Copenhagen Beer & Whisky Festival – Ny festival, i
København

Ulkløbben var inviteret til at deltage og vi var 3 mand høj,
der startede med en to timers rundtur, sammen med andre bloggere og presse

Britta – Festival Manager – førte os igennem et program, der
både skulle bestå i en forklaring af intentionerne med festivallen,
Prisoverrækkelse, Brandbil sirener og en del øl

Først fik vi en smagsprøve af Festival øllen – som vi dog
havde smagt før festivallen, da den var kommet på gaden – Baobab, fra Jacobsen.
Samtidig introducerede Britta os for hvorfor der var behov for en ny festival i
København. Noget der allerede nu skiller den fra de andre festivaller er, at
der er whisky og rom med. Fremover er det meningen at der også skal være mere
fokus på mad & øl. Det lyder interessant
Mens vi blev klogere på festival og samarbejde kunne vi nyde det kunstneriske indslag – stadig ikke sikker på at jeg forstod det

Jeg blev også lidt klogere på hvorfor man havde valgt Forum,
som stedet hvor man debuterede med festivallen. Det er nemlig BCHG (ejer både
Bella Center og Forum) der står bag

Pressechef for Bryggeriforeningen (Per) fortalte også lidt
om hvordan de havde en fod med i festivallen

Derefter overværede vi den officielle åbning af festivallen,
efterfulgt af prisuddelingen ifm. Nordic Challenge. En konkurrence hvor
bryggerier havde haft mulighed for at indsende øl og dermed deltage. 180 øl og
vist næsten 40 priser. Det er er jo vanvittigt. Men setup’et var stort så
fødevareministeren var til stede for at overrække priserne, som Carsten
Berthelsen annoncerede. Alle sejl var sat

Derefter var vi på kort besøg hos bl.a. Frederiksberg
Bryghus og Braunstein hvorefter vi afsluttede med smagning af nogle af de øl,
der havde modtaget guldmedalje, i den nyligt afsluttede prisuddeling

Det foregik ved at Claus fra Søgård Bryghus havde medbragt
sin fantastiske brandbil og sirenerne blev brugt hver gang vi skulle smage en
ny øl


Nogle af de ”heldige” udskænkere var Midtfyn Bryghus og
Thisted

Efter presse rundvisningen var det tid til at gå opdagelse,
på egen hånd

Det var en sjov fornemmelse at bevæge sig rundt i en næsten
mennesketom hal, men det gav os mulighed for at sludre med de gode mennesker
der var bag bardiskene

Jeg fik bl.a. smagt Mjød, rom og whisky ud over en masse øl.

Amager Bryghus havde som altid mange/dejlige øl og
bartendere med. Så her brugte vi en del tid

Der var en del importører som havde rigtigt godt øl med. Det
var den største overraskelse for mig.

Der var mulighed for at købe mad – fandt vi ud af et kvarter
før de stoppede med at servere varm mad. Der var et rimeligt madkort og det
smagte godt – og så var der ingen til at forstyrre


Jeg mangler at se hvor festivallen bevæger sig henad over de
næste par år – hvis den overlever. Der var ikke mange gæster og jeg kunne høre
på udstillerne at det var hundedyrt for en stand. Til gengæld kunne de få flere
penge for de poletter de inddrev. Men det kræver jo at der mange gæster

Jeg synes også at
prisen på kr. 15 pr. polet er lige i overkanten specielt set i lyset af
at flere udstillere ikke skænkede særligt meget i glasset

Nåh, men jeg fik smagt noget rigtigt godt øl/rom/whisky/drinks

Det var en flot men meget mennesketom festival og hvis de mener det med at
bringe mere af kombinationen øl & mad ind, så kommer jeg nok også næste år

/Mollemand