Ulkløb Blog

Man skal ikke altid starte med dåseøl!
Velkomst med Hyughe, Tesco Finest Belgian Wheat Beer (4,7) og John Martin, Diabolici (7,0).
Den første en tynd Belgisk Hvedeøl og den anden en stærk, men simpel Belgian Strong Ale.
Efter hver øl nævnes gennemsnitskarakteren på skalaen fra 1 -10.

Så er der generalforsamling. Vi bliver 10 år i år, så vi skal jo bl.a. tale om jubiliæumstur. Imens vi ledes af sædvanlig dirigent Ole, så får vi fire forskellige sorte øl fra Raasted. Raasted er jo nu bare et navn og det ejes af Randers Bryghus. Det er sjældent særlig god øl fra den kant, men de fire her er nu helt OK.
Raasted, 0 Pitch Black Lager (5,7)
Raasted, 1 Chili Lakrids Porter (6,5)
Raasted, 7 Milk Stout (7,3)
Raasted, 8 Kokos Porter (5,2)
Nå, ja lidt for meget Kokos i 8’eren efter min mening, men ellers helt OK.

Til maden – Kalvebov braiseret 5 timer i Porter – serveres Rocket Brewing, Going Home 4 Christmas (7,3) og Nordic Brewing, Trussetyven (5,0). Den første en glimrende juleøl, der ikke kammer over og den anden en helt fantastisk røgøl, men det er jeg så alene om at synes. Sonni giver den 2 og er helt røgforskrækket.

Så kommer den frygtede Dansk Baltisk Porter runde. RØVHUL!
Carlsberg, Wiibroe Porter Imperial Stout (8,2)
Thisted Bryghus, Limfjords Porter (7,5)
Carlsberg, Imperial Stout/Gl. Carlsberg Porter (7,7)
Stor overraskelse for mig, at Wiibroe vandt den, men læs mere om, hvorfor jeg var et røvhul her.

Hvordan følger man op på sådan tre lækre sorte øl?
Mikkeller, Black Fist (9,2). Black, der har tilbragt et par år med at suge kraft, smag og ikke mindst alkohol ud af forskellige whisky tønder. Vild, sød og meget Mickey Mouse-agtig. Bortset fra Michael, der synes, at det er for meget, så er vi alle vilde med den.

Double IPA runden med Greene King, Double Hop Monster (5,8) og Mikkeller, Double India Pale Ale, Amarillo (7,5).
Den første en skuffende IPA, den anden i den sædvanlige lækre Mikkeller IPA stil.

Så var der verdensmesterskab i øl.
Westvleteren 12 mod Rochefort 10. Westvleteren i to forskellige udgaver. En nyindkøbt og en syv år gammel. Rochefort 10 er nyindkøbt.

Westvleteren 12 (gammel) (7,7)
Rochefort 10, (7,7)
Westvleteren 12 (ny) (7,7)
Se lige de karakterer! Uafgjort!
Hvordan kan det gå til? Ja, det kan det bl.a. fordi det var hamrende svært at smage forskel på Westvleteren (ny) og Rochefort. Men læs mere om det her.
Min egen favorit var Westvleteren 12 (gammel).

Indkøbt på Systembolaget og en øl, jeg virkeligt havde set frem til:
Evil Twin, Imperial Doughnut Break (9,3). En Imperial Porter tilsat doughnuts! Og den er præcis lige så lækker, som jeg håbede. Aftenens næsthøjeste karakter.

Så blev det til en tår mælk.
To Øl, Hardcore Mælk (9,2)
To Øl, Sur Mælk (7,8)
Den første er To Øl og Brewdog i samarbejde og det er en voldsom sag. En black IPA af de helt voldsomme. Svært drikkelig, men superlækker. Temmeligt rodet, med en masse konfliktende smagselementer, men altså ikke nogen, jeg ikke kan li’.
Den anden endnu mere svært drikkelig. Det er nu sjældent at sorte sure er rigtigt gode og den her er vel en af de bedre af slagsen, men ikke helt oppe og ringe.

Så blev der lige serveret to “hjemmebryg”, lavet på Brygselv. En Scottish Ale (4,5), jeg selv havde været med til at lave – den er syg og pivringe, og en Imperial Stout (5,0), der også er ringe. De serveres blindt, men der er ikke rigtigt nogen, der kan tales op til at give en ordentlig karakter, bortset fra Ole, der jo bare kan li’ øl.

Så kommer snemanden på bordet.
Great Divide, Yeti Imperial Stout Oak Aged (8,3), Den er vel omkring 10 år gammel og har ligget i min kælder og ventet på en makker og det blev så:
Great Divide, Yeti Imperial Stout Chocolate Oak Aged (9,0)
Begge er fantastiske øl. Yeti er jo normal meget humlet, men i begge versioner er det noget nedtonet. I den første pga. alder og i den anden fordi der er brugt mindre humle i chokolade versionen. Ualmindeligt lækker øl.

Hvordan renser man så ganen oven på det? Det gør man med The Bruery, Rueuze (8,8). En rugsur! Meget fyldig og lækker sur.

Tid til noget Dobbelt IPA. Hoppin’ Frog, Tower Tuesday Series, Infusion B (8,6) og Lervig, Art Collection Protester DIPA (8,4). Begge meget lækre IIPA’er.

Geek runden.
Mikkeller, Beer Geek Brunch Weasel Highland (9,6). Dagens højeste karakter. Jeg har haft den liggende i fire år. Det har den bestemt ikke taget skade af. Fantastisk smooth med chokolade, kaffe, whisky – men aldrig for meget. Stadig fint med karbonering. Så lækker.
Mikkeller, Beer Geek Daydream (4,6). Samarbejde med Siren. En “hvid stout”. Men den hopper vi ikke på. Det er en ringe øl og den bliver smadret i selskab med Highlan-fætteren.
Mikkeller, Beer Geek Cocoa Shake (9,2). Igen en latterligt lækker sød shake fra Mikkeller. Denne gang med kokos. Stadig massivt sød og kæmpe tyktflydende. Sjovt og lækkert.

Barley Wine runden. Det skal vi altid have, når det er mig ,der holder medlemsmøde. Against the Grain, London Balling (8,2) og Mikkeller, Barley Sweet Wine (7,8). Begge glimrende eksempler på stilen.

Alesmith, Olde Ale (8,2). I virkeligheden er det den samme øl som Alesmith, Decadence 2010. Lækker sag.

Afslutning med Ølsnedkeren, Rustik Pale Ale (6,4) og Midtfyns Bryghus, Nr. 1 (6,8). Begge glimrende Pale Ales, men smagsløgene er trætte. Det er nok nu.

Samlet set når vi 35 forskellige øl.
Sonni har aftenens laveste gennemsnit på 6,9 (var der for lidt surt?)
Ole har igen aftenens højeste gennemsnit på 8,6. Sådan, Ole
Hvis vi ser bort fra hjemmebrygget, så får Mikkeller/Siren Beer Geek Daydream aftenens laveste karakter.

Overraskende fra to gode bryggerier, men den er altså mærkelig.

Tak for god underholdning, ølvenner. -og så fik vi lidt fart på planlægning af 10 års Jubilæumsturen. Vi skal til Bruxelles!