For tidligt. De åbner først kl. 12:00 og vi er der fem minutter inden.
Ulkløbben er kommet frem fem minutter i åbningstid. Vi glæder os!
Så er man da ivrig. Og det ser cool ud udefra. Container på container stablet og ved siden af hinanden og så bygget sammen.
BRLO Brwhouse. Container på container. Bemærk vejret .
Vi har booket bord til Ulkløbben til spisning samt smagning og så har vi booket til en rundvisning kl. 14:00.
Vi er på BRLO Brwhouse. Det hedder det. Ulkløbben elsker den slags stavning.
Vi har gået derhen (Nogen snød lidt og tog taxi det sidste stykke), så vi er tørstige.
Vi skynder os at bestille en BRLO Pale Ale til hver. Nøj, hvor er den god. Vi giver den 8,4 på vores 10-skala.
Er det bare på grund af gåturen, at vi er ekstra tørstige?
Halvvejs ned i den lækre BRLO Pale Ale, så kan vi bedre overskue det hele.
Det er et super cool sted. Råt og meget berlinsk. Masser af pladser uden for, men i dag er det koldt og regnvejr.
En af ejerne træder ind af døren. Stadig med overtøjet på går han til vores bord og byder os velkommen. Han er lidt skræmt over, at have fået besøg af Ulkløbben, men han er også spændt. Vi beroliger ham med, at vi også giver karakterer til dårlige steder 😉
Smalltalk og høflighed. Det er da sådan, man behandler sine gæster.
Vi bestiller mad – det er delemad det hele. Og så bestiller vi flights En flight med fem glas á 15 cl koster 8€. Det er altså billigt. Og så er det den flotteste flight jeg har set.
Super flotte glas og “flightbrædt”
Maden er super flot. Vi bestiller lidt ekstra kød og der er nok til syv sultne mænd. Det er flot og det smager forrygende.
Dele af de flotte serveringer.
Vores flight er også god, men knap så skarp som maden.
Steamworks, Salty Caramel Porter (7,1)
Kehrwieder/Buddelship, Senatsbock (7,4)
BRLO, Brazilian Blowout (8,0)
Buddelship, Mr. B (8,0)
Brewbaker, Berliner Framboise (6,7)
Ulkløbbens karakterer (på 10-skala) i parantes.
Jeg er selv gladest for Buddelships NE IPA, der er dejlig frugtig, men BRLO’s Red Ale med chili – Brazilian Blowout scorer altså lige så højt.
Så er det tid til rundvisning. En medrivende rundvisning af vores irske (!) vært. Et 20 Hektoliter anlæg i containerne på en lejet grund. Lejemålet udløber allerede om nogle få år, så der kigges efter et andet sted at stille containerne og bryggeriet. Det skal selvfølgelig stadig være i Berlin.
Vi smager BRLO direkte fra tanken. Det er en oplevelse – specielt når vi lige har fået den på fad. Den er friskere, men har måske endnu ikke samlet sig helt. Lidt mere tyndbenet og stadig ikke carboneret nok. Men stadig et dejligt glas frisk øl.
Vores vært skænker frisk Pale Ale fra tanken.
Rundvisningen afsluttes med smagning af fire af BRLO’s øl.
BRLO, German IPA (7,1). En IPA på tysk malt og humle. Amerikansk inspireret, men afdæmpet. Udmærket.
BRLO, Red Ale (7,1). Basis øllen i Brazilian Blowout. Den blev faktisk bedre af lidt chili.
BRLO, Helles (6,9). Dejlig frisk øl med masser af kornsmag.
BRLO, Baltic Porter (6,7).
Efter rundvisningen og smagning er vi tilbage til vores bord. Når man har booket bord, er det nemlig for hele dagen!
Vi skal have en flight mere.
Stone, Coffee Milk Stout (7,9).
BRLO, 2xIPA, (8,4).
Maryenstadt, Wunder Bar (7,1).
BRLO, Weizen My Ass (6,3).
To Øl, Brett and Butter (5,7).
BRLO 2xIPA er glimrende og højdescorer i denne flight. To Øl scorer overraskende lavest på denne tur (lige bortset fra et par Vagabund øl). Mærkeligt nok har jeg smagt den tidligere og der var den glimrende.
16 forskellige øl har vi smagt her. Nu er det videre til Vagabund (læs om Ulkløbben hos Vagabund her).
Skilt på BRLO.
Men først skal vi bedømme BRLO som sted. Ulkløbben giver BRLO 8,9 og BRLO ender dermed som det næsthøjest bedømte sted i Berlin.
Et super fedt sted. Det er et must-visit i Berlin. Maden er fremragende, øllet er godt og så er alle bare imødekommende og hjælpsomme.