Der er han. Kjetil Jikiun. Stifter af Nøgne Ø – Det kompromisløse Bryggeri.
Han fylder godt i landskabet og Morten og jeg gør os tynde for at han skal være centrum i billedet.


Han er ydmyg og taler helst om sine projekter, hvor udbredelsen af Craft Beer er et helt centralt element.

Jeg stødte på Nøgne Ø allerede omkring 2003-2004, hvor Barley Wine importerede dem. Senere kunne man gå i SuperBrugsen og købe deres øl på tilbud. Imperial Stout, India Pale Ale. Til en 20’er. Det var tider.
Så forsvandt importen helt, men nu kan man heldigvis finde deres øl igen. For øllet er altid godt.

Vi møder Kjetil på Taphouse, hvor vi er inviteret til smagning af Nøgne Ø i selskab med Kjetil.

Vi får en Sparkling Sake som den første, mens Kjetil fortæller om starten, hvor han med en IPA stillede op til de norske mesterskaber i håndbryg. Hans IPA blev nr. 13 ud af 14 IPA’er og øldommerne angav, at den var for bitter og ubalanceret.!?!?
Øldommerne havde på det tidspunkt tilsyneladende aldrig smagt en amerikansk inspireret IPAsmiley.

Sparkling Sake (3,4/5). Det ligner jo vand, men det smager glimrende. Frugtagtig, vanilie, citrus. Glimrende drik. Nøgne Ø er det eneste Sake bryggeri i Europa. Kjetil taler om Sake som en indlysende sammenhæng med Craft Beer og Gourmetmad – som noget, der bare hører sammen.

Vic Secret IPA (4/5). En meget citrus-agtig IPA med alle mulige forskellige citrusfrugter. Bitter, sød, rigtig lækker.

Gamle Rygene Brun (4/5). En fantastisk lækker flamsk brun med smag af vin, let ristet malt, brød og eg. Let syrlig. Lækker:-)
Nønge Ø satser stort på syrlig øl fremover. De har ansat en amerikaner fra Brooklyn Brewery, der kun skal beskæftige sig med at lave syrlig øl. Der er indkøbt 400-500 fade og projektet er i gang. “The Wild Side”.
Det bliver da spændende at følge.

M.O.L.E (3,9/5). I samarbejde med to mexikanske bryggerier.
Mole er en mexikansk chilisauce!!! Masser af chili og godt med chokolade eller kakao.
I en Imperial Stout kan det jo sagtens være en god ide. Men her bliver øllet nok lidt for sød og kroppen er måske heller ikke helt stor nok til at bære alt det krydrede. Et let chiliburn, men ikke noget voldsomt. OK, men den svageste af øllene fra Nøgne i dag.

Hænderne er aldrig helt i ro, når der fortælles:

Dark Horizon, Fourth Edition. Smagte den med Ulkløbben på Søernes Ølbar i 2013. Den er stadig lige god. Sød, blød og ristet. Lækker øl. Det er i øvrigt det sidste fad, der eksisterer af denne øl. Der er stadig en rest på hos Taphouse, skynd digsmiley.

så er det vist også nok for nu. Altså ikke for Morten og jeg, men for Kjetil. Han skal videre.
Videre fra Nøgne Ø, som han stadig er medejer af, men som han nu forlader som brygger.
Han skal lave orange vin på Kreta…!
-og også lidt øl.
Der er meget mere brug for Craft Beer på Kreta end i Norge. I Norge er markedet jo etableret og som han siger, så er han bedre til at konkurere med sig selv end med andre.

Vi er ikke helt færdige med Nøgne Ø.
Deres kendte India Pale Ale er stadig en glimrende IPA. Til den søde side. Det kan jeg lide. Morten vil hellere have dem mere hop-rene.

Endnu en Sake Junmai-Shu (3/5). Det er ikke helt dårligt med Sake, men alligevel ikke noget jeg opsøger.

Imperial Brown Ale (3,6/5). Tjah, det er jo en Brown Ale og det bliver vel aldrig helt min kop the. Lidt fyldigere end normalt. Helt OK.

Imperial Stout (4,2/5). Let røget. Lækker stout.

-og så er vi også færdige. Meget inspirerende at høre Kjetil og når øllet til er lækkert, så er vi selvfølgelig klar. Tak for invitationen, Jenssmiley.