Ulkløb Blog

Når man sidst på året sidder sammen med familien og snakket om hvad der har
været årets store oplevelser, så byder alle familiemedlemmer som regel ind med
både fælles oplevelser og oplevelser, der er opnået udenfor familiens trygge
skød. Sådan har vi det også i Ulkløb-familien. Vi har hver især haft nogle store
øloplevelser og i takt med at vi vokser og vokser – i medlemsantal, ikke i
bæltestørrelse! – så får vi også flere og flere oplevelser hver for sig eller i
mindre grupper af vores familie.

Personligt var en af mine store oplevelser i 2016 at løbe flere løb for
Ulkløbbens løbeklub – Ulkløbben Running Club. Og i forbindelse med min
deltagelse i de løb, har jeg set hvordan øl stille og roligt er begyndt at vinde
ind hos løberne som et alternativ til diverse sukkerfyldte energidrikke efter
man er kommet i mål. Bevares, man bliver som løber stadigvæk præsenteret for
meget lavalkoholøl, der smager kedeligt eller har en underlig bismag og derfor
var min glæde stor, da jeg efter at have fuldført Copenhagen Half Marathon i
september spottede et telt fra Mikkeller i Runners Zone. Her serverede de et
special batch af deres løbeøl fra Mikkeller Running Club. I det hele taget er
øllet ved at vinde indpas i sporten, hvor specielt lavalkoholøllet bliver
benyttet i forbindelse med restituering.

Men som familie havde vi én stor oplevelse som også står meget højt hos os
individuelt – Copenhagen Beer Celebration 2016 i Øksnehallen, hvor vi deltog i
to sessions, en fredag og en lørdag. Allerede inden billetterne blev sat til
salg var der hektisk mailaktivitet, der blot voksede og voksede i dagene op til
åbningen af billetsalget. Og indrømmet, vi var en anelse spændte på om
flytningen af CBC fra Østerbro til større lokaler på Vesterbro ville have
betydning for afviklingen af arrangementet. Det fungerede glimrende – der var
godt med luft mellem folkene og der var masser af gode bryggere!

Copenhagen Beer Celebration – fremover Mikkeller Beer Celebration Copenhagen-
samler så mange af verdens bedste bryggere og verdens bedste øl, at man føler
sig som et lille barn, der bliver sluppet løs i en slikbutik. Jeg nævner bare
nogle få af bryggerierne, der var repræsenteret til CBC16 og som vakte stor
begejstring i Ulkløbben:
Westbrook Browing Co., Way Beer, The Rare Barrel, Prairie Artisan Ales, Omnipollo (som den skarpe læser vil huske, at vi kårede til årets udenlandske bryggeri), Mikkellers egne øl, Magic Rock Brewing, Cycle Brewing Company, Crooked Stave Artisan, Cigar City Brewing, Angry Chair, Three Floyds Brewing og jeg kunne blive ved og ved.

Det lineup, der var ved CBC16
var helt sindsygt og jeg måtte virkelig begrænse mig selv for ikke at blive
pattestiv inden jeg fik smagt alle de øl jeg gerne ville nå at smage. Det blev
til 50 øl den første dag og 60 øl på andendagen – fuldstændig vildt! Da jeg
sammen med resten af Ulkløbben forlod CBC16 om lørdagen var det med en fælles
følelse af lykke. Sjældent har vi oplevet så meget god øl samlet på ét sted – og
vi har ved gud været igennem rigtig meget god øl i 2016.

Thumbs up til Mikkel og resten af holdet bag CBC fra os i Ulkløbben – vi
har særdeles høje forventninger til Mikkeller Beer Celebration 2017 som vi
rammer både fredag og lørdag!

/Mads

Årets Udenlandske Bryggeri 2016

Der har været mange spændende bryggerier, som vi i årets løb har stiftet bekentskab med.

Særlig ved Copenhagen Beer Celebration 2016 og ved diverse smagninger mødte vi bryggerier og ØL som vi endnu ikke havde smagt noget til.

De amerikanske har mange gode som ligger helt i top ved årets positive oplevelser, her kan jeg blandt andet nævne Cigar City, Bells Brewery, Angry Chair, AleSmith, the Rare Barrel, Crooked Stave og ikke mindst Brooklyn Brewery, hvor vi har haft lejlighed til at smage en del fra deres skønne Ghost Bottles. Disse var til den syrlige side og balanceret perfekt, en stor oplevelse.

Et Amerikansk, bryggeri er et rigtig godt bud, men vi er også faldet for nogle af de Svenske, så vi sender et skulderklap til vore svenske Venner.

Brewski med deres skønne frugtfyldte DIPAér.
Nerd brewing med deres dejlige Indexoutofbounds Oak Aged Imperial Vanilla Stout – Mulato Ed. En Imperial Stout med Chili, velbalanceret og ikke for stærk.

Ulkløbbens valg er blevet:

Omnipollo Årets Udenlandske Bryggeri.

På CBC 2016 smagte vi Noa Pecan Mud Cake, som havde været en tur i cognac- og Islayfade, den var suveræn, gav den en 10ér og ikke mindst Anagram Blueberry Cheesecake Stout (12%) som stod i en slushicemaskine, den har de lavet sammen med svenske Dugges.
Det var ren kage på flaske og den scorede også meget højt.

Nu er de jo aktuelle med serien icecream.
Den vil vi så gerne smage så…

Kære Julemand, hvis du læser dette er det vort store ønske fra Omnipollo.

Vi sender et Mega tillykke til Ulkløbbens udvalgte:

Omnipollo Årets Udenlandske Bryggeri 2016

På Ulkløbbens vegne
/Neis 🙂

Så er det tid igen.
Sidste år startede danske ølbloggere en tradtion. Fem hverdage i december kårer vi årets bedste.
Sidste år deltog Ulkløbben og det gør vi selvfølgelig også i år.
Kategorierne er:

12/12-16 Årets udenlandske bryggeri
13/12-16 Årets
øloplevelse
14/12-16 Årets ølbar
15/12-16 Årets nye øl…
16/12-16 Årets danske bryggeri

Sidste år skrev undertegnede alle indlæg. Det bliver anderledes i år. I år deles indlæggene mellem fire af Ulkløbbens medlemmer.
MEN det er ikke den største ændring. I år vil indlæggene være skrevet ud fra Ulkløbbens oplevelser. Det vil sige, at f.eks. årets nye øl vil være en øl, der er smagt i Ulkløbben regi.
Det kan altså være, at der er medlemmer, der har smagt bedre øl i løbet af året, men det er ikke nødvendigvis det, der skrives om på bloggen i denne omgang.
Inden nogle af indlægene er der foretaget en afstemning blandt medlemmerne for at finde vinderen. Blandt andre indlæg er der blot leveret kandidater til forfatteren. Forfatteren har så selv valgt vinderen på baggrund af forslagene.

Så velkommen til Årets … kåringen på Ulkløbben blog.
Første indlæg “Årets Udenlandske Bryggeri” kommer fra Neis. Skål.

Når man er blevet 49’er skal man åbenbart forkæles. Det
syntes min kone, i hvert fald, siden jeg skulle have den store oplevelse, at
spise på Restaurant Spontan

Spontan er en del af To øl’s store ”Brewpub”, på Nørrebro,
hvor de både har bryggeri, bar, shop og så deres gourmet restaurant hvor de har
D’Angleterre’s (Marchal) tidligere Michelin kok, til at husere

Der var ingen tvivl da vi var ankommet, personalet havde
taget vores overtøj og vi havde skimmet menukortet – vi gik all-in. 6 retters
menu med dertil hørende øl menu. Der er faktisk mulighed for at vælge en vin
menu – men no-no, ikke her.

Herunder prøver jeg at liste hvad menuen bestod af,
tilknyttet en kort kommentar om øllen

Velkomst: En lille pære snack, på is

To øl – Primal pils. Frisk pilsner på 6 %. På husets regning
grundet fejringen af To øls 6 års fødselsdagsfest

1. ret: Kammusling med plader af kålrabi samt dild og
musling creme

1. øl: To øl – Gose to Hollywood. Super sour, der passede
ekstremt godt til retten – faktisk ville den passe til flere af retterne, der
kom senere

2. ret: Pighvar med Knoldselleri-chips, svampestøv og
hyldeblomst skum

2. øl: Lindemans – Spontanbasil. Fantastisk til maden. Jeg
har dog ikke været helt vildt begejstret for den før, bortset fra når jeg har
brugt den til at sylte rødløg mm. i den. Dejligt syrligt og basilikum smagen
kom til sin ret, op mod maden

3. ret: Baerii Kaviar (ja, navnet sig mig ikke noget da jeg
ikke er kaviar espert), to slags bønner, karse, skalotteløg og kiwi bær

3. øl: Omnipollo – Leon. En 6,5% APA, som jeg ikke syntes
var specielt passende til retten. Her ville jeg hellere have haft f.eks. Gose
to Hollywod, som med sin salte og syrlige smag havde stået bedre, op mod maden

4. ret: Hummerklør med Hummer bisque, Butternut squash og
vanille

4. øl: St. Bernardus – Abt 12. En 10% belgisk Quadrupel, der
matchede den tunge bisque, der dog var lidt lettere grundet brugen af vanille

5. ret: Krogmodnet bøf, med kartofler og røget marv

5. øl: To øl – Chateau. To øl kalder den en Vin øl. Udmærket
mad-øl, på 10,4%, som vinfolk måske ville kunne adoptere

6. ret: Hø-is med æbler og kanel hjerte kiks

6. øl: To øl – Mine is bigger than yours. En super 12,5% Barley
Wine, der vel passer til de fleste desserter og hyggestunde

Så var der ikke mere på menuen, men vi blev siddende et godt
stykke tid og smagte lidt mere øl

Sluttede af med Crooked Stave’s Raspberry Origins – wow siger
jeg bare. Den fik straks et 5-tal, på Untappd

Sikke en afslutning, på en fantastisk aften. Tak kære kone
/Mollemand

En gang om året drager Ulkløbben, på bytur. I fredags var
det så blevet tid, igen

Sonni og Mads havde meldt sig som arrangører og vi andre var
spændt på hvad der ventede os

Kl. 17 skulle vi mødes foran Kbh. Rådhus – det var det
eneste vi vidste. Her startede vi med Mikkellers ”No Thanks given”. En græskar
porter med tranebær. Sjov kombi men god øl

De to værter ville ikke røbe noget af dagens program, men
pludselig kom der en rådhusbetjent ud og hentede os. Derefter blev vi ført af
smalle trapper og kældergange til Københavns Rådhus Grundstensrum. Så var
stemningen da på plads

Her ventede Stig, fra Boxbeers, der skulle føre os igennem
en lynsmagning med temaet ”Sort og Surt”. Og sort og surt var det

Fantastisk smagning i forrygende omgivelser. Vi smagte flg.
øl:

·
Pizza Port: Ponto (4,5%) – Opvarmnings øl

·
Mikkeller/Boon: Oude Geuze Boon (7%)

·
Owa Brewery: Ume Lambic (5,2%)

·
Black Barrels (Ita): Vedova Negro – Italian Sour
(6,2%)

·
BrewDog: Paradox Islay Version (15%)

·
Nerd Brewing: Index out of Bounds – Mulato Edt.
(11,6%)

·
Evil Twin Brewing: Imperial Doughnut Break
(11,5%)

Spændende at stifte bekendtskab med Owa Brewery, Black
Barrels samt Nerd Brewing, som jeg ikke kendte i forvejen

Efter Rådhusbesøget fik vi stukket en Stone (meget passende
med den TTO, de laver på Taphouse, tirsdag) dåse øl, i hånden og så vandrede vi
ellers gennem Centrum

Målet var Banksia – Hvor var du henne Kasper?

Her skulle vi gennem en sublim 3 retters menu hvor af de to
var meget australske. Super spændende at få lov at smage både Krokodille suppe
samt Kænguru filet. Det smagte helt fantastisk

Til dessert fik vi, meget nærliggende, Beeramisu. Kan ikke lige
huske øllene, i detaljer, da jeg synes at madoplevelsen var så fantastisk

Efter Banksia var det ind i taxaer, med retning mod
Stefansgade, på Nørrebro

Her skulle vi først på Koelschip hvor endnu en stor
oplevelse ventede

Her fik vi serveret en Belle-Vue Geuze fra 1989 –
selvfølgelig i originale glas

Fik ikke lige fanget prisen, men 1999 versionen –
som de fleste synes er dårligere – kan købes på Mikkellers webshop, til kr.
899. Så tør jeg ikke tænke på hvad 1989 versionen kostede på Koelschip

Nåh, men det finder jeg jo nok ud af da jeg er klubbens
kasserer

Vi sluttede af på Mikkeller & Friends med en masse god
øl

Tak til Sonni og Mads for en fantastisk bytur

/Mollemand

DØE festival 2016. Tror det er min 10. DØE festival – og jeg
er stadig vild med den

Der er ellers godt gang i diskussioner omkring DØE’s
berettigelse og ageren – men den diskussion vil jeg ikke komme ind på her.

Festivallen kan de i hvert fald finde ud af at afholde – de
har jo også øvet sig nogle årJ

Festivallen er de sidste par år blevet afholdt i Lokomotiv-værkstedet
og det er jeg glad for. Der er meget mere plads/luft i gangene så man ikke får
klaustrofobiske tendenser. Det kunne man godt få de tidligere steder
festivallen er blevet afholdt.

I år stod Hr. Lindberg og undertegnede klar, om torsdagen

Sol fra en klar himmel og masser af mennesker i kø.

Solen kunne man nyde under festivallen da der er et stort
område uden for bygningen hvor man bl.a. har placeret spiseboder mm.

Nåh, men telefonen er opladet og klar til registrere en
masse nye øl – på Untappd. Lad os komme indenfor.

Vi kommer igennem billet kontrol og får udleveret poletter
og en af de første stande man får øje på er ”Brooklyn Brewery”

Hvilken start. Der er medtaget øl fra Garret Olivers
legestue ”Ghost Bottle” så det tegner godt. Vi smager 4 stk. hvor ”Kiwi’s
Playhouse” – en sour – gjorde det bedst med 4,5 stjerner

Derefter er det videre og vi skal heldigvis kun gå få meter
før vi står ved ”Det Lille Bryggeri”. Her er der altid masser af nye/spændende
øl, der kan udfordre en på bitterhed, surhed eller, som i år, med kokos. Vi
skulle jo smage ”The stay Puft” porter, som var blevet navngivet efter en
konkurrence, på Facebook. Konkurrencen blev vundet af Mads, fra Ulkløbben!!!!!

Hvis man er til kokos så er det et must at smage denne øl.
Jeg gav den 4, på Untappd

Derudover smagte vi nogle andre øl samtidig med at vi fik en
sludder med Sten Sønderhousen, som har været til stor inspiration, for mig, ud
i noget helt andet – nemlig madlavning med Sous Vide

Derefter gik turen til ”Amager Bryghus”, som vanen tro havde
så mange forskellige øl med, at man kunne bruge en ordentlig stak poletter.

Her smagte jeg bl.a. ”The Dark Overlord”, ”Brown Boobies
falling” samt ”Top Roll”. Sidstnævnte et samarbejdsbryg med Cigar City, som jeg
fandt bedst og gav 4*

Så fik vi øje på ”Rocket Brewing” hvor vi fik en sludder med
Smeden/Thomas om Berliner Weisse som har vundet sig ind i manges øl hjerter – i
hvert fald mit

Her smagte jeg 3 Berliner Weisse. Bl.a. ”Fly me to the moon”
som jeg gav 4,5*

På vores vej rundt stødte vi ind i en del som vi kendte.
Heriblandt Carsten – den cyklende ølentusiast, Flemming Pølsemager samt Anders
(som i dag passede stand hos Kvickly Allerød)

Gemt – eller i hvert fald ikke slået stort op – var der også
en Stone stand. Her finder man jo altid god øl

Vi fik besøgt en masse andre stande og smagt en masse øl.
Der er en del importører som har oppet sig og havde rigtig god øl med. Vi stod
også lang tid ved ”Det belgiske hus”, som havde masser af belgisk (sur) øl samt
en del Mikkeller øl, med

Dagens øl blev ”Rogue” / ”Double Chocolate Stout”. Den fik
5*

Der er stor uenighed, i Ulkløbben, om hvor vidt denne
festival er god nok. Lad mig slå det helt fast – det synes jeg den er.

Jeg deltager også næste år

/Mollemand

Copenhagen Beer & Whisky Festival – Ny festival, i
København

Ulkløbben var inviteret til at deltage og vi var 3 mand høj,
der startede med en to timers rundtur, sammen med andre bloggere og presse

Britta – Festival Manager – førte os igennem et program, der
både skulle bestå i en forklaring af intentionerne med festivallen,
Prisoverrækkelse, Brandbil sirener og en del øl

Først fik vi en smagsprøve af Festival øllen – som vi dog
havde smagt før festivallen, da den var kommet på gaden – Baobab, fra Jacobsen.
Samtidig introducerede Britta os for hvorfor der var behov for en ny festival i
København. Noget der allerede nu skiller den fra de andre festivaller er, at
der er whisky og rom med. Fremover er det meningen at der også skal være mere
fokus på mad & øl. Det lyder interessant
Mens vi blev klogere på festival og samarbejde kunne vi nyde det kunstneriske indslag – stadig ikke sikker på at jeg forstod det

Jeg blev også lidt klogere på hvorfor man havde valgt Forum,
som stedet hvor man debuterede med festivallen. Det er nemlig BCHG (ejer både
Bella Center og Forum) der står bag

Pressechef for Bryggeriforeningen (Per) fortalte også lidt
om hvordan de havde en fod med i festivallen

Derefter overværede vi den officielle åbning af festivallen,
efterfulgt af prisuddelingen ifm. Nordic Challenge. En konkurrence hvor
bryggerier havde haft mulighed for at indsende øl og dermed deltage. 180 øl og
vist næsten 40 priser. Det er er jo vanvittigt. Men setup’et var stort så
fødevareministeren var til stede for at overrække priserne, som Carsten
Berthelsen annoncerede. Alle sejl var sat

Derefter var vi på kort besøg hos bl.a. Frederiksberg
Bryghus og Braunstein hvorefter vi afsluttede med smagning af nogle af de øl,
der havde modtaget guldmedalje, i den nyligt afsluttede prisuddeling

Det foregik ved at Claus fra Søgård Bryghus havde medbragt
sin fantastiske brandbil og sirenerne blev brugt hver gang vi skulle smage en
ny øl

Nogle af de ”heldige” udskænkere var Midtfyn Bryghus og
Thisted

Efter presse rundvisningen var det tid til at gå opdagelse,
på egen hånd

Det var en sjov fornemmelse at bevæge sig rundt i en næsten
mennesketom hal, men det gav os mulighed for at sludre med de gode mennesker
der var bag bardiskene

Jeg fik bl.a. smagt Mjød, rom og whisky ud over en masse øl.

Amager Bryghus havde som altid mange/dejlige øl og
bartendere med. Så her brugte vi en del tid

Der var en del importører som havde rigtigt godt øl med. Det
var den største overraskelse for mig.

Der var mulighed for at købe mad – fandt vi ud af et kvarter
før de stoppede med at servere varm mad. Der var et rimeligt madkort og det
smagte godt – og så var der ingen til at forstyrre

Jeg mangler at se hvor festivallen bevæger sig henad over de
næste par år – hvis den overlever. Der var ikke mange gæster og jeg kunne høre
på udstillerne at det var hundedyrt for en stand. Til gengæld kunne de få flere
penge for de poletter de inddrev. Men det kræver jo at der mange gæster

Jeg synes også at
prisen på kr. 15 pr. polet er lige i overkanten specielt set i lyset af
at flere udstillere ikke skænkede særligt meget i glasset

Nåh, men jeg fik smagt noget rigtigt godt øl/rom/whisky/drinks

Det var en flot men meget mennesketom festival og hvis de mener det med at
bringe mere af kombinationen øl & mad ind, så kommer jeg nok også næste år

/Mollemand

Ulkløbben var inviteret til Blogger og Presse event forud for den kommen
Beer & Whisky Festival, der skal afholdes for første gang
Eventet var arrangeret af Midtfyns Bryghus, som også har været med inde omkring den nye festival

Selv om vi havde nogle timers transport turede Ole og undertegnede af sted, mod Fyns land
Vi
havde været smarte og bestukket min datter og en af hendes veninder til at
køre os, så vi kunne nyde nogle dåseøl, på vejen. Det blev til nogle
dejlige Mikkeller og Stone kreationer

Vel
ankommet blev vi godt modtaget af Eddie & Crew og det varede ikke
længe før vi stod med et glas øl, i hånden. En øl som vi selv tappede
direkte fra tanken. Smash var øllen som vi både smagte på flaske (med
lang tid på bagen) og så den der var direkte tappet fra tanken. Sikke en
forskel. Nærmest to forskellige øl (gad godt at have sådan en tank der
hjemme)

Efter
en hurtig rundtur på bryggeriet (bemærk stoltheden af at have betalt
noget ud), hvor vi kunne konstatere, at det altså er ok faciliteter samt
omgivelser, var det tid til noget mad. Eddie grillede burgers og til det
blev der serveret et udvalg af Bryggeriets normale udvalg

Efter maden blev der lejlighed til at smage en rom, som en af bryghusets venner præsenterede. Den faldt også i god jord

Efter introduktion til Beer & Whisky festival og hvilket arbejde der er lagt i at stable den på benene, var det tid til at smage på nogle af de lidt mere hemmelige øl og resten af aftenen gik med hyggelig snak

Tak til Midtfyns Bryghus for et hyggeligt arrangement. Vi ses til festivallen
/Mollemand

DØE’s Ølfestival. Jeg har været der, hvad? 10 år i træk? Noget i den stil i hvert fald.
MEN i år bliver rækken brudt. Jeg kan ikke deltage.

Nå, men jeg kan da alligevel godt lige dykke kortvarigt ned i festivalguiden.
For at pine mig selv eller bare som almindelig public service.

Jeg ville gå turen i udstiller nummerorden. Sådan et ordensmenneske er jeg. I det mindste, når jeg planlægger.

Det starter med nogle importører. Dem springer jeg over. Der er gode øl hos dem, men jeg vil hellere se en rigtig brygger.
Bare ikke ved A9, South Plains. De laver rasende dårlig øl. Stort set altid fejlbehæftet. Videre…

A12, Håndbryggerne. Tag et eller andet. Det skifter hele tiden og det er også lige meget. Tag en snak med en håndbrygger og smag den øl, han anbefaler.

A14. Frederikssund Bryghus. Dem kender jeg ikke. Hvorfor ikke stifte bekendtskab med dem?
Brændenælde-Lakrids-Rom Porter, 8%. Den må da smage af noget. Det er så muligvis også min første øl på festivalen og så skal den være smagfuld:-)

A17, Frejdahl var rigtig velbesøgt sidste år. I år har de kun de samme øl med som sidste år, så jeg må videre uden at smage her.

Jeg er snart tørstig. En øl er det kun blevet til. Jeg må til A21, Ugly Duck. Der er masser af nyt at prøve.
Hr. Hjortbøl Barley Wine, 11,3%. Over 100 IBU. What not to like?
Nå ja og så måske lidt af Nothing but Trouble. De fadlagrede Imperial Stouts.

B7, Hornbeer. Sure Jørgens sure hjørne. En samling sure øl. Må lige prøve en enkelt af dem.

B11, Humledrik. Her går jeg så på kompromis med princippet om IKKE at besøge importører/forretninger. For her får man Founders KBS. 12% Imperial Stout, der smager af noget. Tak:-)

B13, Syndikatet. Hvad har de med af nyt? Og mon de har klædt Mekanikeren ordentligt på?
Jeg prøver Pandaen. En Black IPA på 5,8%.

C3, Munkebo. Der er altid noget spændende hos Munkebo. Noget hjemstavn…, men egentlig er det jo ikke nogen fantastisk øl selv om historien er det.
Nej, hvad med at tage en frysedestilleret øl på små 20%
Det kan gå begge veje:-)

C13, Det Lille Bryggeri. Der skal jeg hen. Jeg behøver ikke, at bestemme mig på forhånd. Bare stik glasset frem og bliv overrasket. De har altid et kæmpe udvalg med.

C14, Kongebryg. Jeg skal have 3 Mand i en Sofa. En Imperial Stout på 10%. Det plejer de godt at kunne ramme og denne gang er Tobias Kill (Tidligere Nordic Brewing) og Munkebo med til at hjælpe.

C15, Nørrebro Bryghus. Altid et kæmpe udvalg. Altid noget af det gamle støvede og noget af det nyeste. Men hvad skete der Nørrebro? Et meget lille udvalg. Nå, men stadig nogle nye ting. The Evil? Imperial Porter på 10%.

C17, Thisted. MUST! Der er Limfjords Porter i flere forskellige varianter. Chili? Ja tak.
Og så er der jo Beer Geek Limfjords Porter. Samarbejdet med Mikkeller. To af de helt store danske øl støder sammen. Der bliver kø. Det kan jeg mærke. Men jeg er også i køen.

C18, Rocket Brewing. Brett er godt og der er helt sikkert noget spændende nyt. Jeg skal prøve noget frugtagtigt.

C21, Amager Bryghus. Så ender historien måske her? Et hav af spændende nyheder. Jeg kan ikke vælge, så det bliver til mindst 10 forskellige. Dark Overloard, ja tak.

C23, Herslev. Nye varianter med Hø skal prøves. Her skabes noget nyt. Øl uden humle… Det lyder uhyggeligt, men de eksisterende varianter er fremragende. Sur øl – Yep!

C40, Kvickly Allerød. Jeg Stikker hovedet forbi et af Danmarks bedste supermarkedsøludvalg. Får en snak med dem over en øl om, hvad der skal til for at have så stort et udvalg.

-og så er det hjem i ordentlig tid. Ikke nogen grund til at gabe over mere. En hyggelig dag med god øl og masser af hyggelig snak med bryggere og ølvenner…
…men altså ikke for mig. Ikke i år. Hvis du har læst hele vejen her ned til, så ha’ en rigtig fantastisk ølfestival. Hvis ikke, så…

Copenhagen Beer Celebration – CBC…
Årets Ølfestival og Ulkløbben er repræsenteret ved gul og rød session.

Jeg har lavet en liste over det øl, der indtil nu er offentliggjort. Altså for gul og rød session.
CBC offentliggør tilsyneladende nogle få bryggeriers lister pr. dag. Det er altså endnu ikke den færdige liste. Den vil blive opdateret hen af vejen og du er også meget velkommen til at bidrage med at opdatere den – også evt. Blå og Grøn session, hvis nogle skulle få lysten.

Men indtil videre:

Opdateret 04-MAJ-2016, 18:34.
/Jesperhammer

10-års jubilæumssæsonen er overstået. Her er formandens beretning.

Arrangementer
Tre medlemsarrangementer blev det til i årets løb – alle legendariske.

Generalforsamling og medlemsmøde hos Jesper i februar.
Her var vi bl.a. igennem VM i Øl, hvor vi blindt smagte Rochefort 10, Westvleteren 12 og syv år gammel Westvleteren 12.
Der var også blindsmagning af VM i Dansk Baltisk Porter(!) med Wiibroe Porter, Limfjords Porter, Gl. Carlsberg Porter.

Medlemsmøde hos Henrik i juni
Vi turer den i Kihosks gamle folkevognsrugbrød. Turen bringer os bl.a. til Generalens rum på Warpigs, Mikkeller viktoriagade, og Henriks adresse. Den bedste køretur i Klubbens historie.
Hos Henrik fortsætter overfloden med Italiensk Barley Wine og frit valg fra drikkekortet.

Medlemsmøde hos Sonni i oktober.
Der er jo store forventinger efter tidligere møder hos The Balde One, men selvfølgelig løfter han det yderligere.
Syv sure i træk – så er vi da i gang.
-og så blindsmagningen. Tre sorte. Tiny, Darkness og Dark Lord.
Uden sammenligning den dyreste fligt i vores historie og blindssmagnig…
…blindssmagning er afslørende. Vi er amatører. Men det er dejlig øl:0)

DØE festival
Som altid et af årets højdepunkter. Vi får lidt hjælp af yderligere en Morten. Vi kommer godt rundt i det nye lokale, hvor der er bedre plads – og hvor maden er bedre end normalt.

CBC
Øv, ingen billetter til Ulkløbben. Billetkøbsshowet faldt ikke ud til vores fordel. udsolgt på sekunder.
MEN, når nøden er størst, så træder Brande Manager til. Skaffer billetter direkte fra kilden. Sådan!
Og CBC er godt. Desværre er vi ikke alle med, men til gengæld møder vi Mads, der nu er kommet i folden.

Udstyr
Vi fik en del nye T-shirts i løbet af året. Nogle af klubben, nogle for egen regning. Vi ser sgu stadig godt ud, så godt gået, Brande Manager.

Jubilæumsturen
BRUXELLES! Endeligt lykkedes det at komme på tur.
Besøget på Cantillon var hovedattraktionen – Fou Foune helt fris, endnu ikke frigivet.
Men hele turen var fantastisk og bare hyggeligt at være sammen.

Nøgne Ø på Taphouse
Vi blev inviteret til Ketil fra Nøgne Øs afskedstur. Meget interessant og jeg håber, at Nøgne kommer til at leve lykkeligt videre uden og at vi kommer til at høre mere fra Ketil fra hans nye græske hjem.

Snapsesmagning
Vi blev inviteret til et fantastisk arrangement på Dansk Akvavit Akademi.
Med hustruerne ved bordet blev vi guidet igennem akvavitens verden. Meget lærerigt.

Afholdelse af smagninger
Vi blev inviteret til Rema 1000s årsmøde for at servere øl fra deres egne butikker for købmændene. Sjov oplevelse og det gav lidt i klubkassen.
Arrangementet kastede yderligere en smagning af sig og derfor også yderligere lidt kroner i klubkassen.
Vi skal have aftalt, hvad den slags penge skal bruges til.

Hjemmesiden, bloggen og Facebook
Hjemmesiden
Det er stadig vores opslagsværk. Men jo ikke der vi skal regne med trafik.

Bloggen
22 indlæg på bloggen i løbet af året. 38 i 2014 og 49 i 2013. Det går klart ned af bakke. Skal vi gøre noget ved det? Måske ikke. Vi er nok bedre i kort form på Facebook.
Vi deltog i danske ølbloggeres “afstemning” i december, hvor vi igennem en uge, hver dag havde et nyt emne.. Det gav lidt ekstra indlæg på bloggen og det gav lidt ekstra trafik på hjemmeside og Facebook. Lad os håbe, at det gentages.

Facebook
Vi bruger stadig Facebook flittigt. Det er vel vores primære platform.

Medlemsmæssigt
Efter Eriks udmeldelse i 2014 – desværre – har vi været åbne for at vokse lidt. Med Mads som nyt medlem har vi fået os en ølnørd med en masse viden om mad, snaps og andet godt:-) Velkommen til, Mads. Det bliver spændende at komme på besøg i din hule til marts.

Det kommende år
Mon ikke det kommer til at ligne de fleste år? Medlemsmøder, DØE Ølfestival, CBC, masser af øl, masser af hygge.

Tak for 2015, øltosser. ULKLØBBEN LÆNGE LEVE!

Generalforsamling 2016

afholdes fredag d. 12. februar 2016, kl. 17:30 hos Morten Hammerstrøm.

Dagsorden er som følger:

1. Valg af referent

2. Valg af dirigent

3. Formandens beretning

4. Kassererens beretning

5. Fastlæggelse af kontingent for næste regnskabsår

6. Fastlæggelse af tilskud til Medlemsmøder

7. Indkomne forslag

8. Valg til bestyrelsen

9. Valg af revisor

10. Eventuelt

Forslag til punkt 7 skal iflg. §6, stk. 4 være formanden i hænde senest d. 5. februar 2016.

Husk, at kun medlemmer, der rettidigt har betalt kontingent har stemmeret.

Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte.

Klubben er byder på en øl under generalforsamlingen.

Note:
§3, stk. 1
Her skal Mads tilføjes efter generalforsamlingen.

/Formand, Jesper Hammerstrøm

Her er en kort gennemgang af ølåret 2015, set fra undertegnedes
side

Hvor mange

725 forskellige øl siden min UnTappd debut 20/2-2015

Værste øl

34 øl, der har fået under 2 i karakter. Heriblandt 4 fra
Palæstina samt en del danske/svenske. Føj for den

Bedste øl

112 øl med karakteren 4,5 eller over – så jeg har fået mange
fantastiske øl, i 2015

25 øl med topkarakteren 5

21 af disse er af Stout/Porter familien hvor jeg vil
fremhæve ”La Muerte Noel” fra Amager Bryghus, som blev oplevet på Taphouse,
sammen med Ole. Der måtte krammes efter at have taget den første tår – sikke en
øl.

1 Black IPA – ”Sort Kaffe” fra Mikkeller

2 i Sour familien, hvor jeg vil fremhæve ”SpontanCherry
Frederiksdal” fra Mikkeller, som blev nydt hos Poletkongen til hans fantastiske
arrangement, i forsommeren

1 Quadrupel – ”Straffe Hendrik Heritage 2013” fra De Halve
Maan

Bryggerier

Mikkeller med 51 øl og Amager Bryghus lige efter med 40 øl.
Hvis jeg havde noteret ikke kun unikke øl men hver gang jeg smagte en øl, så
ville Amager Bryghus nok føre stort da jeg er kæmpe fan af deres humlede tilgang
samt deres kanon høje bundniveau

Dertil kommer, at 2015 så var året hvor de bryggede
Batch1000, som jeg har nydt utallige gange

Billedet er fra deres ”4th of July” arrangement hvor de
brillerer med øl-release, motorcykler, musik, mad og dejligt vejr, hvert år

Bedste oplevelser

Vores jubilæumstur, til Bruxelles med besøg på Cantillon.
Super by at besøge når man er ølsnob

BrandeManager’s jubilæumsarrangement (selvudnævnt), med start
ved Kihoskh, transport rundt i byen med deres gamle VW bus og afslutning, i
privaten, til fantastiske øl

Det blev også året hvor vi skålede med Kjetil, fra Nøgne Ø.
En af de helt store nordiske ølpionerer rejste til Grækenland, hvor han skal
producere Orange vin samt være Nøgne Ø’s ambassadør på de kanter. ChairManager
og undertegnede skålede fra Barcelona kanten hvor vi holdt ferie

Bedste handel

2015 fik jeg også min debut udi ølkøb på nettet. På BoxBeer.dk
har jeg handlet mange gange. Det fungerer super godt og udvalget er pænt stort
og øllene bliver leveret inden for meget kort tid

Det blev også året hvor jeg, for første gang, fik besøgt Det
Lille Bryggeri’s gårdbutik. Super hyggeligt sted og gode øl til fornuftige
priser

Bedste festivaller

DØE festivallen blev en super oplevelse, i år. Masser af
super godt øl samt et fantastisk sted. Der var god luft til publikum så man
kunne nyde sine smagsoplevelser uden at blive skubbet rundt. Samtidig var det
fantastisk at solen skinnede, så man kunne nyde det store ude-areal

Måtte desværre undvære CBC da en konfirmation stod i vejen.
Men tager kraftigt revanche, i 2016 hvor jeg/vi har billet til to seancer

Bedste barer

En del af de øl jeg har smagt, i år er indtaget på TapHouse,
som jeg er blevet rigtig glad for. Med deres 61 haner er der altid noget
fantastisk øl at smage – også som ølsnob

Jeg fik også nogle gode oplevelser i Barcelona. BierCab Bar
og ølshop var en super god oplevelse. Super udvalg af flasker samt på fad

3 besøg nåede jeg (og fruen/datteren) også på Kælderkold, en
danskejet bar 20 meter fra Ramblaen. Super interessant at høre om hvordan
opstarten var gået. Ud over et fornuftigt udvalg af øl kunne man også få
cocktails – det er smart når man har nogle med som ikke drikker øl

Bedste TV

2015 var året hvor Ole syntes, at vi skulle på tv. Så Ole
kokkererede mad mens vi andre så nysgerrigt til, i programmet Go’ Appetit, på
Tv2. Sjov oplevelse der gav en del forøget trafik på vores hjemmeside og
facebook side

Afholdning af smagninger

ChairManager har afholdt en del ølsmagninger for private og
virksomheder og i år blev vi så kontaktet for at agere øl-kloge på Rema 1000’s
årsfest. Så vi måtte en tur til Dok 5000, i Odense

Godt nytår

Det var alt hvad jeg havde. Jeg har sikkert glemt en del,
for det har været et fantastisk ølår, sammen med de andre drenge, i Ulkløbben

Godt nytår og Højt skum
Mollemand

Der er jo så mange gode oplevelser.
De bedste er sammen med andre glade øldrikkere og her er der en, der slår dem alle.
Ulkløbbens 10-års jubilæumstur til Bruxelles. Og mere specifikt besøget på Cantillon.

Surelskernes hellige haller.
Vi er der i god tid – vi er spændte.
En lille bygning, når man ser den udefra, men da vi kommer ind, er det et stort sted og der er allerede mange besøgende.

Vi har booket en “privat rundvisning” og der er fuld valuta for pengene. Små to timers løgnehistorier føres vi igennem.
-og mens vi ydmyges ved ikke at kunne svare på et eneste spørgsmål fra rundviseren får vi et indblik i, hvorfor Belgien er verdens navle og hvorfor Cantillon er det bedste bryggeri i Bruxelles (og dermed verdenen!).

Her i det lettere støvede, historiske bryggeri indtager vi en Fou Foune. Uden etiket men kun med lidt kridtbogstaver. Endnu ikke frigivet, men her kan man købe en flaske til ingen penge og nyde den i bryggeriet.

Den obligatoriske fletkurv – en undervisning i, hvordan man bærer alle seks glas på en gang – og så et gruppekram – for nu er det rigtig øl, der er i glasset.

Ulkløbbens 10-års jubilæumstur peaker her. Det fantastiske øl i glasset, krammerne, tankerne om, hvordan Belgien (egentlig nærmere Bruxelles) har solgt uran fra Belgisk Congo til USA for at opnå det europæiske herredømme til gengæld.
Øllen er tømt – desværre – men minderne er der og tankerne om det virkeligt kan være rigtigt, at det er de rige sukkerbaroner, der ødelægger alt andet øl end netop det, der brygges på Cantillon har ikke rigtigt forladt hovedet.

Cantillon er en rejse værd – Ulkløbben må videre (Vi kom ikke meget videre end til Chez Moeder Lambic – og det er også en oplevelse).
Tak for Ulkløbbers.

Årets Nye Øl er en sjov kategori. Der blev sidste år – 2014 – lanceret 1108 nye danske øl. Det er altså rigtigt mange og jo helt umuligt for mig at følge med i. Dertil kommer jo mange gange det antal i af udenlandske øl.
Nå, jeg kan jo ikke kåre en øl, som jeg ikke har smagt. Det er blevet til ca. 700 smagte i 2015, så der er jo stadig en del at vælge imellem.

I år fik jeg smagt den perfekte Surly Darkness, men den er jo ikke ny. Jeg kan også se, at de 8 øl jeg har givet højest bedømmelse i år er Imperial Stouts. Lidt for indlysende og lidt kedeligt. Helt ærligt så har de ikke bragt så meget ny – selv om de har bragt meget godt.

Årets Nye Øl skal ikke bare være ny. Den skal også bringe noget nyt til ølverdenen.
-og så skal den være dansk. Altså ikke fordi kategorien tilskriver det, men fordi det bare ikke er sjovt at kåre en øl, som stort set ingen andre har haft mulighed for at smage.

Hvilken øl er det så?
Amager Bryghus, Batch 1000
Årets Nye Øl fra Årets Danske Bryggeri.

Hvorfor?
Først og fremmest fordi det er en lækker øl, som man kan drikke meget af. Som Garrett Oliver fra Brooklyn Brewery sagde da vi mødte ham på Taphouse sidste år: “Man skal have lyst til fire pints af en øl for, at den er god”.
-og det har jeg. Fire pints kan jeg sagtens ønske mig af Batch 1000.

Det sker meget meget sjældent, at der slippes en rigtig lækker IPA fra et dansk bryggeri, men her er den. Den IPA, som rammer noget nær det perfekte inden for typen.
Orange/gylden med et flot vedvarende skum. Masser af frugt i aromaen, Citrus, grape frugt, fersken.
Smagen er overraskende bitter oven på den frugtagtige aroma. Stadig masser af frugt, men også noget fyretræ.

Amager (og andre) har de senere år formået at lave mere frugtagtige IPA (og Pale Ales) med netop fokus at trække frugtsmag ud af humlen snarere en bitterhed. Batch 1000 minder her om en moderne IPA i aromaen med en mere Old School smag.
Kroppen er stor for IPA og der er en god maltsødme. Vi nærmer os en IIPA her. Det er en fantastisk øl. Den bedste danske IPA i lange tider, men altså også den bedste nye øl i 2015.

Havde det ikke være for Batch 1000, så havde jeg smidt kåringen efter Herslev Mark Kirsebær. Men i et år med en Batch 1000, så må en anden plads også være det højeste man kan drømme om.

Tillykke igen til Amager:-)

En ny dag med en ny kåring. I dag skal vi kåre Årets Udenlandske Bryggeri.

I går var det Årets Nye Bryggeri. En svær kategori fordi der ikke er så mange at vælge mellem. Når det kommer til Årets Udenlandske Bryggeri er problemet det modsatte. Der er alt for mange at vælge imellem.

Gårsdagens Årets Nye Bryggeri gik samlet til Alefarm Brewing med fem ud af tretten bloggeres stemmer:

Beertalk: Brewski
Durst:
Humle & Mad: Dry & Bitter
Humulus Blog: Alefarm Brewing
Højt Skum: Dry & Bitter
Kajs Ølblog: Doctor Brew
No-BS Brewing: Alefarm Brewing
Ousen om Øl: Alefarm Brewing
Rock on Beer: Alefarm Brewing
Rookiebeers: Ghost Brewing
Stovt: Alefarm Brewing
TripleAleHead: Dry & Bitter
Ulkløbben: Warpigs

Tillykke til Alefarm, der er i gang med at opføre et “rigtigt bryggeri”.

Nå, men tilbage til dagens kåring.
Årets Udenlandske Bryggeri er…
Det er Alesmith.

To forskellige Speedway Stouts til CBC – Vietnamese Coffee, som den absolut bedste. Den “almindelige” Speedway Stout fik jeg også et par gange i løbet af året – totalt yndlingsøl – også i en Warpigs version, der var mindst lige så god.

Decadence 2014, en rigtig amerikansk Barley Wine, som den skal være. Sød, maltet og alligevel med et skud humle.
Evil Dead Red, en Amber Ale stoppet med humle. Nøj, den er lækker.
Olde Ale – oprindeligt brygget i 2005 som den første i Decadence serien, men nu “sin egen”.

Det er store øl. Ingen smuttere her. Bare de var lettere tilgængeligt (læs: Meget billigere).

2. dag i Danske Ølbloggeres kåringsuge. I dag handler det om Årets nye Bryggeri. Fik du set kåringen af Årets Danske Bryggeri i går?
Halvdelen (6/12) af Danske Ølbloggere valgte Amager Bryghus som Årets Danske Bryggeri.
Ikke overraskende – det gjorde Ulkløbben jo også. Men se de andre bryggerier, der er blevet kåret. Ikke dårligt, vel?

Årets Danske Bryggeri:

Beertalk: Ølsnedkeren
Durst: Penyllan
Humle & Mad: Rocket Brewing
Humulus Blog: Amager Bryghus
Højt Skum: Munkebo
Kajs Ølblog: Midtfyn Bryghus
No-BS Brewing: Amager Bryghus
Ousen om Øl: Amager Bryghus
Rookiebeers: Amager Bryghus
Stovt: Ghost Brewing
TripleAleHead: Amager Bryghus
Ulkløbben: Amager Bryghus

Kan du gætte vinderen af dagens kåring? Hint:

I dag handler det om Årets nye Bryggeri. En frygtelig kategori. For der kommer jo ganske få nye bryggerier og jeg får kun smagt øl fra en lille del af dem. Jeg tjekkede lige på Ratebeer – i 2014 smagte jeg øl fra seks nye bryggerier. Det er jo et meget lille grundlag for en kåring. Tallene for 2015 er endnu ikke klar, men det er nok i samme størrelsesorden.
Hvem kan være med? Jeg har fundet tre. Jeg synes også, at det SKAL være et dansk bryggeri, selv om det egentlig ikke er et krav.

De tre er:
Alefarm
Dry & Bitter
Warpigs

Alefarm er helt nye. På vej med bryggekapacitet til at dække meget mere end vi har set indtil nu.
Alefarm virker som de hotte nye i klassen. Allerede på hanerne hos Mikkeller og gode bedømmelser af deres øl på Ratebeer og Untappd. MEN, jeg har kun smagt en enkelt øl fra Alefarm. Den var god, men det er altså for spinkelt til, at jeg vil kåre dem her. Jeg er sikker på, at andre bloggere vil ramme ned her og jeg glæder mig til mere øl fra dem.

Dry & Bitter er et nyt bryggerie, men det dækker over en gammel kending; nemlig Søren fra Fermentoren, som har “opfundet” endnu et bryggerinavn. Altså ikke en helt ny spiller. Der var ellers lækre øl fra Dry & Bitter på årets Ølfestival, men nej. Det er ikke nyt nok til mig.

Warpigs er jo en Brewpub. Ny, men jo et samarbejde mellem Mikkeller og Three Floyds, der begge er meget etablerede i ølverdene.
Men de øl, jeg har prøvet (syv styk) har alle været rigtigt gode til fantastiske.
Speedway Stout i Warpigs versionen er super lækker og mindst lige så god som originalen. Hopslam en fantastisk humlet øl. Begge “samarbejdsbryg” og måske ikke så nyskabende. Men deres egne øl som f.eks. IPA’en Mastodon War Canoe kan også.
Specielt den sidste gør, at jeg kårer Årets nye Bryggeri til at være Warpigs.

Tillykke til Warpigs herfra.
I morgen skal det handle om Årets Udenlandske Bryggeri.

Tid til at se lidt tilbage på året i øl.
Danske ølbloggere vil de næste dage offentliggøre deres “årets bedste” i fem forskellige kategorier.

I dag handler det om Årets Danske Bryggeri.

Mit bud er egentlig ligetil.
Det er Amager Bryghus.

Jeg har vendt Ratebeer og min hjerne for at finde et andet bud – for det er lidt for nemt at vælge de lokale fra Amager.
Men der er ikke dukket bedre kandidater op.

Det skyldes ikke, at Amager har lavet de bedste øl i år. Det skyldes snarere, at de har det højeste bundniveau.

Snup en øl fra Amager Bryghus og så får du en vellavet øl.
Det bundniveau de holder, vil mange sikkert misunde som deres topniveau.
Når man så oven i det hælder Batch #1000 ud til os humlehungrende øldrikkere, så er prisen hjemme.
Batch #1000 – en af de allerbedste IPA’er lavet i Danmark – ikke bare i år, men som i forever…
-og så får vi jo hele pakken fra Amager. Masser af legeplads ved kedlerne, Månedens Fadøl (prøv lige at opspore La Santa Muerte – en Imperial Honning Stout), men også arrangementer, der trækker rigtigt mange mennesker – ikke mindst 4. juli show-off’et med lancering af nye øl, super solskinsvejr, amerikanerbiler, osv.

Det er jo ikke fordi, der ikke har været andre bryggerier, der er værd at huske
Dry & Bitter huskes for nogle lækre humlede øl (og en Rye Whiskey – Affluence).
Indslev for Putins – noget i stil med en Imperial Black Sout on Blackcurrant – super øl.
Warpigs for flere fantastiske – ikke mindst “kopierne” af Speedway Stout og Hopslam.
Ghost Brewing for et hav af sorte lækkerheder – King Kegwa f.eks.
To Øl – altid gode.
Mikkeller – f.eks. Beer Geek Brunch Weasel Barrel Aged Slyrs – WOW!
Herslev Mark Kirsebær – ny yndlingsjuleøl:-)

Men stadig – set over et samlet øludbud, så bliver det altså lorteøens perle, der løber med mine laurbær.

Nå ja, det var egentlig ikke på Black Friday, at jeg smagte denne hvide hval…
…men sort er den jo i hvert fald.

Three Floyds, Dark Lord, Aquavit Barrel Aged.
Mørkets fyrste. Dark Lord. Denne gang i en Aquavit fadlagret version. Så bliver det ikke meget ondere.

En hvid hval er et udtryk for noget, som er ekstremt sjældent og eftertragtet.
I ølverdenen bruges udtrykket om de øl, der ikke er til at få fingre i med mindre man er villig til at betale kæmpe summer for dem.
I ulkløbben har vi smagt nogle stykker – ikke mindst da vi i sin tid smagte 3 Fonteinen, Framboos i Ølbutikken.

Nu er det altså en Dark Lord. Til Ratebeersmagning hos Yespr – tak for invitaitionen.

Dark Lord er jo sådan en, der frigives på Dark Lord Day hos Three Floyds i Indiana. En gang om året sælges den – og kun til dem, der har købt sig til en plads i køen.
Og så er der landet nogle få flasker i Danmark. Angiveligt det eneste sted i verden, hvor den sælges ud over den ene dag på bryggeriet.
999,- kr. pr. flaske. Det lægger vel op til at dele?

Flasken har selvfølgeligt en flot voks om kapslen, men ellers står der ikke rigtigt noget på den. Jo, med håndskrift i guld står der “Aquavit”. Ikke mere. Man behøver ikke mere, når man er Dark Lord.
I glasset står den helt sort med et brunt skum, der forsvinder lidt hurtigt.
Forsigtigt næsen i glasset. Jeg frygter lidt en Rød Aalbord dunst, men mødes i stedet af masser af bourbon-agtige noter med vanilie, chokolade, lakrids. Langt efter kommer en svag note af kommen. Wauw, det er lækkert. Man fornemmer også klart sødmen.
Smagen er meget det samme igen en meget svag kommen i eftersmagen, men den er godt dækket af alt det ristede og vanilien.
Kæmpe krop og så er den sød. Kæmpesød. Faktisk sødere end de andre Dark Lord varianter, jeg har smagt.
Men sød er ikke et skældsord i min bog. Jeg er vild med den. Hold da op for en øl. Godt, at den skal deles af mange. Men sikke en oplevelse. Høj bedømmelse fra mig på Ratebeer (4,6/5).
-og se nu lige nu man sætter blitzen på telefonen og tager et billede:
Nu bliver det meget tydeligere, hvor ond en øl, det er. Tak, Yespr, for at skaffe den oplevelse.

Store forventninger.
Det tunge åg må Sonni bære. Vi har store forventinger.

Det skyldes selvfølgelig de monstersmagninger, han indtil nu har stået for og så skyldes det også, at vi skal møde Mads.

Hvem Mads? Mere om det senere.

Vi starter med velkomstøllen. Det som også af og til går under betegnelsen referenceøllen.
Det er vores nye yndlingsøl efter Bruxellesturen. Les 3 Fourquets, Lupulus. En super lækker tripel. Ikke så alkohlisk og gæragtig som de fleste tripel. Men en cremet meget letdrikkelig sag. God start.

Så kommer der pølse og ost på bordet. En let anretning kalder Sonni det. Lækre sager – Arla Unika styrer – og så skal der surt til.

Vi får lige serveret en serie af syv sure øl.

Lindemans/Mikkeller, Spontanbasil. Alt for urtet…

Cantillon, Bruocsella 1900 Grand Cru. Flad og velsmagende.

Mikkeller, Spontansweet&Sour. Ja den fra SAS, #SASforever, #thxMina. Ikke ringe. Heller ikke rigtig god, men en sur for begyndere med godt med sødlig mango i smagen og dæmpet syrlighed.


Cantillon, Pepe Gueuze 2003. Gammel svend. Tydelige tegn på oxidering – let sherry-agtig, men alligevel en god oplevelse med en 12 år gammel gueuze.

Almanac, Crooked Stave, Three Floyds Chevalier Bertrand du Guesclin – gode amerikanske sure.

Så er det nok med det sure. Men der er stadig masser af flasker med voksforsegling.
Lost Abbey med Sato Ron Diego og Track #8 (Number of the Beast). Begge rigtigt lækre belgiske typer lagt i amerikanske hænder. Masser af lækker fad.

Dogfish Head, Birra Etrusca. Det sædvanlige stunt fra Dogfish Head med at rekreere en historisk øl.
Lad nu vær’. Den er frygtelig. Myrra…! Urtete. Den kan vi ikke li’.

Så lige en blindsmagning.
Vi hader det. Man bliver altid til grin.

Tre sorte. A og C er uden skum. Kun B står flot i glasset.

Starter selvfølgelig ved A. Det er Imperial Stout her. Ingen tvivl. Meget sød, meget afrundet. Ikke rigtigt brændt. Noget bæragtigt, let karbonering. Ikke dårlig, men ikke stor øl.

Hvad så med B? Nu sker der noget. Masser af smag. Ristet, stor og sød, men ikke for meget. Nærmere en velbalanceret Imperial Stout. Lidt fadpræg uden, at det er det centrale. Glimrende øl.

B så? Godt med røg i aromaen. Er det mon en Limfjordsporter? Nej, den er alt for fed og sød til det. Nok også alt for meget smag. Men den er altså god. Dejlig Imperial stout med fedme, sødme, ristet malt og godt med røg. Det bliver aftenens eneste 10’er fra mig.

Hvad gemmer der sig så bag A, B og C?
Vi får det først afsløret efter, vi har givet karakterer.

A. Weyerbacher, Tiny, 11,8%

B. Surly, Darkness, 11,5%

C. Three Floyds, Dark Lord 15, 15%

Røvhul, Sonni. 1200-1300 kr. i de tre små glas. Virkeligt store øl. Man bliver lidt for blind i sådan en blindsmagning.

Jeg gav Surly, Darkness (5/5), da jeg smagte den første gang fra fad på CBC. Den er desværre ikke helt deroppe i dag, men for dælen den er stadig god.
Men Dark Lord slår den altså denne gang. Mere kompleks, større.
Og Tiny falder lidt igennem i det her selskab. Stadig en glimrende øl, men selskabet er for hårdt.

Så kørte vi lidt speedrunde. Jeg nævner kun højde- og lavpunkterne.

Brewdog/Mikkeller, Devine Rebel 2010. Den holder stadig. Lækker Barley Wine.

The Kernel. Fire forskellige humlede øl, men lidt skuffende var der ikke rigtigt ryk i dem. Udmærkede, men aldrig oppe at ringe. Måske lidt trætte?

De Molen, Hel & Verdoemenis. Skuffende nok var den lidt sur. Vi smagte den også i 2013 hos Sonni og jeg har dig lidt mistænkt for, at det er en flaske fra den gang? Efter min mening er den blevet lidt for gammel. De andre er ikke enige:-)

Engelske Hardknot havde jeg aldrig hørt om før.
To øl derfra Rhetoric #1 og Vitesse Noir gav gode løfter.

Emelisse, fire øl.
White Label Imperial Russian Stout Ardbeg BA stak ud og stak af. Så røget, at det blev for meget for mig. Er Ardbeg virkeligt så røget? Mads og Ole var virkeligt glade for røgen, men jeg tror, at vi andre stod af.

Moylan, Hop Craig XXXXIPA, en Imperial IPA. Det kan jeg godt li’. Lidt bedre – mindre sød – end Ska, Decadent, der serveres samtidig.

Jackie O’s, Dark Apparition Bourbon ed. Lækker, lækker Bourbon drik. For meget fad? Nej, ikke når det er Bourbon:-)

Westbrook, Mexican Cake. Den er altså lækker. Lidt for meget krydderi for min smag, men den store søde stout og chilien, det funger altså godt.

Så er det nok. Ud. Hjem. Vi kan ikke mere.

Konklussioner

Aftenens ringeste øl
Klart Dogfish Head, Birra Etrusca.
Og ikke bare den ringeste, men by far.

Aftenens højeste karakter.
Den må deles mellem to øl. Surly, Darkness og Westbrook, Mexican Cake. Lidt overraskende for mig. Jeg fandt jo Three Floyds, Dark Lord bedre end Darkness og syntes, at Mexican Cake var lidt for krydret, men hold nu op, det er gode øl alle sammen.

Aftenens gladeste rater
Ole. Han giver i snit 8,0 i karakter. Måske det ikke bare er aftenens gladeste rater, men årets? Eller faktisk klubbens:-)

Laveste gennemsnit
Michael giver det laveste gennemsnit på 7,1. Den Stronzo, Cognac Badger trak vist ned for dig…?

Den største referatbrøler
Den måske bedste øl hele aftenen. Evil Twin/Prairie Artisan Ales, Bible Belt er ikke bedømt. Henrik, det må ikke ske:-)

Gennemsnitlig alkoholprocent
9,2%.
Det kan være rekord. Og det selv om der var syv sure imellem. Det sidste er helt sikkert rekord.

43 forskellige øl – er det rekord? Tror det ikke, men det må være tæt på.

Prisrekord.
Har ingen ide om, hvad den aften har kostet, men er slet ikke i tvivl om, at det er rekord her.

-og så fik vi jo et nyt medlem. Mads, velkommen til. Mød Mads på vor hjemmeside.
Spændende at få nye input til en gammel klub. Før var vi verdens bedste Ulkløb. Hvad kan det ikke blive til nu?

Sonni, 1000 tak for en fantastisk aften. Den kan ikke overgås. Hvad skal vi gøre næste gang? Hvem tør at holde efter sådan en tur?
Skal vi ikke bare holde det hos dig igen?

Brewdog Bar er en bar, i Barcelona, der er placeret 5-10
minutters gang fra Placa Catalunya

Baren ligger kun en gade fra BierCab, som jeg lavede indlæg
om, forleden dag

Denne bar besøgte familien og jeg kun en gang

Baren består af ét meget stort lokale. Baren fylder hele
bagvæggen og der er god plads til at sidde der og få en sludder – evt. med
bartenderne

Det er en god blanding af siddepladser, fordelt mellem båse,
høje cafeborde og almindelige borde i alle størrelser

Lokalet og interiøret er holdt meget i træ og rå materialer.
Det synes jeg passer meget godt til bryggeriets stil/udtryk

Der er 15 haner at vælge imellem – det var lidt skuffende
for så stor en bar. Der var 6 af Brewdogs egne og 9 gæsteøl, på fad.

Udover hanerne kan man købe flaskeøl. Der er et bredt udvalg
af flaskeøl, fra hele verden, dog synes jeg der manglede nogle af Brewdogs egne
rariteter – men måske man skulle spørge efter dem?

Her fungerer WiFi upåklageligt – faktisk var det så godt, at
det dækkede næsten helt hen til BierCab Bar, som ligger 2-300 mtr. væk

Jeg fik 5 forskellige øl (flight):

– Brouwerijj de Dochter van de Korenaar – Sans Pardon –
Russian Imperial Stout på 11 % (4)

– Jopen – Ongelovige Thomas – Belgian Quadruple på 10 % (4)

– Coronado Brewing Company – Blue Bridge Coffee Stout –
Stout på 5,4 % (2,75)

– Brewdog – Jack Hammer – American IPA på 7,2 % / 200 IBU (3,5)

– Brewdog – Punk IPA – American IPA på 5,6 % (3,75)

Tallene i parentes er mine karakterer, på Untappd.

Hvis jeg skal give karakterer (1 – 10), for stedet, vil jeg
give flg.:

·
Lokation: 7

·
Priser: 9 (dyreste fadøl kostede 6€)

·
Lokaler: 8

·
Betjening: 7

BierCab er en bar, i Barcelona, der er placeret 10
minutters gang fra Place Catalunya

Ved siden af baren ligger deres Bottleshop, der har åbent
til kl. 22 om aftenen

Denne bar/Bottleshop besøgte familien og jeg to gange

Første gang i selskab med ChairManager og hans familie og
anden gang alene

Baren består af ét lokale. En smal del hvor man kommer ind
og selve udskænkningen foregår. Længere inde i lokalet bliver det større og der
er masser af siddepladser

Der er 30 haner at vælge imellem og det er et blandet felt,
må man sige: Fadlagrede, Quadrupels, Imperial Stout, IPA’er i forskellige
versioner mm. Der er også nogle køleskabe med flaskeøl

Ud over øllet som både kan bestilles i baren men også hos de
tjenere, der er klar hele tiden og går rundt i lokalet, kan man få mad/snacks.
Der er et køkken, bag en glasrude, i bagenden af lokalet hvor 3 kokke står og
tilbereder maden.

Pas på deres kartofler med egen dressing – det er monster
stærkt

I bagenden af lokalet hænger to store skærme hvor man kan se
hvad der er på hanerne – det er ret smart

Eneste minus var at jeg ikke kunne komme på deres Wifi og
heller ikke kunne sende noget via 3G – af en eller anden årsag

Jeg fik 4 forskellige øl hvor af de bedste var:

– Westbrook Brewing Co. – Mexican Cake. En Imperial Stout
med chili, på 10,5%

– Left Coast Brewing – Voo Doo. En American Stout på 8%

Begge øl gav jeg gode karakterer, på Untappd. Specielt var
Mexican Cake en fornøjelse at smage

Deres Bottleshop havde et udmærket udvalg, hvoriblandt der var en del danske og amerikanske. Spanske øl var der, sjovt nok, ikke mange af

Hvis jeg skal give karakterer for baren vil jeg give flg.:

·
Lokation: 7

·
Priser: 8

·
Lokaler: 9

·
Betjening: 10

Kælderkold er en
danskejet øl-bar, i Barcelona, der er placeret tæt på Ramblaen

Denne bar besøgte familien og jeg tre gange, da den ud over
at have 15 haner med godt øl – en del danske/skandinaviske – også har øl-cocktails
og traditionelle cocktails. Så mine to ”piger” kunne nyde noget andet end øl

Baren er ejet/drevet
af to danskere og den ene – Niklas – stod bag baren et par af gangene, vi var
der. Fra ham hørte vi lidt om hvordan baren var startet op og hvordan det var
at drive øl-bar, i Barcelona

Baren lever primært af turister da den almindelige Spanier synes,
at øllene koster lidt for meget af deres sparsomme løn

Udvalget er godt og der er primært ”lettere” øl på hanerne
samt noget godt humlet og surt. Kun én enkelt sort øl var der på og den var fra
Hornbeer

Baren indeholder et forlokale hvor selve udskænkningen
foregår. Det bagerste lokale hvor man kan sidde lidt blødere er forbundet af en
mellemgang, hvor også toiletterne er placeret

Ud over en glimrende øl-cocktail fik jeg 4 forskellige øl
hvor de bedste var:

·
BFM – Abbaye de Saint Bon-Chien – Sour ale på 11%

·
Omnipollo – Fruit Tap 2 Lemonade – Frugt øl på 6 %

Begge øl gav jeg 4,5, på Untappd

Hvis jeg skal give karakterer for stedet vil jeg give flg.:

·
Lokation: 8

·
Priser: 8 (dyreste øl kostede 7€)

·
Lokaler: 9

·
Betjening: 8

Der er han. Kjetil Jikiun. Stifter af Nøgne Ø – Det kompromisløse Bryggeri.
Han fylder godt i landskabet og Morten og jeg gør os tynde for at han skal være centrum i billedet.

Han er ydmyg og taler helst om sine projekter, hvor udbredelsen af Craft Beer er et helt centralt element.

Jeg stødte på Nøgne Ø allerede omkring 2003-2004, hvor Barley Wine importerede dem. Senere kunne man gå i SuperBrugsen og købe deres øl på tilbud. Imperial Stout, India Pale Ale. Til en 20’er. Det var tider.
Så forsvandt importen helt, men nu kan man heldigvis finde deres øl igen. For øllet er altid godt.

Vi møder Kjetil på Taphouse, hvor vi er inviteret til smagning af Nøgne Ø i selskab med Kjetil.

Vi får en Sparkling Sake som den første, mens Kjetil fortæller om starten, hvor han med en IPA stillede op til de norske mesterskaber i håndbryg. Hans IPA blev nr. 13 ud af 14 IPA’er og øldommerne angav, at den var for bitter og ubalanceret.!?!?
Øldommerne havde på det tidspunkt tilsyneladende aldrig smagt en amerikansk inspireret IPA.

Sparkling Sake (3,4/5). Det ligner jo vand, men det smager glimrende. Frugtagtig, vanilie, citrus. Glimrende drik. Nøgne Ø er det eneste Sake bryggeri i Europa. Kjetil taler om Sake som en indlysende sammenhæng med Craft Beer og Gourmetmad – som noget, der bare hører sammen.

Vic Secret IPA (4/5). En meget citrus-agtig IPA med alle mulige forskellige citrusfrugter. Bitter, sød, rigtig lækker.

Gamle Rygene Brun (4/5). En fantastisk lækker flamsk brun med smag af vin, let ristet malt, brød og eg. Let syrlig. Lækker:-)
Nønge Ø satser stort på syrlig øl fremover. De har ansat en amerikaner fra Brooklyn Brewery, der kun skal beskæftige sig med at lave syrlig øl. Der er indkøbt 400-500 fade og projektet er i gang. “The Wild Side”.
Det bliver da spændende at følge.

M.O.L.E (3,9/5). I samarbejde med to mexikanske bryggerier.
Mole er en mexikansk chilisauce!!! Masser af chili og godt med chokolade eller kakao.
I en Imperial Stout kan det jo sagtens være en god ide. Men her bliver øllet nok lidt for sød og kroppen er måske heller ikke helt stor nok til at bære alt det krydrede. Et let chiliburn, men ikke noget voldsomt. OK, men den svageste af øllene fra Nøgne i dag.

Hænderne er aldrig helt i ro, når der fortælles:

Dark Horizon, Fourth Edition. Smagte den med Ulkløbben på Søernes Ølbar i 2013. Den er stadig lige god. Sød, blød og ristet. Lækker øl. Det er i øvrigt det sidste fad, der eksisterer af denne øl. Der er stadig en rest på hos Taphouse, skynd dig.

så er det vist også nok for nu. Altså ikke for Morten og jeg, men for Kjetil. Han skal videre.
Videre fra Nøgne Ø, som han stadig er medejer af, men som han nu forlader som brygger.
Han skal lave orange vin på Kreta…!
-og også lidt øl.
Der er meget mere brug for Craft Beer på Kreta end i Norge. I Norge er markedet jo etableret og som han siger, så er han bedre til at konkurere med sig selv end med andre.

Vi er ikke helt færdige med Nøgne Ø.
Deres kendte India Pale Ale er stadig en glimrende IPA. Til den søde side. Det kan jeg lide. Morten vil hellere have dem mere hop-rene.

Endnu en Sake Junmai-Shu (3/5). Det er ikke helt dårligt med Sake, men alligevel ikke noget jeg opsøger.

Imperial Brown Ale (3,6/5). Tjah, det er jo en Brown Ale og det bliver vel aldrig helt min kop the. Lidt fyldigere end normalt. Helt OK.

Imperial Stout (4,2/5). Let røget. Lækker stout.

-og så er vi også færdige. Meget inspirerende at høre Kjetil og når øllet til er lækkert, så er vi selvfølgelig klar. Tak for invitationen, Jens.

Lidt forsinket – men sådan en tur skal altså også synke ind.
Ulkløbben medlemsmøde nr. 58 i 10-års jubilæumsåret 2015, arrangeret af Brande Manager. Det måtte jo være noget specielt.
Forventninger er altid høje. Hvad kan Henrik have fundet på?
Vi skal mødes en halv time tidligere end vi plejer – nemlig kl. 17:30 – og vi skal mødes i Kihoskh. Hvad er nu det? Har han ikke købt øl nok og skal vi så bruges til at slæbe det til Østerbro?
Men nej, det er ikke det. Der er vist købt ind.

Vi starter med en ølquiz. God start. The Balde One vinder retten til at købe en sur øl, som vi skal have senere.

Chair Manager vinder også noget, men hvad?

Vi nupper et par forskellige Mikkeller Kihoskh øl på plænen foran Kihoskh og så er det tid til afgang. Og sikke en afgang.
Vi skal ud og køre bus…
…eller hvad sådan en hedder:

Benjamin fra Kihoskh er chaufør. Der mangler lidt øl, men Mikkeller Bar Viktoriagade er jo ikke langt væk.
Dyt-Dyt, vi er ved baren og fylder growleren med Mikkeller Stateside. En dejlig IPA. Perfekt til bustur.

Næste stop er Warpigs. Dyt-Dyt. Alle pladser er optaget uden for, men da Ulkløbben vælter ud af bussen, så rykker folk pænt sammen og tilbyder plads.
Men det er slet ikke nødvendigt. Vi skal i Generalens rum indenfor. Det helligste sted i Warpigs. Generalens private glasbur midt i lokalet – heldigvis med gardiner, hvis Generalen skulle blive træt af pøblen uden for.
Vi tager et glas Lazurite IPA, mens vi soler os lidt i de misundelige blikke uden for rummet.

Warpigs/Alesmith, Speedway Stout. Kan den være lige så god som originalen?
Det er den. Super frisk kaffesmag. Virkeligt lækker. Måske endda bedre end originalen.

Vi må videre. Næste stop Tommi’s Burger Joint. Dyt-Dyt. Ud med Ulkløbben. Kæmpe kø, men vi går uden om den og Henrik henter Burgers til alle.
Dyt-Dyt, videre og tilbage til start. Kihoskh. Benjamin sørger for borde og bænke til os og vi snupper en burger med Brooklyn Lager. Lidt tam oven på Speedway Stout, men forfriskende til burger.

Videre igen. Ankomst til Østerbro. Dyt-Dyt.

Nu starter Henriks ølprogram rigtigt. Der er dækket ordentligt op med nye jubilæumstrøjer

Masser af Barley Wine på programmet.
Tre årgange af Herslev, Mjølner.
Baladins Teo Musso Barley Wine i tre version i flot trækasse. Rent blær.

Alesmith Decadence 2014. Lækker, lækker.
Der bør altid være Barley Wine på programmet.

Masser af sort. Godt med surt. Brekkeriet, Rye Whisky Sour. Ikke dårlig, men nok over min grænse med sur røgøl.

Chair Manager stod af som den første. Så var turen ikke længere. Nogen fortsatte til det blev lyst…!

Vi manglede Neis. Men vi havde til overflod fået os en oplevelse.
Tak for turen, Henrik. Der er ingen grund til at forsøge at overgå den aften. Det kan nok ikke lade sig gøre.

En tur gennem festivalguiden.
Ikke den tur, jeg kommer til at tage i virkeligheden, men en tænkt tur, hvor standene er perfekt linet op så de kan følges i nummerorden.

Første stand (Stand 3) er Bryghuset No5 og Hornbæk Bryghus. Jeg vandrer lige forbi uden at stoppe. Det har jeg endnu ikke fundet nogen grund til.

Stand 4 lokker til gengæld med Hornbeer. Hornbeer har altid masser af nyt øl med og der er flere, der skal prøves. Hornbeer Charlies Cool Porter. En porter på 5,9%. Det er da en nogenlunde let start på dagen.
Hornbeer Shinook. Hornbeer kan deres IPA og denne er på Shinook humlen.
Så skal der vælges. Noget sort eller noget surt? Der er mange muligheder. Eriks Stout på 11% med ekstra chili eller Blåbær Lambic, der har haft tre år på fad? Nok den sidste.

Jeg springer en del stande over. Stand 8, Carlsberg skal man lige kigge ind hos. Hvad har de med af “gemte sager”? Der er intet interessant i programmet, men de gemmer jo ofte noget under disken, så jeg spørger.

Stand 11, Syndikatet. Mest kendt for deres sjove ølnavne. Men der er nu nogle gode øl imellem. Jeg tror, at det bliver Spionen. En godt humlet IPA.

Stand 13 er Prima Beer – en importør. Det er efter min mening knap så interessant som at møde bryggerne selv, men når de nu har norske Lervig, så skal jeg lige have en 1349 Black Ale with Coffee. Men prøv også deres Barley Wine på Bourbon fad. Den er fantastisk.

Stand 24. Igen en importør. Først falder øjet på altid gode Nøgne Ø fra Norge, men så…
…hvad sker der? Founders! -og ikke bare Founders, men mange af dem. Og står der virkeligt Kentucky Breakfast Stout? Ja. Her taler vi om en 100/100 pointer på Ratebeer. Nr. 15 øl i verden iflg. Ratebeer. Stille og roligt på side 83 i programmet har vi altså en af de helt store. Har man ikke smagt den, så smag den nu. Hvis man har smagt den før, så nup lige en mere.

Stand 24 huser også Svaneke. Hvorfor ikke prøve deres øl, der er med i årets konkurrence om at brygge den bedste kvindeøl. Selve konkurrencen er jo en værre gang vrøvl, for hvorfor skal der laves specielle øl til kvinder? Men mon ikke Svaneke har formået at få en lækker øl ud af at tilsætte Havtorn og Hyldeblomst til brygget?
-og så har vi jo også været med i den konkurrence.

Stand 26. Her er der fem øl i Projekt Vandregær. Vandregæren er fra 2009 og har vandret mellem flere bryggerier, hvor de har brygget en øl for derefter at give gæren videre til det næste bryggeri i rækken.
Jeg snupper en af øllene og hører lidt mere om, hvordan (og hvorfor) gæren er isoleret.

Herslev er på stand 29. Deres store bidrag sidste år var Mark Hø øllene. Der er flere varianter med her og jeg skal prøve et par stykker. Dejligt sur øl på hø i stedet for humle. Det er moderne og oprindeligt på samme tid. Prøv det:-)

Stand 36 huser Indslev. Her det deres Ugly Duck brand, der trækker. De har en tønde med Imperial Vanilla Coffee Porter – Barrel Aged. Altså en fadlagret version af deres udmærkede kaffeporter. Den må da prøves.
Men ellers er der skuffende nok ikke så meget andet nyt fra den kant. Hvordan mon det kan være?
Nå, men ved samme stand står hollandske De Molen. De laver god øl og jeg skal prøve Moord & Doodslag (Mord og Manddrab). 10% Sød Imperial Stout med chokolade:-)

Ved stand 43 står Det Lille Bryggeri. Der er altid masser af nyt. Prøv et eller andet. Jeg skal have et par stykker. Hvad med en Kriek?
Ved samme stand er bryggeriet Shadow Brew. I virkeligheden er det samme brygger og ejer som det Lille Bryggeri. Her skal jeg nok prøve det hele for det ser godt ud.

Ved stand 44 er håndbryggerne. Fald ind og hør dem fortælle om deres bryg. Prøv hvad de foreslår.

Stand 47 huser endnu en importør. Det er Real Drinks. Her viser de noget af de fremragende italienske fra Brewfist. Jeg snupper en Spaghetti Western, der er lavet sammen med Prairie. En kaffe Imperial Stout.
Samme sted fås også glimrende og moderne tysk bryg fra Crew og Braukunskeller. Amarsi IPA fra sidstnævnte lyder god.

Stand 48 er Thisted. Limfjordsporteren er jo en klassiker og når de har en fadlagret version med, så er jeg på. Det er noget med, at der bliver annonceret tidspunkter for udskænkning, så kig på skærmene…

Nørrebro Bryghus er på stand 52. Brewers Guide to the Galaxy er en IIPA på 10%. Den snupper jeg. Og så er der Stevns CCC. Det er en sur Kriek type. Den er et must:-)

Stand 56 har Flying Couch på disken. Der er kun gode øl på hanerne. Jeg er hooked på en Hindbær, der er lavet sammen med Brekeriet – et svensk surølsbryggeri.

På stand 60 har en del af “nye” og allermest spændende bryggerier samlet sig. De fleste af dem brygger deres øl i Ølkollektivet. Her er Ølsnedkeren, Dry & Bitter og Gamma. Black Rooster har også deres navn på standen. Jakob har du endeligt brygget noget igen, for så er jeg klar? På denne stand er det bare at prøve løs:-)

Spybrew er på stand 61. De er meget nye og ser rigtigt spændende ud. Jeg tænker, at en IPA kan afsløre, hvor godt de er kommet fra start.

Rocket Brewing er på stand 62. Deres Total Eclipse er meget lækker og her har de også en udgave med, der er tilsat kaffe og kardemomme. Det lyder for mærkeligt, så det skal jeg prøve.

Stand 66 er Amager Bryghus. Måske det bryggeri, der her bragt flest forskellige øl? Har man ikke prøvet Batch 1000, så snup den og få den lækreste IPA i glasset. Jeg skal have en Dashboard Jesus, der også er en IPA.

Stand 72 er Kongebryg. De har nogle spændende øl med. Hvad med A Grand Declaration of War, en Black Chocolate Peanut Butter Banana Wheat. Den kan man da ikke sige nej tak til, vel?
Munkebo holder til ved samme stand. Årets Bryggeri 2014. Jeg tager en Udgård, som er en Imperial Porter.

Stand 73 er Abelgren & Ramvad. Helt nye og det skal prøves. Deres program ser spændende ud. Jeg dykker ned i en Bryg No. 7, som er en Imperial Rye Stout.

Stand 75 er igen en importør, Depotet – Danish Beer Import. De har bl.a. et tysk bryggeri med – Riegele. De får gode karakterer på Ratebeer, jeg kender dem ikke, så der skal lige prøves en enkelt.

Stand 80 er Taybeh. Et bryggeri fra Palestina, Vestbreden. Det er jo i sig selv interessant og det er sikkert ikke nemme forhold at brygge øl under. Jeg har tidligere smagt fire af de seks øl, som de har udgivet og det har været noget af det værste øl, jeg har smagt! Surt, medicinsk og inficeret. Så har du lyst til at smage brygfejl, så prøv det her.
Måske skulle jeg stikke glasset frem i håbet om, at de fire flasker, jeg har smagt har været uheldige udgaver og at de har taget det gode med til København. Måske er festivalen bare for kort til det?

Så er den tur slut.
Men der manglede noget.?1? Hvor var Bøgedal? Casper, er dit øl blevet for godt til Ølfestivalen?
Mikkeller var delvis tilbage sidste år, men har altså fortrudt og er blevet væk i år.

Godt, at der er noget, der er konstant – og det er Ulkløbbens slingren gennem hallen.

Ser du os på vejen, så sig lige hej – og diriger os så gerne tilbage på den beskrevne rute – for vi er jo nok kommer på afveje. Måske i noget, der viser sig at være endnu mere spændende.
Høj skum

Man skal ikke altid starte med dåseøl!
Velkomst med Hyughe, Tesco Finest Belgian Wheat Beer (4,7) og John Martin, Diabolici (7,0).
Den første en tynd Belgisk Hvedeøl og den anden en stærk, men simpel Belgian Strong Ale.
Efter hver øl nævnes gennemsnitskarakteren på skalaen fra 1 -10.

Så er der generalforsamling. Vi bliver 10 år i år, så vi skal jo bl.a. tale om jubiliæumstur. Imens vi ledes af sædvanlig dirigent Ole, så får vi fire forskellige sorte øl fra Raasted. Raasted er jo nu bare et navn og det ejes af Randers Bryghus. Det er sjældent særlig god øl fra den kant, men de fire her er nu helt OK.
Raasted, 0 Pitch Black Lager (5,7)
Raasted, 1 Chili Lakrids Porter (6,5)
Raasted, 7 Milk Stout (7,3)
Raasted, 8 Kokos Porter (5,2)
Nå, ja lidt for meget Kokos i 8’eren efter min mening, men ellers helt OK.

Til maden – Kalvebov braiseret 5 timer i Porter – serveres Rocket Brewing, Going Home 4 Christmas (7,3) og Nordic Brewing, Trussetyven (5,0). Den første en glimrende juleøl, der ikke kammer over og den anden en helt fantastisk røgøl, men det er jeg så alene om at synes. Sonni giver den 2 og er helt røgforskrækket.

Så kommer den frygtede Dansk Baltisk Porter runde. RØVHUL!
Carlsberg, Wiibroe Porter Imperial Stout (8,2)
Thisted Bryghus, Limfjords Porter (7,5)
Carlsberg, Imperial Stout/Gl. Carlsberg Porter (7,7)
Stor overraskelse for mig, at Wiibroe vandt den, men læs mere om, hvorfor jeg var et røvhul her.

Hvordan følger man op på sådan tre lækre sorte øl?
Mikkeller, Black Fist (9,2). Black, der har tilbragt et par år med at suge kraft, smag og ikke mindst alkohol ud af forskellige whisky tønder. Vild, sød og meget Mickey Mouse-agtig. Bortset fra Michael, der synes, at det er for meget, så er vi alle vilde med den.

Double IPA runden med Greene King, Double Hop Monster (5,8) og Mikkeller, Double India Pale Ale, Amarillo (7,5).
Den første en skuffende IPA, den anden i den sædvanlige lækre Mikkeller IPA stil.

Så var der verdensmesterskab i øl.
Westvleteren 12 mod Rochefort 10. Westvleteren i to forskellige udgaver. En nyindkøbt og en syv år gammel. Rochefort 10 er nyindkøbt.

Westvleteren 12 (gammel) (7,7)
Rochefort 10, (7,7)
Westvleteren 12 (ny) (7,7)
Se lige de karakterer! Uafgjort!
Hvordan kan det gå til? Ja, det kan det bl.a. fordi det var hamrende svært at smage forskel på Westvleteren (ny) og Rochefort. Men læs mere om det her.
Min egen favorit var Westvleteren 12 (gammel).

Indkøbt på Systembolaget og en øl, jeg virkeligt havde set frem til:
Evil Twin, Imperial Doughnut Break (9,3). En Imperial Porter tilsat doughnuts! Og den er præcis lige så lækker, som jeg håbede. Aftenens næsthøjeste karakter.

Så blev det til en tår mælk.
To Øl, Hardcore Mælk (9,2)
To Øl, Sur Mælk (7,8)
Den første er To Øl og Brewdog i samarbejde og det er en voldsom sag. En black IPA af de helt voldsomme. Svært drikkelig, men superlækker. Temmeligt rodet, med en masse konfliktende smagselementer, men altså ikke nogen, jeg ikke kan li’.
Den anden endnu mere svært drikkelig. Det er nu sjældent at sorte sure er rigtigt gode og den her er vel en af de bedre af slagsen, men ikke helt oppe og ringe.

Så blev der lige serveret to “hjemmebryg”, lavet på Brygselv. En Scottish Ale (4,5), jeg selv havde været med til at lave – den er syg og pivringe, og en Imperial Stout (5,0), der også er ringe. De serveres blindt, men der er ikke rigtigt nogen, der kan tales op til at give en ordentlig karakter, bortset fra Ole, der jo bare kan li’ øl.

Så kommer snemanden på bordet.
Great Divide, Yeti Imperial Stout Oak Aged (8,3), Den er vel omkring 10 år gammel og har ligget i min kælder og ventet på en makker og det blev så:
Great Divide, Yeti Imperial Stout Chocolate Oak Aged (9,0)
Begge er fantastiske øl. Yeti er jo normal meget humlet, men i begge versioner er det noget nedtonet. I den første pga. alder og i den anden fordi der er brugt mindre humle i chokolade versionen. Ualmindeligt lækker øl.

Hvordan renser man så ganen oven på det? Det gør man med The Bruery, Rueuze (8,8). En rugsur! Meget fyldig og lækker sur.

Tid til noget Dobbelt IPA. Hoppin’ Frog, Tower Tuesday Series, Infusion B (8,6) og Lervig, Art Collection Protester DIPA (8,4). Begge meget lækre IIPA’er.

Geek runden.
Mikkeller, Beer Geek Brunch Weasel Highland (9,6). Dagens højeste karakter. Jeg har haft den liggende i fire år. Det har den bestemt ikke taget skade af. Fantastisk smooth med chokolade, kaffe, whisky – men aldrig for meget. Stadig fint med karbonering. Så lækker.
Mikkeller, Beer Geek Daydream (4,6). Samarbejde med Siren. En “hvid stout”. Men den hopper vi ikke på. Det er en ringe øl og den bliver smadret i selskab med Highlan-fætteren.
Mikkeller, Beer Geek Cocoa Shake (9,2). Igen en latterligt lækker sød shake fra Mikkeller. Denne gang med kokos. Stadig massivt sød og kæmpe tyktflydende. Sjovt og lækkert.

Barley Wine runden. Det skal vi altid have, når det er mig ,der holder medlemsmøde. Against the Grain, London Balling (8,2) og Mikkeller, Barley Sweet Wine (7,8). Begge glimrende eksempler på stilen.

Alesmith, Olde Ale (8,2). I virkeligheden er det den samme øl som Alesmith, Decadence 2010. Lækker sag.

Afslutning med Ølsnedkeren, Rustik Pale Ale (6,4) og Midtfyns Bryghus, Nr. 1 (6,8). Begge glimrende Pale Ales, men smagsløgene er trætte. Det er nok nu.

Samlet set når vi 35 forskellige øl.
Sonni har aftenens laveste gennemsnit på 6,9 (var der for lidt surt?)
Ole har igen aftenens højeste gennemsnit på 8,6. Sådan, Ole
Hvis vi ser bort fra hjemmebrygget, så får Mikkeller/Siren Beer Geek Daydream aftenens laveste karakter.

Overraskende fra to gode bryggerier, men den er altså mærkelig.

Tak for god underholdning, ølvenner. -og så fik vi lidt fart på planlægning af 10 års Jubilæumsturen. Vi skal til Bruxelles!

Hvad er den bedste danske baltiske porter? Det ved Ulkløbben.
Vi tog lige og linede tre af de rigtigt gode op. Blindt (ja, altså bortset fra mig, der jo havde købt og serverede øllet).
“Røvhul!”, var takken.
“Man kan ikke tage tre billige øl og servere dem blindt. Specielt ikke, når de alle smager godt.”

Det er Danmarks bedste, andenbedste og syvendebedste baltiske porter (hvis man altså ser bort fra dem, der er retired (udgået – ikke brygget i over et år):
Listen over de højst ratede danske Baltisk Porter på Ratebeer.

De tre øl er fra venstre mod højre:
1. Wiibroe Porter Imperial Stout
2. Thisted Limfjords Porter
3. Carlsberg Imperial Stout/Gl. Carlsberg Porter
Bemærk, at to af dem bærer Imperial Stout i navnet, selv om der altså er tale om porter. Det er altså ikke helt let, vel? Heller ikke for bryggerierne. Ja, de blev jo drukket lidt hurtigt, så her er et billede af stort set tomme glas:-)

Men hvordan er de så?
Det er tre helt sorte øl, der er i glasset.
Ikke så meget duft er der flere, der bemærker.
Sådan er det vel, når det er Baltisk Porter og dermed undergæret øl?
Til gengæld er der masser af smag i dem alle tre.
Carlsberg Porter er den sødeste og mindst ristede. Dejlig letdrikkelig. Jeg kan rigtigt godt lide den, men den kommer til at virke lidt simpel her i konkurrencen.
Wiibroe Porter er mere kompleks, knap så sød, gode ristede toner.
Thisted, Limfords Porter med et snert af røg skiller sig ud som den den, der er sværest at drikke, men samtidig som den, der giver mest fra sig.

Jeg foretrækker Limfjords Porteren. Men jeg ved jo også, hvad der er i glasset. Resten af Ulkløbben? Jamen, der er som altid delte meninger:
Overraskende for mig, så er det Wiibroe, der vinder. Ikke stort, men alligevel klart. Kun Ole og Jesper har Limfjords Porteren højere end Wiibroe.
Endnu mere overraskende, så er det Limfjords Porteren, der taber. Et smalt nederlag til Carslberg Porter, men et nederlag er et nederlag.

Det er altså rigtigt gode øl. Tænk, at vi lever i et lille land, hvor man kan gå ned i det lokale supermarked og så hente tre så gode øl ned fra hylderne. Og det har man så kunne i rigtigt mange år. Der er jo ikke noget mikrobryg over det. Alle tre er makro. To af dem er fra Carlsberg (Carlsberg ejer Wiibroe), den sidste fra Thisted, som også er makro.

“Røvhul!”
Ja, jeg har forstået det.
Men det var altså en sjov test. Ville ønske, at jeg selv havde fået den blindt.
Limfjords Porteren er altså stadig min favorit – men det er sikkert bare indtil jeg får stukket sådane en blindsmagning i hovedet.

Skål i porter!!!

så er vi der igen ! En ulmende uro blandt fodfolket og uenighed omkring farver, logoer og tekstplacering, er endnu engang kommet til overfladen i forbindelse med Nrande Managers kyndige udkast til nyt “gear”.

Derfor skal det slås fast at;

1. Koksgrå trøjer hører til i Østtyskland eller på Bøf’s udebanedragt

2. Koksgrå trøjer har aldrig været en valgmulighed.

3. Koksgrå trøjer bliver aldrig en valgmulighed.

4. 80 pct af karkklude er farvebestemt som værende koksgrå.

5. Koks er sort !!!

6. Sort er godt – som øl – ellers ikke !

7. Brande Manager genovervejer farver og er ved at være koksgrå i hovedet.

8. Brande Manager bestemmer – fodfolket retter ind – og smiler.

Poletkongen har talt !

Verdens bedste øl. Intet mindre end verdens bedste øl. Altså ifølge Ratebeer.
Det er selvfølgelig Westvleteren 12, det handler om. Men den skal altså ikke have lov til at være verdens bedste uden lidt udfordring.

Jeg serverer dent sammen med Rochefort 10, der ligger nr. 9 på Ratebeer. En god gammel kending, ikke mindst i Danmark, hvor den jo er en hel del lettere at få fat på. Den kamp er jo taget ofte, så vidt jeg kan se rundt omkring på nettet, så Westvleteren 12 skal udfordres mere end det.

Den skal udfordres af sig selv…!
En syv år gammel version af Westvleteren 12. Den har jeg haft liggende i “kælderen” siden den var ung.
“You blew it”, sagde en af “øleksperterne på Un Mare di Birra. En belgier, der var flasket op med Westvleteren. Den skal ikke gemmes sagde han. Den er mere humlet end Rochefort og humlen svækkes med alderen. Den skal drikkes ung!
Nå, nå. Ham om det. Det skal prøves alligevel.

Ulkløbben er testpersoner. Serveret blindt.
I det første glas (til venstre) er gammel Westvleteren (gammel), i det andet glas er Rochefort 10 og i det tredje glas er Westvleteren (ung).
(Bemærk i øvrigt, at der lige står en Mikkeller, Black Fist ved siden af. Den er nu heller ikke så ringe

Det er klasseøl alle sammen. Der er det forventede gær, krydderi, tørret frugt, brød, karamel, lidt lakrids og masser af sødme. Egentlig lidt for meget til min smag.

Jeg forsøger at finde forskellen på Westvleteren (ung) og Rocefort 10, men det er næsten umuligt. Jeg kunne nemt falde i den fælde, at det er samme øl. Der er ikke meget forskel. Ikke i smagen eller sødmen eller kroppen. Måske er det rigtigt, at Westvleteren er lidt mere humlet – mest som en anelse mere bitterhed. Men bortset fra det, så er det altså uafgjort i min bog.

Westvleteren (gammel) derimod?
Den skiller sig klart ud. Stadig levende, stadig meget sød. Men den har vundet så meget på lagringen. Meget mere vinøs end de andre – og det siger en del. Mere rund. Mere kompleks. Tobak, Portvin.
Det er en lækker sag.

Så hvem er verdensmester denne gang?
Det er efter min mening Westvleteren med alder.
Lagringen har tilføjet så meget godt. Selv om Quadrupler ikke lige er min kop te, så er det altså en stor øl. Det kan jeg sagtens smage. Jeg er nok også påvirket af historien (og prisen?).
Men det handler om den balance, der er i øllen. Det er en nydeøl, men altså først efter et antal år.

Vi er ikke enige om konklussionen.
Og det er jo egentlig det sjoveste ved den slags smagninger.

VM er overstået. Nå ja, det officielle VM. Men der er mange uofficielle VM’er, der er værd at deltage i. Og ikke mindst kan et DM i øl være mindst lige så interessant. Mere om det senere.

Så er Ulkløbbens referat, fra generalforsamlingen, uploadet og kan findes under fanen “Medlemsmøder”

Det vigtigste resultat fra generalforsamlingen er at

VI SKAL PÅ UDLANDSTUR, I ÅR!!!!!!!!!!!!

Her i 10-års jubilæumsåret kan vi se tilbage på det 9. år som endnu et fantastisk Ulkløb år.
Masser af god øl, masser af sjove oplevelser og

Arrangementer
Det blev til tre almindelige medlemsmøder og en bytur i løbet af året. Målet er jo fire medlemsmøder, men tre er da acceptabelt, så længe aktivitetsniveauet også er stort ved siden af klubben.

Marts generalforsamling og medlemsmøde hos Michael
Generalforsamlingen nedsatte et jubilæumstur udvalg. Det bliver spændende at høre, hvor turen skal gå hen;-)
Efterfølgende medlemsmøde bød på mørbradgryde og fantastisk øl.

DØE festival
Ganske som vi plejer. Eller var der flere end der plejer, som gik for tidligt hjem?
Vi har været med i mange år og det kommer vi nok til at fortsætte med mange år endnu. Et af årets højdepunkter.

CBC
Fantastisk med verdens bedste bryggerier samlet i København.
Selve festivallen er lidt stressende. Man skal jo nå at smage så meget som muligt – det er jo betalt. Det går lidt ud over møder med andre deltagere. Nå, den bekymring har vi ikke i år. Udsolgt og ingen billetter til os.
Det er nu lidt sørgeligt, at vi ikke skal med i 2015.

Bytur i oktober
Bytur med smagning på Taphouse – dirigeret af Ungstrup – og senere middag på Øl og Brød som højdepunkterne.
Fremragende arrangeret af Sonni og Jesper.

Besøg hos Neis Brewing
I løbet af året fik vi en hjemmebrygger i klubben. Vi var spændte på at smage Oles øl og han diskede op med hele striben. De seks første batches blev serveret og det var sjovt at prøve. Det bliver spændende at følge det nye lille (hjemme)bryggeri. Resten af aftenen serverede Ole (også) klasseøl.

Andre arrangementer
Vi blev inviteret som bloggere til flere arrangementer.
Carlsberg inviterede to gange. Første gang på Taphouse, hvor Garett Oliver serverede øl fra Brooklyn Brewery.

Fantastisk øl og så er Garett jo underholdende.
Anden gang var på Carlsberg Museum, hvor elever fra Hotel- og Restaurantskolen serverede lækker mad med øl i og til. En rigtig god oplevelse.
Også en invitation til præsentation af Lowcaholic øl fra Teejay. Et godt arrangement. Held og lykke til dem.

Alt i alt må det jo betyde, at vi er accepteret som en del af ølbloggerscenen i Danmark, selv om vi jo skiller os lidt ud ved at være en klub.

Hjemmesiden, bloggen og Facebook
Hjemmesiden
Vi fik nyt udseende på hjemmesiden. Vi har i 2014 haft dobbelt så mange hits pr dag som i 2013. Hvor meget af trafikken, der reelt er ølinteresserede mennesker og hvor meget, der er russiske hacker robotter, det ved vi jo ikke.

Bloggen
38 indlæg på bloggen i løbet af året. Det er jo ikke så meget. 49 indlæg blev det til sidste år. Måske vi bare ikke er så forfatter-agtige, men mere øl-smager-agtige?

Facebook
Vi bruger stadig Facebook flittigt. Det er vel vores primære platform.

Medlemsmæssigt
Vi måtte sige farvel til Erik, der skal passe på sit helbred mere end vi kan gøre det i Ulkløbben. Ærgeligt. Erik var jo en af opstarterne i 2005. Erik, det skal nok blive til nogle øl alligevel:-)
Sonni er på midlertidig pause. Gad vide om han ikke savner os.
Det er nok på tide igen at overveje om vi ikke skal udvides med et medlem eller to. Vi kan tage diskussionen efter generalforsamlingen.

Det kommende år
10 års jubilæumsåret. DET SKAL FEJRES!
Et hak i tuden til os, at vi kke kommer til CBC. Vi må prøve at leve med det.
Mon ikke jubilæumsturen let kan opveje det tab?
Så spår jeg masser af gode øl i 2015. En spådom, som jeg ved, at alle medlemmer vil være med til at få til at gå i opfyldelse.

Stort skål, øltosser. ULKLØBBEN LÆNGE LEVE!

Generalforsamling 2015

afholdes fredag d. 06. februar 2015, kl. 17:30 hos Jesper Hammerstrøm.

Dagsorden er som følger:

1. Valg af referent

2. Valg af dirigent

3. Formandens beretning

4. Kassererens beretning

5. Fastlæggelse af kontingent for næste regnskabsår

6. Fastlæggelse af tilskud til Medlemsmøder

7. Indkomne forslag

8. Valg til bestyrelsen

9. Valg af revisor

10. Eventuelt

Forslag til punkt 7 skal iflg. §6, stk. 4 være formanden i hænde senest d. 30. januar 2015.

Husk, at kun medlemmer, der rettidigt har betalt kontingent har stemmeret.

Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte.

Klubben er byder på en øl under generalforsamlingen.

/Formand, Jesper Hammerstrøm

I dag har bloggen fødselsdag.
Fire år er den blevet. Ikke nogen høj alder, men for en ølblog er det vel en af de ældre i Danmark?
Tak til alle dem, der har læst med.
Måske vi får skrevet lidt mere nu, hvor vi er blevet så gamle?

Hvad skal vi skrive mere om det næste år? Nogen ønsker?

Tillykke til os!!!

Ratebeer har en feature, der hedder My 2014 in Beer. Der gives et overblik over, hvad man smagt i løbet af året i en del tabeller og grafer.

Året er jo ikke helt slut, så jeg vil ikke give et fuldstændigt overblik over mit år endnu, men her får i lige min top 3 fra året – idet jeg antager, at der ikke dukker en top 3 øl op her i slutningen af året. -og hvis der gør, så

Min top 3 dækker over tre store oplevelser. Ikke bare tre store øl, men tre store oplevelser, som jeg lige kort fortæller om her.

Først listen. Hvordan ser top 3 ud?
Mine tre højest ratede øl i 2014. Tre giganter. Tre sorte. Tre stærke:-)

De opnåede alle karakteren 4,7 ud af 5 og ovenstående lister er derfor ikke, som det ser ud, en prioriteret liste.

Brewdog Paradox Heaven Hill.
Besøgte Marianne i London, mens hun var på kursus. Tilbragte noget tid på Brewdog Bar, Camden. Læs mere om det her.
Mit første besøg på en Brewdog Bar. Forhåbentlig ikke sidste.
Fantastisk betjening og jeg blev foreslået dette bæst af en øl som den sidste inden det var tid til shoping:-)
Paradox er en serie rigtigt gode Imperial Stouts, men den her på Heaven Hill Bourbon fade var den bedste endnu og den bedste Brewdog nogensinde. På et tidspunkt, hvor jeg så småt havde opgivet Brewdog, kastede de denne fantastiske øl ud.
Øllen blev smagt på en dejlig London tur, som jeg nu kan mindes igen:-)

Three Floyds, Dark Lord Russian Imperial Stout (Bourbon Vanilla Bean). Dark Lord! Kendt af alle ølnørder og så i Bourbon/vanilje udgaven.
Fik den første gang på Mikkeller Bar. Sen aften efter DØE Ølfestival. Normalt går jeg jo død efter festivalen, men denne gang havde Sonni og jeg overskud til mere.
Nogle meget heftige store øl, heribland Dark Lord, så noget Frederiksdag Kirsebærvin og en masse hygge. Sikke en dag. Festival og tågesnak med “The Balde One” bagefter.
Det er altså et monster af en øl. Mørkets fyrste fortjener efter min mening at blive hypet. Stor og massivt sød med masser af Bourbon. Lækkert.
Var så heldig at smage den igen på Mikkeller Black Sensation (bemærk overgangen), hvor jeg så smagte:

Prairie Artisan Ales Bomb!
Neis, Morten og undertegnede var krøbet i mørket. Med spirende movember befandt vi os godt i den dunkle belysning og det sorte øl er jo vores boldgade – se billede af movember-drengene og læs om øllet her.
Flere fantastiske øl, men Bomb! stak ud (sammen med Dark Lord – igen). Også massivt sød, også noget Bourbon, men meget mere chokolade og så stikker humlen sit ansigt frem her i modsætning til Dark Lord.

Tre gange dejlige øl. Tre gange dejlige minder

Bryg Selv er en mulighed for at snuse til brygning uden at skulle investere i udstyr selv.
Jeg var med arbejdet på Bryg Selv til en afdelingsdag. Formålet var at være sammen under andre former end de daglige og så er det jo oplagt, at det fører endnu et arrangement af sig; nemlig den dag, hvor vi skal smage på alt øllet.

Bryg Selv ligger på Kirstinehøj på Amager og også på Energivej i Odense S.
Prisen afhænger af, hvilken øl man vælger at brygge. Der brygges i hold gerne af tre til fem personer.
Man møder i god tid og får stukket et lille plasticglas i hånden. Så er der mulighed for at smage på ca. 20 forskellige øl. Øl, som det er muligt at brygge. Det er nu ikke alle de øl, man kan brygge, som kan smages. Der er vel 50 forskellige opskrifter at vælge mellem. Det er egentligt lidt uoverskueligt. Mange af opskrifterne virker næsten ens. F.eks. er der pænt over 20 forskellige pale lagers at vælge imellem. De færreste vil nok være i stand til at foretage et rigtigt valg her.

Nå, det er nu meget hyggeligt at smage på de forskellige øl og så bestemme sig for en opskrift. Egentlig kan det nok være hip-som-hap, hvilken opskrift man vælger. Det hele smager meget ens…
…og så er der noget med prisen, som også kan spille ind. Nogle opskrifter er dyrere end andre og de mest interessante efter min smag er naturligvis dyrest. Jeg deler nok smag med en del andre:-)

Prisen svinger fra 795,- kr. til 1595 kr. for 30 liters bryg. Vi valgte 50 liter og så er prisen 200,- kr. højere.

Det femmandsteam jeg var i valgte i fællesskab at brygge en Scottish Ale. Ikke en øl, jeg har de store erfaringer med, men hvad…? Øl smager jo godt, så mon ikke den bliver god?

Man bliver så sendt ud til sin kedel med en opskrift og så er det i gang.

En del af opskriften.

Der skal vejes malt (ekstrakt), sukker, korn, humle og gær af. Opskriften er meget detaljeret og det er helt ligetil at følge den. Mens man brygger henter man selvfølgeligt løbende øl i sit lille glas.
Det er meget hyggeligt og der er masser af tid til at tale om ølbrygning og alt muligt andet.

Til gengæld er der ikke så meget information om, hvad det egentligt er man gør. Måske er vi for mange hold i gang samtidig til at brygmesteren kan fortælle om, hvorfor der både er maltekstrakt og korn i eller hvorfor der tilsættes sukker (dextrose), eller hvad Saf-ale er for noget gær, eller hvad forskellen er på Northern Brewer og Willamette, eller…

Der hentes malt, men hvad er MEQ?

Det er da lidt ærgeligt, at når man har chancen for at lære om brygning, så lærer man ikke så meget alligevel. Det bliver bare til at hælde nogle ingredienser i en gryde uden at vide hvorfor.
Det kan skyldes, at vi er alt for mange til at brygmesteren kan håndtere det. Det kan godt være, at hvis der er færre hold i gang på en gang, at så har han mulighed for at fortælle lidt mere om process og ingredienser.
Men alligevel… Det er jo ikke kun det færdige resultat, der har betydning. Efter min mening har det færdige resultat faktisk meget lille betydning. Det bliver næppe verdensklasseøl, vi har fået fremstillet.

Det koger lystigt og der skal holdes øje med temperaturen og uret.

Urten hældes på en plastiktank under afkøling (meget rart ikke at skulle vente), tilsættes gær og køres så til lagring.
Her gæringstanken. 50 liter Scottish Heavy. Det bliver da sjovt at møde op igen og smage om det er blevet til noget drikkeligt.

Mindst 14 dage senere møder man så op for at flaske øllet. Etiketter er designet hjemmefra og printes på stedet.

Der er lidt bedre tid til at få svar på spørgsmål, da vi tapper. Vi er ikke så mange, det hjælper vist.
Først smager vi på det færdige øl. Er kulsyreniveauet OK? Hvis det er for lavt kan der tilsættes kulsyre. Det er nu helt fint for alle de bryg, vi skal flaske.

Så flasker vi. Der er flere muligheder i flaskestørrelse eller dåse? Man kan også få Bryg Selv til at ordne det og sende det ud, så man bare skal vente på, at det dukker op.

Men hvordan smager det færdige øl så? Tjah? Af hjemmebryg:-) Det smager mest lettere sødligt af maltessensen og så er der noget gærsmag. De fleste bryg smager næsten ens. Det duer nu OK til at dele med nogle gode kollegaer – og det var jo også tanken.
Har man lyst til nogle hyggelige opleveleser, så er det da værd at overveje. Men med en literpris på omkring 30 kr., så kan man også købe noget god øl og hygge sig med det.

Det færdige øl. Det ser da pænt nok ud – og etiketten er flot, ik’?

Årets sidste medlemsmøde var lagt i Neis Brewings lokaler i Rødovre.
Ole havde på forhånd lovet, at vi skulle smage noget fra Neis Brewing.
Det var jo ikke første gang – Ole havde jo noget med til byturen – men vi regnede med mere denne gang. Et større blik ind i udvalget fra det lille bryggeri.

Vi møder samtidig. Det er let, når vi kun skal være fire i dag.
En dåse Ølfabrikke, Pale Ale (5,5/10) i hånden. Det er opvarmning som sædvanligt.
Karakteren i parantes er vores gennemsnitskarakter.

Maden på bordet. Andebryst. Lækkert. Sovsen (10/10) på Carlsberg, Semper Ardens, Porter scorer højere end Ølfabrikken og Jacobsen, Høstbryg (5,3/10), der serveres til..

Så kommer flaskerne frem. Vi skal smage de seks første batch af Neis Brewing. Det syvende batch er på vej, men endnu ikke klar. Vi er spændte. Ole er vist også spændt. Vi er enige om, at vi skal bedømme det ærligt. Ellers lærer Ole ikke noget. Men der er ingen grund til nervøsitet. Det er glimrende øl alle seks.
En stolt Neis gør klar til smagning af seks forskellige Neis Brewing Øl. Øllet er bedre end billedekvaliteten.

Først (runde 2) skal vi smage
batch 1, Export Coffee Stout
batch 5, Licorice Elixir
batch 6, Licorice Elixir
Grundlæggende samme øl, men forskellig kaffe og lakris og forskellige mængder tilsat.
Batch 1 (4,7/10) falder svagest ud. Ikke en dårlig øl, men bare lidt svag.
Batch 5 (7,0/10) og Batch 6 (7,3/10) er lækre øl. Mere tydelig lakrids og kaffe. Jeg tror, at vi er tæt på, hvor Ole gerne vil være?
Interessant at smage dem sammen.

Runde 3 er de næste tre øl fra Neis Brewing.
Always X-mas (5,3/10). En udmærket juleøl.

Extra Scot Barley (6,3/10). En Barley Wine, der er lettere at drikke end de fleste.

2 x Indian Pale Ale (4,3/10). En IIPA, der er tørhumlet med amerikansk humle. Men det kommer ikke så tydeligt frem. Den er meget maltet og ikke så bitter, som jeg regner med. Jeg kunne godt tænke mig, at humlen var meget mere kraftig.

Det var det. Seks øl fra Neis Brewing. Imponerende. Ole fortæller med stor entusiasme om brygningen. Jeg er imponeret over, hvor god øl Ole har fået lavet her i begyndelsen af Neis Brewings virke. Bliv ved Ole. Jeg drikker rigtigt gerne dit øl igen:-)

Runde 4 er igen hjemmebryg. Denne gang fra AleVale Brewing. My Hoppy en heftigt humlet IPA. Her er den heftige humle, men det er som om det er blevet for meget. For meget bitterhed, for cheesy. Vi er ikke så vilde med den. Men det er nok ikke så meget, der skal til for at det falder ud som en super lækker IPA.

Swally Wally er meget bedre. Den kan vi alle lide. Vellavet og god.
Tak AleVale for at sende to bryg til Ulkløbben. Dem vil jeg også rigtigt gerne smager mere af.

Nu skal vi spille kort. Som sidste gang vi var hos Ole, så er der på forhånd arrangeret en række flights og vi skal på skift trække et kort, som så afgør, hvilken flight der kommer på bordet.

Runde 5 bliver
To Øl, Frost Bite (7,8/10)
Mikkeller, Ring Them Bells (9,0/10)
De Molen, 666’ish (9,3/10)
Sikke en runde. To øl er en dejlig American Pale Ale. Ring Them Bells er den der med LP-pladen til. Den fik vi nu ikke hørt, men lækker Imperial Porter. Og så er der 666’ish. Djælvelsk god Bourbon fadlagret Imperial Stout.

Vi smagte den også på Mikkeller til byturen, men den bliver man ikke træt af.

Næste kort, næste runde.
Runde 6 er Munkebo. Ragnarok (7,5/10). En brett-porter. Det fungerer OK. Meget tør, tydelig brett. Jeg kan egentlig godt lide en anelse sødme til at balancere det ristede bitre. Men OK god øl.
Munkebo, Megingjord er en Barley Wine med de helt rigtige elementer af brød, frugt, brun sukker, karamel osv. Et glimrende forsøg på en svær stilart.

Runde 7
La Caracole, Nostradamus (6,8/10). En OK Belgian Strong Ale, men for sød til mig.
Girardin, Gueuze Black Label (8,9/10). Virkeligt en god Gueuze. Temmeligt sur. Masser af citrus og brett. Lækker.
Verhaeghe, Duchesse De Bourgogne (5,8/10). Her er vi noget uenige. Henrik og Morten er ikke så imponerede. Jesper og Ole er gladere.

Runde 8 (måske den var delt i to?)
8 Wired, Batch 18 – Barrel Aged Imperial Stout (9,5/10). Dejlig Bourbon-fadlagret Imperial Stout.
Syndikatet, Håndlangeren (8,0/10). Glimrende Imperial Stout.
Syndikatet, Overhovedet 2013 (5,0/10). Den er for sød. Morten gi’r 2. Ole gi’r 9. Det er altså en smagssag om man kan lide det supersøde.
Bøgedal, #0368 Mørk Oloroso Fad (5,8/10). Efter min mening er sherry-fadlagring overgjort. Den giver noget syrlighed og dækker over de ellers udmærkede ristede toner. Henrik er uenig og giver den 8.

Så er det tid til gammelrunden. Runde 9 er
Carlsberg, Semper Ardens, Criolo Stout (7,3/10). Serveret i Criolo Stout glas. Intet er overladt til tilfældighederne. En gammel fætter, der har opholdt sig en del tid i Neis kælderen. Ole du taler jo ofte om, hvor fantastisk den var. Nu er det tid til at smage om den stadig holder. Og det gør den jo for så vidt. Stadig masser af chokolade. Alderen viser sig bestemt. Let oxyderet. Let udtørrende chokolade. En anelse vandig slutning, men der er stadig smag af den storhed, som Ole taler om. Tak for at servere sådan en gammel fætter, Ole.
Bemærk, at Ole skænker i Criolo glassene og se det flotte skum på Criolo Stouten.

Brøckhouse, juleøl 2007 (8,3/10). Den har faktisk holdt sig bedre, men er vel også lidt yngre. Stadig en glimrende juleøl med masser af liv.

Runde 10. Der er kun en øl i runde 10. Til gengæld er det intet ringere end Cantillon, Blåbær (9,5/10).
Ulkløbben kan li’ sur øl:-) Det er en fanastisk øl. Selv Henrik giver 10 til en sur øl, så må den være god.

Runde 11
Midtfyn Bryghus jubilæumsserie. Fire Imperial Stouts i anledning af bryg nr. 1000.
Midtfyn Bryghus jubilæumsserie. Medejer Ole har sørget for de fire øl. Bemærk kortene på bordet. Bemærk også proppen fra en overstået Cantillon, Blåbær.

1000 Valnød (7,5/10). Selveste bryg nr. 1000. Meget sød Imperial Stout, men hvor er valnødden? Den kan jeg slet ikke smage. Men øllen fejler ikke noget, hvis man kan lide de meget sød, lavt karboneret Imperial Stout:-)
0997 Lakrids og Fennikel (8,0/10). Den smager af lakrids! Men også chokolade, karamel, brød og alkohol. Igen masser af sødme og lav karbonering.
0999 Bourbon (8,3/10). Den løber ud af flasken, da den åbnes. Dejlig vanilie-agtig Bourbon. Ristet med chokolade og alkohol. Igen meget sød og lavt karboneret.
0998 Chili (8,0/10). Chokolade, vanilie og bær. Igen sød og lavt karboneret. Chilien? Tjah, den prikker lidt på tungen, men det brænder ikke rigtigt. Jeg kunne da godt tænke mig lidt mere, når det nu er en chiliøl.

Det var det. Vi kunne ikke mere. Mætte i dejlig øl.
Tak for et lækkert arrangement, Ole. Sjovt at smage dit eget øl. Venter spændt på mere fra Neis Brewing

“Lowcaholic er en fællesbetegnelse for drikkevarer, hvor mængden af alkohol og kalorier er reduceret med mindst 40 %.”

Jeg er inviteret til præsentation af fire Lowcaholic øl fra TeeDawn. Men hvorfor mig?
På min profil på Ratebeer står der “The stronger the better”. Vel lidt for at provokere, men alligevel. Skal jeg virkeligt til præsentation af Lowcaholic øl?

Jeg forbereder mig lidt og ser fire videoer på youtube.

“The Conscience Cut: Hvor den store sanseoplevelse møder evnen til at være den gode udgave af sig selv.”
Arh…! Der er lidt for store armbevægelser her. Jeg må smage det øl.

Mad-, vin- og ølbloggere mødes på Sokkelund på Frederiksberg. Jeg er den eneste ølblogger.

Ophavsmand og ejer af TeeDawn, Henrik Wiese fortæller levende om ambitionen om at inspirere mennesker til at reducere deres forbrug af alkohol samtidig med at vi smager på øllet.

Først i glasset er Lager Cut.
En klar lys gylden øl med lavt hvidt skum. Dejlig frisk citron aroma. Klar og ren med en anelse sødme.
Smagen er citron, strå og – efterhånden som den varmer op – lidt frugtagtige toner.
Meget tynd krop, medium karbonering.
Ingen tvivl om at det er en Lowcaholic”. Fejlfri og næsten uden karakter.
Karakter (2,9/5).

Næste øl er Wheat Cut.
Let diset – næsten klar – gylden med lavt, men varigt hvidt skum. Den dufter af gær, krydderier, citrus, strå og lidt humle.
Smagen er den samme. Ganske smagfuld. Den er lige så letbenet som Lager Cut, men det bæres bedre her med den større smagsprofil. Grunden til at det virker som om humlebitterheden træder mere frem end normalt i hvedeøl er sikkert at der ikke er nogen cremethed til at dække den.
Min favorit af de fire.
Karakter (3,0/5).

Ale Cut er en ale efter engelsk forbillede, men her rammes der ved siden af efter min mening.
Karakterløs og det er svært at genkende den som en Ale. Den er ganske tæt på en lager.
Karakter (2,1/5).

Lemon Beer. Den eneste af øllene, der hedder noget med “Beer” og så er det en Radlersmiley.
En super lækker citrus drik med masser af frisk citron. Den er kæmpe sød, men det balanceres jo til dels af citrus-smagen. Her er kroppen noget større end hos de tre tidligere. Det skyldes sukkerindholdet i den færdige drik.
Jeg kan virkeligt godt lide en god radler, men i meget små mængder.
Karakter (3,3/5)

Hvad kan så bruge sådan fire Lowcaholic øl til? Jeg tænker til maden. Der er jo masser af andre situationer, der kalder på en øl, men her vil de være for tyndbenede til min smag.
Til en frokost kunne jeg godt forestille mig, at købe en Wheat Cut i stedet for en fadøl.
Jeg kunne måske godt tænke mig lidt mere humle i Lager Cut, hvis den skal kunne følge den fede danske mad. Den får det svært, men Wheat Cut den tager jeg gerne.

Super ide, at bringe Lowcaholic øl ud som et supplement til det eksisterende marked.
Held og lykke med projektet til TeeDawn og tak for et glimrende arrangement.

Kiggede i kælderen. Fandt den her: Fanø Bryghus, Kunstner Øl No. 1. Troede ikke, at jeg havde flere af dem. Den er fra 2011. Gad vide, hvordan den holder sig?

Kan ikke helt huske historien længere, men det er noget med, at forskellige kunstnere har fået lov til at udforme etiketten til en serie øl fra Fanø. Første gang altså Johnny Madsen, der jo bor på Fanø.

Nå, af med kapslen, op i glasset. og se nu her:

Jeg kan åbenbart ikke rigtigt styre det. Godt overkarboneret. I hvert fald ingen tegn på alderdom dér. Et kæmpe mørkebrunt skum på en helt sort krop.
-og så næsen i glasset… Ah! Den er for vild. Masser af chokolade. Godt med fadlagring. Ristet, kaffe, chokolade. Træ. Et skud røg. Soja.
Smagen er det samme kæmpe smag. Kæmpe krop. Masser af karbonering bærer den her basse igennem uden at blive vammel. Masser af bitterhed til at balancere. Mest noget ristet, maltet noget. Lettere syrlig, kun en anelse, men det gør ikke noget. Det er næsten uundgåeligt i sådan en kæmpe.

Hvor er jeg glad for, at jeg kan finde ud af, at stikke en øl til side en gang imellem og hvor er jeg glad, når der dukker en fantastisk øl op efter tre år. Jeg tvivler faktisk på, at den har ændret sig meget i den tid – mine noter fra 2011 er næsten de samme.

-og hvad har det så med Johnny Madsen at gøre? Sikkert ikke noget vigitgt.
Det skulle lige være, at han også er en sort, bitter, sød, kæmpe?

Julen er slet ikke så ringe en tid

Ghost Brewing. Et nyt bryggeri. Deres første øl så dagens lys i 2014. Indtil nu har jeg smagt fire øl fra spøgelserne og de har alle været af så god kvalitet, at jeg lige må skrive kort om dem.

Ghost Brewing skriver på deres hjemmeside:
“Behind Ghost Brewing is Morten Kristoffersen and Bo Høyer, who also was behind Danish Beer House and Bryggens Ølbar

Ghost Brewing is a contract brewery, which means that we don´t have our own brewery, but brew our beers at various micro breweries. Our passion for overseas beers started back in 2004, when we started the first serious import of the best microbrews from the U.S. and Canada through Danish Beer House. We are not hiding the fact, that we are extremely pleased with the nasty black, and the damn hoppy beers. Our mission is to contribute with additional “goodies” to the already excellent Danish, and foreign beer market.

Cheers”

Det er altså ikke nybegyndere i ølbranchen vi møder her. Gad vide om al den viden om øldistribution og -salg også kan føre til viden om brygning?

Ulkløbben mødte Ghost Brewing første gang på Taphouse på byturen i oktober. Her serverede Ungstrup den lækre Black IPA, Dark n’Hoppy. Vi gav den (8,2/10) og alle kunne lide den humlede og ristede meget friske øl.

Samme aften fik vi Black Beast. En Imperial Stout, som vi gav (8,5/10). Aftenens tredie bedste øl – i en ret hård konkurrence.
En super humlet Imperial Stout. Næsten en Imperial Black IPA. Lækker, lækker.

Idag har jeg smagt Mosaic in Blocks. En superlækker IPA. Til den maltede side. Masser af meget frisk og grøn humle.

Dernæst Dawn to Dusk. Det er jo min boldgade. Imperial IPA. Supersød. Masser af humle. Masser af bitterhed men opvejet af sødmen. Jeg kan rigtigt godt lide dem søde. Den her er max på min sødme-skala. En sukkerkrystal mere og det var kammet over, men det holder. Aromaen har en svag gærnote – noget dejagtigt, men ellers er det bare frisk humle og masser af malt til at holde det hele oppe.

Fire øl. Det er selvfølgelig ikke meget at bedømme et bryggeri på, men jeg vover nu alligevel skinnet. Det hersens spøgelse, det vil spøge godt og længe og sikkert skræmme nogen væk, men jeg er ikke bange. Jeg er Ghost Buster. Giv mig bare mere. Jeg suger det gerne op.

Hvordan vender man en skidt udvikling?

Carlsberg Museum – ikke et dårligt sted at tilbringe en søndag til frokost.

Ølsalget er faldende. Det er sådan set ikke noget nyt. Det har det været i over 40 år. Det er primært faldende fordi vinen har overtaget en stor andel af det vi stiller på bordet.
Mange af os VED jo, at øl er bedre end vin;-)
Det er lettere at parre øl og mad, så englene synger, Øl er meget mere diverst end vin. Øllet er mere komplekst – det er videnskabeligt bevist, at der er flere smagsnuancer i øl end vin.
Men alt det er jo ligegyldigt, hvis langt de fleste vælger vinen til hyggen og vinen til maden.

Men hvordan kommer øllet så tilbage på bordet?
Hvordan kommer øllet tilbage som ledsager til maden? Sådan som det jo har været i hundreder af år.

Det er der selvfølgelig mange svar på. Ulkløbben har jo som en del af formålet i vedtægterne §2, stk. 4.:
“At udbrede kendskabet til kvalitetsøl uden for foreningen gennem højlydt praleri…”
Andre medvirker til at vende det vigende ølsalg ved at fremstille forrygende god øl. Og bemærk, at den sektion af ølmarkedet, der hedder specialøl IKKE er aftagende. Tværtimod.

Carlsberg? Hvad gør Carlsberg? En af de største spillere i vores del af verden.
Ja, de gør jo faktisk en del. Hvor meget, der lykkes, ved jeg ikke.
Men gennem den seneste tid har Carlsberg lagt et stort stykke arbejde på en anden front end tidligere.
De er gået i samarbejde med Hotel- og Restaurantskolen om at uddanne tjenere og kokke i Øl. Øl sammen med mad, mad med øl som ingrediens, Ølcocktails, hvordan behandler man øl, mm.
En stor satsning, som jo ikke rigtigt kan lade sig gøre at udfolde for de små bryggerier. Der skal en stor spiller til for at kunne afsætte den tid og ekspertise, det kræver. Det hedder ansvar!

Den handler selvfølgelig om at erobre markedsandele tilbage, men det handler også om passionen.
Den fornemmelse får man med det samme, når man taler med Bjarke Bundgaard, Specialkonsulent fra Carlsberg.

På billedet ses Bjarke Bundgaard med en Albertos (som han ikke bryder sig om), mens Chair Manager har en Bitter Margarita i hånden.

Bjarke har været med i det store arbejde med Hotel- og Restaurantskolen. Netop ansvar taler Bjarke gerne om. Det ansvar Carlsberg har for at vende en skidt udvikling. Og passionen er man ikke i tvivl.
Vi (Morten og jeg) taler med Bjarke på Carlsberg Museum til præsentationen af den bog, der er resultatet af det nye samarbejde med skolen. Vi har ølcocktails i glasset og tapas i hånden og de smager forrygende.

Her er det tapas – muslinger tilberedt med øl.

Når Carlsberg indgår i et samarbejde med Hotel- og Restaurantskolen om at uddanne de næste tjenere og kokke til at have kendskab til øl i mad og mad til øl, så begynder jeg også at tro på, at Carlsberg tager ansvar.

Bjarke Bundgaard fortæller, at når han siger til eleverne, at der findes et næsten uopdyrket marked derude. Et marked, der handler om øl og mad i sammenhæng, så kan han se, at der tændes et lys i nogen af eleverne.
Det er det lys, det handler om. Kan det skaffe os bare fem restauranter, der dyrker øl og mad, så er Carlsbergs tiltag lykkedes. Langt mere end de er lykkedes med tiltag som f.eks. Brewmasters Collection mm.

– og lyset ser vi denne eftermiddag på Carlsberg hos mange af eleverne.

Fantastiske kreationer. Stor omhyggelighed og indleven.

Vi er her egentlig til en præsentation af en ny bog udgivet af Hotel- og Restaurantskolen.
Humlen af Gastronomi 2.
Men det er slet ikke bogen, der fylder. Det er de mange retter med øl og øllet til, der er resultatet af Carlsbergs samarbejde med skolen.
Og det vi får serveret er jo kun smagsprøver. Smagsprøver på noget, der forhåbentlig dukker op, når eleverne er klar til selv at sætte dagsordenen på restauranter og barer. Det tegner godt for en fremtid med mad og øl i sammenhæng. Ulkløbben glæder sig

Black Sensation på Mikkeller Bar. Vi har været der før.
Lyset er slukket, der er pentagrammer på væggene og sorte stearinlys. Men det er slet ikke det, det drejer sig om. Det er den sorte tap list. 20 haner med sort øl.
-og ikke bare sort øl. Det meste af det er Imperial Stout på over 10% og alt sammen verdensklasseøl.
Ulkløbben stiller med Ole, Morten og Jesper.

Ole har varmet op og fået et par stykker og så har han hamstret. Det er tydeligt, at det er Firestone Walker, Parabola, der tales om, så Ole køber tre glas, der står klar da jeg træder ned i baren.

De tre glas får lov at stå lidt endnu. De kan godt vente. Første glas bliver Prairie, Prairie Bomb.
Den har været på hanerne på Mikkellers barer tidligere, men jeg har misset den indtil nu.
Sikke en start. 14% Imperial Stout, med cacaokerner og vanillebønner. Det er som en chokoladestout. Morten smiler. Vi er i hans boldgade. Helt sikkert en af årets helt store oplevelser. Ratebeer (4,7/5).

Så er det tid til Firestone Walker, Parabola. Den har nu nået rumtemperatur – helt perfekt.
Ingen skum på den sorte drik. Jeg kigger efter andre, der får den friskskænket og der er heller ikke noget.
Duften er Bourbon. Tydeligvis en fadlagret kæmpe her. Jeg fornemmer chokolade under Bourbonduften. Det er en stor duft. Ikke voldsomt sprittet, men stor duft og mest af den lækre Bourbon-vanille-slags.
Smager er også masser af Bourbon og så mere tydelig chokolade. En hel del alkohol også. Med 12,5% er det vel egentlig i orden, men den er faktisk noget mere alkoholisk end Prairie Bomb, der jo er 14%.
Kroppen på den her kæmpe. Masser af sødme, masser af maltet “stuff”. Ingen humle. Eller – jeg kan ikke smage noget humle. Det er sikkert helt dræbt i sødme og malt.
En fantastisk drik. Lige et skridt under Prairie Bomb efter min mening. Ratebeer (4,5/5).
-og så er det min rating nr. 3000.
Ikke så ringe at fejre det med sådan lækker øl og så sammen med halvdelen af Ulkløbben.

Næste øl er Cigar City Brewing, Marshal Zhukov’s Imperial Stout (Rum Barrel). Den står opført som Major Alsing på tavlen. Gad vide hvorfor Mikkeller ikke må eller vil reklamere med Cigar City navnet? Måske den ikke må serveres uden for Florida?
Nå, skidt det er en afart af Zhukov, så det er sikkert en stor øl.
Første gang jeg smagte Marshal Zhukov (ikke-fadlagret) var med Morten i Barcelona. Jeg havde købt en flaske i Florida og bragt den med på ferie.
Den gang var den helt uden karbonering, men alligevel en fantastisk øl. Siden har jeg smagt den på CBC – med karbonering – endnu mere fantastisk. Og senere på CBC den dobbelt fadlagrede, der havde fået for meget fadlagring og var knap så god.
Hvad så med Rum-versionen?
Kæmpe stor og sød. Men desværre ødelagt af fadlagringen. Alt for alkoholisk. Alt for rom-agtig. Det er svært at finde meget andet end rom. Kan de ikke rigtigt finde ud af det med fadlagring på CCB? Ratebeer (3,9/5).

Så er det Three Floyds, Dark Lord, Russian Imperial Stout, (Bourbon Vanilla Bean).
Størst af de største. En kæmpe øl. Har smagt den en gang før. Det er bestemt en af årets bedste. Masser af Bourbon og vanille. Masser af sødme. Lækker, lækker. Ratebeer (4,7/5).

Sidste øl. Boneyard, Suge Knite. En noget “friskere” Imperial Stout end de tidligere. Det skyldes en markant humleprofil og knap så meget sødme. “Frisk”? Kan man sige det om en 14% Imperial Stout. Nej, nok ikke. Men den er altså friskere. Og som sådan en udmærket afslutter på en tung og sort aften. Ratebeer (4,1/5).

Tak for i aften, drenge. I ser godt ud med begyndende movember stubbe:-)

Ulkløbben var inviteret til smagning på Taphouse. Ikke en hvilken som helst smagning. En særlig en.
Ikke så meget pga. af det øl, der skulle smages. Det viste sig at være fremragende, men mere pga. at det blev præsenteret af en af de helt store; Garrett Oliver, chefbrygger hos Brooklyn Brewery.
Invitationen den kom fra Carlsberg! Så har man prøvet det med. Tak for den.
Morten og Jesper repræsenterede klubben – og i mange timer. Drenge, i behøver ikke at takke os.

Garrett Oliver er sådan en, der er super underholdende at høre på og samtidig ved, hvad han snakker om.
F.eks. bliver snakken om hvem der inspirerer hvem til:
Amerikanerne hentede deres inspiration fra Europa. De klassiske øltyper tog Amerikanerne og twistede og ikke mindst humlede voldsomt. Det inspirerede europæerne til nye øltyper med bl.a. masser af humle. -ikke mindst det nye Nordiske har inspireret amerikanerne til at inspirere europæerne til at inspirere…
…der gik vist lidt Lars Løkke i den spiral, men stadig underholdende.“Man skal ha’ lyst til mindst fire pints af en øl – ellers er det nok ikke en god øl.”
Det siger jo noget om Garrett Olivers tilgang til at lave øl. Det skal være letdrikkeligt. Ikke kedeligt eller ufarligt, men letdrikkeligt. Og det lykkes glimrende med de øl, han har taget med til os på Taphouse en onsdag aften.

Vi lægger ud med ½ Ale – en glimrende lille saison. Frisk og letdrikkelig med lidt bitterhed. Duften er er bedre end smagen. Fire pints kunne jeg nok godt klare.

Lager. Den har vi prøvet masser af gange. Den fremstår mere frisk her end sædvanligt. Meget mørk af en lager. Meget humlet. Super lager. Det er en god start. Netop lageren er deres helt store indtjeningskilde. Den er medvirkende til at de kan sende andet på markedet, som måske ikke har det store indtjeningspotentiale.
Garrett kalder den deres “White Album”. Klassikeren man altid kan vende tilbage til. Tjah, jeg kan nu nemt tage fire pints

Blast! En Imperial Ipa. Men hov – hvor er duften? Skuffende. Når jeg får en IIPA, så skal der være smæk på. Det dukker op i smagen, hvor der er masser af humle. En lækker kompleks humlesmag med både det citrus-agtige fra de amerikanske humler og noget mere jordet fra de engelske humler. Igen en letdrikkelig øl. Fire pints kan man vel nok klemme ned, men jeg havde altså foretrukket lidt mere smæk på humlearomaen.

Sorachi Ace. En lækker saison med Sorachi Ace humlen. Da Brooklyn for fem år siden langerede denne var Sorachi Ace ikke så kendt, men det skulle den snart blive. Det her er en klassiker. Fantastisk aroma med masser af parfumeret eksotisk frugt og masser af krydderi. Smagen er også glimrende, men mere “standard-saison”. Fire pints, tak.

Ridgy-Didge. Endnu en saison. Denne gang med “Pepperberry” og en eller anden tasmansk krydderurt samt australsk humle. Alt for urte-agtig til mig. Den kan jeg virkeligt ikke drikke fire pints af. Kan det passe? Men så gror den lidt.
Jeg har vist aldrig smagt tasmansk pepperberry, men der er en note af noget gin-agtigt. Kan det være bærene? Sammen med gær, urter og humle giver det faktisk en temmeligt kompleks øl. Med en god fyldig krop, så giver det alligevel en øl jeg drikker med fornøjelse. To glas, tror jeg. Fire ville jeg nok ikke kunne klare.

Local 1 og Local 2 er belgiske øltyper. Jeg foretrækker Local 1, som er den lyse. Den har været tilgængelig i Danmark i mange år og de er begge altid gode.

Wild Horse Running Porter. Et samarbejde med Bluejacket og New Belgium. En Brett porter. Syrlig og ristet. Knastør. Jeg foretrækker nu min porter med lidt sødme, men OK. Kan bestemt ikke drikke fire pints af denne.

Black OPS. En Imperial Stout, lagret på Four Roses Bourbon fade. En kæmpe øl. Masser af Bourbon på den gode vanillie-agtige måde. Masser af ristede toner, blød karbonering og stor sødme. Oj, den er lækker.

Hand & Seal. En Barley Wine, som Garrett angiveligt havde brygget til sig selv. Den blev så god, så den også skulle frigives ti handel. Tak for det. En super kompleks Barley Wine med masser af eg, tørret frugt, frugt, vanilie, tobak. Ikke nær så humlet, som Garrett fortæller, men en superlækker øl.

så var det slut med Brooklyn smagningen, men et par øl mere kunne det da godt blive til. Amager Bryghus, Southern Peach. En dejlig frugtagtig APA.
Moor, Illusion. En Black IPA fra England. En dejlig en af slagsen.
Stronzo, Haket. Imperial Stout med hvede og honning. Udmærket.

Og så var det hjemad på vaklende ben. Gratis øl smager godt.
Det blev til fire pints og lidt mere. Jeg forstår ideen og takker for noget lækker øl.

Sådan en stille og rolig fredag, noget trækket op.
“Er det en fugl? Er det et fly? Nej, det er Ulkløbben!”
En rumlen i jorden, Ulkløbben er på bytur. Aaargh!

Mødes 17:00 på Rådhuspladsen.
Alle er skarpe i klubdragten.
Sonni og Jesper har stået for arrangementet i år.
Der er startøl i taskerne. Jesper har bogstaveligt talt øl i tasken og stadig nogle sjatter i growleren.
Miracle Brewing, Guld Ale. En fin lille letdrikkelig ale med lidt ekstra humle.
Venligt doneret af Miracle. Tak for det:-)

Så har Ole sin Neis Brewing, 2xIPA med. Tak for smagen, Ole. Det er sgu vildt, at du laver dit eget øl.
Mange af de elementer, der skal være i en IIPA. God sødme. Måske der mangler lidt bitterhed, men godt gået, Neis.

Opgaverne er fordelt. Michael er ansvarlig for køletasken, Jesper er budgetansvarlig, Ole har glassene, Henrik noterer vores ratings, Sonni ringer med klokken for afgang til næste event.
-og der ER ringet.

Videre til Taphouse, hvor Ungstrup venter.
Smagning af fem øl på 1½ time. Det er svært, Ungstrup har meget at fortælle og vi udvider med en enkelt, så det bliver seks smagsprøver.
Gänstaller, Zwickelpils en dejlig frisk lille pilsner. Aftenens laveste rating med (4,7/10).
Croocked Moon, Summertime Groove, en saison, der er så humlet, at det nærmer sig en IPA. (7,5/10)
Crew Republic, 7:45 Escalation. En IIPA med masser af sødme og humle – og så er den tysk:-) (8,3/10)
Ghost Brewing, Dark n’hoppy. Lækker Black IPA. (8,2/10)
All In/Lervig Imperial Porter. Så er der sort øl. Det giver aftenens 3. højeste score (8,7/10).
Flying Couch, Dark Matter (Cherry). Kirsebær og Imperial Stout er godt. (8,3/10).
Tak til Ungstrup for god underholdning.
Sonni ringer med klokken igen. Vi er lidt sent på den, så afsted i Taxi til Victoriagade.

Mikkellers Øl og Brød modtager os. Der er budgetteret med tre stykker smørrebrød, men kåde Ulkløbbere vælger at gå all in denne aften.

Fem retter med ølmenu.

Æggesalat hertil Mikkeller, American Dream (6,2/10).
Flot og lækker ret. OK øl til.Slethvar hertil Siren/Hill Farmstead, Limoncello (8,5/10). Fantastisk flot og velsmagende ret og øllen går super til både fisk og sauce. Perfekt match.Kartoffel med skinke hertil Boon, 2 year old Lambic (7,7/10). OK ret, men utroligt lækker øl. Noget simpel, men aromaen kunne jeg nyde i timevis.Rib-eye hertil Mikkeller, Orange Yuzu Glad I Said Porter (6,8/10). Lækker kødrugbrødsmad med den efter min mening noget uharmoniske porter. Måske ikke den kønneste ret, men smagen var i top – og der ER altså rugbrød under.
Henrik gav lige en gang ost oveni. Helt sikkert den smukkeste af retterne.
Ost hertil Mikkeller, Vesterbro Witt (6,0/10). En ret lækker Witt af den temmeligt humlede slags. Alt det blomsteragtige gik godt til den cremede ost.
Porcheret pære i chokolade hertil Mikkeller, Beer Geek Dessert (9,5/10). Fantastisk combo. Beer Geek Dessert blev ikke for sød i sammenspil med retten.
Det var jo release-aften for Beer Geek Dessert, så det var noget vi havde set frem til og den skuffede ikke. Aftenens topscorer.

En stor oplevelse at gæste Øl og Brød. Fantasisk mad. Fantastisk øl til. Det hele bundet sammen af Blaffa, der ved hvad han taler om. Masser af øl. Et pænt stort glas til hver ret.
Det skal prøves igen:-)

Ud på gaden. Hvor skal vi nu hen? Michael byder på køletaskeøl. Ole har rene glas klar.

Lost Abbey, Lost and Found. En dejlig Dubbel. (7,7/10).
Brewdog, Old World Russian Imperial Stout (9,2/10). Vi har smagt den før på Fermentoren efter Simple Minds koncerten, men det kan vi vist ikke huske så meget af. Udmærket Imperial Stout.
The Commons, Urban Farmhouse Ale. Et bryggeri vi ikke har mødt tidligere. Dejlig Saison (7,3/10).

Så er det en tur i kælderen til Mikkeller Bar. De Molen, Hell & Verdoemenis 666-ish. Den bourbonfadlagrede:-) Hold nu kæft, den er lækker. (8,0/10).

Lidt mere gåtur til Fermentoren. Dejlig aften, varmt, masser af mennesker uden for.
Ghost Brewing, Black Beast. Glimrende Imperial Stout (8,5/10).
Almanac, Farmers Reserve Citrus. Aftenens sidste. Det er tid til at slutte. En syrlig saison-citrus-agtig ting (7,2/10).

Tak Ulkløbben. Dejlig tur:-)

Det lover stifter, President Brewmaster Adam Avery fra Avery Brewing i den fantastiske video “I am a Craft Brewer”.

“I don’t put rice in my beer!”

Det er selvfølgelig et opgør med “de store” – specielt Anheuser-Bushc InBev, der laver Budweiser. Budweiser er tilsat ris.
Det gør man ikke for at få bedre smag i Budweiser. Eller for at få bedre skum eller bedre fylde, eller…
Man gør det fordi det er billigere end at bruge korn.

Herhjemme kender vi det også fra de store med Carlsberg i spidsen, men det er nu majs, der benyttes – og af samme grund.

Ris er derfor bandlyst i øl.
-og så alligevel. Tidligere i år har jeg smagt Omnipollo, Nathalius single Hop Galaxy IIPA. IIPA er jo blandt mine absolut yndlingsøltyper, men den var ikke rigtigt god. Alt for meget gærduft og -smag overdøvede resten – og så var lige rissmagen. Lidt underlig.

Nå, men Hitachino Nest fra Japan laver også en risøl: Hitachino Nest, Red Rice Ale. Egentlig hedder bryggeriet Kiuchi, men deres øl brygges under brandet Hitachino Nest.
Kiuchi har brygget sake siden 1823, så man må antage, at de kender deres ris.
Hvorfor så ikke brygge en øl på ris?
-og som de skriver på deres hjemmeside om Red Rice Ale:

Nå, hvorfor nu al den snak om ris?
Ja, chefen på jobbet forærede mig en øl. Hitachino Nest, Red Rice Ale.
Når man nu får en øl forærende og når den nu er fra chefen, så skal den jo have nogle ord med på vejen. Når den så også er fra et glimrende japansk bryggeri, så er det jo bare om at smage løs.
Op i glasset med den:
Den ser da meget godt ud sådan en risøl. Rød ris – jeg aner ikke, hvad det er, men sikkert noget, der er bedre end de billige ris fra supermarkedet? Mon de røde ris bidrager direkte til den røde farve i øllen?

Det varer ikke så længe inden skummet er forsvundet, så jeg jeg stikker næsen i glasset og fornemmer ris, frugt og karamel (så er risen nok ikke alene om at give den røde farve. Malten må have hjulpet).

Smagen er også ris og så overmoden frugt, sake og en smag af nogle røde bær, som sagtens kan stamme fra risen.

Sød med en lille bitterhed, der mest er jord-agtig og ikke sådan en frisk citrus-agtig en.

Altså på en eller anden måde virker det jo. Det er ikke nogen stor øl, men jeg er sikker på, at med den rigtige mad til, så vil den vokse. Den ryger vist i kategorien “interessant, men intet genkøb” og lander på ganske pæne 3,5 ud af 5 på Ratebeer.

Indtil videre – hvor jeg kun har smagt to håndværksøl, der er brygget (delvis) på ris – så er jeg altså stadig lidt skeptisk.

Hvem kan overbevise? Hvem kender en øl (delvis) brygget på ris, der bare er supergod?

Nå, tak for skænken, chef. Jeg stiller gerne op til den slags “forsøg” igen.

Nu’ det jul igen…
…eller?
Altså julevarerne er begyndt at dukke op i butikkerne. Brunkager, julelys, …og så altså juleøl.

En af dem, jeg altid venter på er Vestfyen, Willemoes Jul. Nu i årgang 2014 og denne gang en porter. En stærk en af slagsen på 8%.

Den ser godt ud i glasset. Næsten sort med masser af cremet beige skum, der klæber til glasset.
God start.

Duften er god. Masser af lækket bitterhed fra ristet malt. Mørk chokolade, Kaffe og lakrids, men også masser af humle – grape frugt og harpiks.

Smagen er det samme, men også store mængder karamel. Malten er helt brændt.

Sødme, stor mundfylde og medium karbonering.
Virkeligt bitter eftersmag. Det er både humlen og malten, der spiller med.

Den er lidt rå. Dels er der godt med alkohol og dels er malten meget brændt. Som den varmer op bliver den mindre og mindre letdrikkelig.

Igen en glimrende juleøl fra Vestfyen. Men igen, så bliver det nok ikke en jeg kommer til at gemme væk i kælderen. Drik et par stykker og bliv glad i låget, men helst mens den stadig er kølig.

Glædelig jul

Jester King, Censored.
En gave fra Topdanmark, da jeg holdt smagning dér tidligere på året.
Censored…? Hvorfor nu det?
Oprindeligt hed øllen Salt Lick opkaldt efter en Barbeque joint i nærheden af bryggeriet.
Men de fantastiske amerikanske myndigheder tillod ikke navnet og så har de plastret “Censored” hen over teksten med “Salt Lick”.
Beklager billedkvaliteten. iPhone og det der…
…og så blev jeg vist så optaget af øllen, da den var i glasset, at jeg aldrig fik taget et billede af det.

Jester King laver jo kun Farmhouse Style øl. Det dækker over, at de nu bruger farmhouse gær i alle deres øl. Sågar deres store Imperial Stout, Black Metal.
Nå, men hvad er det for en fætter?
En Peacan Wood Smoked Saison ifølge lablen…!!!
Det er jo ikke helt almindeligt og det bliver værre endnu. Det er faktisk ikke en sæson, men en Gose; dvs. syrlig og salt.
Den er lavet ved at blande ung tørhumlet øl med lagret øl, der har vildtgæret. Salt Lick restauranten har røget noget af malten i deres restaurant ved brug af Peacan Wood.

Jeg tør jo næsten ikke åbne sådan en flaske. Tænk, hvad der er gået af tid med at fremstille sådan en øl? Hvad nu, hvis den ikke lever op til indsatsen?

Nå, der er ingen vej uden om. Medbragt til Kregme og et par Ulkløbbers åbner jeg flasken.
DER STINKER AF RØG!
Det er der med det samme. Masser af røg. I glasset er det det eneste jeg kan fornemme i aromaen.

En sløret, mælket gul drik med et lavt gult skum. Ikke just nogen smuk sag, men det giver dog indtryk af noget fylde.

Duften er som sagt røg. Rigtig røg. Som brændt tømmer. Efter noget tid fornemmer jeg noget frugt under røgen. Citron og appelsin.

Smagen er bedre. Mere kompleks. Røgen er ikke altdominerende. Fine noter af gær, brett, træ, hvede, citron, appelsin og endnu mere frugt. Faktisk meget lækkert.

En anelse salt. Det bidrager yderligere lidt til den lækre cremede krop med middel karbonering. Den er syrlig, men aldrig eddike-agtig. Kun nok til at gøre den friskere.

Efterhånden vænner jeg mig til røgen og den underliggende frugt dukker mere og mere frem.

Jeg havde frygtet en rodet omgang, men det er faktisk en lækker sag. Specielt da noget af røgen var dampet af. RB 3,3/5.

Man er nødt til at være forberedt. Ellers ender en tur til London jo med, at man må drikke lunken øl uden brus. Det kalder de Real Ale og det skulle være så fint. men det er vist mest, hvis man er englænder (eller af anden underlig grund kan lide lunken øl uden brus).

Jeg havde studeret Ratebeer og ikke mindst Fredriks blog Malt Humle Jäst & Vatten.
Med kun to dage i London ville der ikke være meget tid til barbesøg. Der skulle jo også være plads til at være turist og til at opleve byen sammen med Marianne, der var på kursus.

Jeg havde aldrig været i London før. Hvordan når man at se noget på to dage?

Jeg tog en Hop-on-Hop-off bus. Lækkert solskin. Toppen af en åben dobbeltdækker. Piccadelly Circus, Westminster Abbey, Buckingham, Speakers Corner, Big Ben

og London Bridge. Her skal jeg af.

Lige på den anden side af London Bridge ligger Borough Market.
Borough Market er en slags Torvehaller. Større, lidt mere rodet, men med masser af lækker mad.

På vejen ligger en Oddbins. En vinhandlerkæde, der også fører et pænt udvalg af øl. Mest lokale bryggerier fra London. En pæn del fra The Kernel ikke mindst. Jeg propper tre kølede i rygsækken. Det er jo varmt.

Videre til Borough Market. I Borough Market ligger Utobeer. De har en lille bås, der er proppet med øl. Meget engelsk, meget belgisk, noget amerikansk, én dansk(!) og lidt andet blandet.

Jeg køber to fra Brewdog.
Men det er slet ikke Utobeers markedsplads, jeg er efter. Det er The Rake. som er en meget lille bar lige ved Borough Market. Utobeer ejer både markedsbåsen med øl og The Rake.

The Rake fortæller selv, at de ikke er Londons mindste bar. Men der er vist ikke meget galt. Et lille lokale, men med en lille gård ude foran, hvor man kan sidde i solen og få sig en øl.
Jeg får en Anchor IPA. En rimeligt ny Anchor øl. Tænk, at det først er nu, at de laver en “almindelig” IPA.
Det er en OK IPA. En IPA i solen er jo ikke så ringe. Den er måske lidt malttung, men det er stadig en OK øl, selv om det nok ikke er nogen revolution i IPA-verdenen. Den får 3,8/5.

En øl mere kan det vel blive til?

Wharfebank, Red Ryesing.
Det lyder da meget godt. En Red Ale på rug. Forhåbentlig godt humlet – der står i hvert fald noget med amerikansk humle.
Den er også meget humlet. Men det er en Real Ale. Doven og lunken. Det bli’r altså aldrig min kop te. Den smager faktisk glimrende. Det er imponerende, at få så meget smag i 4,2%. Ratebeer 3,2/5.

Nå, jeg må videre. Mere bustur. Tower Bridge. Tower.
Sejltur på Themsen. Og så har Marianne fri. Til Covent Garden.
Vi spiser på en Jamie Oliver restaurant Union Jack. Selvfølgelig kan man få craft beer sådan et sted. Tre forskellige fadøl fra Chapel Down. Jeg kender dem ikke. Marianne vælger en lager, jeg tager en IPA.
Men det er ikke noget at råbe hurra for. Hvorfor vælger man ikke noget ordentligt til sin restaurant, når der efterhånden er så mange muligheder i London?

Næste dag er der kun et programpunkt for mig: Brewdog Bar.
Lige siden Brewdog åbnede den første bar i Aberdeen har jeg jo drømt om at besøge den eller en af de andre Brewdog barer, der skyder op overalt. Stockholm, Tokyo, Firenze. Hvornår København?

Brewdog Bar ligger i Camden Town. Et meget hyggeligt Hood. Tjek lige Google for retningen. Der er ikke så langt fra stationen, men lidt snørklet.
Endelig:
En flot bar i en rå stil. De åbner kl. 12:00. Jeg er der 11:58. Der er åbent. Man må godt komme ind, men de serverer ikke før end kl. 12:00!
Nå, jeg skal jo også først bestemme mig.
De laver nemlig heldigvis flights. Fire smagsprøver. Det burde man gøre på Mikkellers barer også.
Jeg bestemmer mig. Der er otte haner med Brewdog øl og så er der 11 haner med gæsteøl. hvoraf Mikkeller er på fire.
Brewdog, Brixton Porter. En rigtigt lækker Porter i engelsk stil dog med masser af humle. 5% og proppet med smag. Ratebeer 3,9/5.

Brewdog, Jack Hammer. En lækker IPA på 100 IBU. Bitter og humlet. Sådan skal det være. Ratebeer 3,7/5.

Brewdog, Cocoa Psycho. En dejlig Imperial Stout med kaffe bønner, kakao og vanilie. Ratebeer 4,0/5.

The Kernel, Amarillo & Citra.
En lækker IPA med masser af frugt. The Kernel kan virkeligt lave IPA. Ratebeer 3,6/5.

En mere? Hvad skal det være? Bartenderen hjælper. Jeg er ikke rigtigt fristet af flere af hanerne, så det skal være en flaske. Udvalget er stort. Specielt er der selvfølgelig masser af Brewdog flasker.
Jeg får præsenteret Brewdog Paradox Heaven Hill.
Den dejlige Paradox. Denne gang lagret på Heaven Hill Bourbon fade.
Det er uden tvivl den bedste Brewdog øl, jeg har fået i et par år. Måske er det den bedste øl, jeg har fået nogen sinde fra Brewdog. Masser af Bourbon, men stadig den lækre Paradox med sin ristede malt og store krop. Den er lækker. Ratebeer 4,7/5.

Gennem de sidste år har jeg haft indtrykket af, at Brewdog har mistet evnen til at brygge de store øl og bare har koncentreret sig om at vokse. Det her besøg har givet mig troen tilbage. De laver altså stadig fantastisk øl.

To dage er jo alt for lidt i London. Men jeg synes nu, at jeg fik set en masse og så blev det jo også til lidt øl undervejs. Tak, Marianne for turen. Jeg skal med næste gang.

100 øl fra Amager Bryghus – altså 100 øl, jeg har smagt og bedømt. Det er da meget sejt. Det er vel ikke helt almindeligt at et bryggeri har lavet over 100 forskellige øl (136 faktisk).
Det er endnu mere ualmindeligt at jeg smager 100 øl fra samme bryggeri. Det er jo ikke noget, der sker ved uheld.
Tværtimod så opsøger jeg Amager Bryghus’ øl, når jeg kan. Det gør jeg fordi, de laver det bedste øl i landet. I hvert fald det over en bred kam. Det er Mikkeller øl, der er bedre, men der er også rigtigt mange, der er ringere.
Amager kan man stole på. Solide og velsmagende øl hver gang.
Hvilken øl fik så “æren” af, at være nr. 100?
Det blev Mama Cocha. En stor Quadrupel. Lagret på Portvins fade. Næsten Barley Wine agtig med masser af søde noter, karamel, tørret frugt og brun farin. Det hele holdes oppe af en dejlig portvinssmag.

Der har været mange højdepunkter i 100, men den bærende er jo nok Hr. Frederiksen. Flagskibet. Sort som motorolie, hårdt, hårdt ristet med kaffe og chokolade. Bitter af humle og malt. En øl, jeg vender tilbage til igen og igen.
Den er lavet i ni forskellige versioner, men den oprindelige er stadig den stærkeste.

Sidste års bedste nye danske øl var samarbejdsbrygget med Three Floyds, Arctic Sunstone. Super frugtrig pale ale. Det er allerede en klassiker hos mig.

Rye King, samarbejdet med Goose Island. Super øl.

Meget få skuffelser imellem.
Dragør Brown er en af de få. Den fantastiske Dragør Tripel, der blev erstattet af en Brown ale. Øv. Nå ja, godt nok, så eksploderede Triplen hver anden gang under åbningen og godt nok flød der lidt rigeligt med klumper rundt i den, men den smagte jo fantastisk.

Jeg kunne nævne masser af dejlige bryg fra det lokale bryggeri, men jeg har ikke tid. Jeg er på jagt efter den næste fra Amager.

Kl. 12:00! Kan man det? Starte kl. 12:00?
Nå, det kan man altså godt. Så kan man jo bare gå tidligere hjem…! Eller…?
Men der ER altså meget mere plads tidligt på dagen end sent. Kl. 12:00 er et must.

Vi startede lige så skævt ud som vi plejer. Det Lille Bryggeri lå lige ved indgangen er der brugte vi den første time og masser af poletter.
Deres 400 og 400 Rom Edition var lidt rodede og rå. Måske kan tiden rette op på det. Smager nu glimrende, men de sure toner bekymrer mig.
Deres Stikkelsbær Tripel var derimod en behagelig overraskelse. Ikke nogen stor øl, men nærmest en rar lille sur:-)

Mikkeller tilbage igen på festivallen, hvor det startede. Ikke i topform. Nærmest benspænd, at servere Dark Lord og Darkness på egen bar, mens der kun er få haner på festivallen med deres øl.
Beer Weak Brunch er en fantastisk lav-alkohol øl. Så meget smag og så på 4,8%. Virkeligt stort.
Årh Hvad BA St. Emilion er også en rasende lækker øl.

Bøgedal. Sikke en skuffelse. Sherry fad 368 og 395 Langelandsbyg. Sherry fad er jo svært. De oxiderede toner er ikke altid sagen i øl. Den her er helt usammenhængende.
395 er en tynd omgang. Det virker som om det hele er gået op i at dyrke korn og så er brygningen glemt. Normalt er varemærket ved Bøgedal jo den store cremede fyldige smag. Begge disse er dog meget tyndbenede. Hvorfor?

Heldigvis er der Amager Bryghus. Altid solide Amager. Skyggebilleder og Mama Cocha. Den første måske lige til den lette side, mens den sidste er en fantastisk vinøs drik. Selv Nouvelle Nordique viste sig at være en glimrende drik.

Jacobsen Mermaid Porter Oak Barrel Aged med Østers. Der er jo som regel noget interessant at finde hos Jacobsen og Carlsberg. Denne gang ramte jeg ikke det rigtige. En tynd affære uden karbonering. Masser af fad, men ikke noget roderi.

Stronzo var ikke mødt med helt så vilde øl som de sidste to år. Det er helt OK, selv om det nu har været sjovt med 1000 EBC og hvad det nu ellers var. Til gengæld var de mødt med øl, der ikke rigtigt var lavet ordentligt.
MacGyver en IIPA. Lidt rå, ikke super bitter. OK.
100% Viking. En Imperial Stout. Kæmpe sød, ingen karbonering. Udmærket smag.
Post Traumatic Porter Syndrone. En Imperial Porter. Godt ristet. Temmelig syrlig. Meget bitter. God smag, men syrlig…?
Jeg kan ikke undgå at være skuffet over kvaliteten. Der er masser af andre, der laver værre øl, men jeg havde altså forventet, at Stronzo kunne lave øl uden større fejl.

Ugly Duck Højsaison BA Chardonnay var OK. Stadig alt for sød, men fadlagring havde givet lidt kant. Det bedste hos Ugly Duck er nu det humlede og Hop Devil var fremragende.

Hos Nørrebro Bryghus gik jeg efter det sure. Duck Duck Goose var forfærdelig. Masser af acetone. Oud Bruin var til gengæld fantastisk. En glimrende sur brun øl og blandt de bedste, jeg fik. Masser af eg, syre, vin. Kompleks og sur. Dejligt.

Hornbeer. Man kan ikke komme uden om Hornbeer til ølfestivallen. Sherry Barleywine. Føj for den. Masser af sherry og acetone. Ikke nogen barley wine elementer som f.eks. karamel, tørret frugt og nødder. Helt ødelagt.

Masser af rimeligt gode øl. F.eks. Munkebo, Alstærk – almindelig og Bourbon.

-og så…: Kongebryg, Ondskabens Plov. En virkeligt hårdt ristet porter med masser af lækkerhed. Måske den bedste øl, jeg smagte.

Alt i alt er der masser af god øl. Med lidt forberedelse, så kan man styre hen til det man kan lide.

Men uanset, hvad der kommer i glasset, så er det allerbedste ved festivallen at være Ulkløbben. Drenge, i er for lækre. SKÅL!