og what’s not to like?
8,7% og 60 IBU fortæller den samme historie.
Den føles nu ikke så stærk og egentlig føles den heller ikke helt så bitter. Det er sikkert bare sødmen og malten, der dæmper lidt af bitterheden. Men humlesmagen er nu voldsom nok. Masser af grape frugt og gran men altså blandet med maltens karamel, brød og tørret frugt.

Det lidt underlige navn til øllen dækker over en hyldest til en afdød brygger ved navn Gordon Knight. Gordon Knight døde ved et helikopterstyrt i 2002, mens han var ved at bekæmpe en skovbrand i nærheden af Oskar Blues’ bryggeri.
Gordon Knight havde ellers et Purple Heart fra Vietnam, hvor han fløj helikopter, men noget må være gået galt under skovbranden.
I løbet af 90’erne vandt Gordon Knight tre gange guldmedalje ved Great American Beer Festival for tre forskellige bryggerier.
Alt i alt en sand Amerikansk helt og Oskar Blues har da også lavet en hyldest hjemmeside for ham her:

http://www.n3978y.com/

Oprindeligt hed øllen Gordon Knight, men det ville Gordon Biersch Brewery Restaurant Group ikke finde sig i, så de anlagde sag mod Oskar Blues. Syv år efter den først blev brygget, skiftede øllen derfor navn. Egentlig virker G’Knight også meget bedre, så godt for dem.

Sådan kan man altså lære en masse væsentlig Amerikansk (øl)historie, mens en dejlig øl (kortvarigt) er i glasset.
Skål for en ægte Amerikansk ridder.

I 20013 nåede vi – udover DØE og CBC festivaller samt
hyggeligt samvær uden for klubsammenhæng – at afholde 4 medlemsmøder

Her fik vi smagt 115 forskellige ø, som giver anledning til
flg. opsummering (Det er vist ret tydeligt hvilke(n) type(r) vi hælder mest til)

Til orientering giver vi karakterer v.hj.a. en karakterskala, fra 1 – 10

Top 5 bedste øl:

1.
Hoppin’ Frog Brewing Company – D.O.R.I.S The
Destroyer – Erik

2.
Great Divide Brewing Company – Oak Aged Yeti
Imperial Stout – Erik

3.
De Molen/Flying Dog – Imperial/Strong Porter –
Sonni

4.
Cigar City/Mikkeller – Dirac – Sonni

5.
Goose Island – Bourbon County Stout – Henrik

Dårligste øl:

St. Eriks – Kvan med et gns. På 1,7 – Hos Erik

Højeste bundniveau:

Krenkerup – Rauchbier med et gns. På 5,7, hos Sonni

Højeste gennemsnit:

7,78 – Hos Sonni

Flest smagninger:

34 smagninger, hos Sonni

Færrest smagninger:

20 smagninger, hos Henrik

Stærkeste øl:

Samuel Adams – Utopia, hos Sonni – 27,8 %

Slappeste øl:

Mort Subite – Original Geuze, hos Henrik – 4,2 %

Dyreste øl

Samuel Adams – Utopia, hos Sonni – kr. 1000

Højt skum
Mollemand

En ud af to er jo også meget godt gået, eller…?

De ti finalister i Årets Ølnyhed 2013 kåret af DØE’s medlemmer er offentliggjort.
Den svage kategori (øl under 6%) står finalen mellem:

Ugly Duck, Amarillo & Citra IPA
Humleland, Det Gule Akvarium
Ugly Duck, Miami Vice
Hornbeer, RAS (Grisk Light)
Syndikatet, Spionen Undercover IPA

Jeg har jo selv udråbt Ugly Duck, Amarillo & Citra IPA til vinder i den kategori. Den synes jeg stadig bør vinde, men jeg kan mærke, at den anden Ugly Duck kandidat; Miami Vice har god opbakning. Største konkurrent til Ugly Duck er helt sikkert Hornbeer Ras. Den får sikkert en masse automatik-stemmer fra medlemmer, der ikke har smagt den, men som bare er vilde med Hornbeer. MEN…
…i sidste ende vinder Ugly Duck, Amarillo & Citra IPA.

I den stærke kategori for øl på eller over 6% står finalen mellem:

Frederiksodde Håndbryggerlaug, Frederik III Imperial Stout
Indslev, Frederiks Jul
Ugly Duck, Putin
Hornbeer, Viking Chili Stout
Vestfyen, Willemoes Jul 2013

Tre Imperial Stouts og en Baltisk Porter. Det er OK med mig.
Men hvor blev Amager Bryghus af? Dem havde jeg jo håbet på.

I mangel af en Amager-øl, så bliver det Hornbeer der vinder. For det kan vel ikke tænkes, at Ugly Duck igen tager begge kategorier?
Og dog. Jeg smagte Putin på flaske hjemme, mens Danmark vandt det europæiske melodi grand prix. Det er vel en slags tegn?
Så i sidste ende tror jeg mest på Putin-drengen. Han har også længe været klassens sure dreng i international politik. Det er vel på tide, at Putin får lidt opmuntring?

Derfor er vinderen Ugly Duck, Putin.

DØE offentliggør resultatet af finaleafstemningen d. 22. marts på generalforsamlingen. Men husk, at du læste resultatet først på Ulkløbbens Blog.

Så er det tid til kåring af Årets Ølnyhed 2013 i Danske Ølentusiaster.
Igen i år er der to kategorier og der med to “årets øl”. En kategori for under 6% og en for 6% og over.
Som sædvanligt er der også stor usikkerhed om, hvad der overhovedet kvalificerer til at deltage i konkurrencen.
Undskyldningen er vel, at det er et stort arbejde, at skaffe grundlaget. Kriterierne er ellers simple. Øllet skal være produceret af et dansk bryggeri, det skal have været i åbent salg i Danmark og det skal være en reelt ny øl.
Det burde jo ikke være så svært, men alligevel. Danske Ølentusiasters liste afviger fra Beertickers på 179 øl. Det er alligevel en sjat.
Jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at Beerticker kommer det sande tal nærmest.
Men, hvor er det irriterende, at DØE ikke lægger mere arbejde i opgaven.
Nå, men det er jo alligevel kun en brøkdel af begge lister, jeg har smagt. Det skal jo ikke afholde mig fra at udtale mig om, hvilken øl der har været den danske ølnyhed 2013.

I listen med øl under 6% spotter jeg følgende:

Amager, Hr. Papsø in Black
Dejlig Sort APA. Ikke nogen stor øl. Bare en lækker lille en.
Beer Here, Pale Hops
Se nu sker der noget. Beer Heres sædvanlige humlefest. Det er en dejlig APA med masser af frisk humle.

Carlsberg, Semper Ardens Porter
En 10’er i Netto. Har købt den nogen gange. Ikke nogen stor oplevelse, men pengene værd.

Croocked Moon, Swinging Richard
Smagte den sammen med Erik på Fermentoren. En utroligt cremet APA. Den er lækker.

Evil Twin, yellow Cab Lager
Det er altså en god pilsner. Ikke den kategori, jeg drikker mest af, men her en glimrende, cremet og velhumlet en af slagsen.

Flying Couch, Beer Couch #2 Abemås
En glimrende banansmagende belgisk ale opstået i samarbejde mellem Peter Sonne og Christian Skovdal Andersen. Den største fornøjelse var jo nok at sige sætningen: “Må jeg smage din abemås”, da jeg bestilte den.

Hornbeer/Ugly Duck, Creamy Hoppy Ugly Hornale
Hornbeer skal jo altid være med i finalen. Den humlede hornale er en fin lille cream ale, men nok ikke den store oplevelse.

Humleland, Det gule Akvarium
En fin APA. Temmelig bitter. Måske en anelse tyndbenet. Men det bliver da spændende at se, hvad der kan komme fra Humleland.

Mikkeller, Mad3 Folks Bier
En syrlig og fin øl fra Mikkeller. Ikke en der har nogen chancer for at vinde konkurrencen, men en glimrende øl.

Ugly Duck, Amarillo & Citra IPA
Dejlig IPA. Virkeligt frugtrig. Også fint, at der stadig er nogen, der laver IPA under 6%.

Jeg noterer også, at det nok ikke bliver til så mange øl under 6% i løbet af året.
Min vinder i denne kategori er en kamp mellem Ugly Duck, Amarillo & Citra IPA og Beer Here, Pale Hops. Svagt overtag til Ugly Duck for at være noget mere frugtagtig. Men måske er Beer Here, den der har størst chance for at vinde? Den er måske lidt mere udbredt?

Vinder i kategorien under 6%:
Ugly Duck, Amarillo & Citra IPA.
Listen over Årets Ølnyhed på eller over 6% har jeg fået smagt en del mere af. Når man kigger på listen, så er det også let at se, at det ikke bare er mig, der foretrækker de lidt stærkere sager. F.eks. har Amager Bryghus 5 øl med i den “tynde katergori” mens de har 25 med i denne kategori. En del af bryggerierne foretrækker altså også den stærke kategori, når de brygger.

Der er rigtigt mange gode øl på listen og jeg vil begrænse mig til at nævne en enkelt fra hvert bryggeri.
Jeg spotter følgende:

Albani, Giraf Beer
WTF…!

Amager Bryghus (med Three Floyds), Arctic Sunstone
Den er for vild. Smagte den første gang i metroen. Sonni havde den med. Jeg tror, at de kunne lugte den frugtagtige humle i hele togsættet. Allerede ved opskænkning i plastikkopperne, duftede den fantastisk. Et par timer senere fik vi den samme øl serveret i smageglas i hos Morten og stadig en fantastisk øl. Den øl fra 2013, jeg har genkøbt flest gange.

Vestfyen, Willemoes Jul 2013
Vestfyn Jul skal jo med i finalen. Det er den hvert år og den kan også vinde. Det er nu en glimrende øl. Noget rå, men meget smagfuld og det er ikke utænkeligt, at den vinder.

Det Lille Bryggeri, 300
Nå ja, jeg er glad for Barley Wine… og hvad så? Efter min mening den mest komplekse øl fra Det Lille Bryggeri. Fantastisk øl.

Hornbeer, Viking Chili Stout
Som sædvanligt en god Imperial Stout fra Hornbeer. Ikke helt oppe hos de bedste, de kan lave. Chilien er ikke helt tilstrækkelig efter min mening. Udmærket øl og per automatik en kandidat til årets stærke ølnyhed.

Midtfyn, Lindholm Porter
Jeg regnede med en porter, men det er jo en røgøl? Sådan en kan jo nok ikke vinde selv om Midtfyn traditionelt er med i finalen? Glimrende øl. Meget kompleks.

Mikkeller, Beer Geek Vanilla Shake
Det er en fantastisk drik. Voldsom er sjov. Kunne måske have valgt andre Mikkeller nyheder, men Vanilla Shake er altså et fingeraftryk på ølverdenen, der er til at huske.

Stronzo, 1000 EBC Morning Wood
En til grin Imperial Stout. Alt for sød. Mere kaffe end i kaffe. Sortere end sort.
Men den smager altså godt.

To Øl, Liquid Confidence (Aged in Sherry Barrels)
Fantastisk Imperial Stout. Virkeligt kompleks. Fadlagringen har tilføjet en masse kompleksitet uden af være overgjort. Virkeligt god øl.

Ugly Duck, Papsø in the Tropics
Helt utroligt frugtagtig IPA. Måske knapt bitter nok, men masser af frugt.

Vinder i kategorien 6% eller over:
Amager Bryghus (Three Floyds), Arctic Sunstone.

Amager vinder med Mikkeller, Beer Geek Vanilla Shake på en andenplads.
Amager Bryghus foreslår selv, at man stemmer på Kåååd, men herfra bliver det Arctic Sunstone. Kåååd er også en glimrende øl, men efter min smag slet ikke i nærheden af Arctic Sunstone. Amager Bryghus kan åbenbart også tage fejl.
Ikke helt utænkeligt, at Arctic Sunstone kan vinde. Jeg har serveret den ved to smagninger og begge gange har den været rigtigt godt modtaget af næsten alle. Det er ikke alene en rigtigt god øl, det er også en crowd pleaser.
På forhånd tillykke til Amager Bryghus med sejren her. Kan det også blive til en sejr i DØE?

Endnu et år er gået (der er noget lidt dronninge-agtigt over sådan en nytårstale her).

2013 var et år med masser af gode øl – igen.

Arrangementer
Vi fik holdt fire medlemsmøder og deltog i to ølfestivaller. Derudover blev det til en enkelt selvbetalt bytur for at indtage en af denne verdens mest hypede øl.

Vi har været til generalforsamling hos Henrik og indtaget hele Mikkellers Yeast series. Seks “ens øl” på seks forskellige gær. Lærerigt, men ikke imponerende godt. Derudover blev vi proppet med Rodenbach, Bourbon County Stout og Amon Amarth. Dejlig aften.

Medlemsmøde hos Sonni. Masser af de Molen, Mikkeller og selvfølgelig Cantillon – Både Fou Foune og Mamouche på samme aften. Der blev krammet igen.

Medlemsmøde hos Erik med au pair og pikknogle…
…og så kom det gode øl på bordet. Hoppin Frog, Great Divide, Stone osv.

Medlemsmøde hos Morten. Cigar City, Mikkeller, The Bruery og fire nye Amager. Nok til at Henrik igen måtte tage en slapper.

Et helt OK aktivitetsniveau, der dog godt kan hæves i 2014.

På forrige års generalforsamling vedtog vi at hæve kontingentet med 50,- kr. for at have råd til en bytur. Desværre fik vi ikke arrangeret denne tur. Vi må derfor forpligte hinanden til at få afholdt denne bytur snarest. Det skal være i foråret.
Vi talte også en del om en ølrejse og diskuterede bl.a. en Tour de Danemark. Som sædvanligt er vi ikke kommet videre med ideen. På generalforsamlingen foreslår jeg, at vi nedsætter et Tour-udvalg, der skal arrangere en ølrejse.

Hjemmesiden, bloggen og Facebook
Hjemmesiden
Vores hjemmeside er jo meget statisk, mens Bloggen og Facebook er den dynamiske del.
På hjemmesiden findes der et statistikmodul, hvor man kan se information om trafikken på siden.
Trafikken er gået fra 44 daglige hits til 50. Det er jo ikke nogen voldsom ændring.Jeg regner også med, at de fleste af de hits er fra robotter og ikke personer, der er interesserede i Ulkløbben.
Men det er heller ikke så interessant.
Hjemmesiden er siden opdateret til noget mere nutidigt. Gad vide om det genererer lidt mere trafik?

Bloggen
Det interessante er, hvor meget trafik, der er på bloggen. Og nå ja… den information kan udbyderen ikke give os.
Det er jo rasende irriterende og egentlig helt urimeligt. Jeg overvejer om vi skal finde et andet sted at placere bloggen.
På bloggen har vi i 2013 haft 49 indlæg mod 28 i 2012. Det er jo næsten en fordobling. Sådan cirka et indlæg om ugen. Det er måske stadig ikke helt så meget, som jeg kunne tænke mig, men dog et skridt fremad.

Facebook
Facebook er nyt i 2013 for os. Det har vi vel taget til os i høj grad.
Vi har skrevet en del opslag i 2013. Jeg kan ikke finde ud af, at se hvor mange det. Nogen, der kan hjælpe?
Klubben er medlem af Danske Ølbloggeres Facebook-side og jeg finder meget inspiration der.
143 “liker” vores side. Det kan sikkert blive til flere.

Medlemmerne
Kære Ulkløbbers. I må bare roses for jeres store arbejde med at udbrede det gode budskab om ordentlig øl. Hvad i ikke har kæmpet jer igennem af øl bare for at den jævne forbruger kan føle sig lidt bedre hjemme i den virvar af en ølverden, som vi kender så indgående. Klap jer selv på skulderen og tag en øl.
Som en del af generalforsamlingen skal vi have taget et billede, hvor vi alle er til stede. Der findes ingen billeder på hjemmesiden, hvor vi alle er med. En selfie?

Fremtiden
Fremtiden tegner lys for Ulkløbben. Der er stadig større behov for at vi gør indhug i den stigende produktion af kvalitetsøl.
Der er CBC og DØE ølfestival, som skal passes og vi skal mødes igen, så mange gange, vi nu kan finde ud af det. Så SKAL vi på den ølrejse, ik’?

Skål

/Formanden

Så fik vi en ny hjemmeside!
Tillykke til os.
Vi har længe trængt til en opdatering og det er håbet, at den nye side er lidt pænere og er lidt mere spændende at læse – også for andre end os Ulkløbbere.

Der er lidt mere om, hvad Ulkløbben er for en størrelse og der er mere om, hvad vi er for nogle medlemmer. Gallerierne har fået lidt tekst på sig og så er der kommet links til alle vore venner – det er andre blogs, barer og indkøbssteder.

Vi synes selv, at det er blevet meget bedre. Der er stadig ting, vi gerne vil forbedre, men det må komme hen af vejen.

Klik nu lidt rundt og kom meget gerne med feedback. Skænk gerne en god øl, mens du surfer. Det vil vi gøre

SKÅL!

Ratebeer har fået en ny feature. My 2013 in Beer.
Her kan man få et overblik over mine ratings fra 2013. Det er ret cool og supernørdet.

Se bare her:

Altså; det er blevet til 571 øl fordelt på 242 bryggerier. 110 bryggerier var nye for mig, men kun 5 var nyåbnede

Man kan også se, hvilke øltyper, jeg har smagt flest af. Vinderen er Imperial Stout – surprise!

Flest er fra Danmark, men også en del fra USA. Det er jo ingen overraskelse.

Mere overraskende er det jo nok, at Italien ligger på en 3. plads. Det skyldes jo dels, at der sker en masse spændende i Italen, men også at jeg nåede to besøg i landet.

Frankrig på en 7. plads skyldes nok mest Mortens tur til Paris og hans hjembragte øl. Tak for det, Morten.

Se så lige listen over de højest ratede øl:
Min første perfekte øl nogensinde blev jo Cantillon Blåbær, men resten af den liste er altså superøl.

Så kan man se “Top Tags”. Altså de tags, som Ratebeer har sat på øllene. Overraskende nok er det Brettanomyces. Ret cool egentlig. Det er da lidt hipster, er det ik’?

Desuden er der en graf, der viser samlet karakter mod alkoholprocenten.

Ingen overraskelser dér. Jo stærkere, jo bedre.

Torsdag d. 9. februar holdt Henrik og jeg smagning i Clipper.
Temaet var Amerikansk Craft Brewing.
Et par-og-tyve deltagere var mødt frem.

Henrik og jeg (Henrik især) havde jo brugt noget tid på at købe ind og forberede smagningen. Nu var vi spændte på, hvordan det ville gå.

Smagningen er sammensat, så der vises et bredt udvalg af amerikansk craft brewing. Vi lover at der sikkert vil være øl imellem, som man ikke kan lide, men tanken er netop at vise bredden.
For at deltagerne skal tage stilling til øllet og for at se, hvad der (i gennemsnit) tages bedst imod, beder vi om at alle giver karakterer til øllene på en 1-10 skala.
Sådan her endte det med at se ud (startende fra højre):
Vi lagde ud med en Budweiser.
Helt uinteressant øl at smage, men der er jo masser af interessant at fortælle om øllen.
F.eks. er bitterheden sådan cirka halveret over de sidste 30 år. Mængden af malt er reduceret med 25%. Hvorfor?
Bud gives dagens laveste gennemsnitskarakter med 3,2.

Næste øl og så starter festen. Anchor Steam Beer er startskuddet til hele craft beer bevægelsen og på en måde er den amerikanske craft beer bevægelsen startskuddet til den danske ølrevolution. Så uden Anchor – intet mikrobryg. Det passer nok ikke, men alligevel…!
I dag virker den jo ikke så speciel, men i 1965 da Fritz Maytag køber Anchor, så var der ikke andre craft bryggerier i USA og deres flagship Steam Beers betydning kan ikke overvurderes.
Jeg får virkeligt talt øllen op og den ender som den næsthøjest bedømte blandt deltagerne – 7,4.

Der er selvfølgelig også masser af humlet øl imellem. En Amerikansk Pale Ale, en IPA og en IIPA. De scorer alle pænt højt, men der er nogen imellem, der ikke er så vilde med humlen.
Amager Bryghus/Three Floyds, Arctic Sunstone er med som repræsentant for den nye bølge af meget humlede øl, der ikke er super bitre og som repræsentant for collaboration Brewing.
Den er også med fordi det er en fantastisk øl. Så gør det ikke så meget, at den måske ikke her 100% amerikansk
Arctic Sunstone scorer højest af humleøllene med 7,0.

Lost Abbey, 10 Commandments – en Belgian Strong Ale med Brett, scorer lige så lavt som Bud…! Lidt overraskende, men den er måske heller ikke lige så god på dagen, som jeg husker den. Temmelig tør, selv om den er brygget på rosiner og honning. Det er nok tørheden, der driller. Vi skal have haft en saison med i stedet.

Westbrook, Gozu. En Gose med Yuzu frugt. Med for at vise, at bare fordi en øltype (Gose) har været uddød i sit oprindelsesland (Tyskland) i 70 år, så skal det ikke afholde amerikanerne fra at genoplive den og så twiste den til noget andet.
Dejlig frisk øl med en let syrlighed – og så den der mærkelige salt-ting. Det smager forrygende, men ikke mange deltagere er overbevist. Den spreder dog vandene og en eller to er rigtigt glade for den. Karakter 4,5.

Sidste øl er Alesmith, Speedway Stout. Det er altså en værdig finale. Aftenens højest bedømte med karakteren 7,5. -og hvor er den go’!
Anders Bruun, Clipper har efterfølgende lavet nedenstående graf, der viser de enkelte øls gennemsnitskarakter sammen med det samlede gennemsnit. Tak, Anders.

4½ timer med masser af engagement fra deltagerne. Det har altså været en super aften at få lov til at arrangere. Gad vide om de ikke kalder igen. Det er jo andet arrangement i Clipper og der var masser af gode tilbagemeldinger efterfølgende
Henrik og jeg er klar til en runde mere

Lidt forsinket vil jeg lige ridse nogle af året 2013’s højde- og lavdepunkter op.

Årets bedste danske øl
Mikkeller George Barrel Aged (Cognac Edition). Den var bare go’. Smagte den første gang sammen med Erik på Mikkeller og vi måtte lige have et ekstra glas af den.

Årets værste øl
Brewmeister Armageddon. Angivelig 65% selv om det vist er tilbagevist flere gange.
Forfærdelig duft af smør, alkohol og afføring. Men hvor duften var forfærdelig, så var smagen endnu værre. Alle brygfejlene var blevet mangedoblet. Ekstremt bitter på en ubehagelig måde. Møgøl. Til gengæld var den hundedyr.

Årets værste danske øl
Tuborg Ultra Grøn. Say no more!

Årets bedste udenlandske øl
Det er også årets bedste øl. Cantillon Blåbær. Bedste øl nogensinde…!

Årets hvide hval
3Fonteinen Framboos. Skænket af Michael fra Ølbutikken. Tak for den.
Sikke en øl. Forstår godt hypen. Det er stort.
Hyggelig bytur med klubben bagefter.

Årets bedste sure øl
The Bruery Sour in the Rye. Meget vinøs, masser af kirsebærsmag og så godt med rugbrød og sure toner. Mums.

Årets bedste barley wine
Lervig Brewers Reserve Barley Wine Aged in Bourbon Barrels (13%). Navnet siger næsten det hele. Smagt på Mikkeller & Friends.

Årets bedste IPA
Oskar Blues Deviant Dal’s India Pale Ale. På dåse købt i Mikkeller & Friends. Det er altså en lækker IPA. Fuld smæk på humlen, men stadig kæmpe cremet og lækker.

Årets bryggeri
Det må være Mikkeller igen. Jeg nåede at rate 61 af deres øl og smagte endnu flere end det.

Bedste ølbar
Så må Ma Che Siete Venuti a Fa lade førstepladsen til Mikkeller & Friends. Det er et fantasisk sted. At læse den tap list, de har, giver godt med mundvand.

Årets ølmiddag
Mielcke, Hurtigkarl og Mikkeller. Fantastisk mad. Underlig øl, men det matchede altså hinanden perfekt.

Årets Ølfestival
Ja, ja. Der var jo ikke så mange, jeg deltog i, så for mig DØE’s…

Årets hyggeligste bytur
Smartboxtur til Fermentoren med Erik. Tak for den Erik:-)

Årets poletkonge
Det er klart Henrik.

Lidt ratingstatistik.
587 øl på et år. Det er mange, men langt fra rekordåret 2012.

Årets Ølklub
Det er suverænt Ulkløbben. There can be no other!

Er spændt på, hvad 2014 kan bringe.
Skål derude

Generalforsamling 2014

afholdes fredag d. 14. februar 2014, kl. 17:30 hos Michael Lindberg.

Dagsorden er som følger:

1. Valg af referent

2. Valg af dirigent

3. Formandens beretning

4. Kassererens beretning

5. Fastlæggelse af kontingent for næste regnskabsår

6. Fastlæggelse af tilskud til Medlemsmøder

7. Indkomne forslag

8. Valg til bestyrelsen

9. Valg af revisor

10. Eventuelt

Forslag til punkt 7 skal iflg. §6, stk. 4 være formanden i hænde senest d. 7. februar 2014.

Husk, at kun medlemmer, der rettidigt har betalt kontingent har stemmeret.

Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte.

Klubben er byder på en øl under generalforsamlingen.

/Formand, Jesper Hammerstrøm

Raasted Juleøl. Jeg kan ikke lige finde et årstal på flasken, men kapslen siger bedst inden oktober 2012… men det er vist ikke helt sandt.
Jeg ved, at den er fra 2010. Den fik højeste karakter (Sammen med Mikkeller) i Politikens juleølsbedømmelse 2010.
Jeg købte et par stykker og var ret glad for den, den gang. Fik kun gemt en enkelt.

Raasted har lavet nogle rigtigt gode øl.
Som jeg forstår det, så eksisterer de ikke rigtigt mere. Dvs. de er vist fussioneret med (opkøbt af) Randers Bryghus. Raasted ligger også i Randers. Der udkommer stadig nogle få øl under navnet Raasted. Bl.a. en Hoppy Christmas 2013, men det er ikke meget Raasted, jeg har set i de sidste par år i Københavnske butikker – ud over en enkelt kampagne i Fakta.

Raasted røg i problemer allerede i 2009, hvor de gik konkurs, men blev rekonstrueret samme år.
I 2011 blev brygger og oprindelig ejer Martin Jensen fyret. Han virkede på mig ellers som en fyr, der var værd at holde på, hvis man gider god øl.
Nå, men heldigvis er Indslev helt enige og ansatte ham kort efter i januar 2012 for at starte brandet Ugly Duck. Ugly duck kender vi nu som et meget spændende bryggeri.

Nå, ovenstående bare for at sige, at øllen er brygget af Martin Jensen.
Men hvordan er den så?

Jamen det er jo en øl af typen Belgian Strong Ale. Så jeg forventer da, at den sagtens har klaret de tre år i kælderen.
Stadig mørk brun og let diset med et lavt beige skum.

En del alkohol i duften til at starte med, men sammen med alle de sædvanlige “belgiske elementer” som f.eks. tørret frugt, gær, brun farin osv. Også noget krydret, der nok stammer fra gæren – tror ikke, at der er tilsat krydderier?
Smagen er lige så god. God fylde og sødme. Ikke så meget bitterhed tilbage, men stadig masser af smag.
Bedst inden 2012…!
Na, det er stadig en glimrende øl. Kedeligt, at vi nok ikke kan regne med mere af den slags fra Raasted.
Men så kan vi jo kigge mod Ugly Duck i stedet.

Der er snart ikke flere. Jeg har ellers haft i kassevis af den, men nu er det snart slut.

Det er Amager Bryghus, Julebryg det handler om. Ikke årets udgivelse, for den har jeg ikke fået smagt endnu, men den fra 2008. Dengang de stadig syntes, at julebryggen skulle være stærk – og ikke en brown ale eller andet vatnisseøl.

Jeg ved godt, at det ikke er så interessant at læse en bedømmelse af en øl, der blev udsolgt for et par år siden, men så tag dette som en hyldest til en øl fra den gang der var rigtig jul til.
Men sådan en julebryg…
…kan den holde til fem år i kælderen, tænker du helt sikkert…?
-og JA, det kan den. Og ikke bare holde, men også blive til noget bedre.

Nå, men…
…i glasset er den let diset – næsten klar – og temmeligt mørk brun med et stort beigefarvet skum, der holder længe. Det er da meget flot klaret af en 5 år gammel øl.

Først dufter den ristet – mest kaffe, men også masser mørk stenfrugt – blommer – og svedsker. Men også let krydret juleagtig – brunkager. Der er jo ikke tilsat krydderier, så er det stadig gæren, der spiller ind med det krydrede?

Smagen er meget lig duften, men der dukker også mørk chokolade, portvin, cola og karamel op. Minder egentlig i smagen om en god Banyul.
Ikke længere så belgisk dubbel-agtig som den var tilbage i 2008, hvor gæren spillede en større rolle. Nu er det mere malten, der driver værket. De ristede noter. Ikke, at det er blevet en stout, men alligevel er det den vej, det er gået.

Kroppen er over middel med en god sødme, der ikke bliver for meget. Der er stadig kulsyre i selv om der selvfølgelig er forsvundet en del over årene. Alkoholen spiller med, men da den når stuetemperatur virker det hele bare superintegreret. De sidste par slurke bliver lidt grumsede uden at der i flasken ses andet end en lille smule sediment. Smagen bliver også en anelse mere støvet på slutningen.

Det er en fantastisk julebryg. En større oplevelse nu end i sin ungdom. Masser af sekundære aromaer, masser af punch og samtidig er det sådan en øl jeg sagtens kan drikke hele flasken op – og egentlig sagtens kunne nuppe en mere.

Skål og glædelig jul

Det er jul og så skal der drikkes julebryg. Helt ærligt, så er det sjældent, at jeg falder i svimer over en brun, sød øl, hvor der er smidt godt med julens krydderier i. Heldigvis, så er der de seneste sæsoner dukket masser af anderledes julebryg op. IPA, porter, Barley Wine og meget andet.

Her er vi dog ved en af klassikerne. Altså en moderne klassiker: ”Mikkeller X-mas Porter”.

Første gang brygget i 2007 under navnet ”X-mas Porter Til Fra”. Hvert år i en lidt forandret version, men altid 8%.

Nå, det er jo ikke mere en klassiker end, at det er sidste års udgave, der har hygget sig på cognacfade i mellemtiden.

Jeg kan ikke undgå at have store forventninger til denne øl. Dels har de tidligere års X-mas Porter været rigtig gode og dels kan jeg nærmest stadig smage den fantastiske (og tæt på perfekte) ”Mikkeller, George! Barrel Aged (Cognac Edition)”, som jeg smagte i marts. Her var cognacfadet lige tilpas til stede uden at overdøve den gode basisøl.

Men jeg er samtidig også lidt nervøs, netop fordi den er lagret på cognacfade. Cognacfadene giver af og til en bitter og samtidig sødlig tone, som jeg ikke er så vild med.

Nå, lad os nu se, hvad der er i flasken.

Jeg hælder den stadigt forholdsvis kolde øl i glasset. Masser af skum stiger med det samme op.

Skummet er brunt og klæber allerede fra starten til glasset. Selve væsken er meget mørk brun – tæl på sort.

Jeg stikker næsen i glasset. Hvad mon der gemmer sig?

Duften er først cognac. Lidt for meget cognac! Så dukker der rødvin, egetræ, hårdt ristede noter af kaffe og måske lidt mørk chokolade. Alkoholen er også tydelig allerede i duften.

Nå, men det er jo smagen, det handler om. Første tår er også primært cognac. Men også en kæmpemæssig bitterhed primært fra hårdt ristet malt, tror jeg. Men også fra fadet?

Jeg prøver lige igen. Der dukker masser af andre noter frem. Rugbrød, karamel, lidt krydderi, men også masser af alkohol. Faktisk lidt for meget alkohol for et bryg på 8%.

Det er en temmelig tør affære. Jeg kan godt lide noget sødme i en stor porter, men den er tør og så kommer den store bitterhed til at virke for voldsom på mig.

Krop og karbonering er middel, men den ender egentlig lidt vandet og eftersmagen er meget bitter, men kortvarig.

Cognacsfadene dominerer for meget her. Der er netop kommet den der bitre og samtidig cognac-søde note, som jeg ikke er vild med.

Øv. Det var ikke, hvad jeg havde håbet på. Der er meget godt i denne øl, men den overdrevne fadlagring har ødelagt det for mig. Der er ingen tvivl. Jeg foretrækker klart den almindelige version af X-mas Porter.

Min arbejdsplads Topdanmark har en lille smageklub, der smager al mulig alkoholrelateret bortset fra vin, der har sin egen klub. Det kan være Rom eller Cognac, men et par gange om året smager de så øl. De har bl.a. haft besøg af Midtfyn, Hornbeer og Det Lille Brygger.
Arrangørerne spurgte mig om jeg havde ideer til næste ølsmagnign og var jeg beskeden nok til at foreslå mig selv.
Temaet fastlagde jeg til “Amerikansk Øl”. Jeg lavede et overordnet program og skrev noget om det til en invitation.
“Vi vil højest have 35 og det er sjældent at der kommer så mange” sagde arrangørerne. På to dage havde 40 meldt sig…
“Det’ ligemeget”, sagde jeg. Jo flere, jo sjovere.
Det skulle vise sig, at give lidt bagslag senere ved indkøbene.

Jeg var sikker på, at Anchor Steam Beer skulle være starten på sjovet. Der er bare så meget historie i den øl. Den kan fås i Netto eller Superbest, så den er let at finde.
Så manglede der lige ni øl mere.

Jeg stødte på BestofBeers, der dækker over Vinspecialisten i Ålborg. Der er masser af amerikansk øl og så er det jo fantastisk at kunne få det hele leveret til døren. Jeg bestiller ni amerikanske øl og venter spændt på leverancen, men dagen efter kommer beskeden, at de kan levere fire af de ni øl…! Det er altså ikke OK.

Endnu en øl fra Superbest (Brooklyn Black Chocolate Stout) og så skal der findes yderligere fire. En udflugt til Mikkeller & Friends giver de fire øl, men ikke uden stor indsats fra både butik og barpersonale, der må lede højt og lavt for at finde så meget øl af samme slags. Det er altså ikke helt almindeligt at skulle bruge 4,5 l af samme øl, når der er tale om sjælden amerikansk øl.

Jeg har lovet arrangørerne, at der ikke må være surt øl imellem. Det har de prøvet flere gange og det får man tilsyneladende ikke ros for at servere. Lidt ærgeligt, da sur øl jo netop er pænt stort i USA. Det er saison også og Mikkeller & Friends har en del – og de er jo slet ikke sure – bare lidt syrlige.
Vi ender med at have 10 amerikanske øl og så er det jo bare om at komme i gang.

Jeg beslutter, at vi skal give karakterer til øllet. Skalaen er 1-10 og der er håndsoprækning efter hver øl. Det gør, at deltagerne skal tage stilling og så er det sjovt at prøve at udlede noget af det bagefter.
Jeg får sat scenen ved at tage deltagerne på rejse tilbage til hhv. 1965 og 1971 i San Fransisco. 1971 er året, hvor Anchor Steam Beer genopstår.Det er en undmærket øl og den scorer forbavsende højt. Måske har jeg fået den talt op? Sjovt, hvis det er historien om øllet, der afspejles i karakterne.
Ikke den store spredning på karaktererne. Bare mellemgode karakterer alle sammen.
MEN det er så også den eneste øl, der har sådan en karakterfordeling. De følgende ni øl deler alle vandene på forskellig vis.
Den øl med det højeste karaktergennemsnit bliver Hoppin Frog, Barrel Aged BORIS the Crusher:
Masser af 10-taller, men også tre personer, der er stået af her. Kenneth…?
Det er jo en fantastisk øl – men en voldsom en af slagsen – og det er egentlig overraskende, at der ikke er flere, der ikke kan lide den. Det tyder på, at det er erfarne ølsmagere, der er tilstede.
Hvad fik så den laveste karakter? Tjah desværre den sure, hov undskyld “syrlige”…
Anchorage, Anadromous Belgian Black Beer. En sort surøl med masser af Brett og Lacto, lagret i to år på Pinot Noir fade, der sikkert har bidraget med yderligere sjove sager og så er den tilsat laksebær, der vist er nogle hindbær-agtige bær.
Meget vin-agtig. Rødvinsfadene er meget tydelige. Den dufter og smager af rødvin, men også Brett’en giver noter af eg og krudt. Masser af bær, masser af citrus.
Jeg er vild med den. Den er sr desværre lidt underkarboneret og derfor er den ikke helt op at ringe, men et 8-tal kan det da sagtens blive til. Måske 9.
Men se nu lige her:

Det kan man da kalde “at skille vandene”. Masser af gode karakterer, men endnu flere af de lave. Det var jo ikke helt uventet, men alligevel sjovt at se billedet.
Efter hvad jeg lige kunne overskue, så blev en del af dem, der gav lave karakterer til Anadromous, glade for den næste øl, der var Alesmith, Old Numbskull. Det er jo også en rasende lækker amerikansk barley wine med masser af humle og masser af sødme.
På den måde var der noget for alle.

Nedenfor kan ses de 10 øl med tilhørende gennemsnitskarakterer og standardafvigelse.

Efterfølgende masser af gode tilbagemeldinger fra deltagerne. Mange var netop glade for bredden i de smagte øl. Meget humlet, noget sødt, noget sort og også noget syrligt.
Og det er vel også en af pointerne ved amerikansk øl. Netop bredden. Vi kan tale nok så meget om ølstile, men om nogen er amerikanerne da med til at give hovedpine for dem, der gerne vil passe øllet ind i de klassiske ølstile.
En god aften med masser af gode øl. Stor interesse fra deltagerne og masser af gode spørgsmål.
Det er nok ikke sidste gang

Hej alle Ulkløbbers
så er oversigter opdateret og alle kan nu se hvad vi har drukket, sidst og hvornår vi skal mødes igen

Husk at det er ØJ-dag, i morgen – har i set Mikkeller’s program???? WTF
Mollemand

Efterårsferien blev brugt til en tur, til Paris. Afsted, i bil (god ide
hvis man godt vil have øl med hjem) med fruen, datteren og en af
datterens veninder

Jeg havde luret lidt på RateBeer og set at der lå tre specialøls-butikker, i nærheden af den lejlighed, vi havde lejet

Den
ene – Moustache Blanche, på Rue de Tournelle – lå et par gader fra
lejligheden, så den fik jeg besøgt, allerede første dag. Kort besøg så
ikke så meget snak med ejeren
Her fik jeg to øl med hjem. De viste sig at være super, begge to

Dagen
efter var det en tur til Biere Cultes, på Rue Des Halles. Måske var det
fordi jeg kom forbi, 10 minutter før lukketid – men service var der
ikke meget af. Butikken ellers fint ekviperet med franske øl og et
udvalg af udenlandske
Jeg valgte et par franske øl, fra denne butik
Tilbage
til Moustache Blanche, hvor jeg fik en lang sludder med ejeren. Han
fortalte at han havde haft butikken i 8 mdr. og at specialøls kulturen
var ret ny, i Paris, men nu var special butikkerne begyndt at skyde op
over alt
Lidt flere øl blev det så til her – alle franske

Tredje butk, der skulle besøges, var La Cave A Bulles, på Rue Quincampoix (tæt på Les Halles). Den fik jeg så besøgt flere gange – uden held da jeg ikke er så god til at oversætte franske ugedage. Først kom jeg for sent – de lukker kl. 20. Så den ene gang var der lukket hele dagen (det var jo mandag). Næste gang var der også lukket (det var jo onsdag formiddag). Så jeg måtte afsted – et par kilometer i silende regn – på sidstedagen. Og nu lykkedes det. En meget hjælpsom og meget vidende medarbejder guidede mig kyndigt gennem et hav af franske øl og jeg fyldte hele min rygsæk op – ikke kun franske denne gang. Helt sikkert et besøg værd når man er i Paris

Alt i alt en god ølbutik oplevelse, i Paris
På restauranter/barer/cafeer var der dog lang vej igen. De fleste serverede Grimbergen Blonde, på fad. En udmærket øl, men nogle steder kostede den 12€ – til sammenligning koster en tilsvarende øl 3-4€, i Berlin
I går lavede Jesper og undertegnede så en hel fransk smagning – hold da op hvor fik vi nogle gode øl. Nogle af dem havde vist urenheder, men stort set alle var gode

To af mine yndlingsbryggerier, to af mine yndlingsøl – og så fadlagret.
Alligevel er jeg lidt nervøs for resultatet.

Amager Bryghus Hr. Frederiksen. En rå herre med masser af brændte noter.
Mikkeller Beer Geek Brunch Weasel. Med den der kaffe, der er skidt ud af en væsel og derfor sindsygt dyr… Kæmpe øl, meget cremet af havreindholdet.

Kan de fungere sammen? Det lykkedes til dels i den “almindelige” version, selv om summen nok ikke var ubetinget bedre end sine to bestanddele, så virkede det rå og det cremede godt sammen.

Keith Shore står tydeligvis for etiketten. En væsel, der ligger og sover på et bord…
…har den drukket af det væltede glas og er blevet fuld? Sort væske med kaffebønner i er løbet ud af glasset. Cool etiket.

Brygget hældes i glasset. Sort med pænt tæt lyst brunt skum. Mere i retning af Hr. Frederiksen end Væslen. Væsel er tættere og mørkere. Heldigvis er der dog stadig pænt med skum. Fadlagringen har ikke taget det.

Aromaen er Bourbon…!
Ikke så meget andet til at starte med end Bourbon.
-og ikke sådan en vanilie-rar Bourbon duft, men masser af sprit og whisky-røg.
Alt for meget alkohol, der dækker over nogle hårdt ristede noter af malt og espresso.

Smagen er alkohol, tørve-røg, vanilie, urter, espresso og humle.

Ikke så meget havre-cremethed, som i Væsel. Tyndere krop. Den læner sig mere op af Hr. Frederiksens lidt tyndere krop og rå malt.
Selv om kroppen er tyndere end Væsel, så er der jo ikke tale om en vandet øl her. De 10,7% fornægter sig ikke og malt mangler der vel heller ikke. Over gennemsnit krop – kan man kalde den for det?
Malten er let syrlig. Det er helt sikkert Hr. Frederiksen, der skinner igennem. Eftersmagen er lang ristet, brændt og alkoholisk.

Masser af interessante elementer…
…men alt for lidt Væsel, alt for meget Bourbon.
Karakteren ender på 3,8/5 og det er jo ikke så skidt, men jeg har altså højere håb med de to bryggerier og de to bryg.

En tur i Kvickly og pludselig er der en kæmpereol med julebryg. Så er det den tid igen. Dejlig tid. Men øllet…?
Egentlig var det jo noget af det gode den gang jeg startede på øl. Mørkt og sødt og stærkt. What not to like?
Men det bliver altså temmeligt kedeligt i længden og nu er jeg ikke så imponeret over en mørk øl med julens krydderier i.
Der skal altså lidt mere til. Og nogen gange faktisk lidt mindre.

En af dem, der har været god og ofte stadig er det, er Vestfyen, Willemoes Jul. Og der står den så på hylden. Den sædvanligt store flaske. Garanteret med noget stærk øl i. Og så med et årstal på. Nu 2013.
De første år var det jo noget Barley wine lignende, men de senere år har det skiftet mere.
I år en Baltisk Porter. Se det er jul:-)

Og fin ser den ud i glasset. Meget mørk brun med lyst brunt skum. Men skummet dør hurtigt uden at efterlade noget på siderne af glasset.
Duften er…
…duften er svag. OK, den er også kold fra køleskabet. Det kan være, at det ændrer sig med mere varme?
Den svage duft er mest noget citrus-agtig. Hvad er nu det? Så noget svagt ristet. Øv.
Men så tager smagen til gengæld revanche. Masser af ristede toner med chokolade og kaffe. Tydeligt fadpræg. Whiskey og eg.
Først god chokolade-sødme men slutningen er meget tør med masser af tørt træ.
Måske en anelse rodet? Men så længe det er et virvar af gode smage, så er det jo ikke helt galt. Alt i alt en udmærket juleøl, der heldigvis ikke er så julet. (3,8/5).

Jeg har gemt nogle stykker af tidligere årgange, men tror ikke, at jeg vil gemme nogen af denne. Den er ikke helt i balance og det er ikke mit indtryk, at øl i ubalance kommer det senere i livet. Jeg tror bare, at jeg drikker et par stykker af dem i løbet af julen.

Vestfyen…
Blandede følelser, ik’!
Normalt en glimrende (men også af og til noget sprittet) juleøl.
Totalt yndlingsøl i Willemoes Porter. Har netop købt en kasse til 9 kr. stykket. Den bli’r jeg glad af hver gang.
Men så er der også en masse ligegyldigt øl, der ikke rigtigt skiller sig ud. Bl.a. det meste af Willemoes serien.
-og så er der de forfærdelige fejlskud som f.eks. Støckel serien. Føj for den…!

Det er med bange anelser, jeg snupper tre ½ liters dåser med teksten Vestfyen Premium. Tre forskellige dåser til 10,- kr. stykket. I det mindste er det jo ikke alverden, jeg smider ud, hvis det viser sig at være fejlskud.

Premium…! Hvad er det for en betegnelse? Umidelbart udtrykker det jo noget, der er bedre end det sædvanlige. Men jeg husker alt for godt de øl, som under navnet Brøckhouse Premium udkom efter, at Brøckhouse var lukket og “nogen” havde købt navnet og udgav elendige øl under det ellers så fantastiske navn Brøckhouse. Fantastisk fordi de lavede fantastiske øl og fordi de var en af driverne i den danske ølrevolution.

Nå, skidt med navnet. Det er jo det indre, der tæller!

Vestfyen skriver på deres hjemmeside:

“VESTFYEN PREMIUM er vores helt nye ølserie, bestående af tre forskellige øl; Cream Ale, Kellerpils og Chocolate Brown.

SOM navnet ”Vestfyen Premium” antyder, adskiller denne nye ølserie sig fra vores klassiske Vestfyen-serie på kvaliteten. Vestfyen Premium er øl af høj kvalitet.

I næsten ti år har vi arbejdet med kvalitetsbryg under navnet Willemoes og senere Støckel, og det er bl.a. denne erfaring, vi har brugt i brygningen af denne nye, elegante ølserie

ØLLET er mildt, men trods det forholdsvis lave alkoholindhold er smagen stor.

VESTFYEN PREMIUM sælges i 50 cl-dåser og fås i Kiwis butikker over hele landet.”

Årh, nej. Erfaringerne fra Støckel serien…! Min eneste erfaring fra den serie er, at man skal lade være med at sende øl på markedet, der smager af tynd øl tilsat yderligere masser af vand!

Nå, kom nu til sagen. De tre dåser drukket over en uges tid.

Første dåse er Vestfyen Premium Keller Pils

Keller Pils er jo ikke det man ser mest af fra danske bryggerier, så det er jo spændende om den er som en Keller skal være? Lidt mere humlet end almindelig pilsner, ufiltreret, frisk.
Og det er den vel egentlig.
Temmeligt uklar.
Maltet, stråagtig, frugtrig, en anelse bitter. Faktisk meget frugtrig for en lager. Er det lagerens svar på en ale? Så er der en uønsket metallisk smag. Ikke voldsom, men irriterende, sødme og lav karbonering. Temmeligt tyndbenet, men egentlig en OK lille øl. (2,5/5).

Anden dåse er Vestfyen Premium Cream Ale
Cream ale er jo heller så kendt.
Meget svag gul. Overraskende humlet duft og smag med noget toasted også.
Vandet, let sød, blød carbonering. OK lille øl (2,7/5).

Tredie dåse er Vestfyen Premium Chocolate Brown
En mørk brun øl med flot skum.

Duft af chokolade, så lidt mere chokolade og så lidt humle.
Smagen er også chokolade, men oveni lidt kakao og noget maltet frugt.
Det er vist en Morten-øl den her?
Sød, medium krop, blød karbonering.
Kort maltet eftersmag med kun en anelse bitterhed.
Simpel men velsmagende lille øl. (3,0/5).

Konklusion

Langt bedre end frygtet.
Alle øl er let karboneret. OK, det gør dem lettere drikbare. Men det hjælper selvfølgelig ikke på den sidste del af en halv liters dåse. Den sidste sjat er godt nok flad.
Alle er lettere søde. Sikkert mere salg i det eller hva’?
Alle er yderst drikbare. Knap op og hæld i glasset og der går ikke længe inden glasset er tomt:-)
Samlet set tre øl, der sagtens kan drikkes og så til billige penge.
Smid Støckel serien ud og behold Premium serien.

Øl er godt. Portvin er godt. Øl på portvinsfad er dobbelt godt.
Når der så er tale om en af klassikerne fra Amager Bryghus; Hr. Frederiksen, så kan det jo ikke gå helt galt, eller hvad?
Hr. Frederiksen var en af de allerførste øl Amager Bryghus bryggede. Et chok af en stout på det tidspunkt – var det 2007?
. Stadig en af de allerbedste danske stouts i min bog.
-og så er de lokale fra Amager et af mine absolutte favoritbryggerier. Nå ja, så har vi da præferencerne på plads.

Amager Bryghus Hr. Frederiksen (Nieport edition).
Der findes vist 11 forskellige versiner af Hr. Frederiksen.
Den originale Hr. Frederiksen er en voldsom herre. Masser af maltbitterhed og tilsat et godt skud centennial humle giver det en noget rå, men utroligt velsmagende stout, der sagtens kan bære en del fadlagring for at mildne det rå en anelse.
Alle 11 versioner har været utroligt velsmagende og fadlagringen har været meget vellykket. Ikke nødvendigvis en selvfølge for Amager Bryghus, der tidligere var kendt for at “glemme” nogle af deres bryg på fadene, så de fik lige lovligt lang tid i kontakt med træet.

Nieport edition har ligget 12 måneder på Nieport fadet og det er da også længe. Er det mon for meget denne gang?

Tempereret, så den ikke er alt for kold hælder jeg den i glasset. Den ligner sig selv. Stort cremet lysebrunt skum på en helt sort krop. Det starter godt

Der dufter allerede lækkert inden jeg stikker næsen i glasset.
Vanillie, fruit, portvin, ristede noter.
Smagen er alkohol, vanillie, kaffe, portvin, frugt, bær. Meget frugt.
En anelse syrlig med et enkelt strefj af neglelakfjerne. Nok en urenhed fra tønden, men i så lille mængde, at det blot føles som yderligere et bidrag til kompleksiteten. Måske er den ikke het ren, men faddet har rundet Hr. Frederiksen af og gjort ham helt medgørlig.
Eftersmagen afslører humlen. Citrus og nåletræ. Lækkert.
Stadig stor krop. Blød til medium karbonering. Laaang eftersmag.

Hr. Frederiksen er der stadig. Meget mere frugt end i standarversion, men stadig masser af malt.

Nu har der så været et hav af fadversioner. Denne Nieport edition er rigtig frugtagtig ifht. flere af de andre.
Men hvad med en egentlig frugtversion af Hr. Frederiksen. Hindbær? Kirsebær?
Jeg er sikker på, at det vil klæde Hr. Frederiksen.
Hr. Frederiksen er nemlig en rigtig robust herre, der kan tåle lidt hvert og tilmed vinder på nogle af “eksperimenterne”.

4,1/5,0. Høj karakter til en fantastisk øl.

Inge & Erik drager til Berlin, til efteråret, på tur. Christina (undertegnedes kone) havde foreslået at vi kom forbi, til kaffe, og fortalte om vores oplevelser, der

Det blev så til Pizza, en fredag aften, hvor vi fik kigget det store kort igennem

Ind imellem var der også tid til at Erik fik serveret noget øl:

Først ville han godt bevise at bryggeriet St. Erik ikke var så dårlige, som vi oplevede til sidste Ulkløb aften – Øl brygget på pik knogler og havtorn
Det lykkedes meget godt med 4 behagelige øl, der fra

Dernæst 4 øl fra South Plains Brewing Company. Bryggeriet består af en mand:
Jeffrey Scott Brown. Tidligere kok og amatør brygger. Han flyttede til Sverige, fra USA, i 2002. Dansk gift og har tilmed fået rådgivning fra Amager Bryghus i hvordan man starter et Mikro bryggeri op, på lavt budget

Der var noget af øllet vi var i tvivl om skulle smage som det gjorde, så det blev en blandet landhandel. Noget var godt og noget var tvivlsomt

Derefter to plain øl, fra Niels Oscar før finalen blev sat ind:

– Narwhal Imperial Porter
– ugly Duck Vanilla Imperial Coffee Porter
– Bourbon County Imperial Stout

…og hvilken finale
Tak til Erik (og Inge) for en super hyggelig aften

Stort set-up hos Erik.
Ny Au Pair skulle lave maden. Mon hun er bedre end Erik?

Velkomst øl: Foster’s på ½-liters dåse. Så er man da velkommen:-)
Lækre hapsere til.

CBC-troppen havde en meget meget sjælden gave med til formanden som en trøst over at have misset CBC.
Har længe hørt på hvor sjælden Cigar City Brewing Cheers er. Kun givet som gave til medarbejdere og venner…
…og så lige ratet af 78 andre på Ratebeer! Tak for gaven og tak for løgnehistorierne:-)
Jeg vil nyde flasken en dag, hvor den kan deles med nogen, som også missede CBC i år.

-og så serveres maden. Okse mørbrad med rodfrugter og rødvinssauce. Fantastisk.
Trifli…! Lækkert.

Videre med øl. Jeg lister ikke alle øllene, det må man se på hjemmesiden, men nogle high-lights.

Blindsmagning af Carnegie Porter 3,5% mod Carnegie Porter 5,5%.
Den første indkøbt i et svenskt supermarked og den anden i Systembolaget.
De to øl er naturligvis meget tæt på hinanden og naturligt nok er den første og alkoholsvage også den tyndeste.
Lidt søde begge to, men udmærkede øl uden at være prangende.
Mit første gæt er, at det er Brown Ale. Ikke et imponerende gæt, men undskyldningen er vel, at de er lidt tynde og lidt søde.

Blindsmagning af S:t Eriks & Mathias Dahlgrens Svenska Smaker, en boks med fire øl, indkøbt på systembolaget.
De serveres alle fire samtidig. Alle lyse øl. Vi er helt på bar bund og ret hurtigt bliver sløret løftet for, hvad vi drikker.
Fire forskellige øl tilsat svenske ingredienser med smag af svensk natur og med separate madopskrifter til matchende retter til hver enkelt øl.
Hvor var Au Pair henne her? Nu fik vi jo ikke smagt Tunnbrödsklämma af mandelpotatis, varmrökt sik, sikrom, rå hackad lök, dill. Ærgeligt…!
-og hvad er sik? Var det det, Henrik blev, da han tog en puster?
De fire øl indeholder henholdsvis enebær, porse, Fjällkvanne og havtorn. Fjällkvanne ved vi ikke hvad er, men efter billedet på etiketten at dømme er vi enige om, at det en slags pikknogle. muligvis fra dinosaur.
De fire øl smager nogenlunde lige elendigt. Kedelig øl tilsat noget, der er fundet i skoven er altså stadig kedelig øl. Lad det dog ligge i skoven og bryg noget ordentlig øl i stedet. (det gælder også jer, Skovlyst).
Ærgeligt for snobeffekten er stor med de fire øl leveret i fin kasse og med opskrifter mm.
Men det holder altså ikke. Det er ikke godt nok.
Nå, godt forsøg, Erik

Endnu en blindsmagning.
Det viser sig at være South Plains APA på lille flaske mod South Plains APA på stor flaske.
Men hold da op. Det er jo to helt forskellige øl…!!!
Der er stor forskel i farven. Der er stor forskel i duften Den store flaske er klart mere frisk i humlen. Den lille flaske har drukket to af de sidste par uger og den har en meget tør mineralsk humleprofil og meget bitter næsten harsk.
Den store flasker er mere frugtagtig og let sødlig.
Erik, det er jo en helt idiotisk ide, at blindsmage to ens øl…!
…men når de så er helt forskellige, så er det jo alligevel en fantastisk ide:-)
Sjov oplevelse.

Musikquiz. Det er længe siden og nogen af jer er lidt rustne i den kampsport. Ole er ikke.

Tillykke med sejren, Ole. -og sikke nogle flotte præmier.

Flere øl på bordet. Efterhånden ikke bare svensk, men stadig flest indkøbt på Systembolaget. Stadig stærkere og stærkere øl. Mere og mere amerikansk.
No-Li (Northern Lights) Born & Raised IPA – dejlig IPA. Vist ikke helt frisk, men stadig vellavet.
Swagger Juze fra Stronzo – mums!
Stone Vertical Epic 12. Lavet til 12.12.12. For krydret til mig, men ok.
Jacobsen Barley Wine 2011. OK Barley Wine, men for sød og ikke helt kompleks nok. Egentlig velsmagende.
Left Hand Twin Sister Double IPA. Dejlig IIPA.
Great Divide Old Ruffian. Fantastisk Barley Wine. Masser af sød frugt men også masser af humle.
Great Divide Oak Aged Yeti. Det er stadig for vild.
Har sikkert glemt nogle store øl?

Men tak til Erik for et stort set-up. Au Pair, lækker mad og masser af god øl – og så noget svensk oveni:-)

Vi ses snart

Fire stks Groupon kuponer med adgang til otte øl og tapastallerken på Ølsnedkeren. 129,- kr. pr. stk. Det kan da ikke gå galt!
Michael, Erik, Pierre og Jesper mødes på Ølsnedkeren kl. 17:30 en onsdag.

Der er ikke fuldt, men dog fyldt godt op i baren inden officiel åbningstid kl. 19:00.

Vi kan godt lige nå en øl inden serveringen starter.
Hvad skal man vælge? Der er otte øl på kortet. Pale/72. Det lyder da meget godt at starte med en Pale Ale.
-og den ER god. Faktisk den bedste baren har på kortet viser det sig.
Grumset orange med det flotteste cremede gule skum, der holder så længe der er øl i glasset.
Masser af frugtig humle – mest citrus. God start på aftenen:-)

Så ringer Indehaver og brygger Simon med klokken og annoncerer smagningens start. Vi skal smage alle otte kort på tavlen. Fra top til bund.
Første øl er Ølsnedkeren Forårsbajer. Det er egentlig ikke en bajer, men en let pale ale på 4,6%. Den er lavet som erstatning for en pilsner for det er ikke så let at lave en pilsner for bryggeriet, da det jo kræver en del lagring og dermed tager pladsen op for andre ales.
Det er en let lille øl, der mangler lidt af den sprødhed, som en pilsner jo har, men til gengæld har lidt mere smag af malt. Lidt for vandet efter min smag, men OK start.

Den næste øl hedder Humlejuice. Det lyder jo lovende. Det er også en øl, der er humlet og især tørhumlet massivt.
Det giver den desværre en lidt støvet humlesmag samtidig med dog masser af overmoden frugtagtig humle. Ikke så superbitter. Lidt tynd i kroppen. Det skal vise sig, at være et tema.

Øl nr. 3 er Pale/72. Den har jeg jo stadig en smule i glasset af. Den er stadig glimrende.

Tapas dukker op. Det er glimrende og brødet til er rigtigt lækkert. Det er altså et billigt arrangement.

Øl nr. 4 er “Little Mild Ale” -og det er den. Vandet (igen) uden egentlig bitterhed, men duften er nu OK Karamel, lidt røg og noget lædder. Røg? Ja, den er god nok, der er lidt røg.

Øl nr. 5 er Bålet fra Vest. Her forventer jeg selvfølgelig at røgen kommer blæsende op af glasset, men det er en “venlig” røgøl. Godt maltet. -og tynd!

Øl nr. 7 er Snedkerens Pilsner. En pilsner, der er brygget i sommerens løb, hvor der ikke er så stort salg. Så er der bedre mulighed for at lagre den. Simon fortæller, at målet har været at lave en pilsner stort set uden smag og det er lykkedes! Uden smag og vandet… Hvor har man lige prøvet det før?

Øl nr. 8 er Kold Stout. En ristet fætter med masser af kaffe og …tynd krop…! Det gør nu ikke så meget, for der er virkeligt meget smag i den og med 4,7%, så er den letdrukken. Næstbedste øl hos Ølsnedkeren.

Alt i alt en rigtig god introduktion til Ølsnedkeren. Kunne da bestemt godt slå vejen forbi igen. Ikke fordi øllet var fantastisk, men mest fordi Simons entusiasme var smittende.

Nå, hvad gør man så, når klokken kun er lidt over syv og man ikke har fået stillet øltørsten? Pierre valgte den fornuftige løsning og tog hjem.
Vi andre skulle lige have en afsluttende på Ølbaren, der jo kun er en hurtig gåtur væk.

Kigger på tavlen på Ølbaren. Kuhnhenn…! Har smagt et par stykker og de har været rigtigt gode. “Simcoe Silly” hedder den. Den må da være humlet? En IIPA på 9%. -og den indfrier forventningerne. Dejlig sød og maltet oveni alt det humlede. Skøn øl.

Dernæst To Øl, Dangerously Close to Stoopid. Som sædvanlig en glimrende øl fra To Øl. Igen en IIPA.

Så går der lidt ged i den. Michael bliver hentet. Vi skulle jo kun have en. Men så kan man jo se, at der er Mikkeller Black Whiskey Edition. Det er stærke sager. Men den smager altså stadig fantastisk.
Hvad kan komme efter den? Lidt rensende, måske. Jeg tager Girardin Gueuze White Lable og Erik tager Tripel Karmeliet. Under høj protest fra Bartenderen. Han vil helst sælge Girardin. Girardin er glimrende. Måske ikke så kompleks, men en udmærket sur. Tripel Karmeliet er altid god.

Nu har vi renset – hvad så?
Alesmith Speedway Stout. En af verdens bedste øl.

Nøj, hvor er den god. Den svigter aldrig.
Årh, hvad nu. Kan ikke mere. Cykle hjem…
…føles som om styret er slået skævt…

Tak for turen, drenge. Fin dåb af Pierre, men næste gang lader du kun rådden øl gå tilbage, ik’? 🙂

Så er jeg nået op på at bedømme 200 øl fra samme bryggeri; nemlig Mikkeller.

Mikkeller er klart det bryggeri, som jeg har bedømt flest øl fra. Det er der jo flere grunde til:
-de laver ofte rasende god øl. Specielt deres stouts er imponerende.
-de er danske. Det tæller nemlig også positivt i min bog.
-og så laver de bare så mange øl, at det er helt vildt.

De 200 øl, jeg har ratet, er knap halvdelen af de i øjeblikket 414 registrerede Mikkeller øl på Ratebeer. Der er altså lang vej endnu

Nå, hvordan er den så den, der blev nr. 200 i rækken?

Mikkeller, Beer Geek Vanilla Shake.
En 13% havre Imperial Stout med masser af kaffe og vanilje.
Som med min favorit Mikkeller, Beer Geek Brunch Weazel, så er der et fantastisk flot skum på en helt sort krop. Skummet er cremet og mørkebrunt.

Skummet holder dog knap så længe som det gjorde førhen på Beer Geek Brunch Weazel, da den blev lavet på Nøgne Ø. Men stadigvæk, se lige…

Duften er for vild vanilje. Kæmpemæssig vanilje aroma med brændte noter af malt, chokolade og kaffe. Stor stor duft.

Men smagen er faktisk endnu større. Igen massiv vanilje smag, espresso, mørk chokolade, brændt karamel, aske og noget Cocio-agtigt bare med mørk chokolade. En intens kage fornemmelse med hint af kanel og vanilje.
Mægtig sødme gør den endnu mere kageagtig.

Utrolig fylde. Ingen tvivl om at vanilla shake hentyder til en milk shake og det er næsten også samme fylde jeg oplever.

Kæmpe densitet både i smag og fylde. Den milde karbonering bidrager bare yderligere til at kroppen fremstår gigantisk.

-og de 13%? Der går længe inden jeg fornemme alkohol overhovedet. Så godt gemt i vanilje, chokolade og sødme, at den overses.

-og hvad med vaniljen? Er det for meget? Tjah, måske? Men det virker for mig.
Det er faktisk mere en dessert end en øl.

Jeg er vild med den her øl og rater den 4,7.

Er der nogen down-side? Det skulle lige være flaskestørrelsen på 33cl. Jeg kunne sagtens have nøjes med 25cl…
…men jeg klarede det altså

Disney Land øl kan jeg høre nogen råbe…!
Italienske Kuaska vil med denne øl have fundet beviset på, at Mikkeller laver Disney Land øl.
-og han har vel ret…! Det er jo overgjort. Det er jo for meget. Det er jo for vildt.
…men det er også vildt sjovt
…og det er også vildt velsmagende.

Tak til Mikkeller for endnu en Disney Land øl.
Besøg i Disney land vil altid give store oplevelser.

Mikkeller Funk(e)* i to fadlagrede versioner.

Den almindelige Funk(e)* – det skal jo udtales noget i stil med Funky Easter – var en påskebryg, som jeg smagte første gang i 2011. Jeg var ikke sådan helt overbevist (Ratebeer 3,5), men det var da en OK, men måske lidt usammenhængende øl.

Siden har jeg smagt Funk(e)*, Sauternes tilsat karamelfudge. Det var en rigtigt lækker, men lidt underlig øl serveret ved Mikkeller og Mielcke & Hurtigkarl arrangementet.

Nu har jeg så Mikkeller Funk(e)* Chardonnay og Mikkeller Funk(e)* Sauternes side om side.

På billedet er det Chardonnay versionen i glasset, men det er nu ikke rigtigt til at se forskel.

De er begge rødbrune og klare med beige, vedvarende skum, der lægger sig på glasset.

Sauternes er bedst i duften. Masser af Brett. Masser af vin, træ og krudtslam. Chardonnay er lidt mere rå, lidt mindre indsmigrende. Chardonnay smager til gengæld bedre. Mere vin, mere træ.

Begge er cremede og højt karboneret. Chardonnay en anelse mere syrlig end Sauternes. Sødmen fra Sauternes balancerer til gengæld sødmen rigtigt godt.

Det er virkeligt klasseøl, men Sauternes vinder med 4,2 på Ratebeer mod 3,9.

Sikke et dejligt par.

En gang imellem skal man også drikke en møgøl for at huske sig selv på, hvorfor man har været interesseret i god øl i mange år.

Tuborg ULTRA grøn på dåse. Købt i Netto. Kedelig dåse faktisk. Den sædvanlige grønne farve nu i en slankere dåse. Angiveligt for at den bedre kan drikkes som et shot på vej til festen.

“Tuborg ULTRA grøn er en kraftfuld øl med en mild smag. Ingen bitterhed, ingen sure miner – bare mere af alt det, der gør livet lidt grønnere.“

Sikke en gang vrøvl. Den er bestemt ikke kraftfuld. Måske alkoholstyrken på 6,5% kan kaldes det? Men kraftfuld smag er der intet af. Nærmere vandet citronsodavandsagtig smag.

Der er absolut heller intet af det, der gør livet grønnere. Lidt humle kunne måske gøre livet grønnere, men det er der så intet af. i stedet for en citrus-agtig sødme.

Det værste er faktisk ikke, at det er en dårlig øl – jeg giver den 1,8 ud af 5,0 på Ratebeer. Det værste er faktisk, at Tuborg (Carlsberg!) tror, at de kan appelere til ungdommen med sådan noget crap bare fordi den er hældt på en slankere flaske.

Jeg gætter på, at den ikke findes på hylderne længere, når sommeren er ovre. Elendig øl.

Sikke en fredag. 10 timer i Ulkløb selskab – nå ja, og så i selskab med 7.000 andre, der er vilde med øl.

Der er lidt crowded hen af aften på sådan en festivals fredag. Men vi mødtes jo kl. 13:00 og havde masser af plads den første lange tid.

Lidt snak – hvor starter vi. Men man starter jo bare fra en ende.

Det Lille Bryggeri blev først. The Dark Side og The Bright Side. Ikke en dårlig start. Lakrids hindbær (hed vist Unikum) – smagte glimrende – lige indtil Michael fik åbnet en tripel røgøl. Hele boden lugtede af røg.

Videre til OnePint, som jo er en importør. Imponerende, hvad de har i køleskabene. Stort set kun flasker.
Widmer Brothers Nelson en dejlig men meget sød IIPA.
Del Borgo 25 Dodici. En Barley wine agtigt Belgian Strong Ale. Dejlig smag.
Thisted Ronkedor. Glimrende porter.

Hvad skal vi nu? Stronzo…? Allerede. Kan vi tåle det?
Man kan lige så godt starte med en 1000 EBC – Cherry Lover. En 16% Imperial Stout. Den sorteste stout, der findes. 1000 EBC er jo den sorteste farve, der kan laves.
Jeg forventer jo en knaldsort stærk imperial stout med kirsebær tilsat. Men da jeg får glasset tilbage med den sorte væske, så vælter det op med nedbrændt fiskekutter, tjære og røg i massevis. Smagen afslører også kirsebær – men samtidig føles det som at tygge grill kul med masser af sukker og sirup på. Kæmpe krop, klistrende sød, blød karbonering. Sikke en rodebutik. Jeg kan ikke undgå at være imponeret, men den smager altså ikke godt.

Jeg prøver lige igen. Stronzo 1000 EBC Morning Wood. Hvad mon det er?
Selvfølgelig lige så sort som den tidligere 1000 EBC. Men fantastisk duft af espresso. Smag som den stærkeste espresso nogensinde med en hel bøtte sukker i. En meget bedre smag end den tidligere. Måske den bedste ved festivalen?
Jeg skal lige tjekke om der er noget om det med de 1000 EBC. Da glasset er tomt – der er kun det sorte, der hænger på væggene tilbage, så fylder jeg glasset med vand. Nu er der igen en næsten sort væske i mit glas. Fire gange skal glasset skylles for at blive rent. Der må være noget om det. Det er en sort øl.

Stronzo Fruit Cake. En helt igennem behagelig, let sur, hindbær frisk øl. Dejlig. Men 10%. Det smager man slet ikke.

En tur forbi Jacobsen for lige at se om der er noget spændende. Og indvendigt i standen står der er lille skilt med Jacobsen, Barrel Aged Single Malt (Brettanomyces). Sikke en dejlig øl. Et eksperiment fra Jacobsen, men den smager altså godt. Rigtigt vinøs. Så ved man jo bare, at den helt sikkert ikke kommer i handlen. Hvad gør de med det gode øl, de laver? Drikker det til deres julefrokost? Det er i hvert fald ikke flaskerne i supermarkedet.

Ugly Duck, Svaneke – fire udmærkede øl der.

Nørrebro Bryghus. Var det muligt at få Little Korkney Ale, Nieport Barrel 2007 eller 2009? Ja, og sikke en øl. Dejlig duft, men den bedst smagende øl på festivalen og i lang tid.
Gnarley Wine Port Barrel var OK. Vanilla & Oak var rigtigt god.

Flying Couch havde en sort IPA – Paint it Black. Dejlig øl.
-og så var det en fornøjelse at stikke en polet frem og spørge i baren: “Må jeg smage din Abemås“. En hvedebaseret øl med masser af banansmag.

Beer Here Red Hops. Virkeligt dejlig Imperial Red Ale.

Amager Bryghus med tre – for mig – nye øl.
Double Black Mash. En kæmpe Imperial Stout med masser af malt.
Showdown in Tourpes. Hvad mon det betyder? Glimrende brett-befængt vin-agtig øl.
Papsø in Black. Serveret af Papsø selv. En dejlig afstemt sort IPA.

Bøgedal, Mitchiti Kaffe. Skuffende fra Bøgedal. Ikke meget duft. Svag kaffedrik. Hmm!

Herslev, Mjølner 2009 Brett. Dejlig barley wine. Brett’en har taget noget af det søde og gjort den endnu mere vinøs. Dejlig øl.

Skovlyst Dobbel Bock. Dagens eneste egentlig fejlbehæftede. Lidt metalsmag. Lidt karklud. Nej tak.

Hornbeer havde deres Chili Viking med. Dejlig stout. Jeg kunne godt tåle mere chili, men helt fint. Derudover nogle svage som f.eks. Down Under.

Masser af dejlige øl.
46 blev det til i alt. Mange af dem mine første prioriteter. Mere fokuseret end normalt. Stort set ingen 3. eller 4. prioriteter. Selvfølgelig også en del øl, som jeg ikke havde planlagt. Det skal jo også til.

Også tid til at tale med en masse andre ølnørder. Og få mødt nogen af dem, der skriver om øl på nettet.

-og så ikke mindst tid til at være sammen med Ulkløbben. Verdens bedste ølklub.
Vi savnede dig, Henrik. Du havde været en forstærkning.

Så blev vi også foreviget af DØE’s kanonfotograf, Ole. Billedet herunder er “lånt” fra DØE.

Tak for turen, drenge

Ud over at følge i formandens fodspor og smage alle de
dejlige øl han har udset sig – det ser godt ud

Så har jeg selv luret noget der måske også er værd at gå
efter. Her kommer listen:

Kølster

KULSVIER

Porter – 7%

Fordi jeg smagte den, for et par år siden, på DØE Festival
og syntes det var en af festivallens bedste

BØGEDAL

NO 340

Mørk øl

Fordi Bøgedal øl, altid er godt

Wintercoat

COCKNEY IMPERIAL STOUT

Imperial Stout – 8,0%

Fordi den lyder fræk

Aarhus Bryggeri

BLACK OAK

Oak aged Imperial Stout – 8%

Mums

Fish & Beer

CELLAR MONK

Abbey Ale – 8,6%

Bliver denne en succes?

Svaneke Bryghus

SVANEKE BALTIC PORTER

Porter – 7,2%

Har smagt så meget andet fra Svaneke – og så en Baltic Porter nu

Søgaards Bryghus

SØGAARD ESPRESSO STOUT

Imperial Stout – 7,0%

Kaffe – uhmmm

BRYGHUSET NO5

CHOKOLADE BOCK

Bock – 8,0%

Chokolade – og så i en Bock??

St. Austell Brewery

PROPER BLACK

Black IPA – 6,0 %

En af mine favorit øl typer Black IPA

Thisted Bryghus, Danmark

RONKEDOR

Overgæret porter/stout – 8,5%

Skal prøves – det kan jo være den kommer til salg, i Rema
1000

JYDSKE BRYGHUSE

BOURBON STOUT

Imperial Stout – 11%

Øl og whiskey – Dejligt

BIE’S BRYGLAB

IMPERIAL PILSNER MED KIRSEBÆR – SHERRY EDITION

Frugtbock – 8,5%

Det lyder squ spændende

BIE’S BRYGLAB

THE BLACK ROOSTER STOUT

Stout – 6,5%

Ren nostalgi. Kommer nok til at drømme mig til Kregme, når
jeg smager denne

BRAUNSTEIN

WHISKY LIQUEUR – CHOKOLADE

Whiskylikør – 22%

Likør med chokolade – Mums filibaba

SKOVLYST

EGETRÆS ROM 2012

Rom – 38%

Rom – en gude drik

PØLSER

2 ristede frankfurter med rødløg, dyppelse og focaccia Hjemmelavet
kartoffelsalat + 15 kr.

Uden mad og drikke

duer helten ikke

Så er festivalguiden til Danske Ølentusiasters Ølfestival 2013 studeret.
Ulkløbben mødes fredag kl. 13:00 og festivallen lukker allerede kl. 23:00, så det er nødvendigt at have en plan;-)
Selvfølgelig holder planen ikke, men det gør heller ikke så meget. Som regel er afvigelserne fra planen enten fordi nogen har noget spændende med, som ikke er i kataloget – eller også er det fordi de rare mennesker i standene forslår noget, som bare må prøves.
MEN – hvis jeg ikke har en plan, så ender jeg med at panikke foran flere af standene og vælge noget jeg har smagt tidligere eller at overse noget, som er rigtigt spændende.

Planen er lavet ved at tjekke samtlige øl og give dem en prioritet fra 1 til 4. Hvor 1 er øl, som SKAL smages og 4 er øl, som kan smages, hvis vi nu falder i snak ved et bryggeri og der ikke er andre øl, der er trækker.
2 og 3 er jo så et sted derimellem. Nå jo, så er der jo alle de øl, som ikke bliver prioriteret, enten fordi jeg har smagt dem før eller fordi de ikke lyder synderligt interessante.

Nogle bryggerier trækker mere end andre, men her lidt af prioriteterne:

Amager Bryghus
Hr. Papsø in Black og Double Black Mash skal smages. En Black APA og en Imperial Stout fra de lokale. Det lyder godt. Sikkert også en ny saison Showdown in Tourpes.

Beer Here
Som sædvanligt masser af interessant fra Beer Here. Farligwine har jeg aldrig fået smagt. En Barley Wine er prioritet 1.
Med lidt ekstra tid, så skal også Abemås og Helmuth Kellerbier prøves. Kellerbier har jeg ikke prøvet så meget af og Abemås er lavet sammen med Flying Couch, der jo har Peter Sonne ved roret. Peter, der underholdt os ved sommerfesten i Kregme i 2011.

Det Lille Bryggeri
Det Lille Bryggeri laver masser af øl og masser af dem er gode. Det er svært at vælge, men jeg satser på fire Imperial Stouts:
Black Elixir, Imperial Stout, The Bright Side og The Dark Side.
Er der mere tid, så nupper jeg lige en Imperial Stout mere, nemlig Dommedagsbryg. Mon ikke Morten ta’r en Double Chocolate Chili Porter?

Herslev
Herslev har en række af deres Mjølner Barley Wines med. Vi har smagt en del af dem til smagning på Ølbaren for nogle år siden. Men der også nogen, som vi ikke smagte den gang.
Mjølner Barley Wine 2009 Brettanomyces lyder spændende.
Men også 2008 og 2010 fadlagret kunne være emner.

Hornbeer
Hornbeer har deres nye chili stout med. Viking Chili Stout. Den skal smages.
Men mon ikke, at det bliver til en hel række andre også?
Amarillo Amore og Down Under er nye IPA’er.

Nørrebro Bryghus
Nørrebro har en Little Korkny Ale Nieport Barrel med. Jeg troede ikke, at der fandtes mere af den. Har tidligere smagt den på Merlot barrel og den var fantastisk.
En ny Imperial Stout Vanilla & Oak skal også prøves. Falder vi i, så er der en ny stout med navnet Molasses. Det lyder da godt:-)

Flying Couch
Flying Couch er spændende og skal besøges. En Black IPA – Paint it Black? Der er sikkert andet, som frister.

Stronzo
Det er årets hovednavn i min bog. De har bare så meget godt med. Jeg har noteret 14 øl med første prioritet. Det kommer nok ikke til at holde, men det kan da være, at jeg bare skal parkeres ved Stronzo standen?
Imperial Stout 1000 EBC findes i fire forskellige udgaver med tilnavnene Cherry Lover, Morning Wood, Vanilla Whisky og Vanilla Wonderland.
Så har Stronzo også to sorte mjød med. Det lyder spændende og alt afhængigt af udfaldet af første smagning skal den anden nok også med.
Dagens første sure bliver måske Fruit Cake?

Syndikatet
Nyt bryggeri sidste år. Første år de er med ved festivallen. Det, jeg har smagt, har været godt. Som minimum skal Agenten smages. Det er en dobbelt IPA.
Måske der også bliver plads til Direktøren og Spionen?

Bøgedal
Bøgedal skal besøges. Det er ikke så vigtigt, hvad jeg smager. Hvad med Michiti Kaffe og en No 336 – Gylden Karamel? Casper er hyggelig at få en snak med.

Hvis vi ellers farer lidt vild, så er der også masser af andet, der interessant. Svaneke har Papsø øl med. Del Borgo…, Boon, Widmer, Midtfyn, Kismeyer…

Nu kigger jeg så på regnearket igen.
Den er helt gal. 23 øl med prioritet 1. 147 øl er prioriteret i alt.
Jeg plejer at nå 42 øl på Ølfestivallen, så det går nok som det plejer, at jeg rammer ca. halvdelen af mine 1. prioriteter. Men det er helt sikkert, at jeg kommer til at smage en masse god øl.
-og så er Ulkløbben jo på tur:-) Det er jo aldrig kedeligt.
Skål drenge. Vi ses. Med eller uden plan.

Papsø havde indkaldt til 25.000 ratings party.
25.000 er trods alt en sjat. Hvordan man når så mange har jeg ingen ide om. Dedikation skal der til, men sikkert også en masse gode kontakter, ønske om at dele øl og oplevelser til andre og så ikke mindst en målrettet prioritering af finanserne…
…eller hvad ved jeg? Det er i hvert fald imponerende.

Stort tillykke til Papsø, der valgte at fejre dagen på Fermentoren med ikke mindre end 10 (måske 11?) øl, hvor Papsø indgår i navnet. 10 øl fra forskellige bryggerier.

Marianne og jeg drog til Halmtorvet for at sige tillykke til Papsø og for at drikke et par øl.

Det blev til nogle hyggelige timer, hvor vi fik snakket med andre øltosser – ikke mindst Sonni, der lige dukkede op til en enkelt.

Det blev også til en del nye ratings:

Cigar City Papsø’s Passion Fruit Porter var først. Altid store forventninger til Cigar City, men den her er altså lidt underlig. Mere frugt end ristede toner. Det er en fin øl, men ikke oppe og ringe, som jeg håber med Cigar City.

Flying Couch Papsø Belgian Boner er den Marianne starter med. En sød belgisk Quadrupel med de sædvanlige tørrede frugter, kandis og andet godt, men også et skud humle mere end sædvanligt. Udmærket øl, men lidt for sød.

Ugly Duck Papsø In The Tropics er en fantastisk IPA. Virkeligt frugtagtig. Vist ikke tilsat frugt, men den New Zealandske humle gør hele frugtarbejdet uden at blive for meget. Dejlig cremet. Kunne måske bruge lidt mere bitterhed for at gøre den friskere. Men sikke dejlig øl. Den drikker jeg gerne igen.

Hornbeer Papsø Hvid Hvede er den Marianne fortsætter med. Det er en underlig en. Grumset og lidt rå. Dufter af vanillie og dej. Smager mælket og af hvedeøl, men ikke helt frisk i smagen. Nej tak.

Stronzo Mr. Papsø’s Sticky Rye – Smoked Juniper Wood er lækker. En Imperial Stout, der er lavet på 30% rug og lagret på enebærtræ. Fantastisk cremet. Rigtigt sød, med masser af rugnoter som i rugbrød, men også masser af imperial stout noter som ristet kaffe og lidt røg. Hold da op.

Det Lille Bryggeri Papsø Goes Pommie er kun på flaske. To glas og så dukker Sonni op og må hente et ekstra. En dejlig barley wine. Marianne er også vild med den. Masser af sødme, karamel, tørret frugt og næsten ingen bitterhed.

Ølsnedkeren Au Revoir Critique, Bienvenue Papsø er sidste inden hjemtur. En sjov fætter. En saison, der er lagret på vinfad. Godt med brett og lidt rødvins surhed. Dejlig Øl.

Hold da op…
…Rigtigt mange – rigtigt gode øl – på kort tid. Rigtigt hyggeligt i en stopfuld Fermentoren.
Tror, at Papsø nød aftenen? Vi gjorde i hvert fald

Så rundede jeg 100 ratings af Barley Wine.

Barley Wine er en af mine yndlingstyper. Ikke noget jeg deler med forfærdeligt mange andre, men til den rigtige tid er en mørk og meget sød øl altså det rigtige. Ikke noget man skal drikke flere flasker af i træk, men dejlig til en stille nydelse.

Den Barley Wine, der blev nr. 100 var Founders Bolt Cutter indtaget på Mikkeller i dejligt selskab af Ulkløbben.

Det er en klar rødbrun øl med næsten hvidt skum, der klistrer til glasset og holder længe.

Duften er præcis som den skal være med brød, karamel, tørret frut, nødder og brun sukker. Smagen er den samme, dog er der en del alklohol i smagen, som jeg ikke helt opfatter i duften.

Meget meget sød, med en stor fylde og mellem karbonering.

Det er en rigtigt god Barley Wine.

Ikke den bedste jeg har smagt, men absolut i topfeltet.

Hvad ligger så i top?

I toppen ligger som nr. 1 Avery Hog Heaven og som nr. 2 Three Floyds Behemoth. Den første havde Marianne taget med hjem fra New York, den anden fragtede jeg til Barcelona for at drikke den der med Morten.

Begge er utroligt humlede og på grænsen til at være dobbelt IPA’er. Begge er fantastiske og blandt de bedste jeg har smagt.

Findes der så dårlige Barley Wines? Yep, det gør der bestemt. Temmeligt overrasket finder jeg, at den Barley Wine, jeg har ratet lavest, er fra Brewdog. Brewdog har lavet nogle smuttere, men at ligge sidst havde jeg ikke regnet med.

Brewdog Abstrakt AB:11. Det er en Barley Wine med ingefær, sorte hindbær og chili. NO WAY, at det er en Barley Wine…! Forfærdelig ingefær drik. Et eksperiment, der er gået galt.

Men heldigvis er det få dårlige barley wines, jeg er stødt på, så jeg bliver ved med at opsøge dem

Fredag d. 17. maj. Norges nationaldag, men også dagen, hvor vi skal smage Framboos.

Framboos er iflg. Ratebeer den bedste frugt-lambic i verden. Den er samme sted rangeret som nr. 13 i verden for alle øltyper – over kæmpeøl som f.eks. Cigar City Hunahpu(nr. 14).

Iflg. Ken Weaver, Hoppress er det, den mest eftersøgte øl i verden.

Hvad koster så sådan en sag? Ca. 200 kr. Det er hvad den er solgt til ved de to lejligheder, den har været til salg i de sidste to år; nemlig ved Sour & Bitter i København. Leder man på nettet, vil man finde priser, der ligger på 500 – 2000 $. Ja, dollars.

Den flaske vi skal smage er også fra Sour & Bitter. Det er Mikael fra Ølbutikken, der har skaffet den til os. Det er årgang 2011 -og så er det en gave. Tak Mikael.

Framboos bliver fremstillet af 3 Fonteinen, der er et belgisk Lambic tilsat latterlige mængder af hindbær.

Vi mødes I Ølbutikken kl. 17:00 og hilser på Mikael og personalet. Der er ingen grund til at udskyde det. Hvor er flasken? Gad vide hvordan den smager? Det er næsten svært at undgå at blive skuffet med de høje forventninger, der er.
Glassene stilles klar.

Flasken åbnes i tilpas tempo. Det skal ikke gå stærkt.

Ikke rigtigt nogen lyd, da korken ryger af. Er den OK? Men så kommer duften. Der er ingen tvivl. Rummet fyldes af hindbærduft allerede inden den er skænket. Det er vildt. Hvordan mon den ser ud? Hæld nu op for f…

Den er rød. Sådan en uklar, nærmest mudret rød. Godt falmet rød med et flot lyserødt skum, der holder sig.

Vi griber et glas og der også et glas til Ølbutikken. Næsen i glasset og det er fantastisk. Masser af bær. Masser hindbær vælter op af glasset. Ikke sådan en skarp frisk hindbær ting, men nærmere som overmodne hindbær, der ligger på jorden. Bær, mælkesurhed, hø, brett og jord. Duften faktisk bedre end smagen. Smagen bliver meget laktisk – hen mod en hindbær yoghurt. Stadig masser af frugt, men knap så meget brett.
Sur, det er den. Ikke den vildeste sure, men den er pænt til den sure side. God fylde og karbonering.

Det er en fantastisk øl. Efter min mening er den ikke helt på højde med den Cantillon Blåbær, som Morten og jeg drak for ikke så længe siden.

Tusind tak, Mikael for at dele sådan øl. En stor oplevelse.

Vi skal lige have et par øl mere i Ølbutikke inden vi går videre, ik’?

Så ramte jeg 200 Imperial Stouts på Ratebeer.
Jeg er stolt over, at det stadig er Imperial Stouts, jeg har ratet flest af. Jeg er stadig ikke faldet i hullet med de mange pale lagers o.ligh.

-og så alligevel. det vil sige, at det kun er ca. hver tiende øl, jeg drikker, som er en Imperial Stout. Det kunne faktisk sagtens være mere, for de smager ofte rasende godt. Det er bare svært at få fat på nye af slagsen.

Nå, men #200 var jo passende en af de gode:

To Øl/Omnipollo Brewmance.

To Øl er danske fantombryggere. De er “Friends” i Mikkeller & Friends. De er tidligere elever til Mikkel fra Mikkeller.
Nu står de på egne ben og har gjort det kommercielt i lidt over to år. I den periode har jeg smagt 24 øl fra dem og de har alle været gode (eller fantastisk gode).

Omnipollo er et svensk fantombryggeri, som indtil nu kun har udgivet 12 øl. Jeg har smagt fem af dem og de har igen været gode.

Hvordan går det så, når To Øl/Omnipollo får sammen om at lave en øl?

Det første, man kan gætte på, er at øllen får et langt navn. Dansk rekord er vel sikkert

To Øl Sjø Tæhm Speciel Fejø Limited Don’t You Be Messing With The Mikkeller Bar Tender Crew Or They Will Fuck You Up! Dobbelt Vintage Ekstra Extra Barrel Aged Edition Cassis x 2

Dejlig sur solbær lambic vi smagte på Mikkeller bar – for to år siden – den gang, hvor jeg stadig blev lovet tæv, når jeg fandt noget surt.

Nåh, tilbage til #200. Langt navn? Ja, da:

To Øl/Omnipollo Brewmance Imperial Bourbon Barrel Aged Wild Honey Stout.

En Imperial Stout på 11,2% brygget med en af verdens dyreste honninger fremstillet i Sverige.

Helt sort med masser af cremet lys brun skum.

Aromaen er desværre temmeligt svag. Sød malt, vanillie og alkohol.

Smagen er meget bedre. Masser af sød malt. Søde ristede toner, kaffe, bourbon, vanillie, honning. Ikke udpræget alkoholisk. Masser af fylde og blød karbonering.

Sikke en dejlig øl. Ikke vild, som navnet ellers kunne antyde, men bare en rigtigt lækker stor Imperial Stout. Perfekt til at fejre rating #200. Hvem skaffer mig en Hunahpuh til #300?

Copenhagen Beer Celebration 2013.
Det er endelig dagen, haster fra job. Ankommer kl. 15:25 og køen er rimelig og tager kun 10 minutter, 10 minutter hvor jeg småsludrer med en dansker om det kommende møde med Øl Himmelen, en Nordmand som står foran mig, gør opmærksom på at han var før mig i køen, så jeg ikke springer over ham. Jeg fortæller ham i en venlig og smågrinende tone at han ikke skal være nervøs for jeg springer over, hvis jeg ønskede det var jeg gået forbi ham. Med min Ulkløbst-shirt er jeg udødelig og klar på Alt. Nordmanden og Danskeren, anerkender den flotte t-shirt, dagen er allerede et hit. Så er det endelig blevet min tur, jeg får det anerkendende blik og bliver ønsket Velkommen og får mit Gule Armbånd. Får et lækkert glas, som i år er pænere og mere elegant. det er højere, med en stilk på mere end fem cm. sidste år var det nærmest tøndeformet , i år er det mere lige, nærmest som diamantslibning, det er finere mere elegant og er vel en anelse mere ØlSnobagtig mere Geekagtig på den Fede måde. Logoet er også ændret, ræven Mikkeller havde sidste år en flaske i munden, i år er den blevet mere fræk, kommet tættere på Storbyen og har nappet en arm, fingrene er blevet låst i en position hvor F… Fingeren naturligvis stritter, der er også kommet dato og årstal på. Det er et klart federe logo med Mikkeller den frække ræv som måske har bidt en fra Ledelsen af De Danske ØlEntusiaster og flået hånden af. Fakta er at denne Messe, er med klart bedre Øl, fra det dybeste sted af ØlKælderen, hvor kun de bedste bliver lagt og kommer frem til de store anledninger. Denne messe er for ØlSnobben, kenderen, hvorimod den anden ØlSmagning ( Copenhagen Beer Festival )er for den mere jævne ØlDrikker, et sted hvor Øllet lægger i køleskabet, Øl som ligger i starten af Skuret eller Kælderen, her behøver du ikke lede eller dykke langt. Fakta er også, at der er en prismæssigt kæmpe forskel, her er det øl som F.eks Cigar City Hunahpu’s Imperial Stout, rated 100 på RateBeer, pris i Dk 200kr og Willemoes Porter til en 20kr . Begge er i øvrigt Gode Øl, men der er KlasseForskel på Smagen. Personligt kan jeg lide begge, men jeg ville aldrig drikke en Hunahpu’s til frikadeller på en mandag aften, derimod kunne jeg godt drikke en Willemoes Porter.
Denne ØlEvent( CBC ) er en sand Celebration, Fest for alle i Branchen, Bryggeren, Fagmanden og ikke mindst den bevidste ØlSnob som jævnligt bruger over 70kr for en Øl. På Denne messe er der VerdensKlasse Øl, Øl som du ikke kan købe i Dk, Øl som kun er lavet til denne event og det er også en mulighed for at smage nogen af de Dyre Drenges Mesterværker.
Jeg går tre runde for at finde Ulkløbbens medlemmer, her irritere det mig at CBC ikke har sat Skilte op over bordene med Bryggerierne, men da jeg finder de andre Gutter hos Cigar City Brewing, kan jeg se fordelen, vi har nu siddepladser og adgang til WeltKlasseBeer, vi smager alt hvad de har med fra cheers, deres Øl som kun uddeles til venner normalt og ikke kan købes til TopHøjdepunktet Hunahpu’s Imperial Stout Vintage årgang 2011, 2012 & 2013. Skægt at smage hvordan 2013 stadig har lidt toner af Syrlighed som grape, til 2011 som er fuldstændig blød som silke, eller NonneInderlår, det ypperste af BryggeKunst en smag som gør mig momentvis lykkelig ude af stand til at tænke på andet en dette Moment. Smagte sidste år på CBC 2012 en anden SuperØl fra Cigar Marshal Zhukov. Syntes nu 2011 Hunahpu’s var bedre.
Seneftermiddagen driver derud af, jeg smager mange Fantastiske Øl, bl.a en dobbelt Imperial Stout på Fad fra Amager Bryghus som hedder double Black Mash den smager rigtig godt, prøver den både helt kold og efter at have varmet den med hænderne. Øllet smager bedre koldt, men endnu en SuperØl fra Amager. Smager også deres nye Lambic frugticus lambicus rasberry en god Sur Øl. Mikkeller, Smager Big George på cognac fade en glimrende Imperial Stout.
Fra Anchorage Brewing co. En fadlagret Barley Wine kaldet A deal with the Devil på 17,3 % smagte rigtig godt, men var for kold fra Fadet.
Fra Hoppin Frog smagte jeg Barrel Aged B.o.r.i.s. The Crusher, smager bare Fantastisk fik den også naturel det er god Øl.
Smagte også en Øl fra den “Gamle” Fanø Brygmester Ryan, han var ved et Engelsk Craft Bryggeri, en chili Vanilla øl, der var Mega Chilli smag, var lammet i SmagsLøgne indtil en Syrlig Øl fik renset op.
Smagte flere, men da jeg var noget påvirket er det ikke flere i Hukommelsen.
Super Fed ØlEvent.
Forbedringsforslag:
Plan over Bryggerierne, Skilte ved Bordene og ikke mindst en Hvid Dug på Bordene.
Super Ide med to Sessions næste gang 🙂
Savnede The Hammers & Bæhr.
Tak for en Fantastisk Oplevelse i Ulkløbbens Regi.

Copenhagen Beer Celebration – Yellow Session – fredag d. 3 maj 2013

Endelig oprandt dagen som vi alle havde glædet os til. Deværre var vi kun fire standhaftige fra Ulkløbben der kunne møde op da Morten og Jesper var udsendt til Rom og Michael bare besluttede ikke at komme. Men med Sonni, Erik, Ole og og Poletkongen stillede vi trods alt et stærkt team. Vi mødtes med Michael Isbjerg fra Norge og fik afsat Michaels billet. Det havde iøvrigt ikke været et problem at afsætte den da der var MASSER af interesserede købere ved indgangen.

Solen skinnede og meget praktisk belsuttede arrangørerne at lade os registrere og få vores glas og armbånd før kl. 1500 så trykket kl. 1500 blev mindre. Vi blev dog ikke lukket ind før 1500 sharp til selve ølhimlen. Vi registrerede straks at, groft anslået, 80-90 pct af deltagererne var udlændninge. Jeg talte personligt med Svenskere, Nordmænd, Finnere, Englænderne, Italiernere, Hollændere, Amerikanerere og New Zealændere og rent faktisk ikke med andre danskere ud over bryggerne og “personalet”.

Ole var lidt forsinket så kl. 1500 sendte vi stormtropperne ind. Planen var at finde “Cigar City” og sikre os deres bedste øl “med det vunds”. Men de var skide svære at finde. Ligesom sidste år var CBC kendetegnet ved et totalt manglende “skiltnings-koncept” hvad jeg senere forstod rent faktisk er en del af konceptet ! Sonni blev sendt mod garderoben, Erik mpd Nord Og Poletkongen mod syd. Vi kunne ikke finde Cigar, men Poletkongen så pludseligt “Three Floyds” og måtte lige starte blidt op med en Dark Lord (15 % Imperial Stout) og en helt fantastisk Tiberian Inquistor (9,5% Fadlagret Belgian Strong Ale). Så var man da igang ! Konceptet uden poletter er ødelæggende for mit navn og rennome, men derudover et fantastisk (og farligt) koncept.

Med blodtrykket sænket og fredagspulsen på “normal” kunne jeg nu langsom prøve at finde Sonni og Erik, men kom desværre lige forbi “To øl” på vejen. De havde sgu gang i noget mærkeligt “hejs” her på den “Gule session”. “Fuck the beer – lets party” konceptet gik ud på at man ikke kunne smage deres øl – alene. De havde i dagens anledning kombineret cocktails med deres øl som grundindgridienser. Derfor måtte jeg stirrer langs efter “Sort mælk” og “Betelgeuze” da de nægtede at servere det selvom flaskerne stod på disken. Bestilte så en CT baseret på “Mesteren fra Tyskland”. Den “sorte gudemælk” havde de besluttet at mikse med Vodka fra Mikkeller, ahornsirup og flødeskum – topppet med knust øko chokolade. Well – må indrømme at de smagte helt fantastisk – og ville ha’ været en gudedessert eller afslutningsøl som afslutning på dagen, men det var sgu lidt mærkeligt at opleve dette på CBC. Disney-bryggere der snadre deres egen øl med sprut, bieskrementer og mejeriprodukter. Men de to unge fyre har nok fået langt “løbepas” fra Onkel Mikkel. Volumen på den mix de serverede er ukendt, men havde da allerede fået en del oktan i blodet, hvorfor jeg besluttede lige at slappe lidt af med en Paradox Grain (15 % Imperial stout) fra vores skotske venner Brewdog.

Pludselig finder jeg Erik og Sonni. De har fundet et strategisk fantastik placeret bord lige op ad “Cigar City’s” stand. Så kunne vi bare sidde og være “klar til det hele”. Alt det øl de ville servere under denne session stod klar på gulvet i flasker. Ingen køleskabe som sidste år og ikke så meget “pis” idet hele taget. Chefbryggeren Wayne (en lille Quasimodo mexicaner – på den gode måde) stod i standen sammen med en dedikeret kollega som jeg har glemt navnet på. Wayne var lidt mærkelig men faktisk utrolig stolt over at vi kendte hans øl og satte pris på den. Da vi fortalte at noget af hans øl koster 45 USD i København troede han simpelthen ikke på det.

Konceptet for “Yellow session” hos Cigar var at man startede i en ende og arbejdede sig gennem lageret for at slutte af med deres Hunaphu’s Imperial Stout 2011, 2012 og 2013 i den rækkefølge. Så vidste vi ligesom hvor vi stod og besluttede at bevare bordet som vores base og smage alt deres øl og ind i mellem sende “dispatcher” ud efter øl fra de andre bryggerier.

Telefonen ringer…. Ole er dukket op og jeg skal lige ud og afleverer billetten til ham. Føler mig allerede lettere påvirket og bliver chokeret da jeg på vej ud til Ole konstaterer at klokken kun er 1530 og at jeg allerede har oplevet (og drukket) en hel del på de første 30 min. Rolig nu Polet – tempoet ned !

Med fuld trup kan vi nu koncentrerer os om at drikke øl – påsætte tattoos og klistre tattos op her og der samt lægge diverese slagplaner. Sonni konstatere at der ikke er så meget surt på denne session, men det lykkedes da for ham at få hentet lidt lyserødt “Karamelfjerner” til os andre. Ok noget at det var sgu da meget godt – Sonni lav lige et lille indlæg om din mening om det da du jo er mere ekspert end jeg på det sure område.

På det her tidspunkt er jeg ikke sikker på at vi er skidepopulære hos Cigar ! – Vi sidder klar med glassene hver gang der åbnes en flaske. Jeg tror faktisk at deres stand er klart den mest besøgte. Der står en kødrand af mennesker foran standen, men vi sidder ved siden af – faktisk inden “I” standen hvilket gør at vi ihvertfald mindst får to serveringer af hver øl – til sammenligning med de fleste andre festivaldeltagere foran standen der vel får max to prøver ialt. Cigar har jo valgt ialt at have ca. 15 forskellige øl med – så vores placering er gudeagtig !! – og selvom de måske blev lidt trætte af os – sørgede de ved hver ny øl hver gang at sikre sig at vi fik først (American Service gen’s never fail). (se foto vores fire glas er bare “SÅ KLAR” – bemærk tattoo på bord og på arm)

Det hjalp nok også lidt at Mikkel BB hilste pænt på os og svarede på fornærmende spørgsmål om hvorfor Evil Twin havde trukket sig fra CBC.

At komme ind på alle de øl jeg smagte vil kræve at jeg ikke havde smagt så mange øl ! For jeg kan sgu ikke huske det og har ikke vores Formands stamina, ryggrad og ølviden til at “grifle” ned mellem hver øl – sådan er det bare. Men jeg vil da nævne et par stykker her som udover de førnævnte var en stor oplevelse.

Nielsborium (10 % Imperial Stout)

..som er lavet i samarbejde mellem Cigar og Mikkeller er en blend af “Dirac” og “Bohr Imperial sweet stout with raisins” som har ligget på Rom fade i minimum 14 måneder ifølge Wayne. Skulle jeg rate en øl efter vores system bliver det en klar og ren 11’er. For fanden den var lækker og jeg fik da også raget en hvart flaske til mig som jeg kunne sidde og nyde. De serverede selvfølgelig også basisøllene til denne blend hver for sig.

Huanpu’s (11 % Imperial Stout)

..blev serveret i 2011, 2012 og 2013 udgaven i den rækkefølge. Havde på forhånd forstillet mig at de skulle serveres i modsat rækkefølge, men det skulle de altså bare ikke (quote Wayne). Nu forstår jeg hvorfor Formand Jesper ville have os til at købe noget af dette gudedrik. Den ene var bedre end den anden og ja rent faktisk var 2013 lige den tand mere perfekt end 2011 og 2012. Den var et rent 11-tal på skalaen og de andre 2 ren 10.

Da vi senere tog til “Mikkellers og Friends” i Stefansgade for at købe ind fik var aftenens største skuffelse (og en af de få). “Man kunne da ikke købe øl fra festivalen hos dem” – det var en stor misforståelse – WHAT ?????? Hvad gik egentligt galt der ????.

Vil også lige nævne Humidor (uden røgmalt da ejereren af Cigar City hader røgsmag i øl !!! – een af de mere overraskende “bonus infos” for aftenen). Den var fantastisk ligesom “El Murcielago (9,5 % Tequila fadlagret Double cream ale) – Ahhhhhhh (10 !) samt deres special øl “Cheers” 10 % high gravity fadlagret Barley wine) der er en øl som ikke sælges kommercielt men kun serveres til venner af bryggeriet. Også højt på skalaen.

Fra andre bryggere var, udover de før nævnte, mine største oplevelser:

Bumaye /8 Wired Brewing (17% fadlageret Imperial Stout)

Måtte smage den tre gange i løbet af dagen ! Fantastisk, blød rund og lækker. Flinke fyre i standen halvt NZ/halvt Dansk. 10 på skalaen.

Double Black Mash / Amager Bryghus (12 % Imperial stout)

Ren 10’er – de kan mbare det der og så er han sgu da meget rar ham der Papsø !

George Bourbon/Calvados/Bourbon Barrels / Mikkeller (alle tre 12,12 % (ahh Bullshit !) Fadlageret Imperial Stout

Rene 10,ere undtagen Cognac som er en 11’er !

Derudover smagte jeg en masse gode og mindre gode øl fra Lervik. Stillwater, De Molen, Firestone Walker, Japan, Kina og og og……

Det her er bare “FESTIVALEN” – jeg overvejer seriøst at købe billet til mere end en session næste år. Man kan simpelthen ikke nå alt det man gerne vil nå på 5 timer. Husk på at vi ikke gav os tid til spise udover det vi fik krejlet os til fra sidemændende på vores bord. Det skal dog siges at det så ud til at være rigtigt lækkert mad man kunne købe – Luksus hotdogs, Risotto og, og – kan ikke huske mere (-:,

Den bedste Øl-event ever – Michael, Morten og Jesper – vi savnede jer og det havde om muligt været en endnu større oplevelse hvis I også havde været der !

Poletkongen uden poletter

Henrik

PS – nedenfor: billede af Erik og Sonnie der har scoret !

I 2010 blev Ma Che Siete Venuti a Fa kåret til verdens bedste ølbar på Ratebeer. Siden har jeg besøgt den nogle gange og det er en fantastisk bar. Det er helt sikkert ikke verdens bedste iflg. min mening, men stadig en fantastisk bar. Det skyldes jo ikke mindst, at Manuele ofte står bag Baren og skænker (gratis) øl:-)

Nu er der en ny nummer 1 på Ratebeers liste. Det er jo først ved årets afslutning, at man kårer verdens bedste, men at ligge nr. 1 på den liste i april måned er vel også værd at nævne. Specielt når baren er dansk og (næste) lige åbnet.

Mikkeller & Friends hedder baren og ligger i Stefansgade på Nørrebro.

Marianne og jeg var der fredag eftermiddag for første gang. Selvfølgelig havde jeg tjekket tap listen inden. 40 haner. Det er altså svært at overskue. To barer indenfor. Tavlen på bagvæggen, der fortæller, hvad der er på de 40 haner, er fordelt over de to barer, så man ikke se alle beskrivelser på en gang. Man skal altså lige stikke hovedet rundt om hjørnet for at få hele historien med.

Da vi var der, var der mest rester fra en Engelsk invasion. Brodies og The Kernel. Ikke dårligt. De fyldte mange af hanerne, men selvfølgelig var der også masser af Mikkellers eget og også noget To Øl, som jo er “Friends”

Hen til baren og stå i “kø”. Der er mange mennesker og jeg ender med at få sidst selv om jeg er en af de første. Jeg startede med en Mikkeller Nørrebro Spontanale og Marianne lagde ud med en Mikkeller Nørrebro Wit. Egentligt lidt misvisende navne eftersom indholdet i glasset er præcist det samme, som serveres under navnene Mikkeller Vesterbro Spontanale og Mikkeller Vesterbro Wit.

Det er irriterende, at der skal den slags forvirring til. Det kunne godt være gjort anderledes.

Nå, begge øl er jo glimrende øl.

Jeg bestiller endnu en Nørre/Vesterbro Wit til Marianne og en To Øl Mine is Bigger Than Yours til mig selv. Det holder bare ingen vegne – for den dejligt søde og humlede barley wine, som jeg troede, at jeg skulle – stå – og nyde. Den nupper Marianne halvdelen af. Den er altså også god. To Øl laver bare dejlig øl.

Det er altså bare en stor…øl den der.

Jeg må altså i baren igen efter en sidste øl. The Kernel Imperial Brown Stout 1856. Jeg spørger Bartenderen, hvorfor den hedder “Brown”, når det nu er en 10% Stout, der er kulsort – og jeg får en god forklaring. De har forstand på det og det er også en glimrende øl.

Hvordan er der så ellers på verdens bedste ølbar? Flot lyst lokale, selv om det er i kælderen. Hipt indrettet. Kæmpestort. Desværre alt for få stole. Der kunne sagtens stå mange flere stole langs væggene.

På CBC fik vi et hint om Mikkellers fokus på toiletforhold. Her er herretoilettet indrettet så der er en tissekumme og et toilet, men sådan at hvis der står en og tisser i kummen, så kan man ikke komme ind på toilettet!

Små skønhedsfejl. Er det verdens bedste? Sikkert. Har jo ikke været på så mange. Den er i hvert fald bedre end Mikkeller Bar i Victoriagade, der jo ellers er fantastisk. Hvis den er verdens bedste er det i hvert fald fortjent. Der er virkeligt lagt kræfter i at indrette en flot bar og tap listen er vist svær at slå.

-og så har jeg slet ikke skrevet om bottle shop afdelingen. Det må blive en anden gang.

Årh, jeg må tilbage snart. Tak for turen, Marianne:-)

Til smagning hos Papsø mandag. Papsø har spurgt på forhånd. Skal vi åbne en Brewmeister Armaggedon? En øl på 65% og dermed verdens stærkeste øl. Den slår jo så både Brewdog og Schorschbräu med sikker margin.

Der har dog været en del debat om, hvorvidt den virkeligt er 65%.

Nå, helt galt kan det vel ikke gå. Flasken åbnes og går rundt.

Det er en næste klar ravfarvet væske. Men ikke sådan er en klar flot skinnende en. Nej en mærkeligt sløret, nærmest dovent udseende farve. Ingen glans. Skum? Ingenting.

Duften er smør. Masser af smør, så godt med alkohol og en hel del lort. Ja, sådan en stald-ting.

Men hvis man troede, at den lugtede grimt, så slår smagen mig som direkte frastødende. Ekstremt bitter, men ikke sådan en lækker humlebitter smag. Snarere sådan en billig humletabs bare ganget op mange gange plus billig bitter sprut. Så er der igen masser af stald, noget metal-agtigt og noget mineralsk. Det hele bundet sammen af noget karamel fra malt og så igen masser af smør.

Kroppen er pænt fyldig og helt uden brus. Der er en alkohol-prikken på tungen..

Armaggedon er lige som de andre stærke øl i denne kategori fremstillet ved frysedestillation. Dvs. man fryser drikken og over flere omgange fjerner den dannede is (som jo hovedsageligt er vand) og dermed opnår en højere alkoholprocent i den tilbageværende væske.

Der sker altså det, at alkoholen koncentreres. MEN det samme gør sig jo gældende for alle duft- og smagselementer.

Smørduften er jo en typisk bryggerfejl. Den stammer fra diacetyl, som ikke har fået lov til at dampe af. I nogle øl kan denne fejl gemmes bag andre smagsnuancer, men her er den jo doblet op mange gange. Det er det samme med den bitre smag, som sikkert har været lidt humlebitterhed, men den er nu gjort helt ekstrem og ubehagelig. De mineralske noter er sikkert det samme.

Der er formentlig tale om, at Brewmeister har taget en møgøl, der er dårligt brygget og så mangedoblet smag og duft (og alkohol).

Det er helt til grin at sende sådan en øl på markedet.

Men hvad så med alkoholprocenten. I det mindste bliver man vel godt fuld af den?
Det er jo dødsvært at smage sig til en alkoholprocent. Dem der smagte Struise Messy på CBC kan måske huske, at dens 39% var ekstremt godt gemt.

Det samme kan man sige om Armageddon. De 65% er godt gemt. Der er ingen tvivl om at den er stærk, men der er ingen fornemmelse af, at den skulle være stærkere end f.eks. whiskey. Faktisk føles den slet ikke i nærheden af whiskey. Yespr prøver at sætte ild til lidt af væsken på en teske, men det lykkes ikke. Nogen gætter på, at den er under 20% alkohol. Jeg har ingen anelse, men jeg er overbevist om, at de 65% er fup.

Man kan også sige, at det er underligt, at et nyt bryggeri, der dybest set kun har udgivet en øl, skulle være i stand til at fremstille en 65% øl.

Det er i hvert fald ikke lykkedes for dem. De har fremstillet en frygtelig væske og sikkert lavet gode penge på det. Men fup det er det.

I klubben har vi smagt en del af de stærke. Og selv om man kan diskutere, hvor gode de har været og hvor meget øl de har smagt af, så har de alligevel været mange gange bedre end misfostret Armageddon. Det sætter egentlig specielt Brewdogs stærke øl i perspektiv, at de faktisk efter min mening skabte nogle rimeligt velsmagende drikke.

Nå, en oplevelse var det jo. Desværre en af de dårlige…

Så rundede jeg 1000 danske øl. Det er jo også en slags. Der er sikkert en del danskere, der ikke ved, at der overhovedet findes 1000 forskellige danske øl.

Jeg tager lige et tilbageblik på 1000 danske øl. Bare rolig, jeg skal nok lade være med at nævne dem alle.

Bedste danske øl

Definitivt Mikkeller George Barrel Aged (Cognac Edition). Drukket sidste uge med Erik på Mikkeller bar.

Næstbedste er Mikkeller Beer Geek Brunch Weazel. Stadig en yndlingsøl.

Hvilket bryggeri har flest øl i min top 10?

Det er suverænt Mikkeller med 8 ud af de 10 og med de første seks pladser.

Hvilken øl har været dårligst?

Braunstein Porter. Erik serverede den til et Ulkløb arrangement. Den har nok været syg. Den smagte i hvert fald sygt dårligt. Bwadr. Karklud. Er egentlig stadig på udkig efter den for at få en mere retfærdig bedømmelse.

Næstdårligst var Jefferson Bruin Brown Ale. Ole serverede den til et Ulkløb arrangement. Bwadr. Sur og uren.

Hvad var den første?

Den 3. marts 2009 ratede jeg min 3. øl og den første danske, jeg ratede. En glimrende øl; Hornbeer Caribbean Rum Stout.

Hvilken øl fik så “æren” af at blive #1000?

Ville jo gerne finde en god øl til at “fejre” med. Amager Bryghus Sinners Series Envy.

En glimrende IPA. Morten og jeg smagte den på releasedagen på bryggeriet og vi købte et par flasker med hjem. Drak en samme aften og ratede den til 4,0 ud af 5. Glimrende karakter.

Glimrende øl.

Selv om det ikke er den bedste af de 1000, så er Amager alligevel et af mine absolut yndlings bryggerier. De laver næsten altid god øl. Mere tilgængeligt end Mikkellers og lettere drikkeligt. Og så er det ikke mindst mere tilgængeligt for mig her på Lorteøen.

Hvad bliver så det næste?

Kig på kortet. Det fortæller, hvordan mine ratings fordeler sig på lande. Masser af “uopdaget” land. Det er tydeligt, at det er USA og Danmark, jeg jagter.

USA nærmer sig 500. Det er jo også en slags jubilæum, ik’?

GEORGE! En af del helt store i bokseverdenen – George Forman. Glimrende ide af Mikkeller at opkalde en Imperial Stout efter en af store champs. George – altså bokseren er måske mest kendt for at være taberen i Rumble in the jungle, hvor han fik tæv af Muhammed Ali.
Men ellers havde han jo en gloværdig – og meget meget lang karriere.

George – altså den “normale” øl – er også en af de store og med snart tre år på bagen, er det vel allerede en klassiker.

På Mikkeller Bar fandt Erik og jeg Mikkeller George Barrel Aged (Cognac version) på kortet. Den skulle da prøves – og sikke en tur. Den er for vild.

Kulsort, med masser af brunt skum, der holder pænt længe og se, hvordan det hænger på glasset. Duften er alkohol, ristet malt sød chokolade. Ikke den mest eksplosive duft, men fantastisk lækker chokolade. Det søde kan være cógnac.

Smagen er heftig malt – molasse – ristet stuff, sød chokolade, alkohol og cognac. Nøj, hvor er det lækkert.

Kæmpekrop. Blød karbonering. Den er svær at stille fra sig er den og selv om det var en gå-hjem-øl, så må vi lige have en til.

Rating 4,9 ud af 5. Kun en lidt for heftig alkohol i aromaen gør, at den ikke er den perfekte øl.

Jeg har smagt fire versioner af George og det her er altså den bedste. Selv om det egentlig var en gå-hjem-øl, så måtte Erik og jeg lige have en ekstra gå-hjem-øl. To runder med George er bestemt ikke for meget.

Jeg har heldigvis en flaske Georgen Cognac hjemme. Eneste problem er, at i modsætning til bokseren, så serveres øllen i små udgaver. 25 cl. Det holder jo ingen vegne….

Erik havde fået og en smartbox til ølsmagning og spurgte om jeg ville være med den. Om jeg vil…? Ja, selvfølgelig. Det er 3. gang, jeg prøver en smartbox til ølsmagning. Heldig, ik’?

Vi bookede tid hos Fermentoren og mødte op onsdag aften. 4-5 personer ud over os i baren. To af dem i gang med at smage sig gennem en smartbox smagning også.

Fantastisk ølkort denne aften. Fermentoren har udvidet til 20 haner og mindst 15 af øllene er noget jeg rigtigt godt gider at hælde ned. Mikkeller, Croocked Moon, Hornbeer, Rodenbach, Amager, Xbeerimentet, Ugly Duck, Det Lille Bryggeri og Beer Here. Mange, som jeg har smagt, men næsten alle rigtigt gode øl (eller bedre).

Vi siger, at vi her til smartbox smagning. Bartenderen spørger afslappet, hvad vi kan li’.
Vi siger, at vi gerne vil smage de Croocked Moon øl, der er på kortet. Det er jo husbryggeriet og så er det nok de eneste, jeg endnu ikke har smagt.

Croocked Moon Swinging Richard en American Pale Ale. En rigtigt cremet en af slagsen og så med forholdsvis lav carbonerig. En signatur? Det går i hvert fald igen i alle tre øl fra bryggeriet. Masser af humle og en god malt basis. Glimrende.

Croocked Moon Lawnmover (Simcoe), en Premium Lager med masser af humle. -og så igen den her meget cremede lette drikbarhed. Er det virkeligt en lager? I så fald en af de allerbedste. Sprød, cremet, humlet:-)

Croocked Moon Purple Haze, en Black IPA. Det er en af de gode af slagsen, men lidt anderledes. Ikke helt så “crisp”, som normalt. Til gengæld med masser af chokolade fra malten og stadig med god humle. -og så igen fyldig, med blød karbonering. Virkeligt godt.

Så er det tid til noget stout. Hornbeer The Fundamental Blackhorn. Det er altså en god øl. Kæmpe Imperial Stout med fadnoter. Denne gang også et strejf af røg. Det synes jeg ikke, at jeg har bemærket tidligere. Dejlig øl.

Afslutningsvis en Xbeerimentet Black Force One. På kortet har de den både som “almindelig” og som Bourbon version. Vi tager den almindelige. Efter min mening er den bedst. Har tidligere smagt Black Force One på fad. På Mikkeller og den aften var den den bedste øl på kortet. Igen i dag er den fantastisk. Det er en lækker, lækker Imperial Stout.

Mens vi har smagt os igennem de fem øl, så er der dukket en del op med smartbox i hånden. Langt de fleste i baren er på smagning af fem forskellige øl. Det virker som om alle får en god vejledning af bartenderen. Det kan klart anbefales at bruge en smartbox hos Fermentoren.

Nå, men ølkortet begynder at se sådan ud:

-og så er det på tide at komme videre

Heldigvis ligger Mikkeller jo ikke så langt væk.

Vi lagde ud med noget Texas Ranger. Jeg tog en Islay kriek version og Erik tog en bourbon version. Dejlig øl. Islay Kriek var en noget rodet affære med whiskey og kirsebær, men stadig velsmagende. Ikke så meget chili som i originalen, men stadig en elt prikkende fornemmelse. Og så gør Texas Ranger jo det fantastiske, at man ser alting klarere. Se bare på billedet her:

Så skulle jeg have en sur. Mikkeller Spontanfig. Fantastisk. Det er godt nok underligt med figenøl, men det virker. Figner og nødder og så masser af surhed. Dejligt. Erik var stadig på sort tror jeg. Husker ikke lige, hvad det var.

MEN så skete det. Jeg vil ha’ endnu en sur. Mikkeller Spontandoublecherry. Husker jo Spontandoubleblueberry fra CBC og den var fantastisk. Nå, men jeg bestiller en Spontandoublecherry og Erik…

…Erik bestiller en Mikkeller Spontandoubleblueberry!!!!!!!!!

Hvad sker der Erik? Nu kommer han ud af skabet. Skabs-sur-lover. Den er god nok. Og den ligner blåbær. Fantastisk flot. Jeg vil ikke afsløre, hvad Erik syntes, men spørg ham.

Min Spontandoublecherry har jeg valgt i 1-års udgaven. Den findes også i ½-års udgave. Jeg håber på, at 1-års er mere udviklet og mere sur. Og det stemmer sikkert. For den er sur. Til gengæld er kirsebærene faded lidt. Skulle måske have valgt. ½-års? Nå, det er stadig en dejlig øl, men ikke i nærheden af, hvordan spontandoubleblueberry var til CBC.

Sidste øl er Mikkeller George Barrel Aged (Cognac Edition). Har ikke smagt den tidligere og er spændt. Men læs lige om det i et andet indlæg på bloggen.

Men jeg kan da afsløre, at vi tog to stykker og prøv lige at se, hvordan Erik falder i svimer.

Tak for turen, Erik.

-og til jer andre, så bare byd op, så tager jeg gerne med på en smartbox tur

Så blev årets ølnyheder afsløret i weekenden.

Årets ølnyhed er en kåring i Danske Ølentusiaster (DØE), bestemt ved afstemning af medlemmerne i DØE.

De sidste par år har kåringen været delt i to kategorier; én for øl på 5,9% eller under og én for øl på 6% eller over.

Vinderne i år blev

Den “svage” kategori:

Den stærke kategori

Altså vinder i begge kategorier er Ugly Duck Brewing. Det er flot. Tillykke med det

Ugly Duck er et brand ved Indslev Bryggeri, der ligger på Fyn. Indslev brygger udelukkende øl baseret på hvede og hidtil lavet 20 forskellige øl, en del af dem dog i meget begrænset “oplag”.
Med Ugly Duck brandet har de allerede sendt 13 øl på markedet i det år, som brandet har eksisteret. Så vidt jeg kan se, så har ikke en eneste af deres øl været brygget på hvede.
Ugly Duck brandet virker meget mere amerikansk orienteret og merer eksperimenterende end Indslevs hvede serie.

Ugly Duck mødte vi første gang ved Ølfestivalen i TAP1 i maj sidste år. Vi var vist alle imponerede over Vanillie porteren. Spændende, hvad de finder på at tage med i år.

I finalerunden stemte jeg selv på de to øl. Efter min mening de to bedste øl i finalerne.
Altså ikke nogen overraskende sejr, men så alligevel. For hvor er Hornbeer – den evige vinder? -og hvor er Midtfyn? Midtfyn har næsten vundet lige så meget som Hornbeer.
Det er kun godt, at nye bryggerier kommer til.

Igen tillykke til Indslev og Uggly Duck. Vi venter på flere gode øl fra jer.