100 øl fra Amager Bryghus – altså 100 øl, jeg har smagt og bedømt. Det er da meget sejt. Det er vel ikke helt almindeligt at et bryggeri har lavet over 100 forskellige øl (136 faktisk).
Det er endnu mere ualmindeligt at jeg smager 100 øl fra samme bryggeri. Det er jo ikke noget, der sker ved uheld.
Tværtimod så opsøger jeg Amager Bryghus’ øl, når jeg kan. Det gør jeg fordi, de laver det bedste øl i landet. I hvert fald det over en bred kam. Det er Mikkeller øl, der er bedre, men der er også rigtigt mange, der er ringere.
Amager kan man stole på. Solide og velsmagende øl hver gang.
Hvilken øl fik så “æren” af, at være nr. 100?
Det blev Mama Cocha. En stor Quadrupel. Lagret på Portvins fade. Næsten Barley Wine agtig med masser af søde noter, karamel, tørret frugt og brun farin. Det hele holdes oppe af en dejlig portvinssmag.
Der har været mange højdepunkter i 100, men den bærende er jo nok Hr. Frederiksen. Flagskibet. Sort som motorolie, hårdt, hårdt ristet med kaffe og chokolade. Bitter af humle og malt. En øl, jeg vender tilbage til igen og igen.
Den er lavet i ni forskellige versioner, men den oprindelige er stadig den stærkeste.
Sidste års bedste nye danske øl var samarbejdsbrygget med Three Floyds, Arctic Sunstone. Super frugtrig pale ale. Det er allerede en klassiker hos mig.
Rye King, samarbejdet med Goose Island. Super øl.
Meget få skuffelser imellem.
Dragør Brown er en af de få. Den fantastiske Dragør Tripel, der blev erstattet af en Brown ale. Øv. Nå ja, godt nok, så eksploderede Triplen hver anden gang under åbningen og godt nok flød der lidt rigeligt med klumper rundt i den, men den smagte jo fantastisk.
Jeg kunne nævne masser af dejlige bryg fra det lokale bryggeri, men jeg har ikke tid. Jeg er på jagt efter den næste fra Amager.