Min arbejdsplads Topdanmark har en lille smageklub, der smager al mulig alkoholrelateret bortset fra vin, der har sin egen klub. Det kan være Rom eller Cognac, men et par gange om året smager de så øl. De har bl.a. haft besøg af Midtfyn, Hornbeer og Det Lille Brygger.
Arrangørerne spurgte mig om jeg havde ideer til næste ølsmagnign og var jeg beskeden nok til at foreslå mig selvsmiley.
Temaet fastlagde jeg til “Amerikansk Øl”. Jeg lavede et overordnet program og skrev noget om det til en invitation.
“Vi vil højest have 35 og det er sjældent at der kommer så mange” sagde arrangørerne. På to dage havde 40 meldt sig…smiley
“Det’ ligemeget”, sagde jeg. Jo flere, jo sjovere.
Det skulle vise sig, at give lidt bagslag senere ved indkøbene.

Jeg var sikker på, at Anchor Steam Beer skulle være starten på sjovet. Der er bare så meget historie i den øl. Den kan fås i Netto eller Superbest, så den er let at finde.
Så manglede der lige ni øl mere.

Jeg stødte på BestofBeers, der dækker over Vinspecialisten i Ålborg. Der er masser af amerikansk øl og så er det jo fantastisk at kunne få det hele leveret til døren. Jeg bestiller ni amerikanske øl og venter spændt på leverancen, men dagen efter kommer beskeden, at de kan levere fire af de ni øl…! Det er altså ikke OK.

Endnu en øl fra Superbest (Brooklyn Black Chocolate Stout) og så skal der findes yderligere fire. En udflugt til Mikkeller & Friends giver de fire øl, men ikke uden stor indsats fra både butik og barpersonale, der må lede højt og lavt for at finde så meget øl af samme slags. Det er altså ikke helt almindeligt at skulle bruge 4,5 l af samme øl, når der er tale om sjælden amerikansk øl.

Jeg har lovet arrangørerne, at der ikke må være surt øl imellem. Det har de prøvet flere gange og det får man tilsyneladende ikke ros for at servere. Lidt ærgeligt, da sur øl jo netop er pænt stort i USA. Det er saison også og Mikkeller & Friends har en del – og de er jo slet ikke sure – bare lidt syrligesmiley.
Vi ender med at have 10 amerikanske øl og så er det jo bare om at komme i gang.

Jeg beslutter, at vi skal give karakterer til øllet. Skalaen er 1-10 og der er håndsoprækning efter hver øl. Det gør, at deltagerne skal tage stilling og så er det sjovt at prøve at udlede noget af det bagefter.
Jeg får sat scenen ved at tage deltagerne på rejse tilbage til hhv. 1965 og 1971 i San Fransisco. 1971 er året, hvor Anchor Steam Beer genopstår.Det er en undmærket øl og den scorer forbavsende højt. Måske har jeg fået den talt op? Sjovt, hvis det er historien om øllet, der afspejles i karakterne.
Ikke den store spredning på karaktererne. Bare mellemgode karakterer alle sammen.
MEN det er så også den eneste øl, der har sådan en karakterfordeling. De følgende ni øl deler alle vandene på forskellig vis.
Den øl med det højeste karaktergennemsnit bliver Hoppin Frog, Barrel Aged BORIS the Crusher:
Masser af 10-taller, men også tre personer, der er stået af her. Kenneth…?
Det er jo en fantastisk øl – men en voldsom en af slagsen – og det er egentlig overraskende, at der ikke er flere, der ikke kan lide den. Det tyder på, at det er erfarne ølsmagere, der er tilstede.
Hvad fik så den laveste karakter? Tjah desværre den sure, hov undskyld “syrlige”…
Anchorage, Anadromous Belgian Black Beer. En sort surøl med masser af Brett og Lacto, lagret i to år på Pinot Noir fade, der sikkert har bidraget med yderligere sjove sager og så er den tilsat laksebær, der vist er nogle hindbær-agtige bær.
Meget vin-agtig. Rødvinsfadene er meget tydelige. Den dufter og smager af rødvin, men også Brett’en giver noter af eg og krudt. Masser af bær, masser af citrus.
Jeg er vild med den. Den er sr desværre lidt underkarboneret og derfor er den ikke helt op at ringe, men et 8-tal kan det da sagtens blive til. Måske 9.
Men se nu lige her:

Det kan man da kalde “at skille vandene”. Masser af gode karakterer, men endnu flere af de lave. Det var jo ikke helt uventet, men alligevel sjovt at se billedet.
Efter hvad jeg lige kunne overskue, så blev en del af dem, der gav lave karakterer til Anadromous, glade for den næste øl, der var Alesmith, Old Numbskull. Det er jo også en rasende lækker amerikansk barley wine med masser af humle og masser af sødme.
På den måde var der noget for alle.

Nedenfor kan ses de 10 øl med tilhørende gennemsnitskarakterer og standardafvigelse.

Efterfølgende masser af gode tilbagemeldinger fra deltagerne. Mange var netop glade for bredden i de smagte øl. Meget humlet, noget sødt, noget sort og også noget syrligt.
Og det er vel også en af pointerne ved amerikansk øl. Netop bredden. Vi kan tale nok så meget om ølstile, men om nogen er amerikanerne da med til at give hovedpine for dem, der gerne vil passe øllet ind i de klassiske ølstile.
En god aften med masser af gode øl. Stor interesse fra deltagerne og masser af gode spørgsmål.
Det er nok ikke sidste gangsmiley