Så er vi nået til 3. Dag i ”Danish Beer Blog Awards”

Dagens kåring er ny i forhold til sidste års kåring, så der
var, desværre, ingen hjælp eller referencer, at læne sig op ad, i arkiverne.

Undertegnede har besøgt en del ølbarer, i løbet af 2016.
Alene, eller med hele Ulkløbben, eller dele af den. Af naturlige årsager bliver
det begrænset til, primært, at foregå i Kbh.

Ulkløbben har konfereret, på mail, om kandidaterne. Vi var
ikke 100 % enige om en vinder, så vinderen er udpeget med bund i en oplevelse,
Ulkløbben havde, samlet.

“In no particular order” vil jeg, herunder, liste nogle af barerne som blev foreslået, afsluttende med årets vinder:

Taphouse

Her har undertegnede smagt 105 forskellige, nye øl, i 2016 –
fortæller Untappd mig.

Med de 61 haner; hvor Ungstrup (barens øl-ambassadør) sørger
for, at der er noget for en hver smag, er det et super sted at være, uanset om
man er hardcore ølsnob eller bare godt kan lide et glas godt øl.

Baren holdt 2 års fødselsdagsuge hvor jeg var der hver dag.
Nogle dage alene, to dage med fruen og en enkelt dag med Ole, hvor vi senere
endte på dagens vinder

Baren havde også Stone TTO (Tap Take Over) på alle 61 haner
+ 2 ekstra. Her var vi også et par stykker repræsenteret, fra Ulkløbben, til et
”Meet the Brewer” arrangement

TapHouse lå godt til i svinget, til at vinde årets pris og
blev kun overgået af, at vi havde et decideret klubbesøg, hos vinderen.

Fermentoren
Her deltog Ole og undertegnede i Hoppin’ Frog TTO, efter at have
deltaget i Amager Bryghus/Linda (Eks-Surly) brygning af ”Linda the Axe Grinder”

Her endte vi efter en af CBC dagene. Trods træthed hos
enkelte deltagere blev det en super hyggelig afslutning, på festivallen

Super hyggeligt sted med god plads, udendørs

Ørsted/Søernes ølbar
Som altid er super hyggeligt at svinge forbi, men hvor vi
ikke har været i Klub regi

En af de mange Mikkeller barer
Hvor jeg foretrækker Mikkeller & Friends/Koelschip om
vinteren og Warpigs om sommeren – grundet de mange pladser udenfor.

Brus/Spontan
Her kunne fødselsdagsgaven, fra min kone – en middag på
Restaurant Spontan, som er en del af To Øl’s etablissement – alene gøre den til
kandidat. Sikke en oplevelse

Læs om den oplevelse her:

http://blog.ulkloebben.dk/#post174

Super flot ”Brewpub” med masser af udendørspladser og godt
øl (samt sodavand/cocktails) på hanerne.

Cafe Langebro
Er et superhyggeligt sted, i klassisk bodega stil men med
gode øl, på hanerne og endnu bedre øl, i et overraskende omfangsrigt flaskekort.
Her endte vi også efter en af CBC dagene og havde nogle hyggelige timer

Men ……….. prisen går til ……..

BANKSIA

Banksia overtog lokalerne fra Den Tatoverede Enke, som var
en sublim restaurant/Belgisk bar med et meget stort udvalg af belgiske øl.

Nu er det blevet til et Australsk sted. Stadig med sublim
mad men den belgiske bar blev skiftet ud og i hænderne på barchefen, Kasper,
blev det til et sted hvor vi ølelskere kan nyde et afvekslende og spændende
udvalg i fadøl og et – ikke så stort men meget velassorteret – flaske kort

Der har været en del TTO’s
og Battles, på baren. Et virkelig højt aktivitetsniveau.

Efter baren har fået etableret overdækket udestue, med varmelamper
er udesæsonen også udvidet en del og giver nogle ekstra pladser, til den ikke
så store bar

Ud over deres øl, kan man købe mad, i baren. Mad, som er
virkelig god.

Jeg har været der er en del gange, i årets løb men den
primære årsag til, at de vinder prisen er, for den del af Ulkløbbens bytur som
foregik her. Her fik vi forrygende mad, dejlig øl og en god betjening.

Læs om byturen her:

http://blog.ulkloebben.dk/#post173

På Ulkløbbens vegne

/Mollemand