Ulkløb Blog

Verdens bedste øl. Intet mindre end verdens bedste øl. Altså ifølge Ratebeer.
Det er selvfølgelig Westvleteren 12, det handler om. Men den skal altså ikke have lov til at være verdens bedste uden lidt udfordring.

Jeg serverer dent sammen med Rochefort 10, der ligger nr. 9 på Ratebeer. En god gammel kending, ikke mindst i Danmark, hvor den jo er en hel del lettere at få fat på. Den kamp er jo taget ofte, så vidt jeg kan se rundt omkring på nettet, så Westvleteren 12 skal udfordres mere end det.

Den skal udfordres af sig selv…!
En syv år gammel version af Westvleteren 12. Den har jeg haft liggende i “kælderen” siden den var ung.
“You blew it”, sagde en af “øleksperterne på Un Mare di Birra. En belgier, der var flasket op med Westvleteren. Den skal ikke gemmes sagde han. Den er mere humlet end Rochefort og humlen svækkes med alderen. Den skal drikkes ung!
Nå, nå. Ham om det. Det skal prøves alligevel.

Ulkløbben er testpersoner. Serveret blindt.
I det første glas (til venstre) er gammel Westvleteren (gammel), i det andet glas er Rochefort 10 og i det tredje glas er Westvleteren (ung).
(Bemærk i øvrigt, at der lige står en Mikkeller, Black Fist ved siden af. Den er nu heller ikke så ringe

Det er klasseøl alle sammen. Der er det forventede gær, krydderi, tørret frugt, brød, karamel, lidt lakrids og masser af sødme. Egentlig lidt for meget til min smag.

Jeg forsøger at finde forskellen på Westvleteren (ung) og Rocefort 10, men det er næsten umuligt. Jeg kunne nemt falde i den fælde, at det er samme øl. Der er ikke meget forskel. Ikke i smagen eller sødmen eller kroppen. Måske er det rigtigt, at Westvleteren er lidt mere humlet – mest som en anelse mere bitterhed. Men bortset fra det, så er det altså uafgjort i min bog.

Westvleteren (gammel) derimod?
Den skiller sig klart ud. Stadig levende, stadig meget sød. Men den har vundet så meget på lagringen. Meget mere vinøs end de andre – og det siger en del. Mere rund. Mere kompleks. Tobak, Portvin.
Det er en lækker sag.

Så hvem er verdensmester denne gang?
Det er efter min mening Westvleteren med alder.
Lagringen har tilføjet så meget godt. Selv om Quadrupler ikke lige er min kop te, så er det altså en stor øl. Det kan jeg sagtens smage. Jeg er nok også påvirket af historien (og prisen?).
Men det handler om den balance, der er i øllen. Det er en nydeøl, men altså først efter et antal år.

Vi er ikke enige om konklussionen.
Og det er jo egentlig det sjoveste ved den slags smagninger.

VM er overstået. Nå ja, det officielle VM. Men der er mange uofficielle VM’er, der er værd at deltage i. Og ikke mindst kan et DM i øl være mindst lige så interessant. Mere om det senere.