Der er jo så mange gode oplevelser.
De bedste er sammen med andre glade øldrikkere og her er der en, der slår dem alle.
Ulkløbbens 10-års jubilæumstur til Bruxelles. Og mere specifikt besøget på Cantillon.
Surelskernes hellige haller.
Vi er der i god tid – vi er spændte.
En lille bygning, når man ser den udefra, men da vi kommer ind, er det et stort sted og der er allerede mange besøgende.
Vi har booket en “privat rundvisning” og der er fuld valuta for pengene. Små to timers løgnehistorier føres vi igennem.
-og mens vi ydmyges ved ikke at kunne svare på et eneste spørgsmål fra rundviseren får vi et indblik i, hvorfor Belgien er verdens navle og hvorfor Cantillon er det bedste bryggeri i Bruxelles (og dermed verdenen!).
Her i det lettere støvede, historiske bryggeri indtager vi en Fou Foune. Uden etiket men kun med lidt kridtbogstaver. Endnu ikke frigivet, men her kan man købe en flaske til ingen penge og nyde den i bryggeriet.
Den obligatoriske fletkurv – en undervisning i, hvordan man bærer alle seks glas på en gang – og så et gruppekram – for nu er det rigtig øl, der er i glasset.
Ulkløbbens 10-års jubilæumstur peaker her. Det fantastiske øl i glasset, krammerne, tankerne om, hvordan Belgien (egentlig nærmere Bruxelles) har solgt uran fra Belgisk Congo til USA for at opnå det europæiske herredømme til gengæld.
Øllen er tømt – desværre – men minderne er der og tankerne om det virkeligt kan være rigtigt, at det er de rige sukkerbaroner, der ødelægger alt andet øl end netop det, der brygges på Cantillon har ikke rigtigt forladt hovedet.
Cantillon er en rejse værd – Ulkløbben må videre (Vi kom ikke meget videre end til Chez Moeder Lambic – og det er også en oplevelse).
Tak for Ulkløbbers
.
