Ratebeer har en feature, der hedder My 2014 in Beer. Der gives et overblik over, hvad man smagt i løbet af året i en del tabeller og grafer.
Året er jo ikke helt slut, så jeg vil ikke give et fuldstændigt overblik over mit år endnu, men her får i lige min top 3 fra året – idet jeg antager, at der ikke dukker en top 3 øl op her i slutningen af året. -og hvis der gør, så 
Min top 3 dækker over tre store oplevelser. Ikke bare tre store øl, men tre store oplevelser, som jeg lige kort fortæller om her.
Først listen. Hvordan ser top 3 ud?
Mine tre højest ratede øl i 2014. Tre giganter. Tre sorte. Tre stærke:-)
De opnåede alle karakteren 4,7 ud af 5 og ovenstående lister er derfor ikke, som det ser ud, en prioriteret liste.
Brewdog Paradox Heaven Hill.
Besøgte Marianne i London, mens hun var på kursus. Tilbragte noget tid på Brewdog Bar, Camden. Læs mere om det her.
Mit første besøg på en Brewdog Bar. Forhåbentlig ikke sidste.
Fantastisk betjening og jeg blev foreslået dette bæst af en øl som den sidste inden det var tid til shoping:-)
Paradox er en serie rigtigt gode Imperial Stouts, men den her på Heaven Hill Bourbon fade var den bedste endnu og den bedste Brewdog nogensinde. På et tidspunkt, hvor jeg så småt havde opgivet Brewdog, kastede de denne fantastiske øl ud.
Øllen blev smagt på en dejlig London tur, som jeg nu kan mindes igen:-)
Three Floyds, Dark Lord Russian Imperial Stout (Bourbon Vanilla Bean). Dark Lord! Kendt af alle ølnørder og så i Bourbon/vanilje udgaven.
Fik den første gang på Mikkeller Bar. Sen aften efter DØE Ølfestival. Normalt går jeg jo død efter festivalen, men denne gang havde Sonni og jeg overskud til mere.
Nogle meget heftige store øl, heribland Dark Lord, så noget Frederiksdag Kirsebærvin og en masse hygge. Sikke en dag. Festival og tågesnak med “The Balde One” bagefter.
Det er altså et monster af en øl. Mørkets fyrste fortjener efter min mening at blive hypet. Stor og massivt sød med masser af Bourbon. Lækkert.
Var så heldig at smage den igen på Mikkeller Black Sensation (bemærk overgangen), hvor jeg så smagte:
Prairie Artisan Ales Bomb!
Neis, Morten og undertegnede var krøbet i mørket. Med spirende movember befandt vi os godt i den dunkle belysning og det sorte øl er jo vores boldgade – se billede af movember-drengene og læs om øllet her.
Flere fantastiske øl, men Bomb! stak ud (sammen med Dark Lord – igen). Også massivt sød, også noget Bourbon, men meget mere chokolade og så stikker humlen sit ansigt frem her i modsætning til Dark Lord.
Tre gange dejlige øl. Tre gange dejlige minder
