Stort set-up hos Erik.
Ny Au Pair skulle lave maden. Mon hun er bedre end Erik?

Velkomst øl: Foster’s på ½-liters dåse. Så er man da velkommen:-)
Lækre hapsere til.

CBC-troppen havde en meget meget sjælden gave med til formanden som en trøst over at have misset CBC.
Har længe hørt på hvor sjælden Cigar City Brewing Cheers er. Kun givet som gave til medarbejdere og venner…
…og så lige ratet af 78 andre på Ratebeer! Tak for gaven og tak for løgnehistorierne:-)
Jeg vil nyde flasken en dag, hvor den kan deles med nogen, som også missede CBC i år.


-og så serveres maden. Okse mørbrad med rodfrugter og rødvinssauce. Fantastisk.
Trifli…! Lækkert.

Videre med øl. Jeg lister ikke alle øllene, det må man se på hjemmesiden, men nogle high-lights.

Blindsmagning af Carnegie Porter 3,5% mod Carnegie Porter 5,5%.
Den første indkøbt i et svenskt supermarked og den anden i Systembolaget.
De to øl er naturligvis meget tæt på hinanden og naturligt nok er den første og alkoholsvage også den tyndeste.
Lidt søde begge to, men udmærkede øl uden at være prangende.
Mit første gæt er, at det er Brown Ale. Ikke et imponerende gæt, men undskyldningen er vel, at de er lidt tynde og lidt søde.

Blindsmagning af S:t Eriks & Mathias Dahlgrens Svenska Smaker, en boks med fire øl, indkøbt på systembolaget.
De serveres alle fire samtidig. Alle lyse øl. Vi er helt på bar bund og ret hurtigt bliver sløret løftet for, hvad vi drikker.
Fire forskellige øl tilsat svenske ingredienser med smag af svensk natur og med separate madopskrifter til matchende retter til hver enkelt øl.
Hvor var Au Pair henne her? Nu fik vi jo ikke smagt Tunnbrödsklämma af mandelpotatis, varmrökt sik, sikrom, rå hackad lök, dill. Ærgeligt…!
-og hvad er sik? Var det det, Henrik blev, da han tog en puster?
De fire øl indeholder henholdsvis enebær, porse, Fjällkvanne og havtorn. Fjällkvanne ved vi ikke hvad er, men efter billedet på etiketten at dømme er vi enige om, at det en slags pikknogle. muligvis fra dinosaur.
De fire øl smager nogenlunde lige elendigt. Kedelig øl tilsat noget, der er fundet i skoven er altså stadig kedelig øl. Lad det dog ligge i skoven og bryg noget ordentlig øl i stedet. (det gælder også jer, Skovlyst).
Ærgeligt for snobeffekten er stor med de fire øl leveret i fin kasse og med opskrifter mm.
Men det holder altså ikke. Det er ikke godt nok.
Nå, godt forsøg, Eriksmiley

Endnu en blindsmagning.
Det viser sig at være South Plains APA på lille flaske mod South Plains APA på stor flaske.
Men hold da op. Det er jo to helt forskellige øl…!!!
Der er stor forskel i farven. Der er stor forskel i duften Den store flaske er klart mere frisk i humlen. Den lille flaske har drukket to af de sidste par uger og den har en meget tør mineralsk humleprofil og meget bitter næsten harsk.
Den store flasker er mere frugtagtig og let sødlig.
Erik, det er jo en helt idiotisk ide, at blindsmage to ens øl…!
…men når de så er helt forskellige, så er det jo alligevel en fantastisk ide:-)
Sjov oplevelse.

Musikquiz. Det er længe siden og nogen af jer er lidt rustne i den kampsport. Ole er ikke.

Tillykke med sejren, Ole. -og sikke nogle flotte præmier.

Flere øl på bordet. Efterhånden ikke bare svensk, men stadig flest indkøbt på Systembolaget. Stadig stærkere og stærkere øl. Mere og mere amerikansk.
No-Li (Northern Lights) Born & Raised IPA – dejlig IPA. Vist ikke helt frisk, men stadig vellavet.
Swagger Juze fra Stronzo – mums!
Stone Vertical Epic 12. Lavet til 12.12.12. For krydret til mig, men ok.
Jacobsen Barley Wine 2011. OK Barley Wine, men for sød og ikke helt kompleks nok. Egentlig velsmagende.
Left Hand Twin Sister Double IPA. Dejlig IIPA.
Great Divide Old Ruffian. Fantastisk Barley Wine. Masser af sød frugt men også masser af humle.
Great Divide Oak Aged Yeti. Det er stadig for vild.
Har sikkert glemt nogle store øl?

Men tak til Erik for et stort set-up. Au Pair, lækker mad og masser af god øl – og så noget svensk oveni:-)

Vi ses snartsmiley