Ulkløb Blog

Købte to billetter til Mikkeller og Mielcke & Hurtigkarl middag på madbillet.dk. WOW læs lige nedenstående beskrivelse fra madbillet.dk:

“Bryggeriet Mikkeller og restaurant Mielcke & Hurtigkarl disker op med unikke smagsoplevelser i februar måned.

Efter flere års tæt samarbejde omkring udviklingen af øl til mad, øl i mad og mad i øl er der nu blevet sammensat en hel menu, hvor det netop er samspillet mellem øl og mad, der er i centrum.

Der er blevet brygget og udviklet øl specielt til disse arrangementer og samtlige retter er tilberedt i samklang med det øl, de skal indtages med.

De 12 forskellige øl er såkaldte custom øl –dvs. øl der er lavet specielt til arrangementet, og derfor kun bliver serveret den 1. og 8. februar og aldrig igen.

Begge arrangementer afholdes i det historiske Paradehus i Frederiksberg Have.”

Mikkeller egen hjemmeside mikkeller.dk skriver også om arrangementet og bl.a.:

“Both the kitchen and the brewery have done everything they can to create food and beer that is completely unique.”

Det lyder altså som et fantastisk arrangement.

Det blev solgt billetter til to datoer; fredag d. 1. februar og fredag d. 8. februar.
Jeg købte to billetter til fredag d. 1. februar til 1250,- kr. stykket og bød Marianne i byen.

Mødet op lidt i syv fredag d. 1. februar i Frederiksberg Have hos Mielcke og Hurtigkarl. Bliver budt velkommen af tjenerne. Undrer os lidt over, at de andre gæster har smoking på…!.

Smider overtøjet i garderoben, får tilbudt et glas champagne…! Tænker, …champagne? Hvorfor? Det er jo et ølarrangement. Nå, men man siger jo ikke nej. Men inden vi når at tage en tår, så siger en af de smokingklædte: Øh, undskyld, men hvem er i?”
Panik. Fisker min billet frem. Jo den ER god nok. Det er den rigtige dato. Svarer den venlige og lettere overraskede smokingklædte: “ØH, …mjamen, øh…?”
Den smokingklædte siger: “Vi holder firmafest og i arbejder vist ikke vores firma?”
En tjener siger: “kan i ikke lige komme med ud i køkkenet til Mielcke?”
Vi følger med (stiller lige champagnen fra os først).

I køkkennet beklager Mielcke og siger, at arrangementet er aflyst og han beklager, at vi ikke er blevet informeret. Han får mit visitkort – selvfølgelig det fra Ulkløbben – og siger, at han nok skal sørge for at vi får plads næste fredag.

Så står man der fredag aften. Sulten. Sat op til en stor aften. Så kan man bare gå hjem og håbe på, at arrangementet næste fredag bliver til noget…

Fredag d. 8. februar

Vi prøver igen. Mielcke har skrevet til jesperhammer@ulkloebben.dk, at vi har to pladser. Vi møder op med store forventninger – igen.

6 otte mandsborde. Vi får plads. Får øllen Mikkeller Mielcke & Hurtigkarl i glasset som velkomst. Den har jeg ratet meget højt i marts sidste år. En fantastisk Belgian Strong Ale lagret seks måneder på fade, der har været brugt til sauternen over alle sauterner; Chateau d’Yquem. Den er stadig fantastisk. 8,7% – cremet, vinøs og meget lækker. Så er vi igang. Der bliver samtidig serveret små hapsere af spæk, røget kalvetunge og andet godt. Det tegner godt.

Første rigtige øl bliver præsenteret af Smeden fra Mikkeller. Det er deres spontanale. Det er en OK Geuze. Mikkeller har leveret Spontanale til Mielcke & Hurtigkarl og så har de taget den videre. Prøv lige at kigge på billedet her:

Øllen er helt grøn, kiwi-agtig farve. Temmeligt grumset. Mielcke & Hurtigkarl har givet Spontanale rigeligt med koriander. Den smager lidt besynderligt, dufter af og ligner pisang ambong, men når man så smager den til maden, bliver den rigtigt lækker. Forretten er øster, kål, marv, urter. Kål, marv, urter og østers…! Det er lige præces det øllen smager af. Passer fantastisk til retten. Måske med den bemærkning, at retten er bedre end øllen.

Næste forret er kold rokkevinge med rogn. Fantastisk smuk ret. Se bare:

Først har vi dog fået skænket en øl i glasset:

En helt flad ale. Mærkelig aroma. Noget røget-agtig, der er svært at beskrive. En ved bordet siger, at den smager af fisk. Den bliver så præsenteret af Smeden som en Mikkeller Nelson Sauvignon. Mielcke & Hurtigkarl har så siden taget noget tørret fisk, høvlet det og brugt det som “tørhumling”. Bingo! Det ER en fiskeøl. For f… den smager mærkeligt.
Men tænk. Sammen med retten passer den fantastisk. Ikke nogen stor øl. Jeg er vild med Nelson Sauvignon og dette er klart en dårligere øl, men den her passer bare sammen med maden.

Første hovedret (3. ret) er en burger! Det er friteret baigné dej bolle med kobe kød (både saltet og rå) i tynde strimler… Kobekød, i ved… Det dér, hvor wagyu kvæg er blevet masseret, har hørt musik og har fået øl. Har smagt det en gang tidligere. Det er det vildeste. Det er så mørt, at man der ikke er noget, der kommer i nærheden. Se lige den burger:

Øllen? Ja, øllen, fortalte Smeden var en Mikkeller It’s Alive. Mielcke & Hurtigkarl havde siden tilsat salt i massevis i form af “Umeboshi”. Det er blommer, der er saltet og ligger 20-30 år i salten og bliver meget salte og let syrlige. Deres hensigt var at lave en gose type øl, der var så salt, at den var på grænsen til at kunne drikkes alene, men som passede til maden. Det lykkedes. Igen fantastisk match til maden, men igen var maden langt bedre end øllen.

Næste hovedret var helleflynder. Se lige:

Sådan en fætter blev serveret ved hvert bord. Så kunne vi selv pakke den ud af dejen og fordele den. Nå, vi fik lidt hjælp af Hurtigkarl til sidst. Lækker fisk. Meget kødagtig. Lidt tør efter min mening, men god smag.

Øllet til var igen en standarøl, som Mikkeller havde leveret og som Mielcke & Hurtigkarl havde forandret. Mielcke & Hurtigkarl ønskede at gøre op med ideen om at man serverer lys øl til lys fisk. De havde derfor taget en George, cognac fadlagret kæmpe på 12,12% og stopfodret den med bergamotte. Bergamotte er en citrusfrugt, der er så voldsom i smagen, at den kun (iflg. Mielcke) bruges i the og sæbe. Nu altså også i George…!

Ganske som tidligere passede øllen fantastisk til maden. Det skyldtes måske mest, at saucen til var meget soya-agtig. Det er George jo tildels også. George’s oprindelige kvaliteter som f.eks. cognac smagen var helt væk, lige som det stout’ede ristede. Tilbage var lidt lakrids, soya og allermest bare bergamotte. Igen ikke så vellykket en øl, men den passede bare rigtigt godt til maden.

Første dessert… Hvis man regner med chokoladekage, så er det selvfølgelig ikke sådan det foregår her. Første dessert er en jordskok dessert!

Jordskok med karamelfudge, jordskokis, nød og jordskokker. Isen er en frossen skum. Se lige:

-og så bemærk lige øllen. Den ser rigtigt ulækker ud. Sådan lidt som the med mælk. Det er en Mikkeller Funky e-star Sauternes edition. Selvfølgelig er den også blevet behandlet af Mielcke & Hurtigkarl. Den har fået karamelfudge. Det er altså en øl, der som standard er blevet proppet med brett. Den er temmeligt funky og så har den fået en masse sød karamel. Weird! Men hvor passer det igen godt til desserten.

Anden dessert og sidste ret er citrus is lavet på bergamotte. Igen den der meget gennemtrængende skarpe citrus, theagtige ting. Flot anrettet på bl.a. kage:

Superflot ret. Øllen til?

Det er Mikkeller Funky e-star chardonnay. Den er stopfodret med ingefær. Ingefær i øl er ikke lige min smag. Den her er helt vildt proppet med det. Helt frisk og skarp ingefær. Men guess what…? Sammen med den voldsomme bergamotteis, så passer det perfekt.

Årh, for en aften. Sikke noget fantastisk mad. Mielcke & Hurtigkarl har lavet en fantastisk menu. Alle pengene værd. Har ikke fået så god mad i meget meget lang tid. Meget fremme på beatet.

Men øllet? Det var skuffende. Har læst indbydelsen igen flere gange. Jeg læser det stadig som om Mikkeller har brygget noget særligt til denne event. Men det har de jo ikke. De har jo bare leveret noget af deres “standardøl” til Mielcke og Hurtigkarl, som så har tilsat det “krydderi”. Et af problemerne ved den fremgangsmåde er jo, at når man tager en færdig øl og tilsætter noget, så tager man også en del af karboneringen. Alle øl var mere eller mindre flade.

Mikkellers basisøl er alle rigtigt gode øl. Nogen af dem mere end det. De er verdensklasse. I hænderne på Mielcke og Hurtigkarl blev det dårligere øl, men til gengæld blev de designet til at passe lige præcis til den ret, som blev serveret.

Egentlig kunne man have gjort det samme med vin for hundreder af år siden, men det er aldrig sket. Historien med vin går alt for langt tilbage og der er for mange ritualer og traditioner omkring det. Øl (kvalitetsøl!) derimod har ikke så mange traditioner. Der kan man bedre eksperimentere. Og det er det, som jeg regner arrangementet for. Et eksperiment.

Var det så vellykket? Tjah? Nej, ikke rigtigt. Øllet passede perfekt til maden. Øllet blev nærmest en ingrediens i retten. Men er det virkeligt det, man ønsker? Øl, der ikke kan stå på egne ben? Ikke mig. Efter min mening drikker man jo ikke kun øllen sammen med maden. Man drikker den også før og efter og ind imellem. Og dér skal den også kunne drikkes for hvad den er. Jeg synes, at øllet er taget step for langt ind i gastronomien og væk fra en drikkevare.

Mielcke & Hurtigkarl kunne jeg rigtigt godt tænke mig at besøge igen. Nok med en vinmenu til

Et sidste billede:

Mikkeller, Texas Ranger, Bourbon Barrels. Øllen i mit glas lige nu, hvor jeg skriver. Fordi en øl skal kunne stå alene. Findes der en ret, hvor denne passer perfekt til, så server den gerne. Findes der en ret, hvor den passer marginalt til, så tager jeg den også. Ellers…? Så drikker jeg den gerne alene. Dejlig øl – på egen hånd.