Endnu et dejligt ølår, hvor vi har mødtes i Ulkløbben og kloget os på det gode øl.
Aktiviteterne i 2017 var:
Medlemsmøder
Vi fik afholdt tre medlemsmøder og en bytur i 2017 og det er helt som vi har lovet hinanden.
Generalforsamling og Medlemsmøde i januar hos Frank
Generalforsamlingen blev som sædvanlig brugt til at diskutere tøj.
Frank serverede fantastisk øl og vi fik et kig i vinkælderen. Wow.
Medlemsmøde i marts hos Ole
Hobbe.beer, Neis Brewing, Stigbergets, sur Rocket og flere Stone. Dejlige øl.
Medlemsmøde i oktober hos Jesper
Musikquiz genoplivet. Selvfølgelig vandt Ole.
Fejlsmage i øl…
Gamle Brewdog Abstrakt, der havde det lidt svært.
Snyderunden med Boon Oude Geuze, der var tilsat hjemmelavet hhv. fersken- og hindbærsirup.
Bytur i november
Arrangeret af Michael og Ole, godt gået drenge.
Start med kolde øl i kulden ved Torvehallerne. Ind i varmen til Mette i Mikkeller & Friends Bottleshop til flere øl.
Derefter til Bootleggers for et par forrygende øl.
Afsted til Skaal, hvor vi spiste smørrebrød med øl serveret af Ungstrup.
Afsted i Taxa til Mikkeller & Friends for flere forrygende øl.
Dejlig aften.
Medlemmer
Ingen ændringer i medlemsgruppen i 2017. Det har vist sig at gå OK med at være 8 personer og samtidig få alle med (næsten da).
Tøj
Vi Berlinturen gav anledning til, at vi skulle klædes endnu bedre på. Sonni og Mads klædte os i sorte langærmede poloer og sorte softshell jakker. I 2018 skal vi nok ikke have nyt tøj igen.
Festivaller
Selvfølgelig var vi med ved CBC i maj. Igen to sessioner og det var så stor en succes, at det skal vi også i 2018.
DØE’s Ølfestival missede vi som klub igen i 2017.
Heldigvis var der ølglade medlemmer, der tog turen rundt i festivallen.
Blogger invitationer.
Vi har vist kun modtaget en enkelt invitation til arrangement som blogger – hos Lidl. Vi har tidligere fået flere invitationer. Bl.a. Copenhagen Beer & Whisky Festival, Taphouse, m.fl. Vi har nok fået sagt nej til for mange efterhånden?
Vi modtager heller ikke gratis øl, som vi skal bedømme. De par henvendelser vi har fået tidligere år har vi sagt nej tak til og der dukker ikke flere op.
Er Ulkløbbens popularitet dalet? Imens vi undrer os over det, kan vi sole os i, at vi således holder os for gode til den slags.
Afholdelse af smagninger
Vi har fået seks henvendelser i løbet af året om at afholde private smagninger. Det er mere end vi plejer. Jesper har afholdt fire og Ole to. Da der ikke rigtigt er andre, der byder ind med at holde arrangementerne, så er indtægterne derfra ikke gået i klubkassen, men i Jespers og Oles lommer.
Blog
Danske Ølbloggeres kåring af Årets Bedste…
I december måned deltog vi i Danske Ølbloggeres kåring af årets bedste i fem kategorier. Vi delte opgaven med at skrive mellem os og vi prøvede så godt som muligt at afstemme vinderen i hver kategori inden skrivning.
Det er sjovt at være med. Det giver en masse trafik på Facebook, Blog og hjemmeside.
Her er statistikken fra december på vores hjemmeside:
Amager Bryghus blev kåret som årets danske bryggeri. Tillykke til Amager. Skaal blev årets ølbar. Tillykke til Ungstrup med det nye projekt.
Blogindlæg
Vi har fået skrevet 18 indlæg på bloggen i år. Samme lave niveau som 2016.
17 indlæg i 2016, 22 i 2015. 38 i 2014 og 49 i 2013
Det er ikke mange indlæg, det bliver til. Men se lige hvilken trafik, det genererer på vores hjemmeside ulkloebben.dk:
(Målingen er altså fra vores hjemmeside ulkloebben.dk og ikke fra vores blog. Der findes ikke statistik på bloggen)
1. peak er to indlæg i to på hinanden følgende dage. Først et vrøvleindlæg om Ulkløbbens medlemmer og noget statistik fra karaktergivningen og derefter offentliggørrelse af planen for Berlin turen.
2. peak (egentlig flere peaks) er offentliggørrelse af referater fra Berlin tur.
3. peak er refereat fra DØE.
4. peak er refereat fra Lidl smagning
5. peak er kåringen af “Årets Bedste …”
Det er ret tydeligt, at det genererer trafik, at blogge. Måske skulle vi gøre det noget mere for at blogge jævnligt?
Det giver nemlig også et par nye følgere hver gang.
-og så kan jeg ikke undgå at være imponeret over vore læsere, der kan læse et blogindlæg på i gennemsnit 11 sek.
Facebook er stadig vores mest aktive medie. De fleste byder ind med indlæg der. I løbet af året har vi netto fået 22 flere nye likes af vor side. Det er egentlig ikke så mange. Skal vi gøre noget for det?
Kan det opsummeres?
Superår. Berlin turen bliver svær at slå. Vi manglede Mads. Øv.
Hvordan bliver 2018?
Det bliver GREAT med jer gode ølvenner. Vi er stadig verdens bedste Ulkløbben.
Skål i godtøl.
Kh Chair Manager