Blog Image

Ulkløb Blog

Om denne blog

På denne side vil vi lejlighedsvis dele af vore opleveler i Ulkløbben såvel som medlemmernes øloplevelser uden for Ulkløbben.

Indlæggene er skrevet af medlemmerne for medlemmer...

...men DU er meget velkommen til at kigge med og give din mening.

Verdens stærkeste øl

Ølbedømmelser Posted on 27 Mar, 2013 09:04:10

Til smagning hos Papsø mandag. Papsø har spurgt på forhånd. Skal vi åbne en Brewmeister Armaggedon? En øl på 65% og dermed verdens stærkeste øl. Den slår jo så både Brewdog og Schorschbräu med sikker margin.

Der har dog været en del debat om, hvorvidt den virkeligt er 65%.

Nå, helt galt kan det vel ikke gå. Flasken åbnes og går rundt.

Det er en næste klar ravfarvet væske. Men ikke sådan er en klar flot skinnende en. Nej en mærkeligt sløret, nærmest dovent udseende farve. Ingen glans. Skum? Ingenting.

Duften er smør. Masser af smør, så godt med alkohol og en hel del lort. Ja, sådan en stald-ting.

Men hvis man troede, at den lugtede grimt, så slår smagen mig som direkte frastødende. Ekstremt bitter, men ikke sådan en lækker humlebitter smag. Snarere sådan en billig humletabs bare ganget op mange gange plus billig bitter sprut. Så er der igen masser af stald, noget metal-agtigt og noget mineralsk. Det hele bundet sammen af noget karamel fra malt og så igen masser af smør.

Kroppen er pænt fyldig og helt uden brus. Der er en alkohol-prikken på tungen..

Armaggedon er lige som de andre stærke øl i denne kategori fremstillet ved frysedestillation. Dvs. man fryser drikken og over flere omgange fjerner den dannede is (som jo hovedsageligt er vand) og dermed opnår en højere alkoholprocent i den tilbageværende væske.

Der sker altså det, at alkoholen koncentreres. MEN det samme gør sig jo gældende for alle duft- og smagselementer.

Smørduften er jo en typisk bryggerfejl. Den stammer fra diacetyl, som ikke har fået lov til at dampe af. I nogle øl kan denne fejl gemmes bag andre smagsnuancer, men her er den jo doblet op mange gange. Det er det samme med den bitre smag, som sikkert har været lidt humlebitterhed, men den er nu gjort helt ekstrem og ubehagelig. De mineralske noter er sikkert det samme.

Der er formentlig tale om, at Brewmeister har taget en møgøl, der er dårligt brygget og så mangedoblet smag og duft (og alkohol).

Det er helt til grin at sende sådan en øl på markedet.

Men hvad så med alkoholprocenten. I det mindste bliver man vel godt fuld af den?
Det er jo dødsvært at smage sig til en alkoholprocent. Dem der smagte Struise Messy på CBC kan måske huske, at dens 39% var ekstremt godt gemt.

Det samme kan man sige om Armageddon. De 65% er godt gemt. Der er ingen tvivl om at den er stærk, men der er ingen fornemmelse af, at den skulle være stærkere end f.eks. whiskey. Faktisk føles den slet ikke i nærheden af whiskey. Yespr prøver at sætte ild til lidt af væsken på en teske, men det lykkes ikke. Nogen gætter på, at den er under 20% alkohol. Jeg har ingen anelse, men jeg er overbevist om, at de 65% er fup.

Man kan også sige, at det er underligt, at et nyt bryggeri, der dybest set kun har udgivet en øl, skulle være i stand til at fremstille en 65% øl.

Det er i hvert fald ikke lykkedes for dem. De har fremstillet en frygtelig væske og sikkert lavet gode penge på det. Men fup det er det.

I klubben har vi smagt en del af de stærke. Og selv om man kan diskutere, hvor gode de har været og hvor meget øl de har smagt af, så har de alligevel været mange gange bedre end misfostret Armageddon. Det sætter egentlig specielt Brewdogs stærke øl i perspektiv, at de faktisk efter min mening skabte nogle rimeligt velsmagende drikke.

Nå, en oplevelse var det jo. Desværre en af de dårlige…smiley



1000 danske øl

Ølbedømmelser Posted on 24 Mar, 2013 17:13:49

Så rundede jeg 1000 danske øl. Det er jo også en slags. Der er sikkert en del danskere, der ikke ved, at der overhovedet findes 1000 forskellige danske øl.

Jeg tager lige et tilbageblik på 1000 danske øl. Bare rolig, jeg skal nok lade være med at nævne dem alle.

Bedste danske øl

Definitivt Mikkeller George Barrel Aged (Cognac Edition). Drukket sidste uge med Erik på Mikkeller bar.

Næstbedste er Mikkeller Beer Geek Brunch Weazel. Stadig en yndlingsøl.

Hvilket bryggeri har flest øl i min top 10?

Det er suverænt Mikkeller med 8 ud af de 10 og med de første seks pladser.

Hvilken øl har været dårligst?

Braunstein Porter. Erik serverede den til et Ulkløb arrangement. Den har nok været syg. Den smagte i hvert fald sygt dårligt. Bwadr. Karklud. Er egentlig stadig på udkig efter den for at få en mere retfærdig bedømmelse.

Næstdårligst var Jefferson Bruin Brown Ale. Ole serverede den til et Ulkløb arrangement. Bwadr. Sur og uren.

Hvad var den første?

Den 3. marts 2009 ratede jeg min 3. øl og den første danske, jeg ratede. En glimrende øl; Hornbeer Caribbean Rum Stout.

Hvilken øl fik så “æren” af at blive #1000?

Ville jo gerne finde en god øl til at “fejre” med. Amager Bryghus Sinners Series Envy.

En glimrende IPA. Morten og jeg smagte den på releasedagen på bryggeriet og vi købte et par flasker med hjem. Drak en samme aften og ratede den til 4,0 ud af 5. Glimrende karakter.

Glimrende øl.

Selv om det ikke er den bedste af de 1000, så er Amager alligevel et af mine absolut yndlings bryggerier. De laver næsten altid god øl. Mere tilgængeligt end Mikkellers og lettere drikkeligt. Og så er det ikke mindst mere tilgængeligt for mig her på Lorteøen.

Hvad bliver så det næste?

Kig på kortet. Det fortæller, hvordan mine ratings fordeler sig på lande. Masser af “uopdaget” land. Det er tydeligt, at det er USA og Danmark, jeg jagter.

USA nærmer sig 500. Det er jo også en slags jubilæum, ik’?



To omgange med George

Ølbedømmelser Posted on 22 Mar, 2013 13:26:17

GEORGE! En af del helt store i bokseverdenen – George Forman. Glimrende ide af Mikkeller at opkalde en Imperial Stout efter en af store champs. George – altså bokseren er måske mest kendt for at være taberen i Rumble in the jungle, hvor han fik tæv af Muhammed Ali.
Men ellers havde han jo en gloværdig – og meget meget lang karriere.

George – altså den “normale” øl – er også en af de store og med snart tre år på bagen, er det vel allerede en klassiker.

På Mikkeller Bar fandt Erik og jeg Mikkeller George Barrel Aged (Cognac version) på kortet. Den skulle da prøves – og sikke en tur. Den er for vild.

Kulsort, med masser af brunt skum, der holder pænt længe og se, hvordan det hænger på glasset. Duften er alkohol, ristet malt sød chokolade. Ikke den mest eksplosive duft, men fantastisk lækker chokolade. Det søde kan være cógnac.

Smagen er heftig malt – molasse – ristet stuff, sød chokolade, alkohol og cognac. Nøj, hvor er det lækkert.

Kæmpekrop. Blød karbonering. Den er svær at stille fra sig er den og selv om det var en gå-hjem-øl, så må vi lige have en til.

Rating 4,9 ud af 5. Kun en lidt for heftig alkohol i aromaen gør, at den ikke er den perfekte øl.

Jeg har smagt fire versioner af George og det her er altså den bedste. Selv om det egentlig var en gå-hjem-øl, så måtte Erik og jeg lige have en ekstra gå-hjem-øl. To runder med George er bestemt ikke for meget.

Jeg har heldigvis en flaske Georgen Cognac hjemme. Eneste problem er, at i modsætning til bokseren, så serveres øllen i små udgaver. 25 cl. Det holder jo ingen vegne….smiley



Smartbox nr. 3

Røverhistorier Posted on 22 Mar, 2013 11:31:24

Erik havde fået og en smartbox til ølsmagning og spurgte om jeg ville være med den. Om jeg vil…? Ja, selvfølgelig. Det er 3. gang, jeg prøver en smartbox til ølsmagning. Heldig, ik’?

Vi bookede tid hos Fermentoren og mødte op onsdag aften. 4-5 personer ud over os i baren. To af dem i gang med at smage sig gennem en smartbox smagning også.

Fantastisk ølkort denne aften. Fermentoren har udvidet til 20 haner og mindst 15 af øllene er noget jeg rigtigt godt gider at hælde ned. Mikkeller, Croocked Moon, Hornbeer, Rodenbach, Amager, Xbeerimentet, Ugly Duck, Det Lille Bryggeri og Beer Here. Mange, som jeg har smagt, men næsten alle rigtigt gode øl (eller bedre).

Vi siger, at vi her til smartbox smagning. Bartenderen spørger afslappet, hvad vi kan li’.
Vi siger, at vi gerne vil smage de Croocked Moon øl, der er på kortet. Det er jo husbryggeriet og så er det nok de eneste, jeg endnu ikke har smagt.

Croocked Moon Swinging Richard en American Pale Ale. En rigtigt cremet en af slagsen og så med forholdsvis lav carbonerig. En signatur? Det går i hvert fald igen i alle tre øl fra bryggeriet. Masser af humle og en god malt basis. Glimrende.

Croocked Moon Lawnmover (Simcoe), en Premium Lager med masser af humle. -og så igen den her meget cremede lette drikbarhed. Er det virkeligt en lager? I så fald en af de allerbedste. Sprød, cremet, humlet:-)

Croocked Moon Purple Haze, en Black IPA. Det er en af de gode af slagsen, men lidt anderledes. Ikke helt så “crisp”, som normalt. Til gengæld med masser af chokolade fra malten og stadig med god humle. -og så igen fyldig, med blød karbonering. Virkeligt godt.

Så er det tid til noget stout. Hornbeer The Fundamental Blackhorn. Det er altså en god øl. Kæmpe Imperial Stout med fadnoter. Denne gang også et strejf af røg. Det synes jeg ikke, at jeg har bemærket tidligere. Dejlig øl.

Afslutningsvis en Xbeerimentet Black Force One. På kortet har de den både som “almindelig” og som Bourbon version. Vi tager den almindelige. Efter min mening er den bedst. Har tidligere smagt Black Force One på fad. På Mikkeller og den aften var den den bedste øl på kortet. Igen i dag er den fantastisk. Det er en lækker, lækker Imperial Stout.

Mens vi har smagt os igennem de fem øl, så er der dukket en del op med smartbox i hånden. Langt de fleste i baren er på smagning af fem forskellige øl. Det virker som om alle får en god vejledning af bartenderen. Det kan klart anbefales at bruge en smartbox hos Fermentoren.

Nå, men ølkortet begynder at se sådan ud:

-og så er det på tide at komme videresmiley

Heldigvis ligger Mikkeller jo ikke så langt væk.

Vi lagde ud med noget Texas Ranger. Jeg tog en Islay kriek version og Erik tog en bourbon version. Dejlig øl. Islay Kriek var en noget rodet affære med whiskey og kirsebær, men stadig velsmagende. Ikke så meget chili som i originalen, men stadig en elt prikkende fornemmelse. Og så gør Texas Ranger jo det fantastiske, at man ser alting klarere. Se bare på billedet her:

Så skulle jeg have en sur. Mikkeller Spontanfig. Fantastisk. Det er godt nok underligt med figenøl, men det virker. Figner og nødder og så masser af surhed. Dejligt. Erik var stadig på sort tror jeg. Husker ikke lige, hvad det var.

MEN så skete det. Jeg vil ha’ endnu en sur. Mikkeller Spontandoublecherry. Husker jo Spontandoubleblueberry fra CBC og den var fantastisk. Nå, men jeg bestiller en Spontandoublecherry og Erik…

…Erik bestiller en Mikkeller Spontandoubleblueberry!!!!!!!!!

Hvad sker der Erik? Nu kommer han ud af skabet. Skabs-sur-lover. Den er god nok. Og den ligner blåbær. Fantastisk flot. Jeg vil ikke afsløre, hvad Erik syntes, men spørg ham.

Min Spontandoublecherry har jeg valgt i 1-års udgaven. Den findes også i ½-års udgave. Jeg håber på, at 1-års er mere udviklet og mere sur. Og det stemmer sikkert. For den er sur. Til gengæld er kirsebærene faded lidt. Skulle måske have valgt. ½-års? Nå, det er stadig en dejlig øl, men ikke i nærheden af, hvordan spontandoubleblueberry var til CBC.

Sidste øl er Mikkeller George Barrel Aged (Cognac Edition). Har ikke smagt den tidligere og er spændt. Men læs lige om det i et andet indlæg på bloggen.

Men jeg kan da afsløre, at vi tog to stykker og prøv lige at se, hvordan Erik falder i svimersmiley.

Tak for turen, Erik.smiley

-og til jer andre, så bare byd op, så tager jeg gerne med på en smartbox tursmiley



Årets Ølnyhed(er)

Årskavalkade Posted on 19 Mar, 2013 09:54:40

Så blev årets ølnyheder afsløret i weekenden.

Årets ølnyhed er en kåring i Danske Ølentusiaster (DØE), bestemt ved afstemning af medlemmerne i DØE.

De sidste par år har kåringen været delt i to kategorier; én for øl på 5,9% eller under og én for øl på 6% eller over.

Vinderne i år blev

Den “svage” kategori:

Den stærke kategori

Altså vinder i begge kategorier er Ugly Duck Brewing. Det er flot. Tillykke med detsmiley

Ugly Duck er et brand ved Indslev Bryggeri, der ligger på Fyn. Indslev brygger udelukkende øl baseret på hvede og hidtil lavet 20 forskellige øl, en del af dem dog i meget begrænset “oplag”.
Med Ugly Duck brandet har de allerede sendt 13 øl på markedet i det år, som brandet har eksisteret. Så vidt jeg kan se, så har ikke en eneste af deres øl været brygget på hvede.
Ugly Duck brandet virker meget mere amerikansk orienteret og merer eksperimenterende end Indslevs hvede serie.

Ugly Duck mødte vi første gang ved Ølfestivalen i TAP1 i maj sidste år. Vi var vist alle imponerede over Vanillie porteren. Spændende, hvad de finder på at tage med i år.

I finalerunden stemte jeg selv på de to øl. Efter min mening de to bedste øl i finalerne.
Altså ikke nogen overraskende sejr, men så alligevel. For hvor er Hornbeer – den evige vinder? -og hvor er Midtfyn? Midtfyn har næsten vundet lige så meget som Hornbeer.
Det er kun godt, at nye bryggerier kommer til.

Igen tillykke til Indslev og Uggly Duck. Vi venter på flere gode øl fra jer.smiley



En humle eksplosion

Ølbedømmelser Posted on 06 Mar, 2013 09:53:02

100 dobbel IPA’er…

Nu har jeg nået at smage 100 Double IPA’er. Det er da en sjat.
På Ratebeer.com har jeg angivet Imperial IPA/Double IPA som min favorit stil. Det må være på plads at kigge tilbage på 100 humle eksplosioner.

Men hvad er egentlig en Imperial IPA (IIPA)?

Ratebeer definerer det som en:

stærk, ofte sød, intens humlet version af den traditionelle IPA. Bitterheden op mod 100 IBU og alkoholniveau, der starter ved 7,5%, men mere almindeligt er i 8,5-10% området. Smagsprofilen er intens. I modsætning til barley wine hælder balancen mod humlen, mens crystal og andre malter yder støtte til humlen.

De danske øldommere definerer IIPA som:

For mig er det balancen mellem den ekstremt bitre og friske humle, den søde malt og det den stærke vinøse alkohol, der giver en rigtig god IIPA.

Hvordan var de 100 så?

Fantastiske!

Stort set alle (98%) har været dejlige øl og de allerbedste har da også været mellem de bedste øl, jeg har smagt.

Min top 10 IIPA ser sådan ud:

Ikke så mærkeligt er 7 af dem fra USA. 1½ er dansk, 1 er norsk og ½ er skotsk.

Ræk mig en af de 10 (eller de næste 88) på min liste og jeg bli’r glad – rigtigt glad.

De største oplevelser

Egentlig er en top 10 ikke så interessant. Det mest interessante er de mange oplevelser. Nogen af dem, jeg husker er:

Mikkeller 1000 IBU. Der er vist ingen grund til at sige mere. Den er for vild. Det er muligt, at det er et eksperiment i at skabe en øl med ekstrem (teoretisk) IBU, men det er samtidig lykkedes at skabe en fantastisk øl.

Firestone Walker Double Jack IPA. Fremtryllet ved Ulkløbbens sommerfest 2011. Hjembragt fra USA. Uhm! Tak for den, Henrik.

Avery The Maharaja. Hjembragt fra New York af Mariannesmiley Tak for den:-)

Dogfish Head 90 Minute. Smagt første gang i Ølbaren sammen med nogle Ulkløbbere. Det er bare en klassikker

Struise/Three Floyds Shark Pants. Smagt på “Un Mare di Birra”. Lang diskussion med en pivstiv Urbain (chefbrygger hos Struise) om den. Iflg. Urbain var den balanceret og bedre end noget Mikkeller kan brygge. Jeg tror måske, at “BALANCED” og “Fucking BALANCED” var noget af det eneste han var i stand til at sige på det tidspunkt. Nå, han har en pointe. Den ER balanceret.

De værste

Har der slet ikke været nogle dårlige IIPA’er?

Jo, to.

Jackie-Os Bourbon Barrel Aged Matriarch. Smagt hos Papsø. Når IIPA handler om frisk humle…
…hvordan kan man så finde på, at lagre den på bourbon fade? Det vil jo forringe den friske humle. Nå, men det kan måske alligevel lykkes? Nej, ikke her. Den var bare ikke særligt god.

Det Lille Bryggeri Hop Explosion. En øl brygget specielt til Fish & Beer. (Sonni og jeg så den nu også i Høkeren).

Beskrevet som:

Hop Explosion er en lækker Dobbelt IPA med rigelige mængder af malt og amerikansk humle. Farven er lys gylden med hvidt skum, og i duften kan man tydelig ane, at der er tale om en øl med en stor humleprofil, og en god dybde. Smagen er fyldig med en god harmoni mellem malt og humle, samt en lang og behagelig eftersmag af citrusnoter, hvor humlen er dominerende.

Humletyperne der er brugt i Hop Explosion er Warrior, Zeus og Simcoe. Simcoe er brugt i stor mængde til tørhumling. IBU 110.

Det lyder jo meget godt, men…
…der er brygfejl. Masser af diacetyl. Smager som smør.

Ærgeligt. Jeg elsker IIPA, jeg synes, at Det Lille Bryggeri er et af landets allerbedste bryggerier, jeg savner danske IIPA’er, men den her er altså syg.

Nå, 2 dårlige ud af 100 er vel OK?

Nr 100

Da jeg havde nået 99, pønsede jeg på, hvilken IIPA, der skulle have “æren” af at blive nr. 100. Havde nok satset på en af de allerbedste amerikanske. Men så fik Fish & Beer lavet en IIPA specielt til dem. Hvad bedre end en IIPA specielt lavet til det sted, der har leveret rigtigt mange af de gode oplevelser?

BUMMER! Nr. 100 blev så den næstdårligste IIPA, jeg har smagt.

Hvad nu?

Tjekkede lige de bedste IIPA’er på Ratebeer:

Har kun smagt én i top 10.

Der er altså masser af dejlige IIPA’er, der venter derude. Jeg er på vejsmiley



Verdens bedste øl?

Ølbedømmelser Posted on 04 Mar, 2013 11:23:28

Lørdag havde vi besøg af Christina og Morten. Morten havde selvfølgelig noget god øl med og jeg havde været i Høkeren med Sonni, så der var masser af det gode i glassetsmiley

Så talte vi skat og jeg blev mindet om, at jeg hellere måtte tjekke min skattemappe. – og BINGO! En god pose penge tilbage.
“Det skal fejres…”

Jeg fandt en flaske frem, som jeg har gemt på et par år. En af de sjældne:

Cantillon, Blåbær, vintage 2010.

Den er lavet til Ølbutikken, som er eneforhandler. Den er kun til salg i små mængder og der er kun en lille og en stor flaske til salg til hver kunde. Den bliver udsolgt på under en dag, så det er med at være klar, når den meldes til salg.
På Ratebeer er den nu “nede” som den andenbedste frugtlambic, men har tidligere været nummer et. På Ratebeer er den nummer 11 på listen over “Most wanted beer”.

Flasken er lukket med kapsel OG kork prop. Det er jo kun med til at øge forventningerne, at der lige skal hentes en proptrækker også.

Der er altså store forventninger herfra til smagen. Kan den leve op til det?

Hvordan smager den?

Jeg hælder den i rene glas. Rød. Fantastisk smuk. Rød, en anelse sløret, pink skum, der holder og trækker gardiner på glasset.
Jeg spilder en dråbe på bordet og der ligger den flotteste røde væske.

Duften er BLÅBÆR. Friske rene blåbær. Så er der noget surhed, en tør funky note, noget krudtrøg – noget lactisk. Men mest af alt bare ren blåbærsaft.

Smagen er helt det samme. Igen masser af blåbær. Tilpas med syre til at være frisk. God fylde, blid karbonering. Laaaaaaaaaang sur blåbær eftersmag.

Nøj, hvor er den lækker. Man kan bare sippe den her i timevis. Det vil sige, det kan man jo ikke, når man kun har købt 0,375 l. Den tager altså alt for hurtigt slut.

Verdens bedste?

Hmm! Det kan man jo ikke svare på. Men det er den bedste øl, jeg nogensinde har smagt.

Det er muligt at jeg var påvirket af meddelelsen fra Skat? Det kan også være, at jeg var påvirket af hypen omkring flasken?

Det er den først øl, jeg har ratet maksimale 5 ud af 5 på Ratebeer. Nøj, hvor var den lækker. Der er ingen vej udenom. Den skal opsøges næste gang, den er til salg.

Jeg er lykkelig for at have holdt på en øl i over to år og så smage den på et tidspunkt, hvor den bare er superb. Den havde nået at opbygge en tilstrækkelig surhed samtidig med at blåbærsmagen på ingen måde var fadet.

Er der slet ingen minusside?

Der er kun to problemer ved at have drukket den.

1. Jeg har ikke mere…smiley

2. Sonni skulle have smagt den også. Sikke en krammer, det kunne have givetsmiley



Mikkeller og Mielcke & Hurtigkarl middag

Røverhistorier Posted on 10 Feb, 2013 00:19:02

Købte to billetter til Mikkeller og Mielcke & Hurtigkarl middag på madbillet.dk. WOW læs lige nedenstående beskrivelse fra madbillet.dk:

“Bryggeriet Mikkeller og restaurant Mielcke & Hurtigkarl disker op med unikke smagsoplevelser i februar måned.

Efter flere års tæt samarbejde omkring udviklingen af øl til mad, øl i mad og mad i øl er der nu blevet sammensat en hel menu, hvor det netop er samspillet mellem øl og mad, der er i centrum.

Der er blevet brygget og udviklet øl specielt til disse arrangementer og samtlige retter er tilberedt i samklang med det øl, de skal indtages med.

De 12 forskellige øl er såkaldte custom øl –dvs. øl der er lavet specielt til arrangementet, og derfor kun bliver serveret den 1. og 8. februar og aldrig igen.

Begge arrangementer afholdes i det historiske Paradehus i Frederiksberg Have.”

Mikkeller egen hjemmeside mikkeller.dk skriver også om arrangementet og bl.a.:

“Both the kitchen and the brewery have done everything they can to create food and beer that is completely unique.”

Det lyder altså som et fantastisk arrangement.

Det blev solgt billetter til to datoer; fredag d. 1. februar og fredag d. 8. februar.
Jeg købte to billetter til fredag d. 1. februar til 1250,- kr. stykket og bød Marianne i byensmiley.

Mødet op lidt i syv fredag d. 1. februar i Frederiksberg Have hos Mielcke og Hurtigkarl. Bliver budt velkommen af tjenerne. Undrer os lidt over, at de andre gæster har smoking på…!smiley.

Smider overtøjet i garderoben, får tilbudt et glas champagne…! Tænker, …champagne? Hvorfor? Det er jo et ølarrangement. Nå, men man siger jo ikke nej. Men inden vi når at tage en tår, så siger en af de smokingklædte: Øh, undskyld, men hvem er i?”
Panik. Fisker min billet frem. Jo den ER god nok. Det er den rigtige dato. Svarer den venlige og lettere overraskede smokingklædte: “ØH, …mjamen, øh…?”
Den smokingklædte siger: “Vi holder firmafest og i arbejder vist ikke vores firma?”
En tjener siger: “kan i ikke lige komme med ud i køkkenet til Mielcke?”
Vi følger med (stiller lige champagnen fra os først).

I køkkennet beklager Mielcke og siger, at arrangementet er aflyst og han beklager, at vi ikke er blevet informeret. Han får mit visitkort – selvfølgelig det fra Ulkløbben – og siger, at han nok skal sørge for at vi får plads næste fredag.

Så står man der fredag aften. Sulten. Sat op til en stor aften. Så kan man bare gå hjem og håbe på, at arrangementet næste fredag bliver til noget…

Fredag d. 8. februar

Vi prøver igen. Mielcke har skrevet til jesperhammer@ulkloebben.dk, at vi har to pladser. Vi møder op med store forventninger – igensmiley.

6 otte mandsborde. Vi får plads. Får øllen Mikkeller Mielcke & Hurtigkarl i glasset som velkomst. Den har jeg ratet meget højt i marts sidste år. En fantastisk Belgian Strong Ale lagret seks måneder på fade, der har været brugt til sauternen over alle sauterner; Chateau d’Yquem. Den er stadig fantastisk. 8,7% – cremet, vinøs og meget lækker. Så er vi igang. Der bliver samtidig serveret små hapsere af spæk, røget kalvetunge og andet godt. Det tegner godt.

Første rigtige øl bliver præsenteret af Smeden fra Mikkeller. Det er deres spontanale. Det er en OK Geuze. Mikkeller har leveret Spontanale til Mielcke & Hurtigkarl og så har de taget den videre. Prøv lige at kigge på billedet her:

Øllen er helt grøn, kiwi-agtig farve. Temmeligt grumset. Mielcke & Hurtigkarl har givet Spontanale rigeligt med koriander. Den smager lidt besynderligt, dufter af og ligner pisang ambong, men når man så smager den til maden, bliver den rigtigt lækker. Forretten er øster, kål, marv, urter. Kål, marv, urter og østers…! Det er lige præces det øllen smager af. Passer fantastisk til retten. Måske med den bemærkning, at retten er bedre end øllen.

Næste forret er kold rokkevinge med rogn. Fantastisk smuk ret. Se bare:

Først har vi dog fået skænket en øl i glasset:

En helt flad ale. Mærkelig aroma. Noget røget-agtig, der er svært at beskrive. En ved bordet siger, at den smager af fisk. Den bliver så præsenteret af Smeden som en Mikkeller Nelson Sauvignon. Mielcke & Hurtigkarl har så siden taget noget tørret fisk, høvlet det og brugt det som “tørhumling”. Bingo! Det ER en fiskeøl. For f… den smager mærkeligt.
Men tænk. Sammen med retten passer den fantastisk. Ikke nogen stor øl. Jeg er vild med Nelson Sauvignon og dette er klart en dårligere øl, men den her passer bare sammen med maden.

Første hovedret (3. ret) er en burger! Det er friteret baigné dej bolle med kobe kød (både saltet og rå) i tynde strimler… Kobekød, i ved… Det dér, hvor wagyu kvæg er blevet masseret, har hørt musik og har fået øl. Har smagt det en gang tidligere. Det er det vildeste. Det er så mørt, at man der ikke er noget, der kommer i nærheden. Se lige den burger:

Øllen? Ja, øllen, fortalte Smeden var en Mikkeller It’s Alive. Mielcke & Hurtigkarl havde siden tilsat salt i massevis i form af “Umeboshi”. Det er blommer, der er saltet og ligger 20-30 år i salten og bliver meget salte og let syrlige. Deres hensigt var at lave en gose type øl, der var så salt, at den var på grænsen til at kunne drikkes alene, men som passede til maden. Det lykkedes. Igen fantastisk match til maden, men igen var maden langt bedre end øllen.

Næste hovedret var helleflynder. Se lige:

Sådan en fætter blev serveret ved hvert bord. Så kunne vi selv pakke den ud af dejen og fordele den. Nå, vi fik lidt hjælp af Hurtigkarl til sidst. Lækker fisk. Meget kødagtig. Lidt tør efter min mening, men god smag.

Øllet til var igen en standarøl, som Mikkeller havde leveret og som Mielcke & Hurtigkarl havde forandret. Mielcke & Hurtigkarl ønskede at gøre op med ideen om at man serverer lys øl til lys fisk. De havde derfor taget en George, cognac fadlagret kæmpe på 12,12% og stopfodret den med bergamotte. Bergamotte er en citrusfrugt, der er så voldsom i smagen, at den kun (iflg. Mielcke) bruges i the og sæbe. Nu altså også i George…!

Ganske som tidligere passede øllen fantastisk til maden. Det skyldtes måske mest, at saucen til var meget soya-agtig. Det er George jo tildels også. George’s oprindelige kvaliteter som f.eks. cognac smagen var helt væk, lige som det stout’ede ristede. Tilbage var lidt lakrids, soya og allermest bare bergamotte. Igen ikke så vellykket en øl, men den passede bare rigtigt godt til maden.

Første dessert… Hvis man regner med chokoladekage, så er det selvfølgelig ikke sådan det foregår her. Første dessert er en jordskok dessert!

Jordskok med karamelfudge, jordskokis, nød og jordskokker. Isen er en frossen skum. Se lige:

-og så bemærk lige øllen. Den ser rigtigt ulækker ud. Sådan lidt som the med mælk. Det er en Mikkeller Funky e-star Sauternes edition. Selvfølgelig er den også blevet behandlet af Mielcke & Hurtigkarl. Den har fået karamelfudge. Det er altså en øl, der som standard er blevet proppet med brett. Den er temmeligt funky og så har den fået en masse sød karamel. Weird! Men hvor passer det igen godt til desserten.

Anden dessert og sidste ret er citrus is lavet på bergamotte. Igen den der meget gennemtrængende skarpe citrus, theagtige ting. Flot anrettet på bl.a. kage:

Superflot ret. Øllen til?

Det er Mikkeller Funky e-star chardonnay. Den er stopfodret med ingefær. Ingefær i øl er ikke lige min smag. Den her er helt vildt proppet med det. Helt frisk og skarp ingefær. Men guess what…? Sammen med den voldsomme bergamotteis, så passer det perfekt.

Årh, for en aften. Sikke noget fantastisk mad. Mielcke & Hurtigkarl har lavet en fantastisk menu. Alle pengene værd. Har ikke fået så god mad i meget meget lang tid. Meget fremme på beatetsmiley.

Men øllet? Det var skuffende. Har læst indbydelsen igen flere gange. Jeg læser det stadig som om Mikkeller har brygget noget særligt til denne event. Men det har de jo ikke. De har jo bare leveret noget af deres “standardøl” til Mielcke og Hurtigkarl, som så har tilsat det “krydderi”. Et af problemerne ved den fremgangsmåde er jo, at når man tager en færdig øl og tilsætter noget, så tager man også en del af karboneringen. Alle øl var mere eller mindre flade.

Mikkellers basisøl er alle rigtigt gode øl. Nogen af dem mere end det. De er verdensklasse. I hænderne på Mielcke og Hurtigkarl blev det dårligere øl, men til gengæld blev de designet til at passe lige præcis til den ret, som blev serveret.

Egentlig kunne man have gjort det samme med vin for hundreder af år siden, men det er aldrig sket. Historien med vin går alt for langt tilbage og der er for mange ritualer og traditioner omkring det. Øl (kvalitetsøl!) derimod har ikke så mange traditioner. Der kan man bedre eksperimentere. Og det er det, som jeg regner arrangementet for. Et eksperiment.

Var det så vellykket? Tjah? Nej, ikke rigtigt. Øllet passede perfekt til maden. Øllet blev nærmest en ingrediens i retten. Men er det virkeligt det, man ønsker? Øl, der ikke kan stå på egne ben? Ikke mig. Efter min mening drikker man jo ikke kun øllen sammen med maden. Man drikker den også før og efter og ind imellem. Og dér skal den også kunne drikkes for hvad den er. Jeg synes, at øllet er taget step for langt ind i gastronomien og væk fra en drikkevare.

Mielcke & Hurtigkarl kunne jeg rigtigt godt tænke mig at besøge igen. Nok med en vinmenu tilsmiley

Et sidste billede:

Mikkeller, Texas Ranger, Bourbon Barrels. Øllen i mit glas lige nu, hvor jeg skriver. Fordi en øl skal kunne stå alene. Findes der en ret, hvor denne passer perfekt til, så server den gerne. Findes der en ret, hvor den passer marginalt til, så tager jeg den også. Ellers…? Så drikker jeg den gerne alene. Dejlig øl – på egen hånd.



Hvad er det?

Røverhistorier Posted on 09 Feb, 2013 11:53:06



Årets ølnyhed – 2012

Årskavalkade Posted on 29 Jan, 2013 08:20:02

Så er afstemningen i gang i Danske Ølentusiaster.

Igen i år en kategori under 6% og en kategori over 6%.

Mine stemmer er nu faldet på følgende:

Under 6%:

Evil Twin Sønderho Hipster Ale. En American Pale Ale, der har ligget fire måneder på hvidvinsfad, så den ud over en masse frugtrig humle har fået en smule surhed. Helt fantastisk øl. Den vinder helt sikkert ikke, men den s… god.

Over 6%

To Øl Sort Mælk. Fordi døden ER en mester fra Lübeck.

Vi smagte den første gang på CBC og Henrik har også serveret den.

Fed og rund med masser af whiskey. Den er for vild og så er den 13%.

Kunne godt unde To Øl en vinderplacering, men igen så er den nok for “sjælden” til at vinde.

Læs mere om afstemning på ale.dk:

http://www.ale.dk/index.php?id=9865

Hvad synes i? Hvad var den bedste danske øl i 2012?

/Jesperhammer



Jubilæum

Festivaler Posted on 25 Jan, 2013 08:23:10

Hej øldrenge

Tænker på, at vi jo har 10 års jubilæum om 2 års tid. Det synes jeg skal fejres. Hvis vi skal lave noget stort, så skal vi jo nok i gang allerede. På generalforsamlingen blev vi enige om at øge kontingentet med 50,- kr for at få råd til en bytur til efteråret.

Måske de penge skal sættes af til en fest i 2015?

-og udover en fest i 2015, så tænker jeg, at vi skal tage en rejse i 2015 i stedet for i 2014. Hvad siger i til det? Det giver os masser af tid til at sparre sammen til noget stort.

Så kiggede jeg lidt på, hvad der findes og se, hvad jeg stødte på:

En ølfestival i Bardelona. Man kan se detaljer på:

http://www.barcelonabeerfestival.com/

Eneste MEN er, at det jo tydeligt står i højre hjørne, at der sidste år omkom 42 deltagere af druk. Nå, men vi kender jo Barcelona som vor egen bukselomme, så det sker jo ikke for os…!

Jeg tror ikke, at der mange ølklubber i Danmark, der har eksisteret i 8 år.
Men hvad siger i til at begynde at tale om jubilæumsåret?

/Jesperhammer



Medlemsmøde d. 18. januar 2013 hos Henik

Medlemsmøder Posted on 21 Jan, 2013 14:03:53

Hej Øltosser,

Referat fra Ulkløbbens medlemsaften og Generalforsamling hos Henrik fredag d. 18 januar.

Tak til Jesper, Ole, Erik og Michael for en dejlig aften… også til Gnavpot selvom det ikke vides med sikkerhed om han nød aftenen.

Alle mødte op til tiden og efter lodtrækning fik hver enkelt deltager tildelt en julebryg af tvivlsom karakter. Øllet var serveret udenfor det officielle program og matchede traditionen om en “skodøl” til velkomst. Herefter blev der serveret Ale no. 16 som referenceøl under Generalforsamlingen. Referat fra denne modtages separat fra den “Nordafrianske neger – Zinedine.

Så skred vi til maden som bestod af en spicy gryderet med langtids-ølmarinedet oksekød. Til denne ret blev serveret en Green Velvet IPA fra Flying Couch, som blev godt modtaget. Til dessert blev serveret citronfromage med skal og skum med dertil hørende Moccachino Messiah Coffee Brown Ale fra To Øl, som til trods for den høje rating hos Ratebeer og til trods for specialindkøbet til den del af forsamlingen der godt kan lidte “Kaffe”, blevet blandet modtaget f.eks, med et lidt gnavent – “Den er lidt for vandet” fra…… Nå – nu skal jeg ikke være efter Morten – han livede jo helt op da jeg satte lidt Doctor Alban på – så godt ord igen. Ser dog frem til at se “ja-hatten” i brug til næste arrangement.

Senere smaget vi den Dejlige Bourbon County fra Goose Island, som jeg måtte konstaterer at “den har vi da smagt før”, til trods for at den aldrig tidligere er solgt i 15 pct versioen i DK, samt Mexas Ranger, som var så ny for værten at han troede det var en lysere øl. Ikke desto mindre var det en dejlig øl som de fleste kunne lide, selvom der var nogle der kunne købe den “meget billigere” end jeg havde købt den for. Lader til at alle andre kan få “2 for en” i Kihoskh på alle øl. Anyway personligt var jeg glad for alle de sidste øl fra; 8 Wired, Ewil Twin, Rochefort, Three Floyds, Mikkeller og Alesmith. Jeg tror endda at der var en enkelt øl eller to som Jesper ikke havde smagt før.

Personligt synes jeg det var dejligt at drikke lidt større mængder af hver enkelt øl. Jeg synes faktisk at det meste øl smager bedst når det bliver drukket af et stort glas. På de første tilbagemeldinger kan jeg forstå at ikke alle er enige i dette, men det kan selvfølgelig være et udtryk for det generelle “Gnavpot niveau”, som blev lagt for dagen, men kan selvfølgelig også være en ganske fair kommentar og det var jo også kun et forsøg på at prøve noget andet.

Hvis vi ser bort fra de to smagninger (Mikkellers Yeast 2.0 serie med 6 forskellige IPA’er og senere de “3 sure opstød”) smagte vi ialt 11 forskelllige øl. Minimum servering var på 10ml for County Stouten, mens de fleste andre øl kunne serveres og smages i 250-300 ml størrelser, serverest i Mikkeller ølglas. Der var indkøbt 7,71 liter øl per mand men vi nåede “kun” at drikke i snit 3,6 lt, men mængde er jo heller ikke udtryk for kvalitet. De sidste par øl var vi jo også kun fire til at drikke da Morten og Michael valgte at tage “Vanløse dilligencen” inden arrangementet var helt afsluttet.

Nå – men de ikke glip af så meget. Vi spillede en masse høj musik som jeg næste dag erfarede havde betydet at underboen havde klaget til hans underbo da han troede at lyden kom nedefra og ikke oppefra. Retningsbestemmelse af lyd kan (gudskelov) være svær.

Tak til alle – Jeg havde en dejlig aften og jeg glæder mig til næste arrangement hos Sonni boy.

Poletkongen



Formandens beretning 2012

Medlemsmøder Posted on 04 Jan, 2013 11:04:06

2012 var et fantastisk år for Ulkløbben. Spændende arrangementer og udvidelse af klubben.

“Nye” medlemmer

Først og fremmest velkommen til Jeversmiley. Du faldt ind i klubben med det samme. Du bidrager allerede som Junior Brand Manager, du stiller de gode spørgsmål og så er det ikke kedeligt at have dig med.

Så fik Erik afsluttet sin orlov. Dejligt at have dig tilbage, Eriksmiley.

Arrangementer

Bytur 20. januar. Arrangeret af Morten og Ole

Vi startede i en kold Ørstedspark, blev varmet på Ørsted Bar og gik til den med mad og fotograffering på Bishops Arms. Glimrende arrangement. Skal vi ikke snart på bytur igen?

Sommerfest 23. juni

Vi rykkede til Østerbro da vejret ikke ville arte sig. Som sædvanlig fantastisk værtsskab ved Dorthe og Henrik.

DØE Ølfestival 10. maj.

Sjovt at være der om torsdagen. Ikke så mange andre, så masser af tid til at tale med bryggerne.

CBC 12. maj

Kæmpe oplevelse. Fantastisk øl. Desværre faldt den tidsmæssigt sammen med DØE’s.

Ulkløb møde hos Ole lørdag d. 20. oktober

Introduktion af Jever. Masser af god øl.

Ulkløb møde hos Jesper fredag d. 9. november

Rekord i antal smagte øl

Kommende aktiviteter

Vi er tilmeldt CBC og DØE’s ølfestival.

Medlemsmøder hos Henrik i januar og Sonni i marts er aftalt.

Jever skal have afholdt sit første arrangement til efteråret.

Hjemmesiden ulkloebben.dk

28 indlæg i løbet af året på bloggen. Det er jo ikke så mange. Måske 2013 kan blive året, hvor vi husker at skrive lidt en gang imellem?

Det er tydeligt, at når vi faktisk skriver noget, så stiger besøgstallene på hjemmesiden.

Ulkloebbens profil

Vi er stadig ikke færdige med logo diskussionen. Det er mit håb, at vi i 2013 endeligt får det rigtige logo. Måske vore Brand Managers skal komme med et fælles forslag?

Logoet blev jo godt eksponeret ifbm. Cruise. Selv visitkort fik vi med. Tatoo’s er en selvfølge. Brand Managers skal måske komme op med en plan for branding?

Ølrejse

Vi har ofte talt om det. Skal 2013 ikke blive året, hvor vi får planlagt en fælles ølrejsesmiley?

Afrunding

Det er mit indtryk, at medlemmernes aktiviteter ved siden af klubben er steget. Nogle tager på ølrejser, nogle besøger bryggerier, nogle deltager i eller arrangerer smagninger uden for klubben.
Alle er med til at udbrede det gode budskab om øl rundt omkring:-)

2013 bliver GREAT!



Årets bedste 2012

Årskavalkade Posted on 04 Jan, 2013 09:36:06

smileySom sædvanligt prøver jeg lige at gøre op, hvad der har været bedst og værst i 2012. Jeg vil også forsøge at komme med nogle forudsigelser om 2013.

Årets Bedste:

Bedste øltur

Un Mare di Birra. Hvor var det en dejlig tur. Hold da fast. Der var gode øl og dejligt selskab. Hvis nu man havde tid kunne det da være sjovt med sådan en tur en gang imellem.

Bedste øl

Lost Abbey Deliverance.

Smagte den to gange i løbet af året. En heftig American Strong Ale. En blanding af Bourbon barreled The Serpents Stout og Brandy Barreled The Angels Share. Kæmpe kompleks. Den ene flaske var I øvrigt fra Sonnismiley

Bedste Imperial Stout

Kunne være Cigar City Brewing Marshal Zhukov’s, som vi smagte til CBC, men havde jo smagt den året før, så årets vinder bliver

Founders CBS (Canadian Breakfast Stout). Den mest velafbalancerede stout. Så lækker.

Bedste sure

Struise Dirty Horse. Øl fra 1983…!

Vildt kompleks, Dejligt sur, lag på lag af lækkerhed.

Den stærkeste

Struise Black Damnation VI – Messy.

39%. Men det er ikke kun derfor den er værd at nævne. Masser af whiskey og kun en anelse alkohol. Imponerende.

Mindeværdige øl

Øj, der er mange.

To Øl Sort Mælk, The Bruery Tart of Darkness, De Molen Laurie & Apekool, Mikkeller George Barrel Aged Calvados Edition med mange flere.

Årets Ølland

Italien. Fik prøvet masser af spændende fra Italien. ToccalmattosmileyBrewfistsmiley, flere…

Mindeværdige øløjeblikke

The George and Dragon. Baren I Barcelona på cruise. Dejlige øl. Mamouchesmiley

Bedste ølbar

Ma Che Siete Venuti a Fa!

Den eneste bar i verden, hvor jeg er sikker på gratis øl. Var så heldig at være der to gange i 2012.

Bedste ølfestival

CBC. Masser af begynderproblemer, men hold da op nogle gode øl

Bedste comeback

ERIK!

Sådan, Henrik opdagede det slet ikkesmiley

Bedste nye medlem

Jever, velkommen.

Bedste krammer

Sonni, vi kunne ikke lade vær’. Surt er godt.

Bedste gennembrud

Sur øl slog igennem i klubben. Det har luret noget tid, men nu er der ingen vej tilbage. Erik og Henrik, be prepared.

Bedste ølklub

Ulkløbben. Ingen over, ingen ved siden af…

Bedste sommerarrangement

Som sædvanligt mesterligt styret af Henrik. Ingen sommer i Danmark, men det stoppede ikke arrangementet.

Årets værste

Den værste øl

Red Stripe, en øl fra Jamaica. Kan købes i supermarkeder, men lad vær’.smiley

Juleøl

Jeg får mere og mere svært ved at drikke juleøl.

”Se mig, jeg er brun, sød og har fået masser af julekrydderier”.

Det smager mig ikke rigtigt mere.

Heldigvis er der undtagelser. Flying Couch Phister de Noël, Fanø Imperial X-mas Porter og flere er fremragende øl at drikke til jul.

Brewdog Abstrakt serien

Små flasker, høje priser, rent eksperiment. AB:11 var forfærdelig. Ingefærbombe. Nøj, den smager grimt, men koster pænt over 100 kr. Det er ikke i orden. Brewdog tag jer sammen.

Der er ikke meget punkt tilbage over selskabet, der nu tilsyneladende kun handler om at udvide og udvide.

Noget rating statistik

Mit mest produktive ratingår endnu. 716 ratings. Det er godt nok mange. Lidt skræmmende…

Øl fra 32 lande. Flest fra Danmark (297), USA (145), Belgien (59), Italien (39).

Af type er flest Imperial Stout (65), IPA (55), Belgian Strong Ale (32), American Pale Ale (29), Sour/Wild ale (29), Imperial IPA (27).

Tydeligt, at det er de typer Øl, jeg bedst kan lide, som der er flest af. Men overraskende er nok at Saison (22) er højt på listen. Saison er virkeligt slået igennem i den nye ølverden.

Hvad kommer der til at ske i 2013?

Lettere øl dukker i højere grad op. Saison, pale ales osv. Den stærke bølge er ikke slut, men den nye bølge er lettere. Flere stærke typer vil næsten forsvinde – f.eks. Barley Wine.

Meget mere fadlagring. Fadlagring er stadig eksperimenterende og noget som de allermest kreative gør. Mon ikke det vil blive udbredt til, at også mere mainstream bryggerier som Thisted og Ørbæk begynder på den leg?

Endnu flere one-off’s. Masser af specialøl fremstilles kun én gang. Det gælder f.eks. mange af Mikkellers. Det vil sikkert brede sig og vi har allerede i 2012 set masser af one-offs fra f.eks. Vestfyen og Skovlyst.

Større og større internationalisering. Vi kommer sikkert til at opleve flere og flere udlændinge i specialforretningerne og –barer samt til ølfestivalerne. Danmark er bestemt på øllandkortet.

Men internationaliseringen vil også betyde flere og flere samarbejdsbryg.

Flere ølbarer knyttet til et bryggeri åbner i København. Rygterne om en Mikkeller bar på Nørrebro er vedholdende, men hvad med Stronzo? Der skal nok komme flere.

Et vildt skud om 2013

Vinderen af DØE’s årets brygger bliver IKKE Hornbeer eller Midtfyn. Det i sig selv er jo sensationelt. Vinderen bliver Mikkeller!

Hvad med jer? Hvad var jeres øjeblikke i 2012? -og hvad tror i om 2013?

/Jesperhammer



Indkaldelse til Generalforsamling 2013

Medlemsmøder Posted on 03 Jan, 2013 14:40:55

Generalforsamling 2013

afholdes fredag d. 18. januar 2013, kl. 18:00 hos Henrik Faurschou.

Dagsorden er som følger:

1. Valg af referent

2. Valg af dirigent

3. Formandens beretning

4. Kassererens beretning

5. Fastlæggelse af kontingent for næste regnskabsår

6. Fastlæggelse af tilskud til Medlemsmøder

7. Indkomne forslag

8. Valg til bestyrelsen

9. Valg af revisor

10. Eventuelt

Forslag til punkt 7 skal iflg. §6, stk. 4 være formanden i hænde senest d. 11. januar 2013.

Husk, at kun medlemmer, der rettidigt har betalt kontingent har stemmeret.

Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte.

Klubben er byder på en øl under generalforsamlingen.

/Formand, Jesper Hammerstrøm



Medlemsmøde hos Jesper d. 9. november 2012

Medlemsmøder Posted on 14 Nov, 2012 07:54:48

Hej Drenge

Godt drukket. 39 “øl” blev det til. To af dem kvalificerer ikke til at blive ratet på Ratebeer. Desserten og den tørhumlede Corona. Så 37 rigtige øl. Jeg havde smagt to på forhånd; nemlig Brewdog 77 lager, der blot var med som reference for den fadlagrede version og så Westbrook Mexican Cake, der nu var bedre end første gang. Altså 35 nye ratings for mig. Det er absolut rekord. Både de 39 og de 35. Kun på ølfestivallerne kan jeg nå mere end 35, men så er der jo også flere timer til det.smiley

Konklusioner

Aftenens taber var Corona.

Næstdårligste var Corona “Dryhopped the Jesperhammer way with Cascade”. Men bemærk at tørhumlingen faktisk gjorde den bedre ifølge tre af os og ingen syntes, at den var værre.

Bedst var Clown Shoes, Vampire Slayer med 9 point ud af 10. Igen igen en Imperial Stout, der vinder.

Næstbedst lå fire øl lige med 8,9 i gennemsnit. Guess what? Tre af dem Imperial Stouts.

Den øverstplacerede ikke-Imperial Stout blev således Cigar City Brewing, Auld Alliance.

Trediepladsen med 8,8 point gik til Brewdog og Lost Abbey med Lost Dog. Også en sort øl, dog Imperial Porter.

Dernæst kom Southern Tier, Imperial Oat og Mikkeller/Brewdog/Nøgne Ø, Black Tokyo* Horizon begge med 8,5 point.

Altså 7 sorte Imperial et-eller-andet mellem de 8 højst placerede.

Vi har aldrig givet så høje karakterer til så mange øl

Jeg gav selv sammen med Ole det højeste gennemsnit med 7,2, men jeg havde jo også købt øllet. Ole derimod kan bare godt lide øl.

Jever og Michael kom lige i hælene med 7,1.

Den sureste var Erik. Eller også var det bare det sure øl, der gjorde det? Aftenens laveste gennemsnit med 6,0.

Alle pånær Michael delte 10-taller ud. Dog gave Henrik kun ét 10-tal og det var til desserten.

Brewdog havde to øl mellem de seks lavest ratede.

Morten gav lavest karakter til røgøllen. Det var en super røgøl efter min mening. Hvad sker der Morten? Er du blevet røgfri?

De sure havde det svært. The Bruery, Tart of darkness og Rodenbach, Vintage 2007 var verdensklasse efter min mening. De ligger og roder nede på plads nr. 16 og 12.

Syv ud af otte Ulkløbbere har nu skæg.

Sheppy’s Vintage Cider blev smagt blind sammen med en Cantillon. Den var nem. I gættede, at det var en cider. I var lidt hårde ved cideren i karaktergivningen. I er bare blevet sur-elskere alle sammen (Erik, det skal nok komme). Sonni gættede ovenikøbet, at det var en Cantillon – den sure ekspert.

Min egen favorit var Rodenback, Vintage 2007 og The Bruery, Tart of Darkness.

Pulled pork og hjemmebagte burgerboller var en stor succes. Bortset altså fra lugten i bageriet bagefter.

Dessert med Brooklyn, Black Chocolate Stout er altså godt. Det blev faktisk til tre 10-taller. Man kan dog sige, at jeg ødelagde en god øl. Desserten kom ind på en 13nde plads hos os, men havde det været Ratebeer og de “rene” øl, så havde den været på en delt førsteplads sammen med Southern Tier, Imperial Oat, Southern Tier, Choklat og Brewdog, Black Tokyo* Horizon.

Aftenens bedste overraskelse var Erik. Godt, at du var tilbage, Erik. Du hører til. Så meget, at Henrik ikke engang blev overrasketsmiley

Glæder mig sgu allerede til næste gang.smiley



Så blev jeg en rigtig ticker…

Ølbedømmelser Posted on 04 Jun, 2012 15:26:50

Inviteret af Papsø igen til smagning hos ham i går. Amerikansk og australsk øl var temaet og det lyder jo godt.

Kun seks deltagere denne gang og stort set kun små flasker. Det er jo ca. 5cl pr mand pr øl. Det kan godt lade sig gøre. Specielt når der ikke er så mange, som jeg kunne tænke mig at smage igen.

Hvad skal der så til for at være en rigtig ticker? Ja, prøvestørrelsen på 5 cl er vel med i det.

Dernæst, når man sidder og rater øl fra Iran og Rumænien, der smager af…

…ja smager af øl fra Iran og Rumænien.

-og når man smager sig igennem fire øl fra Odden Bryghus, der alle er inficerede og smager fælt af karklud og vådt pap – og en enkelt tillige af plastik.

-og når man smager sig gennem masser af australsk og amerikansk, der er inficeret under fadlagringen og som derfor er blev brett’sk.

-ja så er jeg vel blevet en ægte ticker. De fleste med lidt forstand på øl havde nok hældt de der Odden øl lige i vasken. Men næh, ikke os tickere. Vi kloger os lige så meget på dem som på de fantastiske øl, som der heldigvis også var en del af.

-og nå ja, de australske og amerikanske, der var blevet inficeret var faktisk blevet meget interessantes.

Istak Natural fra Rumænien. En 0% øl. Den femte laveste rating jeg har givet. Formentlig har den aldrig været gæret og er dermed slet ikke en øl. Det skal så lige være dens undskyldning.

Voodoo, Black Magick. En 15,5% Imperial Stout. Det var guf. Kæmpe smag.

Crooked Stave, Persica Wild Wild Brett. Bragt af Pinball. Håndflasket og uden etiket. Kun én tidligere smager på Ratebeer. Fantastisk duft af prut og ferskner. Sur og næsten ferskenjuice.

Og masser af andet godt. 41 ticks blev det. Jo, det er altså også sjovt at være tickerJ

Tak Papsø for at invitere. Det er i hvert fald ikke kedeligt.



CBC 2012, verdens bedste ølfestival?

Festivaler Posted on 16 May, 2012 13:56:20

Så var det endelig CBC-dag.

Har ventet længe. Meget længe siden vi købte billetter – d. 11. november 2011.

Hvordan var det?

Forhåndsinformation

Mikkeller har løbende informeret om festivalen. Alligevel var der masse af ubesvarede spørgsmål inden arrangementet. Hvad indebar spisningen? Hvilke øl kunne smages? Hvad kostede en øl?

Prisen

Prisen var helt OK. Når der er mad inkluderet er 300,- kr. for en billet jo helt OK.

På forhånd kunne vi dog ikke få oplyst, hvad en smagsprøve ville koste. Kort inden festivalen informere Mikkeller om, at en polet ville koste 15 kr. og at en smagsprøve ville koste et antal poletter…!

Det gav jo stadig ingen ide om prisen. Kunne en smagsprøve koste 5 poletter eller 10 poletter?

Det viste sig at være 1, 2, eller 3 poletter pr. smagsprøve. Helt OK. Væsentligt dyrere end DØE festivallen, men det er altså også meget bedre øl til CBC.

Måske prisen kunne holdes lidt ned ved at lade nogle (men meget få) øl blive serveret i 5 cl udgave i stedet for 10 cl. Jeg tænker specielt på nogle af de Struises meget meget stærke øl. Det er faktisk sin sag at drikke en 39% øl i 10 cl størrelse. Det svarer jo til at stå med en fem-dobbelt whiskey i hånden.

Køen

Da vi ankom lørdag var der lidt kø ved indgangen inden åbningen. Ikke noget problem. Indenfor var der masser af plads. Specielt til at starte med, men faktisk også gennem hele dagen. Nå ja, lidt mere trængsel, da spisningen foregik. Dér var jo ingen siddepladser og alle var ude og stå ved boderne. Der er altså meget mere trængsel ved DØE’s festival om lørdagen. Dejligt, når en eksklusiv festival rent faktisk også er eksklusiv på denne mådeJ

Maden

Glimrende Hot-dogs til frokost. Steff Houlberg pølser er måske ikke gourmet-mad, men det virkede.

Til aftenspisningen savnede jeg igen noget information. Hvor mange retter skulle vi have? Hvad var det for en øl vi drak til maden?

Det havde ikke været så svært at oplyse om det. Nu sad vi og undrede, da vi havde spist hovedretten. Mon der kommer en dessert? Det gjorde der ikke for blev gennet ud af spiseområdet igen. Jeg kan fortælle at øllet i karaflerne var Mikkeller, Jonge Lambik. Den smagte glimrende. Frisk og passede OK til maden. Selve retten var også rigtig god. Det er altså noget helt andet end DØE festivalen. Det var en nydelse at få en ordentlig servering. Også rart med et lille break, hvor man kan sidde ned og sludre lidt

Lokalet

Lokalet var OK. Noget simpel opstilling af de forskellige bryggerier. Ikke særligt kønt, men fokus på øllet. I starten var det svært at se, hvem der gemte sig bag bordene. Men da hallen jo ikke er så stor, så lærte man jo at finde vej efterhånden.

Største mangel var vel at man ikke kunne vaske hænder efter toiletbesøg. Næppe noget, der giver glade smileys? og vandmanglen fortsatte. Det var ikke rigtigt muligt at skylle sit glas. Nå jo i samme balje som andre skyllede deres. Det havde jeg altså ikke lyst til. Så stod der en kæmpe tank udenfor. Lidt besværligt og man fik af og til lidt våde skoJ

Her kan mærke, at DØE har afholdt ølfestival i mange år og alt dette er helt på plads.

Glimrende med så stort et siddeområde. Det var rigtigt hyggeligt, at vi kunne sidde sammen og så sende to personer af sted for at komme tilbage med ”overraskelser”. Ærgeligt, at siddeområdet blev sløjfet ifbm. spisningen.

Øllet generelt

Det er jo altså det vigtigste. Derfor vi dukker op.

Ingen tvivl. CBC vinder med mange længder over DØE her. Virkeligt højt niveau.

Det er ærgerligt, at man ikke kunne få en liste over øllet inden festivalen. Den fik vi udleveret ved indgangen. Listen var ikke helt overens med det der var ved boderne, men små overraskelser er også velkomne.

Problemet var egentlig, at fredag og lørdag var to helt forskellige øllister. Hvis man havde vidst det på forhånd, så var der sikkert nogen, der havde valgt at købe billet til begge dage. I det mindste kan man planlægge sin dag lidt, hvis man har øllisten på forhånd.

Der var masser af nye øl. Også masser af one-timers.

Der var måske ikke verdens bedste øl. Hvad det så end måtte være. Kunne godt have brugt noget af kultøllet fra Three Floyds og Cigar City f.eks. Mest fordi, at jeg havde sat næsen op efter at smage noget Dark Lord eller lignende. Det havde ligesom været prikken over i’et. Jeg fik smagt en masse fantastisk øl, så det gik jo nok alligevel.

Bedste øl

Cigar City, Marshal Zhukov. Havde smagt den før. Købt i Florida, medbragt på ferie i Barcelona og smagt dér sammen med Morten. Den gang manglede den kulsyre. Fantastisk øl, men stort set uden skum og brus. Denne gang var den perfekt og den bedste øl jeg nogensinde har smagt. Bare man dog kunne købe en flaske en gang imellem.

Næstbedste øl

De Struise, Dirty Horse, 1983. For vild en øl. Så kompleks – lag på lag af brett, rødvin, kirsebær, krudt, træ, læder, …Lige så sød som den er sur. Den bedste aroma i øl?

Dirty Horse må dele ándenpladsen med to andre øl. To Øl, Sort Mælk og Three Floyds, Cimmerian Sabretooth Berzerker. Den første en fantastisk fyldig Imperial Stout og den anden en ditto IIPA.

Trediebedste øl

Resten…

Der var så meget godt.

Bedste bryggeri

Klart De Struise. De havde taget alt deres tunge skyts med. Tænk, at jeg har smagt Dirty Horse, den oprindelige fra 1983… Flere versioner af Black Danmation. 39% Stout – den var altså god.

Bedste Ølklub

Uklkoebben.

Vi er stadig best dressed guys in Scandinavia.

Drenge, det er bare hyggeligt, når vi er til festival sammen.

Hvor mange ticks?

Jeg fik smagt 36 forskellige. Hold da op. Da der var gået to timer tænkte jeg, at jeg aldrig ville klare mere end et par timer mere. MEN jeg klarede det og hyggede mig med endnu mere god øl og masser af godt selskab.

Alt i alt

Bedste festival jeg har været til. Det siger ikke så meget, men vi skal da med, hvis det bliver en gentagelse næste år.

Skønhedsfejl. De kan rettes til næste gang.

Tak Mikkeller for at tage dette kæmpeskridt.



DØE Ølfestival 2012

Festivaler Posted on 15 May, 2012 13:02:29

Årh, jeg har jo glædet mig til at festivalle den igen. Og så to festivaller på tre dage.

Hvordan mon det ville være, at være til DØE ølfestival uden Brewdog, Mikkeller, Evil Twin og deres venner?

Hvordan gik det så?

Helt ærligt. Jeg savnede de gode bryggerier. Der er da stadig god øl på festivallen, men der er bare langt mellem “de store øl. Masser af forskellige øl og masser af interessant stadigvæk, men WOW-faktoren er lidt væk. Der er mange, der bare har deres standard serie med og der er mange, der har kedelig øl med.

Når det så er sagt er der også stadig gode oplevelser både fra kendte og (for mig) endnu ukendte bryggerier.

I mangel af Mikkeller var Stronzo gået hen og blevet de store. Ikke helt så store som Mikkeller, men alligevel. Masser af nye øl og masser af interessante særbryg. Topløs betjening er jo altid velkommen.

Bedste øl?

Stronzo, 1000 EBC Cedar Edition, Stronzo, Honey Badger og Hornbeer, Else Stout.

Tre sorte bæster. Alle fantastiske. Hornbeer ved vi jo, at de kan lave stout. Stronzo kan bestemt også.

Overraskelser

Carnegie, Special 175th Anniversary Porter. Drenge, i fattede ikke, hvad jeg lavede ved Carlsberg standen. Men den her ville jeg ikke gå glip af. Masser af bourbon på en lækker lækker porter.

IPA’er

Jeg er vild med IPA og specielt IIPA. Fik en del Nøgne Ø, Single Hop Citra, Hornbeer, Grisk, Ciosbo, Manhattan Dawn, Stronzo, Urban Nectar, Vestfyen, Fordømt og Guddommelig, Beer Here, Executioner. Men bedst var en Italiener: Birra del Borgo, BdbB(g)Bodylbu. Den var lækker og heldigvis er Birra del Borgo med på cruise næste måned.

Værste øl

Vestfyen, Single Hop Grätzer Nelson Sauvin. En røget singlehop? Nøj, hvor var den dårlig.

Bøgedal

Hyggelig og lang snak med Casper. Casper sørgede for at jeg fik smagt Bøgedal, Nr. 0178 Stærk. Glimrende øl som altid med Bøgedal

De ”nye”

Flying Couch, Stronzo og Ugly Duck var gode oplevelser. De slår de fleste af de gamle.

Skuffelser

Nørrebro Bryghus. Jeg savner noget nyt og ekstremt fra dem. De har så meget god øl, men noget nyt savnede jeg altså. Amager Bryghus. Ikke meget nyt der. To nye i Sinners Series, men slet ikke som tidligere festivaller.

Hvad nåede jeg?

Jeg nåede 42 smagninger. Præcis samme antal som sidste år. Som sædvanligt nåede jeg ikke det, jeg regnede med, men så prøvede jeg en masse andet i stedetJ

Hvad med os?

Vi formåede faktisk at holde sammen det meste af tiden. Pga. det lave besøgstal kunne man overskue det hele og det var faktisk skidehyggeligt at hænge ud sammen en hel dag.

-og så så vi jo bedre ud end vi plejer. Tak Henrik for tøjkøb. En kasket kan jo også skjule en brandert en helt del.

Savnede jeg Mikkeller og venner? Ja, for f…

Men da ikke mere end, at jeg hjerteligt gerne tager med på denne festival igen.

Niveauet er tydeligt lavere end tidligere år, men der er altså stadig god øl at få.

Festival en torsdag?

Valget af torsdag viste sig at være perfekt. Kun ca. to tusinde besøgende denne dag. Det gav jo masser af plads til at tale med bryggerne. Det er altså meget mere interessant end når man bare kan stikke armen ud og bede om en nummer 17 og så trække væk for at smage på varen.

Det må også blive torsdag næste år.

Alt i alt

En dejlig festival. Der er stadig masser at komme efter. Vi er med næste år igen.



Un Mare di Birra

Festivaler Posted on 10 Apr, 2012 21:51:07

Så er det klart. Nogle af os tager afsted til Un Mare di Birra.

Et cruise fra Rom til Barcelone og tilbage igen med gratis øl døgnet rundtsmiley

Det kan ikke gå galt…

…eller?

Henrik, Morten, Sonni og Jesper tager afsted i juni. Læs om cruiset her.

Sidste år (første år det blev arrangeret) foregik det sådan her:

Billeder

Beerticker skriver om cruiset – og deltog selv sidste år.

Se f.eks. beskrivelsen af sidste års tur her.

Bryggerilisten er foreløbig følgende:

Læs mere på beerticker.

smiley

Nærmere detaljer følger hen af vejen



Årets ølnyhed

Årskavalkade Posted on 03 Apr, 2012 10:39:43

Vi har helt glemt at hylde vor profet i klubben.

Morten, du ramte jo begge øl rigtigt i Danske Ølentusiasters kåring af årets øl.

Der var jo en “stærk” og en “svag” kategori i år. Hornbeer vandt dem begge med henholdsvis The Fundamental Blackhorn og Dryhop.
Udmærkede øl begge to. Tillykke til Hornbeer…
…men især tillykke til Mollemand, som havde dem begge.

The Fundamental Blackhorn er da også en øl, jeg gerne drikker igen…og igen…

En gang efter påske starter afstemningen på Årets bryggeri. Gad vide om det ikke også bliver Hornbeer…? Igen…og igen.
Hvis man nu ikke vidste bedre, så kunne den danske ølscene virke lidt gået i stampe.



Ølsmagning hos Papsø

Røverhistorier Posted on 02 Apr, 2012 09:32:12

smileyInvitation til amerikansk smagning hos Papsø. Checker kalenderen – phew, jeg kan godt.

Line-up:

Almanac Summer 2010
Aarhus Bryghus Cains Triple B Biére Belge Bælle
Buzzards Bay Barrel Aged Cranberry Lambic
Cascade Bourbonic Plague
Cisco Brewers Island Reserve Saison Farm House AleM
Cisco Brewers Island Reserve Wet Hopped Very Brown India Pale Ale
Clown Shoes Blaecorn Unidragon
Epic Hopulent IPA
Founders CBS (Canadian Breakfast Stout) (madsberg)
Great Divide Hibernation Barrel Aged
Jackie-Os Wood Ya Honey (yespr/Ungstrup)
Jackie-Os Joe The Plum (yespr/Ungstrup)
Jackie-Os Bourbon Barrel Aged Rt. 33 Collaborative Porter (yespr/Ungstrup)
Jolly Pumpkin Lupulo de Hielo
Kinn Bøvelen
LoverBeer D’uvaBeer
Lovibonds Dark Reserve No.1
Mike’s Premium Organic India Pale Ale
Mikkeller Sour Bitch
New Holland Black Hatter
New Holland Farmhouse Hatter
New Holland Oak Aged Hatter IPA
New Holland Rye Hatter
Olvi 6.12.
Olvi Sandels Tumma Olut 5,0 %
Rogue Double Mocha Porter
Scheldebrouwerij Hop Ruiter
Steel Toe Size 7 IPA (madsberg)
Surly Five (madsberg)
Surly Four
The Bruery Chocolate Rain
The Bruery Loakal Red
The Bruery Melange #3
The Bruery Mischief Gone Wild
The Bruery Provisions Series: Salt of the Earth
Three Floyds Pappy Van Winkle Aged Dark Lord Russian Imperial Stout
Upright 14th Anniversary Belmont Station Commemorative Ale (madsberg)
Ängö Södvik Säsong 2011

Nå, ja og så en del mjød oveni. Mjød er noget sjovt noget. Sødt og dessert-agtigt.

Med til smagningen er de fire personer i verden, der har ratet flest øl på Ratebeer. Nå ja, og så også nr. 7…
…og så lige nr. 674 – det er migsmiley.
Yderligere nogle stykker.
-og så Julie og Mette, som jeg ikke har mødt før, men se bare her. Endelig en ny dansk blog om øl. Ikke dårligt. Der er ikke for mange.

Nå, øllet – hvordan var det?
Vildt. Bogstaveligt talt… Meget vildtgæret, meget stout og IPA og det meste amerikansk. Lige min boldgade – og sikkert også jeres?

The Bruery, Chocolate Rain – 19% Imperial Stout. Morten, hvor blev du af…? Chokolade stout. Alkoholen er ikke så voldsom, som man skulle tro. Mærkeligt nok lidt svag duft. Sjov oplevelse.

Aftenens dårligste: Århus, Biere Belge Bælle. Ringe øl – ølfejl? Sød, for sød.

Three Floyds, Pappy Van Winkle Aged Dark Lord. Kun 484 flasker produceret. Store forventninger. Det er en ren bourbon-drik. Uhm, jeg elsker bourbon. Mange vil nok mene, at de er gået over stregen her, men jeg kan li’ den.

Stor, stor oplevelse i The Bruery, Melange 3. En American Strong Ale. Masser af humle, masser af malt. Fantastisk blanding af barley wine og IIPA.

Clown Shoes, Blaecorn Unidragon Russian Imperial Stout. Bare en fantastisk stout med masser af bourbon toner.

Jackie O’s, Wood Ya Honey. En barley wine på hvede og honning smidt på bourbon fad i fire måneder. Wauw.

Nå ja, så måske den bedste øl, jeg har smagt: Founders, CBS (Canadian Breakfast Stout). Lagret på ahorn tønder…Voldsom og alligevel smooth og balanceret. OYsmiley

…så mange flere fantastiske øl. New Holland – nyt bryggeri for mig. Alle gode.

-og hvordan foregår det så?
Jamen, øllet flyder bare ind i en lind strøm. Papsø drilles med, at øllet er for koldt, men sådan foretrækker han det. Han sørger for at tage ud af køleskabet noget tid inden servering, så det ikke er pivkoldt, men stadig ikke stuetemperatur.

Øllet kommer ind i “tilfældig” rækkefølge. I hvert fald er det blandet, stout, IPA, sur, belgisk, stout, sur, IIPA,…
Papsø mener, at hvis man er trænet, så er det den bedste måde at smage på. Så bliver man ikke træt af at smage den samme type øl.
Vi har jo også talt om flere gange, at det er irriterende, at skulle vente på de sorte til allersidst.
Det giver faktisk mening for mig også. Bland det hele og man får masser af gode oplevelser. Måske vi skulle prøve det også…?

Nå, jeg er klar, hvis Papsø kalder igen. Sikke en masse dejlig øl – og så er det jo hyggeligt oveni.
Tak, Papsøsmiley



Smartbox ølsmagning

Røverhistorier Posted on 17 Feb, 2012 10:29:47

Nu har jeg inden for kort tid været så heldig at være med på to Smartbox ølsmagninger.

Først havde Morten og jeg fået en box i Julegave af Cecilie. Den indløste vi på Brewpub og vi fik lidt støtte af Sonni og Ole, der også tog med.
Kedligt øl, glimrende snacks. Det er vel den korte version. Ingen overraskelser. Øllet var ikke dårligt, det var bare ikke udfordrende eller særligt interessant.
Nå, men vi hyggede os og snacks’ene var virkeligt lækre. Tak Ceciliesmiley

Så inviterede Sonni på at bruge hans Smartbox i onsdags. Han besluttede, at det skulle foregå på Ølbaren. Der har vi jo været til smagninger før og det har altid været interessant.

Ingen snacks og fantastisk øl. Man kunne da godt lige have brugt en bid pølse el.lign. men det er jo altså øllet, det handler om.

Der var proppet på Ølbaren en onsdag aften og tilsyneladende var halvdelen af dem i gang med at indløse deres Smartbox gavekort. Det er da en succes for sådan en lille bar.

Vi lagde ud med en tysk Kellerbier fra Marhs. Udmærket øl. God introduktion fra bartenderen, der var alene, havde travlt, men var meget opmærksom.

Så dukkede der en knaldrød øl op. Cantillon Kriek. Nøj, hvor var den frisk og god. Sonni,, den hardcore sur-drikker var også helt glad for den.

Jeg er ikke helt sikker på rækkefølgen i de næste, men øllene var gode noksmiley

Dark Horse Reserve Special Black Bier
Lækker porter. Vi har smagt den før i klubben. Hos Sonni?

Weyerbacher Double Simcoe IPA
Dejlig IIPA med masser af humle. Til den frugtrige side.

Herslev, Mjølner Barley Wine 2009
Glimrende Barley Wine. Lidt for sød, men god smag.

Så var box’en brugt og vi prøvede lige lidt extra godter. Imens kunne vi jo se, at andre var i gang med at komme igennem deres box-smagning. Ikke alle fik de samme fem øl. Nogle fik bl.a. røgøl fra Bamberg. De er altså ikke kede af det på Ølbaren. Det er jo ikke barnemad for begyndere, men så kan de lære det…

Uncommon Brewers Siamese Twins. Fad. OK Belgisk Double, lidt kedelig i længden.

Beer Here Hopcat. Nøj, den var god. De kalder det en amber ale, men den smager som en IPA. Rigtigt lækker.

Så tog vi lige en gå-hjem-øl. De Dolle Oerbier Special Reserva 2009. 13% en lettere sur belgisk. Fantastisk øl. Sonni, du bli’r vor sure øldrikker – eller hvad det nu hedder.

Nå, vi skulle lige have en gå-hjem-øl mere, så en flaske Three Floyds/Mikkeller Hvedegoop blev hentet. Bedste barley wine i lang tid. Den har sikkert efterhånden tabt en del humlesmag, men hold da op, hvor var den god alligevel.

-så gik vi hjem…

Nå, det er jo ikke så underligt, at jeg heller vil undvære snacks og så tage på Ølbaren i stedet for Brewpub. Man får altså noget meget mere interessant og udfordrende.

Tak Sonni for invitationen. Det var sgu hyggeligt smiley



Finalerunde – Årets danske ølnyhed 2011

Årskavalkade Posted on 07 Feb, 2012 10:47:38

Så er der finale…
…eller finaler. For der er jo finale for øl under 6% og for øl over 6%.

Fem øl i hver kategori. Jeg lister dem lige her:

Øl under 6%
Midtfyns Bryghus
, Dansk Blindesamfund 100 år
Hornbeer, Dryhop
Krenkerup Bryggeri, Rauchbier
Bryggeriet Refsvindinge, Røde Mor
Svaneke Bryghus, Session Pilsner

Øl over 6%
Fanø
, Imperial X-mas Porter (Kunstner Øl No. 1)
Midtfyns Bryghus, Gleipner
Midtfyns Bryghus, Rough Snuff Legal Version
Hornbeer, The Fundamental Blackhorn
Bryggeriet Vestfyen, Willemoes Jul 2011

Få overraskelser. Hornbeer og Midtfyn står for halvdelen af øllene. De laver altså glimrende øl, men helt ærligt…
…halvdelen!

Røde Mor er der jo lidt snak om. Den kom frem i 2010. Vi risikerer altså en vinder af årets ølnyhed 2011, som er fra 2010. Det er da i bedste fald meget sjovt. I værste fald helt til grin. Refsvindinge påstår, at de har ændret i opskriften fra 2010 til 2011. Altså det påstår de nu efter, at de kommet med i konkurrencen. Ingen ved dog, hvad forskellen er. Lige som det ikke fremgår af etiketten.

Beerticker.dk har som sædvanligt været ude og afsløre dette. lad os nu få Beerticker.dk tilbage til at lave listerne, så vi kan stole på afstemningen.

Så har Ratebeer.com været i gang. Danske Rateberians, som også er medlem af DØE er gået sammen om at stemme en øl i finalen i hver kategori. Papsø startede et togt for samlet at stemme en øl i finalen i hver kategori. Læs tråden her.
Ratebeer blev man så “enige om” at stemme Fanø Imperial X-mas Porter og Svaneke Session Pilsner i finalen. Det er altså lykkedes.
Jeg stemte selv på Fanø og vil også stemme på den i finalen. Ikke pga. Ratebeer, men fordi det efter min mening er den bedste øl i finalen. Jeg stemte ikke på Svaneke, men på To Øl, Reperationsbajer. Den kom dog ikke i finalen.

I finale runden har jeg stemt på Fanø som den stærke og Hornbeer som den svage. Fanø fordi det er den bedste danske øl, jeg har smagt i 2011. Hornbeer fordi det er den eneste af dem fem svage, jeg har smagt…!
Af de stærke har jeg smagt dem alle. Det er alle gode øl. Lidt træt af, at Willemoes Jul er med samtlige år. Hvor er det uopfindsomt. Omvendt må man jo erkende, at den er tilgængelig og i 2011 var den faktisk ganske glimrende og barley wine agtig.

Men hold da op et finalefelt. Gode øl alle sammen, men bedste øl 2011? No Way. Savner Mikkeller, Evil Twin, To Øl, Amager, Grassroots osv. Det er som om toppen af den danske ølscene er helt væk i denne afstemning. Det er kun de næstbedste, der er med.

Hvem vinder så?
Står det til mig, så Fanø i den stærke afdeling. Der er jo nok god støtte fra Rateberians, der er medlemmer af DØE.
I virkeligheden er den jo nok for “sjælden”. Så jeg tror, at det bliver Hornbeer. Det er nu også en god øl. Årets bedste? Nahej… Men lad gå. Og Ole har jo købt den i kassevis, så vi får den jo nok snart at smage igen:-)

Ratebeer har lige udgivet deres årlige top 50 liste. En af konklussionerne dér, er at det er en meget mere blandet liste end normalt. Det er ikke næsten udelukkende Imperial Stouts, der fylder den. Der er faktisk også dukket en alkoholsvag øl op.
Se på DØE’s stærke liste. Det er sorte øl bortset fra en Barley Wine.

DØE har jo så forsøgt at imødegå problemet med at det altid er de stærke øl, der vinder ved at lave en “svagdrikkerliste”.
Har det så givet noget? Svært at sige. Der er jo ikke nogen rigtigt svage øl. De fire er guldølsstyrke og kun Svaneke er pilsnerstyrke, men ingen øl under 4% på trods af, at der har været lavet rigtigt gode alkoholsvage øl.

Egentlig bliver det mest interessant at se, hvem der vinder den svage kategori. Hvis det bliver Midtfyn eller Hornbeer synes jeg ikke rigtigt, at der er tilføjet noget. Så er afstemningen bare et udtryk for at de to bryggerier har tilgængelige bryg, altid stiller op på festivaler og at det er sådan nogle hyggelige ejere/bryggere:-)

Uanset, hvem der vinder, så snupper jeg altså stadig nogle flere Mikkeller, Amager, Evil Twin, Bøgedal, To Øl osv.

God kamp, middel-øl!smiley



En smuk øl – Jester King Wytchmaker Rye IPA

Ølbedømmelser Posted on 06 Feb, 2012 12:54:42

Sikke en flot øl. Fik jo en ølgave af Clipper.

Wytchmaker fra Jester King. En rug IPA. Spændende.
Jeg prøver lige at beskrive den så godt jeg kan.

Min første øl fra Jester King.
De bor i Texas og øl fra Texas har jeg vist heller aldrig smagt?
Jeg ved jo, at de har lavet en enkelt øl sammen med Mikkeller. Når Mikkeller vælger at samarbejde med dem, så kan de jo ikke være helt dårlige, vel?

Spændende flaske og lable. Aldrig dårligt med en stor flaske – eller en “bomber”, som de siger i USA.

Jeg hælder op i et pintglas, men man skal altså passe på. Kæmpe skumudvikling. Jeg hælder mere og mere forsigtigt og ender med 2/3 off-white skum og 1/3 rødbrun krop, der er lettere uklar.
Efterhånden som skummet falder lidt efterlader det store flødekumsagtige klumper på glasset. Skumkronen begynder at ligne et månelandskab med store kratere. Virkeligt imponerende.

Jeg har virkeligt aldrig set en skumdannelse som i denne øl. Mon det er rugen?

Utroligt indbydende og jeg er virkeligt spændt på om smagen kan følge med?

Jeg stikker næsen i glasset. Desværre er duften ikke så voldsom.
Lidt grape frugt, noget rugbrød, ristet brød, lidt eksotisk frugt og en mørkere frugttone.

Smagen er heller ikke “in your face”. Karamel, rugbrød, grape frugt og fyre nåle. En svag urtetone – mynte?

Utroligt fuld og rund mundfølelse. Virkeligt “smooth”. Karboneringen er på den høje side.

Virkeligt en klasse øl. Ikke superkompleks. Ikke super ekspressiv, men bare så cremet og lækker.

Det er min første Jester King, men bestemt ikke den sidste.



Ølsmagning i Clipper

Festivaler Posted on 03 Feb, 2012 11:04:59

Henrik og jeg har arrangeret ølsmagning i Clipper. Ca. 30 deltagere blev kørt igennem et hårdt program med 9 superøl.

Henrik og jeg havde talt program igennem et par uger og endte med at komme frem til følgende ølliste:

Amager, Summer Fusion

Maisels, Weisse Original

Brewdog, Punk IPA

Refsvindinge, AZ Ale no. 16

Schneider Weisse, Tap 6 Unser Aventinus

Hornbeer, Hophorn

Rochefort, 10

Nøgne Ø, Sunturnbrew

Mikkeller, Beer Geek Brunch Weasel

Vi startede med Summer Fusion for at tale om det med at smage på øl.
Summer Fusion er en Steam Beer, som er (næsten) overgæret med undergærsmiley, så der er masser at tale om

Derefter fulgte en hvede, en IPA og en Brown Ale for at tale om gær, humle og malt i den rækkefølge.
Maisels er en fantastisk hvede og der var mange fans. Punk IPA film fra youtube blev vist og mange opfattede øllet for punket til deres smag, men også mange tilhængere. Den delte vandene.
Ale no 16 var jo den første ale brygget i DK i 100 år, så den fortjener en plads i historien, men det er godt nok en tam øl i det selskab og så fik jeg vist også talt den lidt ned ved at pointere, at den er tilsat kulsyre, ascorbinsyre og karamelfarve. Hvilken brygger finder på sådan noget?

Herefter fulgte dejlig mad fra Meyer. Uhm.

Så startede den stærke afdeling. Alle kunne lide Aventinus. Det kunne man så ikke sige om de følgende. Jo, Rochefort kunne allel vist også lide, men Hophorn, der er en black IPA skræmte mange. Selv synes jeg, at den er fantastisk.
Sunturnbrew er en røget barleywine. Det var rigtigt få, der faldt for den. Henrik var dog lige ved at blive bidt af røghunden. Næste gang går han sikkert efter ren rauchbier?
Mikkellers weasel er stadig fantastisk. For voldsom til nogle, men der var også nogle, der bed på. Og så er historien om væssellort jo god…

Vi sluttede af med at hygge med overskudet og mange deltagere hang ud og diskuterede øl.

Undervejs var vi igennem mange historier som f.eks. historien om IPA. Henrik gav en gennemgang af øllets historie, hvor han på fantastisk vis fik placeret Danmark som centrum for stort set al øludvikling i verdenshistoriensmiley.
Vi kom en smule ind på brygning af øl, men med 9 øl, så var det svært at nå det hele.
Gode spørgsmål, stor interesse og deltagelse.
Jeg tog et par billeder med telefonen. Det er tydeligt, at der er deltagere, som har næsen i glasset eller studerer flasker el.lign.

Til at starte med udnævnte vi bordformænd, som skulle notere karakter 1-10 for alle deltagerne ud for hver øl. Jeg har ikke set karaktererne endnu, men det bliver spændende.

Da det var første ølarrangement i Clipper, så spurgte Henrik til sidst til arrangementet og om der var stemning for flere af den slags.
Der var gode tilbagemeldinger. Nogle mente, at der var lidt for mange øl.
Flere meldte, at det havde været en interessant oplevelse også selv om det ikke var alt øllet, de kunne lide.

Det har været et stort arbejde at forberede. Ikke mindst Henriks indkøb har stået på i flere dage og vi har måtte finde på andre øl, når den vi havde bestemt os for var udsolgt. Jeg fik en ølgave af Clipper. Glæder mig til at drikke densmiley – måske Henrik får en tårsmiley

Henrik, skal vi skifte karriere? Fuldtidsforedragsholdere?
Måske ikke, men det var altså superspændende og sjovt. Jeg stiller gerne op til lignende igensmiley. Tak i hvert fald for tilliden, Henrik.



Er der krig i den danske ølverden? Mere om årets danske ølnyhed 2011

Årskavalkade Posted on 20 Jan, 2012 08:45:30

Så kom Beerticker.dk med sin liste over danske ølnyheder 2011.

Sikkert helt velovervejet kommer den få dage efter, at DØE’s konkurrence om danske ølnyhed 2011 er startet og DØE’s liste er offentliggjort.
Tminingen er næppe tilfældig…

Beerticker.dk offentliggør en liste med 615 ølnyheder, mens DØE’s liste jo er på 576. Samtidigt kan også på beerticker.dk se de omkring 100 uoverensstemmelser mellem listerne.

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at beerticker.dk’s liste er mest gennemarbejdet og troværdig.

Det er altså ret uheldigt for DØE at de kommer til at fremstå useriøse omkring deres egen konkurrence. I værste fald kan de jo komme til at ende med at kåre en årets ølnyhed 2011, som slet ikke er en ølnyhed fra 2011.

Mindst lige så uheldigt er det, at to store “institutioner” i den danske ølverden; nemlig beerticker.dk og DØE bekriger hinanden på denne måde. Man skulle jo tro, at de har næsten samme mål: at gavne de danske ølinteressenter.
Der er i forvejen ikke for mange danske websider, hvor man kan få noget god info om øl.

Det bliver interessant at se, hvordan DØE ridder stormen af.
DØE har jo også endnu en storm i vente i maj måned, hvor kampen om festivalerne står. Hvem vinder den? Mikkeller og Evil Twin eller DØE? Eller kan de faktisk vinde alle tre?

Hvis nu det var tre aktieselskaber og jeg skulle ud og investere i aktier, så ville mine penge ikke ende i DØE aktier.

Hvad tror i? Har DØE skudt sig selv i skoen ved ikke at ville betale beerticker.dk for at fremstille årets danske ølnyhed liste? Eller er det bare en storm i et glas vand?

…sikkert bare det sidste. DØE skal nok få en del mediedækning, når årets ølnyhed er fundet…



Årets ølnyhed 2011 – Jespers favoritter

Årskavalkade Posted on 19 Jan, 2012 10:33:25

Har kigget lidt på listerne over kandidater til årets ølnyhed 2011.

366 ølnyheder på 6% eller over. Af dem har jeg smagt 124. Det er da meget godt gået.
210 ølnyheder på under 6%. Af dem har jeg smagt 24. Det er da lidt sløjt.

MEN det er jo sådan det skal være. Jo stærkere jo bedre:-)
Hvorfor mon Raasted har brygget 11 af de stærke og 1 af de svage?
Hvorfor mon Amager Bryghus har 14 af de stærke og 1 af de svage?

Mikkeller har brygget 85 nye øl. Han har travlt. Det har jeg også. Jeg har nået 39 af dem.

På Ratebeer.com har jeg listet mine 10 favoritter inden for hver kategori.

De svage i tilfældig rækkefølge:
Croocked Moon True Rebel
Evil Twin Istedgade Hipster Ale
Evil Twin Bikini Beer
Grassroots/Lövenlund Dresden 45
Hornbeer Dryhop
Mikkeller Kihoskh Thørsth Bonanza
Mikkeller Open Windows Open Hills
Mikkeller Drink’in the Sun 11
To Øl Sjø Tæm…
To Øl Reperationsbajer

De stærke i prioriteret rækkefølge:
1. Mikkeller Black Hole Barrel Aged Edition Red Wine – eller en hvilken som helst af den andre i serien,
2. Mikkeller Texas Ranger Barrel Aged (Speyside Edition)
3. Amager Bryghus Colocof
4. Fanø Imperial X-mas Porter
5. Mikkeller Abel
6. Amager Drei von Dänen Cognac Fadlagret
7. Evil Twin Disco Beer
8. Evil Twin Soft X-mas aka Pretty Please With a Cherry on Top
9. Hornbeer The Fundamental Blackhorn
10. To Øl Final Frontier

Årh, har jeg sagt, at jeg kan li’ mørk øl?

Skal jeg vælge én fra hver gruppe, så tror jeg det bliver

To Øl Reperationsbajer og Fanø Imperial X-mas Porter.
Begge øl som kan skylles ned i store mængder. Nå ja, man bliver sikkert fuld af Fanøs, men også glad. Den er bare så lækker, blød og kompleks, at den har X-faktor. Reperationsbajer (som jeg havde med til vor sommerfest) skal bare nydes i pintglas og i rigelige mængder.

Jeg gør mig ingen forhåbninger om, at de to øl kommer i finalen, men de har virkeligt gjort en forskel for mig i 2011.

Hvad med jer? Kan i indstille én øl fra hver liste?



Årets ølnyhed i DØE 2011

Årskavalkade Posted on 19 Jan, 2012 08:32:32

Så går det store slag i gang i Danske Ølentusiaster. Kåringen af Årets danske ølnyhed 2011.

Afstemningen er i år delt op i to. En for øl over 6% og en for øl under 6%.
Det er gjort fordi der har været brok over, at øl med lavt alkohol indhold ikke har nogen chance for at vinde.

Afstemningerne finder du på http://www.ale.dk/index.php?id=9862

Listen er i år ikke udarbejdet af Beerticker.dk, men af DØE selv. Desværre er den ikke helt præcis, som den plejer at være. Der er har jo været en del ballade omkring at Beerticker.dk ville have penge for at lave listen og det ville DØE ikke være med til. Nu ser vi resultatet.
Til DØE’s undskyldning skal siges, at det altså ikke er simpelt at lave sådan en liste. Selv om man skulle finde alle årets nye øl, så er der alligevel nogle af dem, som tidligere har været ude under andet navn. Det kan i teorien betyde, at årets ølnyhed 2011 slet ikke er en nyhed…

Der er i år 577 øl fordelt på 210 ølnyheder på op til 5,9 % ABV og 366 ølnyheder på 6 % ABV og derover. Det er lidt færre end tidligere, men stadig ganske godt gået. Hvor mange har i egentlig smagt af dem?

Som sædvanligt har der allerede været kritiske røster i gang på Ratebeer.com.
Kritikken går på, at finalisterne altid er triste øl og at de allerbedste ikke bliver stemt på fordi ølentisiasterne ikke har forstand på god øl. Se denne tråd på Ratebeer.com.

Kritikkken er jo til dels OK, men efter min mening er tilgængeligheden af det gode øl jo hovedårsagen. Langt det meste øl købes jo nok i supermarkeder og det er altså begrænset, hvor meget To Øl, Fanø Bryghus, Mikkeller, Grassroots el.lign. der kan findes i Brugsen. Derfor sker der jo det, at Willemoes jul år efter år stemmes i finalen. Det er da en meget god øl, men den kan jo slet ikke måle sig med Fanøs juleøl.

Pga. tilgængeligheden (eller manglen på samme) af det bedste øl, så er Hornbeer, Midtfyn og Vestfyen altid med i finalefeltet. Glimrende øl kan de lave. Måske ikke landets bedste, men dog stadig øl, som jeg gerne drikker.

Jeg har jo et par stemmer, men lytter gerne til, hvad i synes. Har i en favorit? Giv jeres bud. Jeg giver mit i et andet indlæg.



Årets bedste 2011

Årskavalkade Posted on 02 Jan, 2012 21:06:15

Så forsvandt 2011. Hvad var bedst?

Jeg gi’r et bud her. Hvad siger i?

Årets bedste sorte øl
Goose Island, Bourbon County Vanilla Stout eller Great Divide,
Espresso Oak Aged Yeti.
Hvis jeg SKAL vælge, så må det være blive den første. Men sikke nogle
dejlige øl.

Årets bedste ikke-sorte øl
Three Floyds, Behemoth Barley Wine.
Det er bare en fantastisk barley wine.

Årets bedste sure øl
Lost Abbey, Veritas 006.
Helt fantastisk kompleks og frugtrig. Den der Cigar City hos Henrik
var nu også god.

Årets bedste danske øl
Mikkeller Black Hole fadlagret.
Alle dem jeg nåede at smage var fremragende.
Red Wine, Tequila, Cognag og Bourbon. Og måske egentlig i den rækkefølge…

Årets bedste bryggeri
Mikkeller.
Der var andre, men jeg synes, at det skal være et dansk bryggeri.
Cigar City Brewing var en ny oplevelse i 2011. 10 øl fra dem og de var
alle vilde.
Evil Twin presser sig på. Ying og Yang var en interessant oplevelse.
Blandet og hver for sig.
Amager Bryghus. Masser fra dem. Hr. Frederiksen på portvin eller
blandet med Væsel Brunch.
Men stadig Mikkeller som nummer et. Det er stadig helt umuligt at
følge med tempoet af nye releases, men jeg prøver alt, hvad jeg kan.
Der er godt nok meget god øl imellem.

Årets længstvarende smil
Ole på årets DØE festival

Årets bedste ølrejse
Tjah, klubben rejser jo ikke. Den her er let. Rom i to døgn med Marianne.
”Ma che Siete Venuti a Fa”, ”Brasserie 4:20”, og ”Bir&Fud”. Tre
steder, der er værd at rejse efter.
Guys vi må snart på tur.

Årets dårligste mikrobryg.
Den står jeg for. Serverede den for jer med forventningen om, at det
var en lorteøl – og det holdt.
De Troch, Chapeau Banana. Bedste bemærkning fra Morten: ”Den smager af
pære!”. Siger det mest om Mortens smagsløg eller øllet?

Årets dårligste makroøl
Carlsberg Copen*hagen 56N. Det var vand.
Cult Kay-sar var også utroligt ringe.
Damm, Saaz. Bvadr. Tredje dårligste.

Årets nye danske bryggeri
To Øl. Masser af god humlet øl fra dem. Og så en enkelt sur med et
meget langt navn.

Årets bedste julebryg
Fanø, Imperial X-mas porter. Nøj, en fadlagret version af den
”almindelige”. Skulle have købt flere.

Årets bedste ølgave
En fyldt Mikkeller growler fra gæsterne nytårsaften.
Praktiske gaver er altid velkomne.

Årets bedste ølklub
Det er klart Ulkløbben!!!

Årets værste ølredskab
Knækkede briller. Hvorfor har klubben ikke nogle ordentlige, så jeg
kan læse de der lables?

Årets bedste bar
Ma che Siete Venuti a Fa.
Ikke mindst fordi Trastevere klinger bedre end Vesterbro.

Årets bedste ølbutik
Fish & Beer. Kæmpe udvalg.

Årets bedste hjemmeside
www.ukloebben.dk
Den der beerticker.dk er da også helt OKsmiley

Årets bedste ølarrangement
Hver gang vi mødes.

Godt nytårsmiley



100 Mikkeller øl

Ølbedømmelser Posted on 07 Dec, 2011 09:04:28

Så nåede jeg en stor milepæl i min rating.

Rating #100 af øl fra det samme bryggeri; nemlig Mikkeller.

Det skete med rating af Mikkeller Festival Special Edition 2010 – Stella 1. En kæmpe fætter på 1½ liter medbragt af Morten.

Kæmpe brunt skum på en mørk mørk brun krop. I næsen finder jeg ristede toner – næsten brændte med kakao, kaffe og et strejf af røg.
Smagen er meget det samme. Rimeligt kompleks.
Virkeligt cremet, blød og fyldig og slutter tør og ristet.

Tak Morten for at medbringe densmiley.

100 Mikkeller øl. Det er alligevel en sjat – og så er det jo kun dem, jeg har ratet. Det blev jo til et par stykker inden da.

Rejsen mod de hundrede har jo været fantastisk. jeg fik lyst til at tjekke på Ratebeer, hvad der har været først, hvad der har været bedst (det kan jeg altså godt huske) og hvad der har været dårligtst. I får lige lidt af rejsen her.

Første øl på turen var Alesmith/Mikkeller/Stone, Belgian Style Tripel Ale. En dejlig tripel. Faktisk bedre end den tripel, som Mikkeller laver alene.

Nummer to øl fra Mikkeller var Beer Geek Brunch Weasel. Og hvilken øl. Virkeligt en øjenåbner – eller snarere en mundåbner. Smagte den på Ulkløb møde i marts 2009. Hvor var det? Hos Henrik, tror jeg. Tak Henriksmiley.
Har smagt den flere gange siden og det er til dato den højest ratede øl i min “samling” – ikke bare fra Mikkeller, men af alle dem jeg har ratet. Bedst da jeg fik den på fad på Mikkeller bar, men altid fantastisk.

Det er stadig den højst ratede danske øl på RB. Mikkeller har her 24 af de 50 højst ratede danske øl. Det er da meget godt gået! Deriblandt de tre første og syv ud af ti første. Det viser virkeligt Mikkellers suveræne position i Danmark (blandt ratere!).

Hvad har så været værst? Klart Ris a la M’ale (2010). Sikke en gang rod. Skæg ide, men udførslen haltede. Det lader til, at 2011 udgaven skulle være bedre. Jeg har en flaske i køleskabet og Mikkeller kan altid få en chance til.

Ellers har der jo været masser af fantastiske øl. Nogle er allerede klassikere i min bog. Black hole, Beer Geek, Black, Texas Ranger – alle i et hav af varianter – alle hver især værd at skrive et indlæg om, men nu må det række.

Det eneste problem er jo bare, at det er helt umuligt at følge med. Det vælter ud med gudeøl fra Mikkeller. Jeg har tænkt mig at forsøge at hænge på og smage så meget som muligt – helst alt det, jeg kan få fingre i af nyt.

@Mikkeller: Bliv endeligt ved med at brygge det fantastiske øl. Brutalt, innovativt, velsmagende, overraskende og aldrigt kedeligt. Jeg følger blindt (og beruset) eftersmiley.

Hvor er i andre? Hvad er jeres bedste Mikkeller øl?



To døgn i Rom

Røverhistorier Posted on 14 Nov, 2011 22:30:07

Bryllupsdag og Marianne inviterede til Rom. Hvem siger nej til det?

Vejret? 20 grader, T-shirt og solbrillersmiley.

-og hotellet? Det var sådan ca. OKsmiley:

Fredag starter ølfærden på “Ma Che Siete Venuti a Fá”. Verdens bedste ølbar 2009 iflg. Ratebeer.
Se lige (halvdelen af) hanelisten.

Masser af italienere, der bestiller ”Vestkiste”…Jeg starter selv med en Brewfist Spaceman. En helt fantastisk italiensk IPA. En af de bedste IPA’er i lang tid.
Marianne får den flottest skænkede øl, jeg har set. En italiensk hvede, der skænkes over fem-ti minutter. Skum som på en lagkage. Lidt tynd krop, så Marianne skifter til ”Weihenstephan, Vitus” og bliver dér. Det er altså også en fantastisk fed hvedbock. Den bli’r man glad af. Har lige i dag læst at den er kåret som verdens bedste øl på “World Beer Awards”. Tænk, verdens bedste øl på verdens bedste bar…

Efter nogle øl bliver man jo sulten og så vader man bare over gaden til “Bir & Fud”, der har samme ejer og næsten samme ølkort. Dejlig traditionel italiensk mad og pizzaen er god. Hvis man bare i Danmark kunne spise en god pizza og samtidig drikke ”Brewfist, Fear” – en god milk stout…

Tilbage på Ma Che Siete…
Sur øl, uhm. Det har de masser af.
Købte lige en gave til Ulkløbben med. Den får i at se på fredag.
Kunne ikke lade være med at afslutte med et stort glas ”de Molen, Rasputin” Imperial Stout, så det synger. Så er det vist også sengetid.
Nå ja, lige en italiensk IPA på hotelværelset. Bemærk glasset.

Søndag – shopping siger Marianne og så er det jo også OK, når vi har aftalt skal vi ud og spise på “Brasserie 4:20” senere. ”Brasserie 4:20” er ratet lige så højt som ”Ma Che Siete…” på Ratebeer, men det er en restaurant. Bestilte bord til 20:30. Det synes vi jo er sent, men det er altså meget meget tidligt at spise her…
Også en dejlig fadølsliste her, så jeg starter med ”Revelation Cat, IPA”, der passer perfekt til charcutteritallerken. Masser af kød og masser af ost.
Lidt for kvalm oste-spaghetti-ret, men ”Revelation Cat, IIPA” retter op på det.
Dessert er Russian Imperial Tiramistout. Se lige her:
-og læg mærke til øllen i glasset.
”Haandbryggeriet, Odins Tipple”, en Imperial Stout på 11%. Det var altså turen værd.

Egentlig var det OK mad. Men vi troede, at det var en restaurant med ølbar, men det viste sig mere at være en ølbar med mad. Nå, sjov oplevelse.

Hvor tager man så hen lørdag aften efter sådan et sted?
Ja, rigtigt gættet:

”Ma Che Siete…”.
-og til aften med Manuele – ejeren bag baren.
Lægger ud med nogle store glas god øl. Har Mikkeller trøjen på, så Manuele siger: ”Cool T-shirt, jeg gi’r en øl”. Deler en øl med Manuel. Det er en øl, der får premiere på baren senere, men den skal altså smages nu. Her er den:

OK belgier, men ikke noget særligt. Manuele taler også om CBC. Måske han skal med.
Lige en sur øl til vejen hjem og så stikker Manuele mig en øl i hånden, jeg kan tage med hjem. En belgier, der har lagret tre år på egefad – ”Montegioco, Dolii Raptorbach”. (siden ratet her).

Nok med øl for denne gang. Hjemturen blev mere spændende end forventet. Jeg hjalp med at lande en MD82, men den løgnehistorie kan i høre om en anden gang.

Tak, Mariannesmiley. Så er man lige klar til 16 år meresmiley



Italiensk IPA

Røverhistorier Posted on 12 Nov, 2011 16:25:01

Jesper Hammerstrøm (@jesperhammer1)
12/11/11 16.21
Ahm, dejlig italiens IPA. Bemærk glasset fra verdens bedste ølbar. @ulkøbben. pic.twitter.com/wpaCRLHF



Copenhagen Beer Festival

Festivaler Posted on 05 Oct, 2011 11:19:07

Drenge, det er snart tid.
Vi skal have købt billetter…
Først må vi lige aftale, hvilken dag, der passer bedst. Morten sørger du for noget afstemning?
Det ser altså for vildt ud. Det blir nok også lidt dyrt, men drt må vi tale om for vi SKAL med

Er i klar?

http://www.copenhagenbeercelebration.com/blog/?p=151



Sommerfest i Kregme

Medlemsmøder Posted on 12 Jul, 2011 09:11:13

Så er der gået et par dage siden sommerfesten og jeg er igen i stand til at skrive…

Sikke et arrangementsmiley.

Jeg vil prøve efter hukommelse at referere. Har sikkert glemt en masse, så skyder i bare ind med det.

Ankomst 12:00. Peter Sonne lander samtidig. Han har et par kasser under armene. Det tegner godt.
Peter fra Halsnæs Bryggeri serverer Store Knud, Classens Lise, Røde Ran og Vådbinder og taler en time om øllene, om at brygge, om bryggeriet og om lokalområdet. Meget spændende. Tak til Peter for at gide at møde op og for at fortælle en masse spændende historier.
Store Knud en rigtig god pilsner.
Classens Lise – lidt snak om dameøl.
Røde Ran – Halsnæs første øl og Peters “mindst favorit” blandt hans egne øl
Vådbinder en glimrende porter med et snert af røg.

Frokost er skrubber med nye kartofler. Til maden Weihenstephaner Hefe Weissbier og en stribe Brewdog. Perfekt frokost.

Efter maden drikker vi Kalik hjembragt af Henrik fra Bahamas. Uddeling af Kalik T-shirts. Hvor ser vi godt udsmiley. (Se selv på billedet!)

Kl. 16:00 gør vi status. Hvad har været bedst indtil nu?
Morten, Jesper og Henrik siger Vådbinder. Michael siger Store Knud og Sonni siger Røde Ran.

Så er der “årets bedste” runden. Henrik har bedt os om at tage den bedste øl vi har smagt i år med, så alle kan smage.
Morten serverer Morimoto Black Obi Soba Ale fra Rogue og fortæller historien om vor tur til Barcelone og besøg på “La Cerveteca”.
Michael serverer Black Rooster The Black Rooster, Oak’ n’ Islay Edition og fortæller om balancen i whisky’en her.
Sonni Serverer Rogue, Double Dead Guy Ale og fortæller ikke overraskende om sin humletørst.
Jeg serverer Taiji og fortæller historien om en øl, der ikke findes. Taiji har nogen af os smagt på Mikkeller Bar tidligere. Det er en blanding af Evil Twin Yin og Yang og er på Ratebeer ikke godkendt som en selvstændig øl. Nå, jeg “rekonstruerer” den og det er også muligt at smage Yin og Yang hver for sig.

Så kører Henrik Nøgne Ø runden afsted.
Red Horizon, alt for sød. Sjove altea bolche ting og sager – honning – men for sød er vi vist enige om.
Dark Horizon 3rd edition. Blandet modtagelse. Også meget sød, men meget bedre end Red Horizon. Fantastisk at alkoholen næste ikke kan smages, når den nu er over 15%.
Two Captains er en fantastisk 2IPA.

Inden maden er der Møn Bryghus runde.
Klintekongen er en elendig øl. Smagte den også til Ekstra Bladets Julebrygsmagning.
Honning Porter er en meget letdrikkelig porter med søde ristede toner.
Den sorte er en schwarzbier. En kedelig en af slagsen. Morten, det er din boldgade, hvad syntes du om den?

Så er der aftensmad. Oksemørbrad med lækker salat. Jeg har To Øl, Reperationsbajer med til maden. Den passer ikke så godt til maden, men “Hey” vi har brug for lidt reperation. Glimrende frisk pale ale.

Efter maden hiver Henrik de store flasker frem, som han har bragt hjem fra USA.
Cigar City, Guava Grove. WAUW!!!smiley Den er sur! Og den er fantastisk. Det er lige før der er flere, der følger med – eller hva’? Cigar City er klart blevet et af yndlingsbryggerierne. Synd, at det er så svært at få fat på.
Nebraska Brewing, Black Betty. En Imperial Stout, der er whiskyfadlagret. Dejlig øl med heftig mundfølelse.
Firestone Walker, Double Jack. En fantastisk IIPA af West Coast typen.
Schlarfly, Reserve Ale aged on Oak, Barley Wine Style. Fantastisk Barley wine. Dagens bedste øl for mig.

Så skete der noget belgisk agtigt noget, som jeg svagt husker. Straffe Hendrik… et par stykker, noget Rochefort, hvad mere? Gik jeg i seng dér? Ikke som den sidste, men som sædvanligt var det vel også Michael, Henrik og Dario von Slutty, der holdt længst. Hvor blev godnatgrillen af?

Vi blev enige om at samle kapsler til Liva. Mon ikke der nogle nye til samlingen? Jeg har en mindre pose til hende…

Morgenmad kl. 09:00 og farvel og tak. Fantastisk selskab. Fantastisk øl og fantastisk mad. Tak til Dorthe for maden. Tak til Henrik for arrangementet. Henrik, du er vor arrangementsmand. Årh, hvor var det bare som sædvanligt hyggeligt.

/Jesperhammer



Så blev vi kendt…

Om Ulkløbben Posted on 06 Jun, 2011 13:09:46

Så skete det. Vi er blevet opdaget:

Beerticker, som er den primære danske nyhedskilde om øl har linket til ossmiley.
I kan finde linket på Beerticker – i øjeblikket er det på side 2. Jeg har taget et billede af det:

Nu ligger berømmelsen lige for. Hvem bliver de næste til at opdage os?
Mikkeller, Berlingske, politiet…?

Hvad så…? Jeg sagde det jo. Vi skal da ha’ en blogsmiley



Min tur gennem Ølfestival 2011

Festivaler Posted on 01 Jun, 2011 12:48:20

Nogle dage siden jeg vaklede ud af DØE’s Ølfestival 2011.

Hvordan var det? Hvad kan jeg huske? Hvordan kom jeg hjem? Hvem stjal hvad?smiley

Jeg havde jo en slags plan, se tidligere indlæg. Hvordan gik det så?
Lidt som forventet. Jeg nåede bestemt ikke alle mine prioritet 1. Mest fordi en del af dem faktisk ikke var der da jeg var på plads. Flere udsolgte øl da jeg nåede frem. Det er da lidt irriterende.
Nå, men også lidt fordi jeg jo fik prøvet noget helt andet end jeg regnede med.
Nåede op på 42 ratings. Havde regnet med ca. 40, så det er jo ganske flot. Nå ja, der er lige en ekstra sidste rating. Jeg kan altså godt læse, hvad det er for en øl og jeg kan også godt fornemme, at jeg kunne lide den, men jeg har ingen ide om, hvad jeg har skrevet…

Hvad var bedst?

Bedst var Nørrebro Seven, en Imperial Stout lavet på baggrund af ideer fra Nørrebro, Amager, Djævlebryg, Mikkeller, Halsnæs, Gourmetbryggeriet og Beer Here. Sådan en bande kan jo ikke gå galt i byen. Sidste år smagte jeg Seven Nieport Barrel og den var lige så fantastisk. Fantastisk smooth…

Mikkeller Black Hole Tequila Barrel var lige så god og klart heftigere. Tequila er ikke så tydelig i ølen som f.eks. ved cognac fad.

Hvad var næstbedst?

Evil Twin Ashtray Hart. Morten prøvede du den? Røgstout, når det er bedst.

Nørrebro Honey Oakwine Tempranillo Barrel. Et mærkeligt monster. Mjød møder øl. Lidt sur, lidt vinagtig og samtidig sød. Fantastisk.

Hornbeer havde jeg set frem til og ikke mindst The fundamental Blackhorn. Den var lige så god som jeg håbede. Imperial Stout med masser af humle.

Raasted/Grassroots Coke en Stock. En Black Belgian Barleywine… Hvad det så end er, så var den rigtigt god.

Gourmet Bryggeriet Brewers Reserve Grain Barrel Stout. Wow for en stout. Oldgammel og lækker fadagtig. Troede ikke, at den fandtes mere.

Croocked Moon Landslide IPA. Festivalen bedste IPA. Sonni, din stakkel. Den smagte dig ikke.

De Molen Gajes & Geteism. Hold da op for en kirsebærstout. Det smager altså godt med kirsebær i stout.

Hvad var største overraskelse?

Kongens Bryghus Vestindisk Porter. Serveret fra flaske uden etiket. De sagde, den netop var hentet fra kælderen og at den var fem år gammel. Fantastisk porter:)

Hvad var dårligst?

Okkara Gull. En helt almindelig guldød. Tak til Faroeviking for at give og servere. Ikke mindst i flot hue. Okkara Portari var en fin letdrikkelig porter. Helt OK.

Hvad var største skuffelser?

Brewdog. Definitivt Brewdog. Smagte tre.
AB06. En Black IPA. Den smagte da OK, men hang ikke rigtigt sammen. Det kan de gøre bedre.
Avery Brown Dredge. Tænke, at den kunne være brun, men det er en “strong pale lager”; altså en slags Masterbrew. Det har jeg ikke brug for…
Royal Virility Performance. Double IPA angiveligt brygget med viagra. Hmm! Så foretrækker jeg Hardcore.
Bitch Please, den nye BarleyWine fik jeg ikke smagt. Den var der ikke, da var der. Øv!

Kan ikke undgå at være lidt skuffet over Black Rooster. Ginger Witt smagte ubehageligt meget af ingefær. Imperial Stout var god, men whisky versionen var ikke bedre end originalen. Hoptimizer Randalized var dårlig. Man tager en god øl og tilsætter daggammel “frisk” humle…, nej tak. De var godt selv klar over det og forlangte ikke en polet.

Amager. De havde heller ikke det jeg ville have. Udsolgt da jeg nåede frem. Drei von Dänen var bedst – cognac versionen var udsolgt. Morten, du prøvede den. Hvad var bedst?

Hvad prøvede jeg ellers?

Lidt forskelligt surt. Intet slog rigtigt benene væk under mig.

De Molens chiliøl var med chili. Ingen falsk reklame her. Det sved i læber og gummer. Sådan skal det være.

Bluegrass Bourbon Barrel Big Brown. Wouw – det var bourbon med bourbon på. Jeg elsker bourbon, så fint med mig.

Jacobsen Barley Wine. Kommer senere i handlen. Fik fortalt bryggeren, at den ikke var imponerende. Han var enig, men mente at lidt alder ville gøre den rigtigt god.
Ham om det.

Bøgedal

Hyggeligt at se Casper. Han sej. Hans øl er altid godt. Virkeligt høj klasse. Jeg kunne måske godt tænke mig noget mere ekstremt, men hey! Han laver ekstremt god øl.

Generelt

Fik ikke noget rigtig dårlig øl, men egentlig heller ikke så meget fantastisk. Er jeg blever forvænt?

Der er ikke sket så meget siden sidste år. Samme bryggerier. Det er stadig Nørrebro, Mikkeller osv. der er bedst.

Næste år SKAL jeg med to dage. En dag er alt for lidt.

Hvad med os?

Ole fører på point. Flot klaret, men hold kæft, hvor du snakkede:) og når du ikke gjorde, så rendte du bare rundt med et lille grin.

Sonni, du var ude på gyngende grund. Cool, at du mødte op. Det var hyggeligt, men hvorfor f… havde du ikke taget dine smagsløg med?

Morten fik du styret din lyst til røg og chokolade? Hvorfor blev du væk hele tiden?

Henrik, du plejer at lave nogle deals med samtlige bryggere. Hvad blev det til i år? Næste år, så må du tage en feriedag. Det er ikke tilstrækkeligt at aflyse en Falsled tur.

Hvad med jer andre? Hvad var bedst? Hvad var værst? Er der nogen, der ved hvordan jeg kom hjem?

Årh, jeg glæder mig da til næste år også…



Hvad skal jeg smage til Ølfestivalen?

Festivaler Posted on 26 May, 2011 14:10:42

Årh, hvor jeg glæder mig. Det er i morgen…
…Ølfestival igen i TAP 1 med DØE.

Er i klar, drenge?

Jeg er klar. Nu har jeg taget kataloget og noteret, hvilke bryg jeg vil smage.
Jeg har gjort det sådan, at jeg har markeret med prioritet 1 til 4, hvor

1. SKAL smage (25)
2. Vil meget gerne smage (37)
3. Hvis jeg nu har kræfter til overs (51)
4. Hvis jeg nu lige snubler ind i den stand (40)

Kategori 4 er sådan en, som kommer i brug, hvis i andre nørder insisterer på, at vi skal hænge ud ved f.eks. Warwik, så har jeg en 4’er klar til at bestille dér også.

I alt har jeg så markeret 153 bryg…smiley

Hmmm! Hvordan klarer man så det? Jeg tror, at jeg realistisk kan nå i nærheden af 40. Hvad siger i?

Nå, hvor SKAL jeg så hen?

Brewdog! Yep, det skal til. De har AB:06 og Bitch Please. En black IPA og en Barley Wine. Lige min boldgade.

De Molen, Gajes & Geteism – Imperial stout med Brett og kirsebærsmiley
“Say no more…”

Stand 11 holder Grassroots til. SKAL smage “Neither – Pre-Prohibition” en IIPA sammen med Cigar City. Lur mig om jeg ikke skal prøve lidt mere i stand 11.

Mikkeller SKAL smage Nelson Sauvignon, en wild ale. Mon ikke der også falder lidt flere af?
Samme stand har også Nøgne Ø. Hvorfor ikke prøve Inferial Stout – en stout med 0% alkohol (Det er ikke en slåfejl)

Beer Here skal som minimum stange Skråplan, Smokestack Porter og Yulewine over disken til mig. Kan de lave en dårlig øl?

Rasmussen kommer også på hårdt arbejde i Hornbeer standen. The Fundamental Blackhorn er en Imperial Stout, Sourhorn er en vildgæret, Dunkelhorn er en Mørk hvede og ikke mindst Orker Du Heller Ikke Midtfyn, som er en IIPA. De skal da ned. Der plejer at være trængsel omkring standen, så gad vide om jeg når mere? De har virkeligt meget nyt med.

Så er der de lokale fra Amager. Fire stykker skal jeg da nå. Drei von Dänen og Drei von Dänen Cognac, som er noget porter lavet med Kissmeyer og Mikkeller.
The Sinners Series – Lust, som er en belgisk strong ale. Papsø on Acid, som er en quadrupel. Den serveres fra torsdag, så måske er den udsolgt? Jeg tror, at jeg løber til Amager – altså standen – for se om der er mere…

Midtfyn møder bl.a. med Fishermann’s Ale version 2. Altså den lovlige version af årets ølnyhed dog uden snus.

En kriek skal smages. Det skal være Boon, Oude Kriek på stand 52.

Raasted laver en masse øl. Det er meget lidt, jeg har smagt, så en Coke en Stock/Black Belgian Barley Wine – hvad mon det er? Den skal prøves. Og så snupper jeg lige en Bukkake, der er lavet sammen med Beer Here. Det er vist en belgisk strong ale?

Nørrebro Bryghus forsømmer vi som regel. Seven, Imperial Stout SKAL indenbords.
Little Korkny Ale 2009, Niepoort Barrel…husker i den i Bourbon Barrel, som jeg serverede? Mon ikke portvinsfadet er lige så godt?
Tripel de Lente Sauternes Barrel, en sur – den skal også prøves.

Det var så 25 bryg. Hvad skal jeg så resten af tiden?

Croocked Moon, Stillwater og Bluegrass – De har alle øl, som jeg må prøve.

Black Rooster skal vi også forbi. Ikke så meget for at smage deres øl, for det kan jo sikkert bare købes af Henrik? Men mest fordi vi gerne vil hænge ud med de dér cool bryggere.

Så skal jeg smage noget mere surt rundt omkring. 🙂
Boon, Girardin, Cantillon, Raasted, Nørrebro, Herslev… Alle har de frugt eller sur øl.
Hvad med Herslev Bryghus, Høst Bryg Kirsebær Vintage 2006? Lyder sejt.

Nåh ja, falder vi ind hos Fish & Beer, så skal jeg da smage noget svensk hos Aksel.
Der er Dugges, Oppigård og Malmø Bryghus. Det er vel mindst tre prøver.

Hvor mange er jeg oppe på nu?

Bøgedal, Lervig, Haandbryggeriet, Great Divide, Halsnæs, Det lille Bryggeri, 8 Wired, …
…hvordan skal jeg nå jer?

Næste år tager jeg tre dage. Så kan men vel nå 153 bryg? -og en udpumpning inden mandagen…

Nøj, hvor jeg glæder mig. Og så bliver det sjovt at kun nå halvdelen af ovenstående og så til gengæld nå noget andet, som sikkert er lige så godt.
-og det bliver sjovt at drikke Sonni i hegnet i IPA, at se hvornår Morten går hjem og hvor mange poletter, Kongen kan skrabe til sig. Ole? Hvor meget kan du slæbe hjem?

Nøj, hvor jeg glæder migsmiley
Høj skum



Smagning med Ratebeer stjernerne

Røverhistorier Posted on 04 Apr, 2011 13:04:54

Var til smagning i sidste uge. Ikke en helt almindelig smagning – ikke for mig i al fald, selv om jeg tror, at det var det for de andre…?

Smagningen foregik hos Papsø(19757). Ham har jeg ikke mødt før, men det var et meget behageligt bekendtskab. Da jeg mødte var der allerede bænket 9 personer og de havde været i gang i nogen tid. Jeg fik hilst på alle og bænket mig, og så stod der en længere række øl, som de andre allerede havde været igennem og som jeg så kunne gå i gang med.
Som én fortalte mig: “Vi har kørt med seks ticks i timen indtil videre.”

Så var det ellers hårdt arbejde derudaf. Dels for at indhente de andre og dels for at følge med på “…seks ticks i timen…”

Jeg har vedlagt listen over de øl jeg nåede at smage:

Jeg nåede 46 nye øl. Helt forpustet…

…og hold op en samling. Masser af fantastiske øl, meget stout, en del cider(!), nogle enkelte mjød(!) og så en masse surt.

Jeg har aldrig tidligere smagt kvalitetscider eller mjød, men det var altså rigtigt godt – begge dele.

Stout’ene var rigtigt gode, men den allerbedste var altså en af de sure varer. Lost Abbey, Veritas 006. Sjælden, ekstremt sur og fantastisk velsmagende. “I am king of sour!”

Sjovt at være til smagning med så mange “eksperter”. Der var virkeligt meget ølviden samlet i lokalet.
Stemningen var koncentreret. Koncentreret om at “ticke”, men der var da også tid til sjov, hyggesnak og pizzaspisning.
Men det var absolut ikke så meget diskussion om de enkelte øl, som vi er vant til i Ulkløbben. Der går jo skrivning i den og jeg var en af de få “low-tech”, der griflede på papir. De fleste kørte på med iPad, PC eller tlf.

Arrangementet sluttede vel lidt i tolv. Jeg vaklede hjem stadig med smagen af god øl…

Nu glæder jeg mig bare til at Sonni disker op med en “lineup” på fredag, der slår ovenståendesmiley



Årets Danske Ølnyhed 2010 – Vinderne

Årskavalkade Posted on 21 Mar, 2011 08:46:24

Så blev vinderne fundet i Årets Danske Ølnyhed 2010.

Årets Danske Ølnyhed blev:

Midtfyns Bryghus, Fisherman’s Ale Rough Snuff Håndbryg

Midtfyn skriver om øllen:

En mørk, stærk belgisk Ale brygget af 7 forskellige malte og tilsat krydderier, som vil fryde enhver gammel fiskeskipper. Kandis, rosinsirup og trappistgær giver øllen sin fylde og styrke. Og for at kunne modstå selv den værste kuling, er der tilsat både blæretang og snus, der bege styrker blodomløbet. En rigtig svedig sag, der bør være en del af provianten, når mand står til søs! Kan også nydes som en ceremoniel øl efter maden, men pas på! Den er stærkt vanedannende!

Midtfyns Bryghus vil gerne profilere noget af det bedste håndbryg i Danmark, så med mellemrum udvælger Midtfyns Bryghus en særlig håndbrygget øl, hvor bryggeren får mulighed for at brygge sit eget øl hos Midtfyns Bryghus. Denne øl er brygget af Erik Nielsen, Oldermand i Svendborg Bryglaug.

Alc. 9,5% vol.
50 cl.
Serveringstemperatur 10-14o

Erik vil helt sikkert huske, at jeg havde den med til hans grill-aften (ikke-Ulkløbs-regi).

Bemærk, at øllen indeholder snus. Det har medført, at fødevarestyrelsen har forbudt øllen. Snus er ikke en madvare, så den må ikke tilsættes til øllet!
Det gør det jo nok ikke lettere at op”snus”e øllen fremover.

Jeg havde selv stemt på en anden af Midtfyns øl, nemlig X-porter, hvor Midtfyn har fået hjæp til brygningen af Meno fra De Molen. De bryggede den sammen efter sidste års ølfestival i Valby.
På Ratebeer er der enighed i det danske forum om, at X-Porter var den bedste af de ti sidste.
Efter min mening er Rough Snuff dog også en udmærket øl. Jeg vil ikke undlade at prale med, at jeg har smagt alle ti øl i finalen og derfor med god overbevisning kan sige, at X-Porter alligevel er en klasse bedre end Rough Snuff og også bedre end de andre finalister.
Nå, jeg kan da leve med Rough Snuff.

Midtfyn blev det første bryggeri, der har vundet tre gange (Imperial Stout i 2007 og Chili Tripel i 2009). Sejrsrækken kun afbrudt af Hornbeers sejr i 2008 (Caribbean Rumstout).

Her er afstemningsresultatet:

1.Midtfyns Bryghus Fisherman’s Ale Rough Snuff Håndbryg: 22,3%
2.Hornbeer Hophorn: 18,9%
3.Midtfyns Bryghus X Porter: 12,7%
4.Thisted Bryghus Black Ale: 11,7%
5.Hornbeer Winter Porter: 9,1%
6.Indslev Bryggeri Hvede I.P.A. – Indslev Pale Ale: 7,9%
7.Thisted Bryghus Jule Ale 2010: 4,6%
8.Husbryggeriet Jacobsen Pale Ale: 4,4%
9.Bryggeriet Vestfyen Willemoes Jul 2010: 4,4%
10.Randers Bryghus Hoppy Sundown Imperial Ale: 4,1%

Årets Bryggeri 2010 blev:

Hornbeer

Tillykke til Rasmussen. Vi håber, at han så får råd til at uddele smagsprøver til alle ved julebrygsmagning i år?
Her er afstemningsresultatet:

1.Hornbeer: 11,4%
2.Midtfyns Bryghus: 9,8%
3.Mikkeller: 8,3%
4.Thisted Bryghus: 7,5%
5.Amager Bryghus: 3,9%
6.Det Lille Bryggeri: 3,0%
7.Randers Bryghus: 2,5%
8.Indslev Bryggeri: 2,4%
9.Raasted Bryghus: 2,2%
10.BeerHere: 2,0%

Hornbeer og Midtfyn fortsætter deres interne battle.
Nu har Hornbeer vundet to år i træk. Midtfyn har aldrig vundet. MEN Mikkeller har vundet tre gange.

Nå, hvad siger i?
Selv om vinderen jo sjældent vil blive ens egen favorit, så er det da en meget sjov konkurrence.

/jesperhammer



Referat af medlemsmøde d. 11. februar hos Jesperhammer

Medlemsmøder Posted on 13 Feb, 2011 16:29:03

Tak for sidst drenge, i gjorde et glimrende indhug i kælderensmiley

Programmet kan ses i tidligere indlæg, men selvfølgelig holdt programmet og tidsplanen perfekt.

Kl. 17:33 de første gæster ankommer en halv time for sent med syge undskyldninger om Metro og broen var oppe…

Dogfish Head, Pangaea var allerede i mit glas og det var en glimrende velkomstøl.

Runde 1 – IPA runde
Under generalforsamlingen smagte vi dobbelt blindt Brewdog Punk IPA og Smuttynose IPA. Smuttynose klart bedst. Brewdog klarer sig vist ikke så godt i blindsmagninger – Det er ikke altid, at det bedste ved Brewdog er indholdet i flasken. Det var i hvert fald den pointe, jeg ville have frem. Var i ikke enige?

Runde 2 – IPA runde
Næste IPA runde bestod af To Øl First Frontier IPA og 8 wired Hopwired. Smagt blindt.
Hvad skal jeg sige? To gode IPA’ere. Hvad siger du Sonni? OK start ikke?

Runde 3 – IIPA runden
med igen To Øl, denne gang To Øl Overall IIPA og Smuttynose Big A IPA. Smagt blindt. Arh, de var gode og Overall gjorde næsten ondt i munden.
Vi nåede også at youtub’e To Øl. Underholdende indledning.

Runde 4 udgik

Runde 5 Harviestoun runden
Smagt blindt, 0, 18 og 40 år på fad. Jeg foretrak den sidste. OK øl

Runde 6 – Væselrunden
Amager Hr. Frederiksen, Mikkeller Beer Geek Brunch Weazel, Amager/Mikkeller Hr. Frederiksen Væsel Brunch. Smagt blindt.
Kun den sidste er jo ny.
To fantastiske øl som udgangspunkt for en ny. Hvor galt kan det gå?
Hmm! Egentlig synes jeg ikke der kommer et resultat som er bedre end de to oprindelige, men det er da en god stout.

Runde 7 – Barley Wine runden
Green Flash Brewing Barley Wine 2010, Ørbæk Vintage Beer 2008 og Gourmetbryggeriet Barley Brew. Smagt blindt. Den sidste smidt ind for at “kalibrere” mod en velkendt barley wine.
Jeg synes, at Green Flash klart skilte sig ud som den bedste, men der var vist en del af jer, som syntes, at de tre var meget ens?

Runde 8 – Surt runden
Chapeau i banan og lemon udgave smagt blindt sammen med Mikkeller Spontankriek.
Mange gode forslag. Æble og pære, Morten…?
Jamen, vi skal også drikke lorteøl – og der klarer Chapeau sig godt.
Mikkeller var en rigtg god øl. Jeg er vist alene om den sang.

Runde 9 – De sorteste runden
Blindt serveret Stone Russian Imperial Stout, Mikkeller Black Tie og Goosle Island Bourbon County Vanilla Stout.
Jeg havde glædet mig til dem alle tre. Stone kunne ikke klare sig i det fadlagrede selskab. Vanillien er i min personlige top 3. Drak resten dagen efter og da var den stadig fantastisk.

Runde 10 – Ønskerunden
Henrik ønskede chokoladestout på vegne af Sonni…! Rogue er stadig god.
Henrik ønskede også Nørrebro Bryghus Little Korkny Ale Bourbon Barrel. Wauw den var god.
Henrik havde Black Rooster Black Roster Oak n’ Islay Edition med og den røg nemt ned. Glimrende stout og god løgnehistorie, Henrik, men du har altså smagt den tidligere.
Lagunitas Little Sumpin’ Wild Ale, Brewdog Dogma, 8 Wired The Big Smoke til ære for vores eneste ryger, Morten. Den var vist for mild. Selv Sonni var med på den.

Musikquizen blev vundet af Ole. Den var også nem med rock fra firserne.

Tak for en hyggelig aften igen.
Glæder mig til næste gang og glæder mig til vi skal ud og rejse.

/Jesper



Næste medlemsmøde d. 11. februar 2011

Medlemsmøder Posted on 08 Feb, 2011 10:30:56

Programmet ser ud som følger:

17;30 Udlevering af dåsebajer. Slaveøl skal minde os, hvorfor vi er ølsnobber
17:35 Generalforsamling

Valg af referent
Valg af dirigent
Formandens beretning
Fremlæggelse af regnskab ved kassereren
(1) Smagning af to IPA’er
Fastsættelse af kontingent
Fastsættelse af tilskud til medlemsmøder
Indkomne forslag
Valg af formand, næstformand, kasserer og eventmanager
Valg af revisor
Optagelse af Sonni i §3, stk. 1
Eventuelt

17:55 (2) Smagning af to IPA’er
18:10 (3) Smagning af to IIPA’er
18:30 Spisning af hovedret, Herunder (4) Abbey Ale Battle
19:15 (5) Ola Dubh, How old can you go?
19:45 (6) En væsel kigger forbi – eller fire
20:15 Dessert, vi kører den ind med (7) Barley Wine, 3. stk.
21:00 Vi renser ganerne med noget (8) surt, 3. stk.
21:03 (9) Imperial Russian Stout, to styk i top 50 og en af de bedste danske.
21:30 Fri druk. Nogen vil måske sove, nogen vil ha’ røg (Morten, fik du den…?), jeg har noget amerikansk, belgisk inspireret øl, som vi kan kloge os på, det bliver så runde (10)…



Finalen om Årets Danske Ølnyhed 2010

Årskavalkade Posted on 01 Feb, 2011 21:40:52

Så blev de 10 finalister fundet. Det blev:

Bryggeriet Vestfyen Willemoes Jul 2010
Hornbeer Hophorn
Hornbeer Winter Porter
Husbryggeriet Jacobsen Pale Ale
Indslev Bryggeri Hvede I.P.A. – Indslev Pale Ale
Midtfyns Bryghus Håndbryg Fisherman’s Ale Rough Snuff
Midtfyns Bryghus X Porter
Randers Bryghus Hoppy Sundown Imperial Ale
Thisted Bryghus Black Ale
Thisted Bryghus Jule Ale 2010

…og hvad skal man så mene om det?

På Ratebeer er der en diskussion under overskriften Er det er joke eller er der sket en fejl?? Se diskussionen her: Ratebeer Forum

Jeg var selv lidt overrasket. Hvor er Mikkeller og hvor er Amager? Ingen af mine favoriter er med…
…men sådan er det jo. Morten har allerede gjort opmærksom på, at prisen på flasken kan have stor betydning. Udbredelsen bestemt også. og dér ser det ud til, at der er mange lettere tilgængelige øl på listen

For os ølsnobber, så er det jo en fin liste. Vi kan stadig kloge os på øl, som er mere sjældent…
… og bedrevidende kan vi fortælle folk, at årets 10 bedste øl slet ikke er årets 10 bedste øl. Vi kender mange øl, der er bedre end de 10. Lad os nu have den fornøjelse.

Den dag, hvor de bedste øl også bliver de øl, der ryger i finalen i årets bedste øl og de bedste øl bliver det de fleste drikker almindeligvis så får vi ølsnobber det svært. Jeg vil sikkert selv gå forest i et korstog for at forklare, hvor fantastisk en old school HOF smagersmiley.

Kigger man på listen, så kan man se, at det alle er stærke øl. Respekt DØE!

Nå jo – lidt mere blær. Jeg har smagt dem alle 10 – bortset fra X Porter, som jeg har og som vi skal smage d. 11.

Nu går der så en rum tid inden DØE udpeger vinderen.
Hvem skal vi stemme på, drenge? Jeg kigger på Hornbeer Hophorn og husker en fantastisk sort IPA. Bestemt en af Hornbeers bedste.
Hvad siger i andre?

Nu er jeg blevet tørstig igen.
Højt skum
Jesperhammersmiley



Årets danske ølnyhed 2010

Årskavalkade Posted on 12 Jan, 2011 09:51:34

Så starter kåringen af årets danske ølnyhed. Kåringen foregår i danske ølentusiaster – se link her.

Vi har jo et medlemsskab og kan således stemme med. Det synes jeg, at vi skal gøre. Morten har vist stadig adgang og jeg får det så snart DØE vågner op og modtager medlemmer via hjemmesiden!

Listen over nye danske øl 2010 kan findes her:

Nye danske øl 2010

Listen er ikke helt færdig. Det bliver den d. 15. januar, hvorefter “konkurrencen” går i gang.

Tjek lige den liste!

584 nye danske øl. Det er lige lidt færre end de sidste par år, hvor der har været over 600, men alligevel…
…det er godt nok mange øl.
76 øl står Mikkeller for. Det er 13% af årets nye øl. Det er meget godt gået af en mand, der ikke har et bryggeanlæg.

Det Lille Bryggeri står for 40 nye øl. Det er godt også imponerende. Det er et bryggeri, som vi ikke har haft så godt fat i tidligere. Har vi overhovedet smagt noget fra dem i klubben? Jeg smagte deres Lakridsporter til ølfestivalen sidste år og den druknede lidt i de andre heftige øl, men helt OK øl.
Henrik, du huserer jo tæt på Roskilde, så skaf os noget…

Ebeltoft Gårdbryggeri hyggede vi jo med ved julebrygsfestivalen på Ekstra Bladet. De har 16 nye øl med i konkurrencen. Jeg kan love, at vi kan (gen)smage fire af deres øl d. 11. februar hos mig.

Altid produktive Hornbeer har 15 nye øl med. Også et par rigtigt gode øl dér.

Nørrebro Bryghus har 18 nye øl. Desværre hælder de jo ikke alt på flaske, men jeg har da stadig svært ved at komme mig over Imperial Skärgaards Porter Cabernet Barrel, som jeg smagte på ølfestivalen.

Så var der lige Mikkeller
…76 øl. Hvor skal vi starte?
Mikkeller hjemmeside foreslår de selv, at man stemmer på Santas Little Helper 2010. Det er da også en glimrende øl. Jeg tror, at problemet med Mikkeller er at finde en øl, der er udbredt nok til at få mange stemmer. Santas Little Helper 2010 er nok en af dem, men jeg har smagt rigtigt mange bedre øl fra dem i 2010.
Beer Geek Brunch One-for-One Calvados Barrel Aged with Cherries smagt i Ølbutikken.
Beer Geek Brunch Weasel Boubon Edition medbragt af Henrik nytårsaften.
Texas Ranger både den fadlagrede og den “almindelige”.
Special Series Cherry Alive, ahmm.
I hardcore you sammen med Brewdog. Perfekt IIPA.
Og så kan tre af os helt sikkert huske Divene Rebel Mortlach Reserve 2008 også sammen med Brewdog. Den fik vi et par glas af på Mikkeller Bar. WOW.

Så er der også lige nogle nye bryggerier – eller næsten nye.
Vore venner i nord, Black Rooster Brewery med seks nye øl. Henrik skaffede et fad The Hoptimizer til sommerfesten. Det er måske den øl jeg har drukket mest af i år – alene mit indtag til sommerfesten bør vel bidrage til at den kan vinde i år?

Evil Twin Brewing, har kun smagt godt derfra. Fantastisk start for tvillingen.

Amager Bryghus skal nævnes. Det er mit lokale bryggeri og de laver altid god øl. Ryeking, en letrøget rugstout. Morten, er du med? Den er slik.

Hvem har jeg glemt? Hvilke øl har jeg glemt?
Fanø Juleporter. Måske min bedste julebryg i 2010.
Hvem mere har jeg glemt? Svaneke. Nu har jeg glemt dem igen.
Carlsberg. Hvor er Carlsberg. Nul nye øl i 2010. Verdens fjerde største bryggeri og de leverer nul nye øl på hjemmemarkedet!!!
Nej, vent lidt. Tuborg har én ny øl med. Lime Cut. Den kan nemt gå hen og blive årets dårligste øl for mig. Tak, Morten. Mente du det seriøst?

Nå, drenge. Byd ind. Hvem skal vi sætte vore stemmer på?
Jeg blev godt nok tørstig af den opremsningsmiley.

Skal jeg vælge én?
Det må blive Black Rooster, The Hoptimizer.
Ikke fordi det har været den bedste, men hvis jeg også inddrager “letdrikkelighed” og tilgængelighed, så vinder den. Men pas på. Hvis man drikker mere end fem liter, så kan man godt blive lidt søvnig.

Hilsen JesperHammer



Poletkongens Årets bedste 2010

Årskavalkade Posted on 03 Jan, 2011 21:28:27

Poletkongens Bud
Der kan sagtens være masser af øl jeg ikke har smagt – trods alt, så min svar er baseret på mine egne erfaringer og på “så-vidt-jeg-husker-princippet” .
Der er med sikkerhed mange jeg har glemt som jeg bliver mindet om når jeg ser jeres andres input.

Årets bedste udenlandske øl:
Stone Arrogant Bastard ale fra Stone Brewery
Smagt på ølbar i Houston.

Årets bedste danske øl:
Hoptimizer fra Black Rooster
eller
Christmas Ale 2009 fra Goose Island – gave fra “Hammer”.
eller
Beer Geek Brunch Bourbon Barrel Aged edition

Årets bedste bryggeri:
BrewDog skarpt forfulgt af Mikkeller

Årets bedste ølindkøbssted:
Vinbørsen på Nordre Frihavnsgade eller Kioskh på Søndre Boulevard eller Bjergtrolden i Roskilde.

Årets bedste ølbegivenhed:
DAAAA – Ølfestivalen skarpt efterfulgt at Poletkongens ølfest (ret beskedent – ikk sandt)

Årets dårligste øl:
sikkert noget med enten røg eller bær…..
men der findes jo ikke dårlige øl !!!

Årets poletkonge:
Erik – den store tyv !!!!!!!!!

Andre kategorier:

Årets brandert:
Måske Morten til ølfestival – kan ikke huske det – jeg var stiv.

Årets farligste klub:
hmmmmmm….

Årets korteste ølarrangment:
Oktoberfest efterfulgt af tur til Mikkeller ølbar. Ialt 4-5 timer og ingen husker en bjælde..

Årets “stiveste” ølarrangement:
Oktoberfest efterfulgt af tur til Mikkeller ølbar. Ialt 4-5 timer og ingen husker en bjælde..

Årets quiz (2011):
Hvem er gift 31 dec 2011 ????

Årets Ulkløbber 2010:
??????????

Skål
Henrik



Sonni’s Årets bedste 2010

Årskavalkade Posted on 03 Jan, 2011 21:22:54

Mine bud er begrænset men det er bud.

Årets danske øl
Mikkeller 10 eller Hoptimizer Black rooster

Årets bryggeri
Mikkeller

Årets indkøbssted
Fish and beer

Årets begivenhed
Det må jo være en aften på østerbronx

Årets dårligste øl.
Kan jeg så absolut tilslutte mig Henrik i det der med røgøl det kommer jeg sku nok aldrig helt til og forstå.
Men ellers kan jeg sige at jule øllen fra krenkerup gods på Lolland den er der helt gal……

Årets polletkonge
Er der ikke kun en??????

Andre ting i årets løb
Jeg har ikke været med længe nok til og udtale mig, men jeg går efter at blive årets brandert 2011



Jesperhammers årets bedste 2010

Årskavalkade Posted on 03 Jan, 2011 21:07:44

Mit bud på hvad der har været det bedste og værste i 2010.

Det har været et fantastisk øl-år, så der er masser at tage af, men her er nogle pluk.

Årets bedste mørke øl
Mikkeller, Beer Geek Brunch, Weasel
Smagte den fra fad på Mikkeller Bar og den er suveræn.
Der er mange lige efter. Jeg husker to fra Hoppin Frog og så husker jeg jo Alesmith, Speedway Stout.

Årets bedste “lyse øl”
Avery, Hog Haven.
En barley wine hjembragt af Marianne fra NY. Sådan skal en barley wine smage…
…og sådan skal en hustru være…

Årets stærkeste øl
Brewdog, The End of History, 55%
Helt klart årets stærkeste. Helt klart ikke årets bedste, men en stor oplevelse.

Årets bedste ølrelaterede indkøb
TNP T-shirts indkøbt af Henrik. De rocker.

Årets dårligste øl
Jefferson, Brown Ale.
Serveret af Ole – shame on you!
Den smagte af dårlig hjemmebryg. Uren og sur.

Årets længste ølnavn
Mikkeller, Beer Geek Brunch, One-for-One, Calvados Barrel Aged w/cherries.
Nå ja, også en af årets bedste.

Årets bedste sure øl
Pizza Port, Cuvee de Tomme
Ja, for f…

Årets bedste danske øl som ikke er fra Mikkeller
Nørrebro, Imperial Skärgaards Porter, Cabernet Barrel.
…som fløjl…

Årets Bryggeri
Klart Mikkeller. Ingen ved siden af i Danmark.

Årets bedste PR-maskine
Brewdog. Ingen ved siden af.
Jeg er vild med dem. Deres øl er OK, glimrende, men stadig ikke verdens bedste, MEN deres PR…

Årets arrangement
Der er tre at vælge imellem.
Carlsberg
Sommerfesten
Brewdog Night på Mikkeller
Selv om Sommerfesten var lidt søvndyssende i år, så må prisen alligevel gå til den.

Årets pressefoto
http://www.brewdog.com/blog-article/360
Say no more!

Årets farligste ølklub
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Det er os…

Årets brandert
Alle jer andre til ølfestivalen.

Næste års brandert
Sonni
Du har lovet…

Årets Bar
Mikkeller

Årets medlemsomsætning
50%

Årets overraskelse
Randers, Hoppy Sundown Imperial Ale
Tænk at Randers laver en fantastisk øl. Tænk, at der kan laves en Imperial India Pale Ale i DK…

Årets Ølklub
Ulkløbben!!!!!!!!
Tak drenge, fordi i gør så meget ud af det.
Det er altid sk… hyggeligt og interessant.

Det var så det år…



En blog – hvorfor?

Om Ulkløbben Posted on 03 Jan, 2011 21:02:47

En blog – det ska’ vi da ha’ – det ska’ vi da ha’.

Gad vide hvorfor? Mest fordi det ska’ vi da ha’…

…så lad os se, hvad det kan føre til.

Det bliver jo nok ikke sådan en blog, der opdateres mange gange om dagen – eller måneden, men lad os nu se…

Det første vi vil skyde i gang er en opsummering af 2010 som øl-år.

-og så er der bare at sige velkommen til Ulkløbbens blog.



« Previous