DØE festival 2016. Tror det er min 10. DØE festival – og jeg
er stadig vild med den

Der er ellers godt gang i diskussioner omkring DØE’s
berettigelse og ageren – men den diskussion vil jeg ikke komme ind på her.

Festivallen kan de i hvert fald finde ud af at afholde – de
har jo også øvet sig nogle årJ

Festivallen er de sidste par år blevet afholdt i Lokomotiv-værkstedet
og det er jeg glad for. Der er meget mere plads/luft i gangene så man ikke får
klaustrofobiske tendenser. Det kunne man godt få de tidligere steder
festivallen er blevet afholdt.

I år stod Hr. Lindberg og undertegnede klar, om torsdagen

Sol fra en klar himmel og masser af mennesker i kø.

Solen kunne man nyde under festivallen da der er et stort
område uden for bygningen hvor man bl.a. har placeret spiseboder mm.


Nåh, men telefonen er opladet og klar til registrere en
masse nye øl – på Untappd. Lad os komme indenfor.

Vi kommer igennem billet kontrol og får udleveret poletter
og en af de første stande man får øje på er ”Brooklyn Brewery”

Hvilken start. Der er medtaget øl fra Garret Olivers
legestue ”Ghost Bottle” så det tegner godt. Vi smager 4 stk. hvor ”Kiwi’s
Playhouse” – en sour – gjorde det bedst med 4,5 stjerner

Derefter er det videre og vi skal heldigvis kun gå få meter
før vi står ved ”Det Lille Bryggeri”. Her er der altid masser af nye/spændende
øl, der kan udfordre en på bitterhed, surhed eller, som i år, med kokos. Vi
skulle jo smage ”The stay Puft” porter, som var blevet navngivet efter en
konkurrence, på Facebook. Konkurrencen blev vundet af Mads, fra Ulkløbben!!!!!

Hvis man er til kokos så er det et must at smage denne øl.
Jeg gav den 4, på Untappd

Derudover smagte vi nogle andre øl samtidig med at vi fik en
sludder med Sten Sønderhousen, som har været til stor inspiration, for mig, ud
i noget helt andet – nemlig madlavning med Sous Vide

Derefter gik turen til ”Amager Bryghus”, som vanen tro havde
så mange forskellige øl med, at man kunne bruge en ordentlig stak poletter.

Her smagte jeg bl.a. ”The Dark Overlord”, ”Brown Boobies
falling” samt ”Top Roll”. Sidstnævnte et samarbejdsbryg med Cigar City, som jeg
fandt bedst og gav 4*

Så fik vi øje på ”Rocket Brewing” hvor vi fik en sludder med
Smeden/Thomas om Berliner Weisse som har vundet sig ind i manges øl hjerter – i
hvert fald mit

Her smagte jeg 3 Berliner Weisse. Bl.a. ”Fly me to the moon”
som jeg gav 4,5*

På vores vej rundt stødte vi ind i en del som vi kendte.
Heriblandt Carsten – den cyklende ølentusiast, Flemming Pølsemager samt Anders
(som i dag passede stand hos Kvickly Allerød)


Gemt – eller i hvert fald ikke slået stort op – var der også
en Stone stand. Her finder man jo altid god øl

Vi fik besøgt en masse andre stande og smagt en masse øl.
Der er en del importører som har oppet sig og havde rigtig god øl med. Vi stod
også lang tid ved ”Det belgiske hus”, som havde masser af belgisk (sur) øl samt
en del Mikkeller øl, med

Dagens øl blev ”Rogue” / ”Double Chocolate Stout”. Den fik
5*

Der er stor uenighed, i Ulkløbben, om hvor vidt denne
festival er god nok. Lad mig slå det helt fast – det synes jeg den er.

Jeg deltager også næste år

/Mollemand