Årets sidste medlemsmøde var lagt i Neis Brewings lokaler i Rødovre.
Ole havde på forhånd lovet, at vi skulle smage noget fra Neis Brewing.
Det var jo ikke første gang – Ole havde jo noget med til byturen – men vi regnede med mere denne gang. Et større blik ind i udvalget fra det lille bryggeri.

Vi møder samtidig. Det er let, når vi kun skal være fire i dag.
En dåse Ølfabrikke, Pale Ale (5,5/10) i hånden. Det er opvarmning som sædvanligt.
Karakteren i parantes er vores gennemsnitskarakter.

Maden på bordet. Andebryst. Lækkert. Sovsen (10/10) på Carlsberg, Semper Ardens, Porter scorer højere end Ølfabrikken og Jacobsen, Høstbryg (5,3/10), der serveres til..

Så kommer flaskerne frem. Vi skal smage de seks første batch af Neis Brewing. Det syvende batch er på vej, men endnu ikke klar. Vi er spændte. Ole er vist også spændt. Vi er enige om, at vi skal bedømme det ærligt. Ellers lærer Ole ikke noget. Men der er ingen grund til nervøsitet. Det er glimrende øl alle seks.
En stolt Neis gør klar til smagning af seks forskellige Neis Brewing Øl. Øllet er bedre end billedekvaliteten.

Først (runde 2) skal vi smage
batch 1, Export Coffee Stout
batch 5, Licorice Elixir
batch 6, Licorice Elixir

Grundlæggende samme øl, men forskellig kaffe og lakris og forskellige mængder tilsat.
Batch 1 (4,7/10) falder svagest ud. Ikke en dårlig øl, men bare lidt svag.
Batch 5 (7,0/10) og Batch 6 (7,3/10) er lækre øl. Mere tydelig lakrids og kaffe. Jeg tror, at vi er tæt på, hvor Ole gerne vil være?
Interessant at smage dem sammen.

Runde 3 er de næste tre øl fra Neis Brewing.
Always X-mas (5,3/10). En udmærket juleøl.

Extra Scot Barley (6,3/10). En Barley Wine, der er lettere at drikke end de fleste.

2 x Indian Pale Ale (4,3/10). En IIPA, der er tørhumlet med amerikansk humle. Men det kommer ikke så tydeligt frem. Den er meget maltet og ikke så bitter, som jeg regner med. Jeg kunne godt tænke mig, at humlen var meget mere kraftig.

Det var det. Seks øl fra Neis Brewing. Imponerende. Ole fortæller med stor entusiasme om brygningen. Jeg er imponeret over, hvor god øl Ole har fået lavet her i begyndelsen af Neis Brewings virke. Bliv ved Ole. Jeg drikker rigtigt gerne dit øl igen:-)

Runde 4 er igen hjemmebryg. Denne gang fra AleVale Brewing. My Hoppy en heftigt humlet IPA. Her er den heftige humle, men det er som om det er blevet for meget. For meget bitterhed, for cheesy. Vi er ikke så vilde med den. Men det er nok ikke så meget, der skal til for at det falder ud som en super lækker IPA.

Swally Wally er meget bedre. Den kan vi alle lide. Vellavet og god.
Tak AleVale for at sende to bryg til Ulkløbbensmiley. Dem vil jeg også rigtigt gerne smager mere af.

Nu skal vi spille kort. Som sidste gang vi var hos Ole, så er der på forhånd arrangeret en række flights og vi skal på skift trække et kort, som så afgør, hvilken flight der kommer på bordet.

Runde 5 bliver
To Øl, Frost Bite (7,8/10)
Mikkeller, Ring Them Bells (9,0/10)
De Molen, 666’ish (9,3/10)
Sikke en runde. To øl er en dejlig American Pale Ale. Ring Them Bells er den der med LP-pladen til. Den fik vi nu ikke hørt, men lækker Imperial Porter. Og så er der 666’ish. Djælvelsk god Bourbon fadlagret Imperial Stout.

Vi smagte den også på Mikkeller til byturen, men den bliver man ikke træt af.

Næste kort, næste runde.
Runde 6 er Munkebo. Ragnarok (7,5/10). En brett-porter. Det fungerer OK. Meget tør, tydelig brett. Jeg kan egentlig godt lide en anelse sødme til at balancere det ristede bitre. Men OK god øl.
Munkebo, Megingjord er en Barley Wine med de helt rigtige elementer af brød, frugt, brun sukker, karamel osv. Et glimrende forsøg på en svær stilart.

Runde 7
La Caracole, Nostradamus
(6,8/10). En OK Belgian Strong Ale, men for sød til mig.
Girardin, Gueuze Black Label (8,9/10). Virkeligt en god Gueuze. Temmeligt sur. Masser af citrus og brett. Lækker.
Verhaeghe, Duchesse De Bourgogne (5,8/10). Her er vi noget uenige. Henrik og Morten er ikke så imponerede. Jesper og Ole er gladere.

Runde 8 (måske den var delt i to?)
8 Wired, Batch 18 – Barrel Aged Imperial Stout (9,5/10). Dejlig Bourbon-fadlagret Imperial Stout.
Syndikatet, Håndlangeren (8,0/10). Glimrende Imperial Stout.
Syndikatet, Overhovedet 2013 (5,0/10). Den er for sød. Morten gi’r 2. Ole gi’r 9. Det er altså en smagssag om man kan lide det supersøde.
Bøgedal, #0368 Mørk Oloroso Fad (5,8/10). Efter min mening er sherry-fadlagring overgjort. Den giver noget syrlighed og dækker over de ellers udmærkede ristede toner. Henrik er uenig og giver den 8.

Så er det tid til gammelrunden. Runde 9 er
Carlsberg, Semper Ardens, Criolo Stout (7,3/10). Serveret i Criolo Stout glas. Intet er overladt til tilfældighederne. En gammel fætter, der har opholdt sig en del tid i Neis kælderen. Ole du taler jo ofte om, hvor fantastisk den var. Nu er det tid til at smage om den stadig holder. Og det gør den jo for så vidt. Stadig masser af chokolade. Alderen viser sig bestemt. Let oxyderet. Let udtørrende chokolade. En anelse vandig slutning, men der er stadig smag af den storhed, som Ole taler om. Tak for at servere sådan en gammel fætter, Ole.
Bemærk, at Ole skænker i Criolo glassene og se det flotte skum på Criolo Stouten.

Brøckhouse, juleøl 2007
(8,3/10). Den har faktisk holdt sig bedre, men er vel også lidt yngre. Stadig en glimrende juleøl med masser af liv.

Runde 10. Der er kun en øl i runde 10. Til gengæld er det intet ringere end Cantillon, Blåbær (9,5/10).
Ulkløbben kan li’ sur øl:-) Det er en fanastisk øl. Selv Henrik giver 10 til en sur øl, så må den være god.

Runde 11
Midtfyn Bryghus
jubilæumsserie. Fire Imperial Stouts i anledning af bryg nr. 1000.
Midtfyn Bryghus jubilæumsserie. Medejer Ole har sørget for de fire øl. Bemærk kortene på bordet. Bemærk også proppen fra en overstået Cantillon, Blåbær.

1000 Valnød
(7,5/10). Selveste bryg nr. 1000. Meget sød Imperial Stout, men hvor er valnødden? Den kan jeg slet ikke smage. Men øllen fejler ikke noget, hvis man kan lide de meget sød, lavt karboneret Imperial Stout:-)
0997 Lakrids og Fennikel (8,0/10). Den smager af lakrids! Men også chokolade, karamel, brød og alkohol. Igen masser af sødme og lav karbonering.
0999 Bourbon (8,3/10). Den løber ud af flasken, da den åbnes. Dejlig vanilie-agtig Bourbon. Ristet med chokolade og alkohol. Igen meget sød og lavt karboneret.
0998 Chili (8,0/10). Chokolade, vanilie og bær. Igen sød og lavt karboneret. Chilien? Tjah, den prikker lidt på tungen, men det brænder ikke rigtigt. Jeg kunne da godt tænke mig lidt mere, når det nu er en chiliøl.

Det var det. Vi kunne ikke mere. Mætte i dejlig øl.
Tak for et lækkert arrangement, Ole. Sjovt at smage dit eget øl. Venter spændt på mere fra Neis Brewingsmiley