Store forventninger.
Det tunge åg må Sonni bære. Vi har store forventinger.

Det skyldes selvfølgelig de monstersmagninger, han indtil nu har stået for og så skyldes det også, at vi skal møde Mads.

Hvem Mads? Mere om det senere.

Vi starter med velkomstøllen. Det som også af og til går under betegnelsen referenceøllen.
Det er vores nye yndlingsøl efter Bruxellesturen. Les 3 Fourquets, Lupulus. En super lækker tripel. Ikke så alkohlisk og gæragtig som de fleste tripel. Men en cremet meget letdrikkelig sag. God start.

Så kommer der pølse og ost på bordet. En let anretning kalder Sonni det. Lækre sager – Arla Unika styrer – og så skal der surt til.

Vi får lige serveret en serie af syv sure øl.

Lindemans/Mikkeller, Spontanbasil. Alt for urtet…

Cantillon, Bruocsella 1900 Grand Cru. Flad og velsmagende.

Mikkeller, Spontansweet&Sour. Ja den fra SAS, #SASforever, #thxMina. Ikke ringe. Heller ikke rigtig god, men en sur for begyndere med godt med sødlig mango i smagen og dæmpet syrlighed.


Cantillon, Pepe Gueuze 2003. Gammel svend. Tydelige tegn på oxidering – let sherry-agtig, men alligevel en god oplevelse med en 12 år gammel gueuze.

Almanac, Crooked Stave, Three Floyds Chevalier Bertrand du Guesclin – gode amerikanske sure.

Så er det nok med det sure. Men der er stadig masser af flasker med voksforsegling.
Lost Abbey med Sato Ron Diego og Track #8 (Number of the Beast). Begge rigtigt lækre belgiske typer lagt i amerikanske hænder. Masser af lækker fad.

Dogfish Head, Birra Etrusca. Det sædvanlige stunt fra Dogfish Head med at rekreere en historisk øl.
Lad nu vær’. Den er frygtelig. Myrra…! Urtete. Den kan vi ikke li’.

Så lige en blindsmagning.
Vi hader det. Man bliver altid til grin.

Tre sorte. A og C er uden skum. Kun B står flot i glasset.

Starter selvfølgelig ved A. Det er Imperial Stout her. Ingen tvivl. Meget sød, meget afrundet. Ikke rigtigt brændt. Noget bæragtigt, let karbonering. Ikke dårlig, men ikke stor øl.

Hvad så med B? Nu sker der noget. Masser af smag. Ristet, stor og sød, men ikke for meget. Nærmere en velbalanceret Imperial Stout. Lidt fadpræg uden, at det er det centrale. Glimrende øl.

B så? Godt med røg i aromaen. Er det mon en Limfjordsporter? Nej, den er alt for fed og sød til det. Nok også alt for meget smag. Men den er altså god. Dejlig Imperial stout med fedme, sødme, ristet malt og godt med røg. Det bliver aftenens eneste 10’er fra mig.

Hvad gemmer der sig så bag A, B og C?
Vi får det først afsløret efter, vi har givet karakterer.

A. Weyerbacher, Tiny, 11,8%

B. Surly, Darkness, 11,5%

C. Three Floyds, Dark Lord 15, 15%


Røvhul, Sonni. 1200-1300 kr. i de tre små glas. Virkeligt store øl. Man bliver lidt for blind i sådan en blindsmagning.

Jeg gav Surly, Darkness (5/5), da jeg smagte den første gang fra fad på CBC. Den er desværre ikke helt deroppe i dag, men for dælen den er stadig god.
Men Dark Lord slår den altså denne gang. Mere kompleks, større.
Og Tiny falder lidt igennem i det her selskab. Stadig en glimrende øl, men selskabet er for hårdt.

Så kørte vi lidt speedrunde. Jeg nævner kun højde- og lavpunkterne.

Brewdog/Mikkeller, Devine Rebel 2010. Den holder stadig. Lækker Barley Wine.


The Kernel. Fire forskellige humlede øl, men lidt skuffende var der ikke rigtigt ryk i dem. Udmærkede, men aldrig oppe at ringe. Måske lidt trætte?

De Molen, Hel & Verdoemenis. Skuffende nok var den lidt sur. Vi smagte den også i 2013 hos Sonni og jeg har dig lidt mistænkt for, at det er en flaske fra den gang? Efter min mening er den blevet lidt for gammel. De andre er ikke enige:-)

Engelske Hardknot havde jeg aldrig hørt om før.
To øl derfra Rhetoric #1 og Vitesse Noir gav gode løfter.

Emelisse, fire øl.
White Label Imperial Russian Stout Ardbeg BA stak ud og stak af. Så røget, at det blev for meget for mig. Er Ardbeg virkeligt så røget? Mads og Ole var virkeligt glade for røgen, men jeg tror, at vi andre stod af.

Moylan, Hop Craig XXXXIPA, en Imperial IPA. Det kan jeg godt li’. Lidt bedre – mindre sød – end Ska, Decadent, der serveres samtidig.

Jackie O’s, Dark Apparition Bourbon ed. Lækker, lækker Bourbon drik. For meget fad? Nej, ikke når det er Bourbon:-)

Westbrook, Mexican Cake. Den er altså lækker. Lidt for meget krydderi for min smag, men den store søde stout og chilien, det funger altså godt.

Så er det nok. Ud. Hjem. Vi kan ikke mere.

Konklussioner

Aftenens ringeste øl
Klart Dogfish Head, Birra Etrusca.
Og ikke bare den ringeste, men by far.

Aftenens højeste karakter.
Den må deles mellem to øl. Surly, Darkness og Westbrook, Mexican Cake. Lidt overraskende for mig. Jeg fandt jo Three Floyds, Dark Lord bedre end Darkness og syntes, at Mexican Cake var lidt for krydret, men hold nu op, det er gode øl alle sammen.

Aftenens gladeste rater
Ole. Han giver i snit 8,0 i karakter. Måske det ikke bare er aftenens gladeste rater, men årets? Eller faktisk klubbens:-)

Laveste gennemsnit
Michael giver det laveste gennemsnit på 7,1. Den Stronzo, Cognac Badger trak vist ned for dig…?

Den største referatbrøler
Den måske bedste øl hele aftenen. Evil Twin/Prairie Artisan Ales, Bible Belt er ikke bedømt. Henrik, det må ikke ske:-)

Gennemsnitlig alkoholprocent
9,2%.
Det kan være rekord. Og det selv om der var syv sure imellem. Det sidste er helt sikkert rekord.

43 forskellige øl – er det rekord? Tror det ikke, men det må være tæt på.

Prisrekord.
Har ingen ide om, hvad den aften har kostet, men er slet ikke i tvivl om, at det er rekord her.

-og så fik vi jo et nyt medlem. Mads, velkommen til. Mød Mads på vor hjemmeside.
Spændende at få nye input til en gammel klub. Før var vi verdens bedste Ulkløb. Hvad kan det ikke blive til nu?

Sonni, 1000 tak for en fantastisk aften. Den kan ikke overgås. Hvad skal vi gøre næste gang? Hvem tør at holde efter sådan en tur?
Skal vi ikke bare holde det hos dig igen?