Blog Image

Ulkløb Blog

Om denne blog

På denne side vil vi lejlighedsvis dele af vore opleveler i Ulkløbben såvel som medlemmernes øloplevelser uden for Ulkløbben.

Indlæggene er skrevet af medlemmerne for medlemmer...

...men DU er meget velkommen til at kigge med og give din mening.

Indkaldelse til Generalforsamling i Ulkløbben

Medlemsmøder, Om Ulkløbben, Uncategorised Posted on 08 Jan, 2024 13:51:41

Hej Ulkløbbers

Der indkaldes til ordinær generalforsamling d. 30. januar 2024 kl. 17:30 på Skaal.

Dagsordenen er følgende:

  1. Valg af referent
  2. Valg af dirigent
  3. Formandens beretning
  4. Kassererens beretning
  5. Fastlæggelse af kontingent for næste regnskabsår
  6. Fastlæggelse af tilskud til medlemsmøder
  7. Indkomne forslag
  8. Valg til bestyrelsen
  9. Valg af revisor
  10. Eventuelt

Forslag, der ønskes behandlet under punkt 7 skal være formanden i hænde senest en ugen inden generalforsamlingen. Kun medlemmer, der rettidigt har betalt kontingent, har stemmeret på generalforsamlingen.

Ulkløbben byder medlemmer på burger og øl efter generalforsamlingen. Der er booket bord fra kl. 17:00, hvis du lige har behov for at varme op til generalforsamlingen med en øl inden.
Jeg glæder mig til at se jer i Ulkløbben og håber, at det kan lade sig gøre at mødes. 
Kh Jesper, Chair Manager



Formandens Beretning 2023 for Ulkløbben

Medlemsmøder, Om Ulkløbben Posted on 08 Jan, 2024 13:37:12

2023…! Et år med knaster i Ulkløbben. Det var svært at trække fulde huse til arrangementerne. Sygdom, operation, blæst mm. gjorde, at vi ikke var fuldtallige hver gang – noget vi ellers har brugt mange kræfter på at være hidtil.

Aktiviteterne i året var:

Medlemsmøder:

Bytur d. 21. januar
Et hængeparti fra 2022. Arrangeret af Frank og Henrik og så måtte klubben have den store pung frem. Start på Skaal, frokost på Møntergade, smagning af gammel DBM på Amager Bryghus Taproom Nørreport, Bootleggers og var vi også på Too Old to Die Young? Er ikke helt sikker. 😊
Men kan da huske, at vi alle gave 10 til den Copenhagen Destillery, Indonesian Longpepper.
Fantastisk start på Ulkløbben året 2023.

Generalforsamling d. 3. marts hos Henrik.
Indisk til hovedret og øllebrød til dessert. Hvad kan man ønske mere? Noget sort af høj procent og noget frisk humle? Ja så blev den også ramt.
Kæmpe lækkerier. 🙂
Selve generalforsamlingen tegnede godt. Planer om en lille tur til Sverige el.lign. Planer om et grillarrangement. Planer om en udlandstur. Vi er fulde af ideer!
Desværre blev ikke alle ideerne til noget i 2023, men sådan er det måske, når vi har mange ideer?
Desværre er der heller ikke noget smagereferat fra arrangementet på vor hjemmeside. Hvordan gik det til? Måske er det undertegnede selv, der her klokket i det?

Medlemsmøde d. 3. november hos Jesper.
En aften, hvor kun fire medlemmer mødtes. Til gengæld fik vi battlet hinanden i øl. Klar vinder blev Michael, der altså var i stand til at fornemme, hvilke øl Ulkløbben foretrækker. Denne aften foretrak vi 3Fontainen Hommage 17/18, Cantillon Fou Foune, Westbrook Affogato og Goose Island BCBS

Ølrejse
Ingen rejse i 2023. Vi har Tallinn i kalenderen til foråret.

Festivaller

MBCC
Ølfestivallen over dem alle. Denne gang med meget reduceret deltagelse. Privat arrangement og sygdom reducerede holdet voldsomt. Det forlyder, at de fremmødte markerede Ulkløbben lige så godt som altid.

Great Swedish Beer Festival
Et forsøg på at besøge en ølfestival i broderlandet. Desværre samtidig med at stormen hærgede over Danmark.
Festivalen var glimrende. Kan ligne DØE’s, men uden udenlandske indslag – udelukkende svensk øl. Niveauet var fint, og at købe siddeplads var genialt. Turen var blevet kategoriseret som bytur, så efterfølgende blev Malmø gjort usikker. Det er bestemt en tur, vi kan tage igen.

Hvad så med 2024
Lidt bange anelser hos Chair Manager. For første gang nogensinde har vi ikke et medlemsmøde planlagt. Hvad skal der til for at få det i kalenderen? Kan der også anes noget træthed i kanterne af Ulkløbben? Er vi mætte? Er tiden løbet fra os? Det er svært at mødes. Der er ikke så mange initiativer (der bliver til noget). Det er vist tid til en større snak om Ulkløbbens fremtid?
-og alligevel er der jo Tallinn i kalenderen til april. Men igen ikke fuldtalligt. Det er så ærgerligt, for det er altså godt selskab at være i Ulkløbben. Skål!

/Chair Manager

Jesper



Formandens Beretning 2018

Om Ulkløbben Posted on 05 Mar, 2019 13:38:08

Vi smager stadig bedst!

Aktiviteterne i 2018 var:

Medlemsmøder

Vi fik afholdt tre medlemsmøder.

Generalforsamling og medlemsmøde hos Henrik i januar. Der er grundigt refereat på bloggen.

3Fonteinen, Cuvée Armand & Gaston samt æblekagen var højdepunkter, men selvføligelig masser af lækkerier.

Referatet fra generalforsamlingen er vist gået tabt i posten?

Medlemsmøde i april hos Sonni.

Hoppin’ Frog, BORIS Rocky Mountain kørte den hjem med et rent 10-tal. Dem har der ikke været mange af i Ulkløbbens historie. Kun Brewdog og Hoppin’ Frog har klaret den.

Men måske husker jeg selv bedst Mikkeller Baghaven, Stevnsbær.

Medlemsmøde i oktober hos Morten.

BOMB! serien. Men jeg husker bedste de sure og specielt Tilquin flaskerne, som Morten havde støvet op, var lækre.

Byture

Byturen blev byttet til en Mallorcatur. Frank havde arrangeret og det var en fantastisk tur i Franks paradis samt på få men gode ølbarer og et enkelt bryggeribesøg.

Festivaller

MBCC i to dage. Det var en hård tørn for nogle af ossmiley. Men vi skal da med. Det er uden sammenligning den bedste festival i Danmark.

DØE festival blev besøgt af de mest ihærdige.

Bloggen

11 indlæg i løbet af året. All time low.

Det er stadig sådan, at vi får hits på hjemmesiden, når vi blogger, men det er altså ikke så ofte, at det sker mere.

11 indlæg i 2018, 18 i 2017, 17 i 2016 22 i 2015. 38 i 2014 og 49 i 2013.

Det er ikke mange indlæg, det bliver til. Men se lige hvilken trafik, det genererer på vores hjemmeside ulkloebben.dk:

(Målingen er altså fra vores hjemmeside ulkloebben.dk og ikke fra vores blog. Der findes ikke statistik på bloggen)

1. er referat fra medlemsmøde hos Henrik

2. er Founders Tap Take Over på Skaal

3. er Rogue Nation på Skaal

4. er kåringen af “årets…”

MBCC og DØE er peaks, der falder sammen med disse arrangementer. Vi har ikke blogget om dem, men der er alligevel genereret noget trafik.

A er en peak, der falder sammen med medlemsmøde hos Morten. Der er ikke blogget om det, men trafikken på hjemmesiden må være kommet fra posts på Facebook.

Vore post på internettet er altså stort set flyttet til Facebook fra bloggen. Det er helt fint. Men vi bør huske at skrive referat på bloggen af vore medlemsmøder og ture. Det må vi stramme op på i 2019.

Året opsummeret

Mallorca turen gør året til noget helt særligt på linke med 2017, hvor vi var i Berlin.

Vi må have planlagt næste tur.

2019

Det bliver lige så godt som alle de tidligere år. Ulkløbben vil stadig være verdens bedste Ulkløb.



Hvem kan li’ øl i Ulkløbben?

Om Ulkløbben Posted on 11 Apr, 2017 10:58:46

Mads: “Michael kan ikke give et 10-tal til en øl”.

Noget af en påstand. Holder det? Jeg må tjekke det ud.
Heldigvis, så har vi jo givet karakter til en stor del af de øl, vi har smagt i Ulkløbbens levetid.
En karakter på skalaen 1-10. Ganske simpelt. Skulle man tro.
Men helt så let er det alligevel ikke.

Nå, alle karaktererne kan man se her: Smageliste

Hvad får jeg så ud af tallene??

Jo, for det første, så har Michael jo givet 10-taller. Hvor mange? 4!
Er det mange eller få? Det venter vi lige lidt med.

Hvilken øl har vi smagt flest gange?

Det er Brooklyn Brewery, Black Chocolate Stout. Vi har smagt den fire gange.
To gange hos Morten (!) og en gang hos Jesper, hvor den både var i glasset og isen var lavet på den. Isen scorede højst med 7,6. Vi glemte vist at bedømme den de andre gange?

Hvad er den bedste øl, vi har smagt?

Det er Hoppin’ Frog, DORIS the Destroyer. Rent 10-tal. Det eneste i klubbens historie.
Lige i hælene med 9,9 er Nøgne Ø, Dark Horizon 5th Edition.

Hvad er den ringeste øl, vi har smagt?

Suverænt S:t Eriks & Mathias Dahlgren Svenska smaker x 4 (Fjällkvanne).
Erik er vild med S:t Eriks (!) og serverede fire afsindigt ringe øl i en serie, der ellers så meget eksklusiv ud. Den med Fjäkvanne (?) var ringest. 1,7 i snit blev det til. Udrikkelig var dommen.

Hvem serverer det bedste øl?

Hvilken vært har sørget for det højeste samlede gennemsnit?
Det har Frank og Sonni. Med samme gennemsnit 7,6.

Hvem serverer det værste øl?

Det gør Henrik. 6,0 i snit har øllet fået til hans smagninger.
Næste medarbejderudviklingssamtale bliver op af bakke, Henriksmiley.

Værternes gennemsnitskarakter

Frank 7,6
Sonni 7,6
Mads 7,0
Jesper 6,9
Michael 6,7
Morten 6,7
Ole 6,5
Henrik 6,0

Hvem kan bedst lide øl?

Det kan Mads. Mads giver i gennemsnit 7,6 til øllet. Ahmmm, det smager godt, ik’ Mads? smiley
Jeg havde troet, at det var Ole, men Frank og Ole ligger begge på 7,0 og er altså et helt halvt point efter Mads.

Hvem kan mindst lide øl?

Det kan Michael. Synd, Michael. Vil du ha’ lidt sukker i? Men Henrik, du skal ikke grine. Du ligger lige i røven af Michael med 6,5. Sonni, grinte du også? Du kan tage Henrik i hånden.

Liste over medlemmernes gennemsnitskarakter

Mads 7,5
Frank 7,0
Ole 7,0
Morten 6,9
Jesper 6,8
Sonni 6,5
Henrik 6,5
Michael 6,4

Hvem har givet den laveste karakter?

På en skala fra 1-10 har vi alle givet et 1-tal.
Nå nej. Mads har aldrig mødt så ringe en øl, så hans laveste er et 2-tal.
-og så nævnte jeg, at det måske ikke er så simpelt alligevel…
…Michael har givet et 0 (!?!)
Til Stronzo Cognac Badger. En øl, der ellers får 7,3.

Og nu må vi til det:

Giver Michael aldrig 10-taller?

Nej, det gør han næsten ikke. i fire ud af 605 smagninger falder der et 10-tal host Michael. Det svarer til 0,6%.
Det er faktisk ikke længere siden end oktober 2016, at Michael gav et 10-tal. Det var til en øl, han selv serveredesmiley.
Mads derimod kaster omkring sig med dem. 11,3% af tilfældene. Mads hold lige lidt igen. Vi andre vil også have dine smagsløg.

Mads 17/151 => 11,3%
Ole 69/625 => 11,0%
Morten 44/627 => 7,0%
Henrik 42/629 => 6,7%
Sonni 15/485 => 3,1%
Jesper 26/629 => 4,1%
Frank 1765 => 1,5%
Michael 4/605 => 0,6%

Hvor svært kan det være?

Så svært:



Indkaldelse til Generalforsamling

Om Ulkløbben Posted on 25 Jan, 2016 11:11:13

Generalforsamling 2016

afholdes fredag d. 12. februar 2016, kl. 17:30 hos Morten Hammerstrøm.

Dagsorden er som følger:

1. Valg af referent

2. Valg af dirigent

3. Formandens beretning

4. Kassererens beretning

5. Fastlæggelse af kontingent for næste regnskabsår

6. Fastlæggelse af tilskud til Medlemsmøder

7. Indkomne forslag

8. Valg til bestyrelsen

9. Valg af revisor

10. Eventuelt

Forslag til punkt 7 skal iflg. §6, stk. 4 være formanden i hænde senest d. 5. februar 2016.

Husk, at kun medlemmer, der rettidigt har betalt kontingent har stemmeret.

Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte.

Klubben er byder på en øl under generalforsamlingen.

Note:
§3, stk. 1
Her skal Mads tilføjes efter generalforsamlingen.

/Formand, Jesper Hammerstrøm



Brande Managers magt

Om Ulkløbben Posted on 16 Feb, 2015 11:24:52

så er vi der igen ! En ulmende uro blandt fodfolket og uenighed omkring farver, logoer og tekstplacering, er endnu engang kommet til overfladen i forbindelse med Nrande Managers kyndige udkast til nyt “gear”.

Derfor skal det slås fast at;

1. Koksgrå trøjer hører til i Østtyskland eller på Bøf’s udebanedragt

2. Koksgrå trøjer har aldrig været en valgmulighed.

3. Koksgrå trøjer bliver aldrig en valgmulighed.

4. 80 pct af karkklude er farvebestemt som værende koksgrå.

5. Koks er sort !!!

6. Sort er godt – som øl – ellers ikke !

7. Brande Manager genovervejer farver og er ved at være koksgrå i hovedet.

8. Brande Manager bestemmer – fodfolket retter ind – og smiler.

Poletkongen har talt !



Formandens Beretning 2014

Om Ulkløbben Posted on 16 Jan, 2015 10:47:35

Her i 10-års jubilæumsåret kan vi se tilbage på det 9. år som endnu et fantastisk Ulkløb år.
Masser af god øl, masser af sjove oplevelser og

Arrangementer
Det blev til tre almindelige medlemsmøder og en bytur i løbet af året. Målet er jo fire medlemsmøder, men tre er da acceptabelt, så længe aktivitetsniveauet også er stort ved siden af klubben.

Marts generalforsamling og medlemsmøde hos Michael
Generalforsamlingen nedsatte et jubilæumstur udvalg. Det bliver spændende at høre, hvor turen skal gå hen;-)
Efterfølgende medlemsmøde bød på mørbradgryde og fantastisk øl.

DØE festival
Ganske som vi plejer. Eller var der flere end der plejer, som gik for tidligt hjem?
Vi har været med i mange år og det kommer vi nok til at fortsætte med mange år endnu. Et af årets højdepunkter.

CBC
Fantastisk med verdens bedste bryggerier samlet i København.
Selve festivallen er lidt stressende. Man skal jo nå at smage så meget som muligt – det er jo betalt. Det går lidt ud over møder med andre deltagere. Nå, den bekymring har vi ikke i år. Udsolgt og ingen billetter til os.
Det er nu lidt sørgeligt, at vi ikke skal med i 2015.

Bytur i oktober
Bytur med smagning på Taphouse – dirigeret af Ungstrup – og senere middag på Øl og Brød som højdepunkterne.
Fremragende arrangeret af Sonni og Jespersmiley.

Besøg hos Neis Brewing
I løbet af året fik vi en hjemmebrygger i klubben. Vi var spændte på at smage Oles øl og han diskede op med hele striben. De seks første batches blev serveret og det var sjovt at prøve. Det bliver spændende at følge det nye lille (hjemme)bryggeri. Resten af aftenen serverede Ole (også) klasseøl.

Andre arrangementer
Vi blev inviteret som bloggere til flere arrangementer.
Carlsberg inviterede to gange. Første gang på Taphouse, hvor Garett Oliver serverede øl fra Brooklyn Brewery.

Fantastisk øl og så er Garett jo underholdende.
Anden gang var på Carlsberg Museum, hvor elever fra Hotel- og Restaurantskolen serverede lækker mad med øl i og til. En rigtig god oplevelse.
Også en invitation til præsentation af Lowcaholic øl fra Teejay. Et godt arrangement. Held og lykke til dem.

Alt i alt må det jo betyde, at vi er accepteret som en del af ølbloggerscenen i Danmark, selv om vi jo skiller os lidt ud ved at være en klubsmiley.

Hjemmesiden, bloggen og Facebook
Hjemmesiden

Vi fik nyt udseende på hjemmesiden. Vi har i 2014 haft dobbelt så mange hits pr dag som i 2013. Hvor meget af trafikken, der reelt er ølinteresserede mennesker og hvor meget, der er russiske hacker robotter, det ved vi jo ikke.

Bloggen
38 indlæg på bloggen i løbet af året. Det er jo ikke så meget. 49 indlæg blev det til sidste år. Måske vi bare ikke er så forfatter-agtige, men mere øl-smager-agtige?

Facebook
Vi bruger stadig Facebook flittigt. Det er vel vores primære platform.

Medlemsmæssigt
Vi måtte sige farvel til Erik, der skal passe på sit helbred mere end vi kan gøre det i Ulkløbben. Ærgeligt. Erik var jo en af opstarterne i 2005. Erik, det skal nok blive til nogle øl alligevel:-)
Sonni er på midlertidig pause. Gad vide om han ikke savner os.
Det er nok på tide igen at overveje om vi ikke skal udvides med et medlem eller to. Vi kan tage diskussionen efter generalforsamlingen.

Det kommende år
10 års jubilæumsåret. DET SKAL FEJRES!
Et hak i tuden til os, at vi kke kommer til CBC. Vi må prøve at leve med det.
Mon ikke jubilæumsturen let kan opveje det tab?
Så spår jeg masser af gode øl i 2015. En spådom, som jeg ved, at alle medlemmer vil være med til at få til at gå i opfyldelse.

Stort skål, øltosser. ULKLØBBEN LÆNGE LEVE! smiley



I dag er det Bloggens fødselsdag…

Om Ulkløbben Posted on 03 Jan, 2015 20:09:26

I dag har bloggen fødselsdag.
Fire år er den blevet. Ikke nogen høj alder, men for en ølblog er det vel en af de ældre i Danmark?
Tak til alle dem, der har læst med.
Måske vi får skrevet lidt mere nu, hvor vi er blevet så gamle?

Hvad skal vi skrive mere om det næste år? Nogen ønsker?

Tillykke til os!!!



Så fik vi en ny hjemmeside

Om Ulkløbben Posted on 23 Jan, 2014 10:25:15

Så fik vi en ny hjemmeside!
Tillykke til ossmiley.
Vi har længe trængt til en opdatering og det er håbet, at den nye side er lidt pænere og er lidt mere spændende at læse – også for andre end os Ulkløbbere.

Der er lidt mere om, hvad Ulkløbben er for en størrelse og der er mere om, hvad vi er for nogle medlemmer. Gallerierne har fået lidt tekst på sig og så er der kommet links til alle vore venner – det er andre blogs, barer og indkøbssteder.

Vi synes selv, at det er blevet meget bedre. Der er stadig ting, vi gerne vil forbedre, men det må komme hen af vejen.

Klik nu lidt rundt og kom meget gerne med feedback. Skænk gerne en god øl, mens du surfer. Det vil vi gøresmiley

SKÅL!



Velkommen

Om Ulkløbben Posted on 08 Jan, 2013 11:13:07

Så har vi også fået Erik og Jever, på Bloggen

@Jever/Erik: I skal nok få jeres brugernavn/password, på mail

Så burde alle få opdateringer og have mulighed for selv at skrive indlæg

Højt skum

Webmaster Mollemand



Godt nytår

Om Ulkløbben Posted on 02 Jan, 2013 09:42:33

Hej alle Ulkløbbers

Så slap vi ud af 2012, med livet i behold. Henrik dog lidt slatten, men vågnede op da han fik serveret en “Drei von Dänen” (Mikkeller Growler)

Vi fik nogle super øl oplevelser, sammen, i 2012 – håber/forventer det samme sker i 2013

Vel set til øl- og generalforsamling, hos Henrik, Fredag d. 18/1-2013

Højt skum

Webmaster Mollemand



Så er der nye billeder i “Galleriet”

Om Ulkløbben Posted on 03 Jul, 2012 10:56:10

Hej alle

Så er der lagt billeder, fra sommerfest samt “Un Mare di Birra”, ind i Galleriet



Så blev vi kendt…

Om Ulkløbben Posted on 06 Jun, 2011 13:09:46

Så skete det. Vi er blevet opdaget:

Beerticker, som er den primære danske nyhedskilde om øl har linket til ossmiley.
I kan finde linket på Beerticker – i øjeblikket er det på side 2. Jeg har taget et billede af det:

Nu ligger berømmelsen lige for. Hvem bliver de næste til at opdage os?
Mikkeller, Berlingske, politiet…?

Hvad så…? Jeg sagde det jo. Vi skal da ha’ en blogsmiley



Redigeret Filmklip fane

Om Ulkløbben Posted on 12 Apr, 2011 19:51:17

Så er der rettet lidt og lagt en del filmklip ud på vores “Filmklip” fane.

Hører ingen kommentarer – bortset fra at Jesper ikke kunne lide de animerede gifs – er det fordi det hele er perfekt?smiley



En blog – hvorfor?

Om Ulkløbben Posted on 03 Jan, 2011 21:02:47

En blog – det ska’ vi da ha’ – det ska’ vi da ha’.

Gad vide hvorfor? Mest fordi det ska’ vi da ha’…

…så lad os se, hvad det kan føre til.

Det bliver jo nok ikke sådan en blog, der opdateres mange gange om dagen – eller måneden, men lad os nu se…

Det første vi vil skyde i gang er en opsummering af 2010 som øl-år.

-og så er der bare at sige velkommen til Ulkløbbens blog.