Ulkløb Blog

Bryllupsdag og Marianne inviterede til Rom. Hvem siger nej til det?

Vejret? 20 grader, T-shirt og solbriller.

-og hotellet? Det var sådan ca. OK:

Fredag starter ølfærden på “Ma Che Siete Venuti a Fá”. Verdens bedste ølbar 2009 iflg. Ratebeer.
Se lige (halvdelen af) hanelisten.

Masser af italienere, der bestiller ”Vestkiste”…Jeg starter selv med en Brewfist Spaceman. En helt fantastisk italiensk IPA. En af de bedste IPA’er i lang tid.
Marianne får den flottest skænkede øl, jeg har set. En italiensk hvede, der skænkes over fem-ti minutter. Skum som på en lagkage. Lidt tynd krop, så Marianne skifter til ”Weihenstephan, Vitus” og bliver dér. Det er altså også en fantastisk fed hvedbock. Den bli’r man glad af. Har lige i dag læst at den er kåret som verdens bedste øl på “World Beer Awards”. Tænk, verdens bedste øl på verdens bedste bar…

Efter nogle øl bliver man jo sulten og så vader man bare over gaden til “Bir & Fud”, der har samme ejer og næsten samme ølkort. Dejlig traditionel italiensk mad og pizzaen er god. Hvis man bare i Danmark kunne spise en god pizza og samtidig drikke ”Brewfist, Fear” – en god milk stout…

Tilbage på Ma Che Siete…
Sur øl, uhm. Det har de masser af.
Købte lige en gave til Ulkløbben med. Den får i at se på fredag.
Kunne ikke lade være med at afslutte med et stort glas ”de Molen, Rasputin” Imperial Stout, så det synger. Så er det vist også sengetid.
Nå ja, lige en italiensk IPA på hotelværelset. Bemærk glasset.

Søndag – shopping siger Marianne og så er det jo også OK, når vi har aftalt skal vi ud og spise på “Brasserie 4:20” senere. ”Brasserie 4:20” er ratet lige så højt som ”Ma Che Siete…” på Ratebeer, men det er en restaurant. Bestilte bord til 20:30. Det synes vi jo er sent, men det er altså meget meget tidligt at spise her…
Også en dejlig fadølsliste her, så jeg starter med ”Revelation Cat, IPA”, der passer perfekt til charcutteritallerken. Masser af kød og masser af ost.
Lidt for kvalm oste-spaghetti-ret, men ”Revelation Cat, IIPA” retter op på det.
Dessert er Russian Imperial Tiramistout. Se lige her:
-og læg mærke til øllen i glasset.
”Haandbryggeriet, Odins Tipple”, en Imperial Stout på 11%. Det var altså turen værd.

Egentlig var det OK mad. Men vi troede, at det var en restaurant med ølbar, men det viste sig mere at være en ølbar med mad. Nå, sjov oplevelse.

Hvor tager man så hen lørdag aften efter sådan et sted?
Ja, rigtigt gættet:

”Ma Che Siete…”.
-og til aften med Manuele – ejeren bag baren.
Lægger ud med nogle store glas god øl. Har Mikkeller trøjen på, så Manuele siger: ”Cool T-shirt, jeg gi’r en øl”. Deler en øl med Manuel. Det er en øl, der får premiere på baren senere, men den skal altså smages nu. Her er den:

OK belgier, men ikke noget særligt. Manuele taler også om CBC. Måske han skal med.
Lige en sur øl til vejen hjem og så stikker Manuele mig en øl i hånden, jeg kan tage med hjem. En belgier, der har lagret tre år på egefad – ”Montegioco, Dolii Raptorbach”. (siden ratet her).

Nok med øl for denne gang. Hjemturen blev mere spændende end forventet. Jeg hjalp med at lande en MD82, men den løgnehistorie kan i høre om en anden gang.

Tak, Marianne. Så er man lige klar til 16 år mere