Så er der dømt nedtælling til “Un Mare di Birra”

Lørdag er der afgang fra Kastrup, kl. 12:10. Efter landing, i Rom, tager vi direkte til “Ma che siete venuti a Fà” og kan forhåbentligt lige nå at snuse til Romersk øl stemning før vi bliver kørt til CivitaVecchia hvor båden ligger.

Afgang kl. 19 med ca. et døgns sejlads forude. Her skal vi smage noget forrygende øl, ser det ud til ud fra den opgivne øl liste. Derudover står den på to specielle indlæg/smagninger, som vi har betalt for forud

Efter et døgns sejlads står den på et døgn, i Barcelona. Her skal vi både finde specialølsbarer, spisesteder og et sted vi kan se Danmark banke Tyskland

Mandag aften går turen så mod Civitavecchia igen, hvor vi lander tirsdag aften. Her har vi så en enkelt overnatning, så vi kan nå at prøve Roms øl steder

Onsdag eftermiddag er det så med snuden mod DK igen.

Så skal vi bare lade op et par dage før vores sommerfest, løber af stablen, om lørdagen.

Wow for en øluge, siger jeg bare

Vi håber at kunne holde jer orienteret, på denne blog, under hele øl cruiset – med mindre vi er for fulde til det:-)

Højt skum

Webmaster Mollemand