Blog Image

Ulkløb Blog

Om denne blog

På denne side vil vi lejlighedsvis dele af vore opleveler i Ulkløbben såvel som medlemmernes øloplevelser uden for Ulkløbben.

Indlæggene er skrevet af medlemmerne for medlemmer...

...men DU er meget velkommen til at kigge med og give din mening.

Bryg selv

Røverhistorier Posted on 11 Dec, 2014 11:10:46

Bryg Selv er en mulighed for at snuse til brygning uden at skulle investere i udstyr selv.
Jeg var med arbejdet på Bryg Selv til en afdelingsdag. Formålet var at være sammen under andre former end de daglige og så er det jo oplagt, at det fører endnu et arrangement af sig; nemlig den dag, hvor vi skal smage på alt øllet.

Bryg Selv ligger på Kirstinehøj på Amager og også på Energivej i Odense S.
Prisen afhænger af, hvilken øl man vælger at brygge. Der brygges i hold gerne af tre til fem personer.
Man møder i god tid og får stukket et lille plasticglas i hånden. Så er der mulighed for at smage på ca. 20 forskellige øl. Øl, som det er muligt at brygge. Det er nu ikke alle de øl, man kan brygge, som kan smages. Der er vel 50 forskellige opskrifter at vælge mellem. Det er egentligt lidt uoverskueligt. Mange af opskrifterne virker næsten ens. F.eks. er der pænt over 20 forskellige pale lagers at vælge imellem. De færreste vil nok være i stand til at foretage et rigtigt valg her.

Nå, det er nu meget hyggeligt at smage på de forskellige øl og så bestemme sig for en opskrift. Egentlig kan det nok være hip-som-hap, hvilken opskrift man vælger. Det hele smager meget ens…
…og så er der noget med prisen, som også kan spille ind. Nogle opskrifter er dyrere end andre og de mest interessante efter min smag er naturligvis dyrest. Jeg deler nok smag med en del andre:-)

Prisen svinger fra 795,- kr. til 1595 kr. for 30 liters bryg. Vi valgte 50 liter og så er prisen 200,- kr. højere.

Det femmandsteam jeg var i valgte i fællesskab at brygge en Scottish Ale. Ikke en øl, jeg har de store erfaringer med, men hvad…? Øl smager jo godt, så mon ikke den bliver god?

Man bliver så sendt ud til sin kedel med en opskrift og så er det i gang.

En del af opskriften.

Der skal vejes malt (ekstrakt), sukker, korn, humle og gær af. Opskriften er meget detaljeret og det er helt ligetil at følge den. Mens man brygger henter man selvfølgeligt løbende øl i sit lille glas.
Det er meget hyggeligt og der er masser af tid til at tale om ølbrygning og alt muligt andet.

Til gengæld er der ikke så meget information om, hvad det egentligt er man gør. Måske er vi for mange hold i gang samtidig til at brygmesteren kan fortælle om, hvorfor der både er maltekstrakt og korn i eller hvorfor der tilsættes sukker (dextrose), eller hvad Saf-ale er for noget gær, eller hvad forskellen er på Northern Brewer og Willamette, eller…

Der hentes malt, men hvad er MEQ?

Det er da lidt ærgeligt, at når man har chancen for at lære om brygning, så lærer man ikke så meget alligevel. Det bliver bare til at hælde nogle ingredienser i en gryde uden at vide hvorfor.
Det kan skyldes, at vi er alt for mange til at brygmesteren kan håndtere det. Det kan godt være, at hvis der er færre hold i gang på en gang, at så har han mulighed for at fortælle lidt mere om process og ingredienser.
Men alligevel… Det er jo ikke kun det færdige resultat, der har betydning. Efter min mening har det færdige resultat faktisk meget lille betydning. Det bliver næppe verdensklasseøl, vi har fået fremstillet.

Det koger lystigt og der skal holdes øje med temperaturen og uret.

Urten hældes på en plastiktank under afkøling (meget rart ikke at skulle vente), tilsættes gær og køres så til lagring.
Her gæringstanken. 50 liter Scottish Heavy. Det bliver da sjovt at møde op igen og smage om det er blevet til noget drikkeligt.

Mindst 14 dage senere møder man så op for at flaske øllet. Etiketter er designet hjemmefra og printes på stedet.

Der er lidt bedre tid til at få svar på spørgsmål, da vi tapper. Vi er ikke så mange, det hjælper vist.
Først smager vi på det færdige øl. Er kulsyreniveauet OK? Hvis det er for lavt kan der tilsættes kulsyre. Det er nu helt fint for alle de bryg, vi skal flaske.

Så flasker vi. Der er flere muligheder i flaskestørrelse eller dåse? Man kan også få Bryg Selv til at ordne det og sende det ud, så man bare skal vente på, at det dukker op.

Men hvordan smager det færdige øl så? Tjah? Af hjemmebryg:-) Det smager mest lettere sødligt af maltessensen og så er der noget gærsmag. De fleste bryg smager næsten ens. Det duer nu OK til at dele med nogle gode kollegaer – og det var jo også tanken.
Har man lyst til nogle hyggelige opleveleser, så er det da værd at overveje. Men med en literpris på omkring 30 kr., så kan man også købe noget god øl og hygge sig med det.

Det færdige øl. Det ser da pænt nok ud – og etiketten er flot, ik’?smiley



Store kort, Pizza og rester

Røverhistorier Posted on 25 Sep, 2013 09:33:49

Inge & Erik drager til Berlin, til efteråret, på tur. Christina (undertegnedes kone) havde foreslået at vi kom forbi, til kaffe, og fortalte om vores oplevelser, der

Det blev så til Pizza, en fredag aften, hvor vi fik kigget det store kort igennem

Ind imellem var der også tid til at Erik fik serveret noget øl:

Først ville han godt bevise at bryggeriet St. Erik ikke var så dårlige, som vi oplevede til sidste Ulkløb aften – Øl brygget på pik knogler og havtorn
Det lykkedes meget godt med 4 behagelige øl, der fra

Dernæst 4 øl fra South Plains Brewing Company. Bryggeriet består af en mand:
Jeffrey Scott Brown. Tidligere kok og amatør brygger. Han flyttede til Sverige, fra USA, i 2002. Dansk gift og har tilmed fået rådgivning fra Amager Bryghus i hvordan man starter et Mikro bryggeri op, på lavt budget

Der var noget af øllet vi var i tvivl om skulle smage som det gjorde, så det blev en blandet landhandel. Noget var godt og noget var tvivlsomt

Derefter to plain øl, fra Niels Oscar før finalen blev sat ind:

– Narwhal Imperial Porter
– ugly Duck Vanilla Imperial Coffee Porter
– Bourbon County Imperial Stout

…og hvilken finale
Tak til Erik (og Inge) for en super hyggelig aften



Smartbox nr. 3

Røverhistorier Posted on 22 Mar, 2013 11:31:24

Erik havde fået og en smartbox til ølsmagning og spurgte om jeg ville være med den. Om jeg vil…? Ja, selvfølgelig. Det er 3. gang, jeg prøver en smartbox til ølsmagning. Heldig, ik’?

Vi bookede tid hos Fermentoren og mødte op onsdag aften. 4-5 personer ud over os i baren. To af dem i gang med at smage sig gennem en smartbox smagning også.

Fantastisk ølkort denne aften. Fermentoren har udvidet til 20 haner og mindst 15 af øllene er noget jeg rigtigt godt gider at hælde ned. Mikkeller, Croocked Moon, Hornbeer, Rodenbach, Amager, Xbeerimentet, Ugly Duck, Det Lille Bryggeri og Beer Here. Mange, som jeg har smagt, men næsten alle rigtigt gode øl (eller bedre).

Vi siger, at vi her til smartbox smagning. Bartenderen spørger afslappet, hvad vi kan li’.
Vi siger, at vi gerne vil smage de Croocked Moon øl, der er på kortet. Det er jo husbryggeriet og så er det nok de eneste, jeg endnu ikke har smagt.

Croocked Moon Swinging Richard en American Pale Ale. En rigtigt cremet en af slagsen og så med forholdsvis lav carbonerig. En signatur? Det går i hvert fald igen i alle tre øl fra bryggeriet. Masser af humle og en god malt basis. Glimrende.

Croocked Moon Lawnmover (Simcoe), en Premium Lager med masser af humle. -og så igen den her meget cremede lette drikbarhed. Er det virkeligt en lager? I så fald en af de allerbedste. Sprød, cremet, humlet:-)

Croocked Moon Purple Haze, en Black IPA. Det er en af de gode af slagsen, men lidt anderledes. Ikke helt så “crisp”, som normalt. Til gengæld med masser af chokolade fra malten og stadig med god humle. -og så igen fyldig, med blød karbonering. Virkeligt godt.

Så er det tid til noget stout. Hornbeer The Fundamental Blackhorn. Det er altså en god øl. Kæmpe Imperial Stout med fadnoter. Denne gang også et strejf af røg. Det synes jeg ikke, at jeg har bemærket tidligere. Dejlig øl.

Afslutningsvis en Xbeerimentet Black Force One. På kortet har de den både som “almindelig” og som Bourbon version. Vi tager den almindelige. Efter min mening er den bedst. Har tidligere smagt Black Force One på fad. På Mikkeller og den aften var den den bedste øl på kortet. Igen i dag er den fantastisk. Det er en lækker, lækker Imperial Stout.

Mens vi har smagt os igennem de fem øl, så er der dukket en del op med smartbox i hånden. Langt de fleste i baren er på smagning af fem forskellige øl. Det virker som om alle får en god vejledning af bartenderen. Det kan klart anbefales at bruge en smartbox hos Fermentoren.

Nå, men ølkortet begynder at se sådan ud:

-og så er det på tide at komme videresmiley

Heldigvis ligger Mikkeller jo ikke så langt væk.

Vi lagde ud med noget Texas Ranger. Jeg tog en Islay kriek version og Erik tog en bourbon version. Dejlig øl. Islay Kriek var en noget rodet affære med whiskey og kirsebær, men stadig velsmagende. Ikke så meget chili som i originalen, men stadig en elt prikkende fornemmelse. Og så gør Texas Ranger jo det fantastiske, at man ser alting klarere. Se bare på billedet her:

Så skulle jeg have en sur. Mikkeller Spontanfig. Fantastisk. Det er godt nok underligt med figenøl, men det virker. Figner og nødder og så masser af surhed. Dejligt. Erik var stadig på sort tror jeg. Husker ikke lige, hvad det var.

MEN så skete det. Jeg vil ha’ endnu en sur. Mikkeller Spontandoublecherry. Husker jo Spontandoubleblueberry fra CBC og den var fantastisk. Nå, men jeg bestiller en Spontandoublecherry og Erik…

…Erik bestiller en Mikkeller Spontandoubleblueberry!!!!!!!!!

Hvad sker der Erik? Nu kommer han ud af skabet. Skabs-sur-lover. Den er god nok. Og den ligner blåbær. Fantastisk flot. Jeg vil ikke afsløre, hvad Erik syntes, men spørg ham.

Min Spontandoublecherry har jeg valgt i 1-års udgaven. Den findes også i ½-års udgave. Jeg håber på, at 1-års er mere udviklet og mere sur. Og det stemmer sikkert. For den er sur. Til gengæld er kirsebærene faded lidt. Skulle måske have valgt. ½-års? Nå, det er stadig en dejlig øl, men ikke i nærheden af, hvordan spontandoubleblueberry var til CBC.

Sidste øl er Mikkeller George Barrel Aged (Cognac Edition). Har ikke smagt den tidligere og er spændt. Men læs lige om det i et andet indlæg på bloggen.

Men jeg kan da afsløre, at vi tog to stykker og prøv lige at se, hvordan Erik falder i svimersmiley.

Tak for turen, Erik.smiley

-og til jer andre, så bare byd op, så tager jeg gerne med på en smartbox tursmiley



Mikkeller og Mielcke & Hurtigkarl middag

Røverhistorier Posted on 10 Feb, 2013 00:19:02

Købte to billetter til Mikkeller og Mielcke & Hurtigkarl middag på madbillet.dk. WOW læs lige nedenstående beskrivelse fra madbillet.dk:

“Bryggeriet Mikkeller og restaurant Mielcke & Hurtigkarl disker op med unikke smagsoplevelser i februar måned.

Efter flere års tæt samarbejde omkring udviklingen af øl til mad, øl i mad og mad i øl er der nu blevet sammensat en hel menu, hvor det netop er samspillet mellem øl og mad, der er i centrum.

Der er blevet brygget og udviklet øl specielt til disse arrangementer og samtlige retter er tilberedt i samklang med det øl, de skal indtages med.

De 12 forskellige øl er såkaldte custom øl –dvs. øl der er lavet specielt til arrangementet, og derfor kun bliver serveret den 1. og 8. februar og aldrig igen.

Begge arrangementer afholdes i det historiske Paradehus i Frederiksberg Have.”

Mikkeller egen hjemmeside mikkeller.dk skriver også om arrangementet og bl.a.:

“Both the kitchen and the brewery have done everything they can to create food and beer that is completely unique.”

Det lyder altså som et fantastisk arrangement.

Det blev solgt billetter til to datoer; fredag d. 1. februar og fredag d. 8. februar.
Jeg købte to billetter til fredag d. 1. februar til 1250,- kr. stykket og bød Marianne i byensmiley.

Mødet op lidt i syv fredag d. 1. februar i Frederiksberg Have hos Mielcke og Hurtigkarl. Bliver budt velkommen af tjenerne. Undrer os lidt over, at de andre gæster har smoking på…!smiley.

Smider overtøjet i garderoben, får tilbudt et glas champagne…! Tænker, …champagne? Hvorfor? Det er jo et ølarrangement. Nå, men man siger jo ikke nej. Men inden vi når at tage en tår, så siger en af de smokingklædte: Øh, undskyld, men hvem er i?”
Panik. Fisker min billet frem. Jo den ER god nok. Det er den rigtige dato. Svarer den venlige og lettere overraskede smokingklædte: “ØH, …mjamen, øh…?”
Den smokingklædte siger: “Vi holder firmafest og i arbejder vist ikke vores firma?”
En tjener siger: “kan i ikke lige komme med ud i køkkenet til Mielcke?”
Vi følger med (stiller lige champagnen fra os først).

I køkkennet beklager Mielcke og siger, at arrangementet er aflyst og han beklager, at vi ikke er blevet informeret. Han får mit visitkort – selvfølgelig det fra Ulkløbben – og siger, at han nok skal sørge for at vi får plads næste fredag.

Så står man der fredag aften. Sulten. Sat op til en stor aften. Så kan man bare gå hjem og håbe på, at arrangementet næste fredag bliver til noget…

Fredag d. 8. februar

Vi prøver igen. Mielcke har skrevet til jesperhammer@ulkloebben.dk, at vi har to pladser. Vi møder op med store forventninger – igensmiley.

6 otte mandsborde. Vi får plads. Får øllen Mikkeller Mielcke & Hurtigkarl i glasset som velkomst. Den har jeg ratet meget højt i marts sidste år. En fantastisk Belgian Strong Ale lagret seks måneder på fade, der har været brugt til sauternen over alle sauterner; Chateau d’Yquem. Den er stadig fantastisk. 8,7% – cremet, vinøs og meget lækker. Så er vi igang. Der bliver samtidig serveret små hapsere af spæk, røget kalvetunge og andet godt. Det tegner godt.

Første rigtige øl bliver præsenteret af Smeden fra Mikkeller. Det er deres spontanale. Det er en OK Geuze. Mikkeller har leveret Spontanale til Mielcke & Hurtigkarl og så har de taget den videre. Prøv lige at kigge på billedet her:

Øllen er helt grøn, kiwi-agtig farve. Temmeligt grumset. Mielcke & Hurtigkarl har givet Spontanale rigeligt med koriander. Den smager lidt besynderligt, dufter af og ligner pisang ambong, men når man så smager den til maden, bliver den rigtigt lækker. Forretten er øster, kål, marv, urter. Kål, marv, urter og østers…! Det er lige præces det øllen smager af. Passer fantastisk til retten. Måske med den bemærkning, at retten er bedre end øllen.

Næste forret er kold rokkevinge med rogn. Fantastisk smuk ret. Se bare:

Først har vi dog fået skænket en øl i glasset:

En helt flad ale. Mærkelig aroma. Noget røget-agtig, der er svært at beskrive. En ved bordet siger, at den smager af fisk. Den bliver så præsenteret af Smeden som en Mikkeller Nelson Sauvignon. Mielcke & Hurtigkarl har så siden taget noget tørret fisk, høvlet det og brugt det som “tørhumling”. Bingo! Det ER en fiskeøl. For f… den smager mærkeligt.
Men tænk. Sammen med retten passer den fantastisk. Ikke nogen stor øl. Jeg er vild med Nelson Sauvignon og dette er klart en dårligere øl, men den her passer bare sammen med maden.

Første hovedret (3. ret) er en burger! Det er friteret baigné dej bolle med kobe kød (både saltet og rå) i tynde strimler… Kobekød, i ved… Det dér, hvor wagyu kvæg er blevet masseret, har hørt musik og har fået øl. Har smagt det en gang tidligere. Det er det vildeste. Det er så mørt, at man der ikke er noget, der kommer i nærheden. Se lige den burger:

Øllen? Ja, øllen, fortalte Smeden var en Mikkeller It’s Alive. Mielcke & Hurtigkarl havde siden tilsat salt i massevis i form af “Umeboshi”. Det er blommer, der er saltet og ligger 20-30 år i salten og bliver meget salte og let syrlige. Deres hensigt var at lave en gose type øl, der var så salt, at den var på grænsen til at kunne drikkes alene, men som passede til maden. Det lykkedes. Igen fantastisk match til maden, men igen var maden langt bedre end øllen.

Næste hovedret var helleflynder. Se lige:

Sådan en fætter blev serveret ved hvert bord. Så kunne vi selv pakke den ud af dejen og fordele den. Nå, vi fik lidt hjælp af Hurtigkarl til sidst. Lækker fisk. Meget kødagtig. Lidt tør efter min mening, men god smag.

Øllet til var igen en standarøl, som Mikkeller havde leveret og som Mielcke & Hurtigkarl havde forandret. Mielcke & Hurtigkarl ønskede at gøre op med ideen om at man serverer lys øl til lys fisk. De havde derfor taget en George, cognac fadlagret kæmpe på 12,12% og stopfodret den med bergamotte. Bergamotte er en citrusfrugt, der er så voldsom i smagen, at den kun (iflg. Mielcke) bruges i the og sæbe. Nu altså også i George…!

Ganske som tidligere passede øllen fantastisk til maden. Det skyldtes måske mest, at saucen til var meget soya-agtig. Det er George jo tildels også. George’s oprindelige kvaliteter som f.eks. cognac smagen var helt væk, lige som det stout’ede ristede. Tilbage var lidt lakrids, soya og allermest bare bergamotte. Igen ikke så vellykket en øl, men den passede bare rigtigt godt til maden.

Første dessert… Hvis man regner med chokoladekage, så er det selvfølgelig ikke sådan det foregår her. Første dessert er en jordskok dessert!

Jordskok med karamelfudge, jordskokis, nød og jordskokker. Isen er en frossen skum. Se lige:

-og så bemærk lige øllen. Den ser rigtigt ulækker ud. Sådan lidt som the med mælk. Det er en Mikkeller Funky e-star Sauternes edition. Selvfølgelig er den også blevet behandlet af Mielcke & Hurtigkarl. Den har fået karamelfudge. Det er altså en øl, der som standard er blevet proppet med brett. Den er temmeligt funky og så har den fået en masse sød karamel. Weird! Men hvor passer det igen godt til desserten.

Anden dessert og sidste ret er citrus is lavet på bergamotte. Igen den der meget gennemtrængende skarpe citrus, theagtige ting. Flot anrettet på bl.a. kage:

Superflot ret. Øllen til?

Det er Mikkeller Funky e-star chardonnay. Den er stopfodret med ingefær. Ingefær i øl er ikke lige min smag. Den her er helt vildt proppet med det. Helt frisk og skarp ingefær. Men guess what…? Sammen med den voldsomme bergamotteis, så passer det perfekt.

Årh, for en aften. Sikke noget fantastisk mad. Mielcke & Hurtigkarl har lavet en fantastisk menu. Alle pengene værd. Har ikke fået så god mad i meget meget lang tid. Meget fremme på beatetsmiley.

Men øllet? Det var skuffende. Har læst indbydelsen igen flere gange. Jeg læser det stadig som om Mikkeller har brygget noget særligt til denne event. Men det har de jo ikke. De har jo bare leveret noget af deres “standardøl” til Mielcke og Hurtigkarl, som så har tilsat det “krydderi”. Et af problemerne ved den fremgangsmåde er jo, at når man tager en færdig øl og tilsætter noget, så tager man også en del af karboneringen. Alle øl var mere eller mindre flade.

Mikkellers basisøl er alle rigtigt gode øl. Nogen af dem mere end det. De er verdensklasse. I hænderne på Mielcke og Hurtigkarl blev det dårligere øl, men til gengæld blev de designet til at passe lige præcis til den ret, som blev serveret.

Egentlig kunne man have gjort det samme med vin for hundreder af år siden, men det er aldrig sket. Historien med vin går alt for langt tilbage og der er for mange ritualer og traditioner omkring det. Øl (kvalitetsøl!) derimod har ikke så mange traditioner. Der kan man bedre eksperimentere. Og det er det, som jeg regner arrangementet for. Et eksperiment.

Var det så vellykket? Tjah? Nej, ikke rigtigt. Øllet passede perfekt til maden. Øllet blev nærmest en ingrediens i retten. Men er det virkeligt det, man ønsker? Øl, der ikke kan stå på egne ben? Ikke mig. Efter min mening drikker man jo ikke kun øllen sammen med maden. Man drikker den også før og efter og ind imellem. Og dér skal den også kunne drikkes for hvad den er. Jeg synes, at øllet er taget step for langt ind i gastronomien og væk fra en drikkevare.

Mielcke & Hurtigkarl kunne jeg rigtigt godt tænke mig at besøge igen. Nok med en vinmenu tilsmiley

Et sidste billede:

Mikkeller, Texas Ranger, Bourbon Barrels. Øllen i mit glas lige nu, hvor jeg skriver. Fordi en øl skal kunne stå alene. Findes der en ret, hvor denne passer perfekt til, så server den gerne. Findes der en ret, hvor den passer marginalt til, så tager jeg den også. Ellers…? Så drikker jeg den gerne alene. Dejlig øl – på egen hånd.



Hvad er det?

Røverhistorier Posted on 09 Feb, 2013 11:53:06



Beer Cruise 2012 i Barcelona

Røverhistorier Posted on 18 Jun, 2012 11:08:40

Prøver at skrive lidt fra mobilen
Er klar til at indtage Barcelona. Vejret er flot. Det har været nogle sjove, hyggelige og velsmagende øl dage
Startende lørdag med rejsedag. Lidt godt øl på Ma Che Siete Vanuti a Fa.
Derefter almindelig dårlig italiensk planlægning, så vi brugte eftermiddagen/aftenen på at komme ombord.
Vi har smagt forrygende øl – overraskende mange sure/saison
Nåh, Barcelona venter:-)



Ølsmagning hos Papsø

Røverhistorier Posted on 02 Apr, 2012 09:32:12

smileyInvitation til amerikansk smagning hos Papsø. Checker kalenderen – phew, jeg kan godt.

Line-up:

Almanac Summer 2010
Aarhus Bryghus Cains Triple B Biére Belge Bælle
Buzzards Bay Barrel Aged Cranberry Lambic
Cascade Bourbonic Plague
Cisco Brewers Island Reserve Saison Farm House AleM
Cisco Brewers Island Reserve Wet Hopped Very Brown India Pale Ale
Clown Shoes Blaecorn Unidragon
Epic Hopulent IPA
Founders CBS (Canadian Breakfast Stout) (madsberg)
Great Divide Hibernation Barrel Aged
Jackie-Os Wood Ya Honey (yespr/Ungstrup)
Jackie-Os Joe The Plum (yespr/Ungstrup)
Jackie-Os Bourbon Barrel Aged Rt. 33 Collaborative Porter (yespr/Ungstrup)
Jolly Pumpkin Lupulo de Hielo
Kinn Bøvelen
LoverBeer D’uvaBeer
Lovibonds Dark Reserve No.1
Mike’s Premium Organic India Pale Ale
Mikkeller Sour Bitch
New Holland Black Hatter
New Holland Farmhouse Hatter
New Holland Oak Aged Hatter IPA
New Holland Rye Hatter
Olvi 6.12.
Olvi Sandels Tumma Olut 5,0 %
Rogue Double Mocha Porter
Scheldebrouwerij Hop Ruiter
Steel Toe Size 7 IPA (madsberg)
Surly Five (madsberg)
Surly Four
The Bruery Chocolate Rain
The Bruery Loakal Red
The Bruery Melange #3
The Bruery Mischief Gone Wild
The Bruery Provisions Series: Salt of the Earth
Three Floyds Pappy Van Winkle Aged Dark Lord Russian Imperial Stout
Upright 14th Anniversary Belmont Station Commemorative Ale (madsberg)
Ängö Södvik Säsong 2011

Nå, ja og så en del mjød oveni. Mjød er noget sjovt noget. Sødt og dessert-agtigt.

Med til smagningen er de fire personer i verden, der har ratet flest øl på Ratebeer. Nå ja, og så også nr. 7…
…og så lige nr. 674 – det er migsmiley.
Yderligere nogle stykker.
-og så Julie og Mette, som jeg ikke har mødt før, men se bare her. Endelig en ny dansk blog om øl. Ikke dårligt. Der er ikke for mange.

Nå, øllet – hvordan var det?
Vildt. Bogstaveligt talt… Meget vildtgæret, meget stout og IPA og det meste amerikansk. Lige min boldgade – og sikkert også jeres?

The Bruery, Chocolate Rain – 19% Imperial Stout. Morten, hvor blev du af…? Chokolade stout. Alkoholen er ikke så voldsom, som man skulle tro. Mærkeligt nok lidt svag duft. Sjov oplevelse.

Aftenens dårligste: Århus, Biere Belge Bælle. Ringe øl – ølfejl? Sød, for sød.

Three Floyds, Pappy Van Winkle Aged Dark Lord. Kun 484 flasker produceret. Store forventninger. Det er en ren bourbon-drik. Uhm, jeg elsker bourbon. Mange vil nok mene, at de er gået over stregen her, men jeg kan li’ den.

Stor, stor oplevelse i The Bruery, Melange 3. En American Strong Ale. Masser af humle, masser af malt. Fantastisk blanding af barley wine og IIPA.

Clown Shoes, Blaecorn Unidragon Russian Imperial Stout. Bare en fantastisk stout med masser af bourbon toner.

Jackie O’s, Wood Ya Honey. En barley wine på hvede og honning smidt på bourbon fad i fire måneder. Wauw.

Nå ja, så måske den bedste øl, jeg har smagt: Founders, CBS (Canadian Breakfast Stout). Lagret på ahorn tønder…Voldsom og alligevel smooth og balanceret. OYsmiley

…så mange flere fantastiske øl. New Holland – nyt bryggeri for mig. Alle gode.

-og hvordan foregår det så?
Jamen, øllet flyder bare ind i en lind strøm. Papsø drilles med, at øllet er for koldt, men sådan foretrækker han det. Han sørger for at tage ud af køleskabet noget tid inden servering, så det ikke er pivkoldt, men stadig ikke stuetemperatur.

Øllet kommer ind i “tilfældig” rækkefølge. I hvert fald er det blandet, stout, IPA, sur, belgisk, stout, sur, IIPA,…
Papsø mener, at hvis man er trænet, så er det den bedste måde at smage på. Så bliver man ikke træt af at smage den samme type øl.
Vi har jo også talt om flere gange, at det er irriterende, at skulle vente på de sorte til allersidst.
Det giver faktisk mening for mig også. Bland det hele og man får masser af gode oplevelser. Måske vi skulle prøve det også…?

Nå, jeg er klar, hvis Papsø kalder igen. Sikke en masse dejlig øl – og så er det jo hyggeligt oveni.
Tak, Papsøsmiley



Lagunitas fra Gilleleje

Røverhistorier Posted on 17 Feb, 2012 15:02:11

Så oser man, i Gilleleje, en solskinsdag, i vinterferien. Ind gennem vinduet på en butik øjner man noget øl – lad os dog se på det – ved ikke hvorfor jeg skriver “os”, det er jo kun migsmiley

Der står så lige to Lagunitas øl og venter på mig. Kr. 50 stykket – det mener jeg er billigt.

Jeg googler lidt på øllene og finder flg. på Kihosk’s hjemmeside:

http://kihoskh.dk/?paged=3

Men det passer jo ikkesmiley De kan også købes i Gilleleje

Glæder mig til at smage dem, senere

Højt skum

Mollemand



Smartbox ølsmagning

Røverhistorier Posted on 17 Feb, 2012 10:29:47

Nu har jeg inden for kort tid været så heldig at være med på to Smartbox ølsmagninger.

Først havde Morten og jeg fået en box i Julegave af Cecilie. Den indløste vi på Brewpub og vi fik lidt støtte af Sonni og Ole, der også tog med.
Kedligt øl, glimrende snacks. Det er vel den korte version. Ingen overraskelser. Øllet var ikke dårligt, det var bare ikke udfordrende eller særligt interessant.
Nå, men vi hyggede os og snacks’ene var virkeligt lækre. Tak Ceciliesmiley

Så inviterede Sonni på at bruge hans Smartbox i onsdags. Han besluttede, at det skulle foregå på Ølbaren. Der har vi jo været til smagninger før og det har altid været interessant.

Ingen snacks og fantastisk øl. Man kunne da godt lige have brugt en bid pølse el.lign. men det er jo altså øllet, det handler om.

Der var proppet på Ølbaren en onsdag aften og tilsyneladende var halvdelen af dem i gang med at indløse deres Smartbox gavekort. Det er da en succes for sådan en lille bar.

Vi lagde ud med en tysk Kellerbier fra Marhs. Udmærket øl. God introduktion fra bartenderen, der var alene, havde travlt, men var meget opmærksom.

Så dukkede der en knaldrød øl op. Cantillon Kriek. Nøj, hvor var den frisk og god. Sonni,, den hardcore sur-drikker var også helt glad for den.

Jeg er ikke helt sikker på rækkefølgen i de næste, men øllene var gode noksmiley

Dark Horse Reserve Special Black Bier
Lækker porter. Vi har smagt den før i klubben. Hos Sonni?

Weyerbacher Double Simcoe IPA
Dejlig IIPA med masser af humle. Til den frugtrige side.

Herslev, Mjølner Barley Wine 2009
Glimrende Barley Wine. Lidt for sød, men god smag.

Så var box’en brugt og vi prøvede lige lidt extra godter. Imens kunne vi jo se, at andre var i gang med at komme igennem deres box-smagning. Ikke alle fik de samme fem øl. Nogle fik bl.a. røgøl fra Bamberg. De er altså ikke kede af det på Ølbaren. Det er jo ikke barnemad for begyndere, men så kan de lære det…

Uncommon Brewers Siamese Twins. Fad. OK Belgisk Double, lidt kedelig i længden.

Beer Here Hopcat. Nøj, den var god. De kalder det en amber ale, men den smager som en IPA. Rigtigt lækker.

Så tog vi lige en gå-hjem-øl. De Dolle Oerbier Special Reserva 2009. 13% en lettere sur belgisk. Fantastisk øl. Sonni, du bli’r vor sure øldrikker – eller hvad det nu hedder.

Nå, vi skulle lige have en gå-hjem-øl mere, så en flaske Three Floyds/Mikkeller Hvedegoop blev hentet. Bedste barley wine i lang tid. Den har sikkert efterhånden tabt en del humlesmag, men hold da op, hvor var den god alligevel.

-så gik vi hjem…

Nå, det er jo ikke så underligt, at jeg heller vil undvære snacks og så tage på Ølbaren i stedet for Brewpub. Man får altså noget meget mere interessant og udfordrende.

Tak Sonni for invitationen. Det var sgu hyggeligt smiley



Se lige listen på Bishops Arms

Røverhistorier Posted on 06 Jan, 2012 14:42:57

Captain Sig’s Northwestern Ale (Rogue), Mogul Madness (Rogue), 2xIPA (Southern Tier), White Cat (Beer Here), 400 lbs monkey (Left Hand), Twisted Thistle (Belhaven), Merry Beer (WJ King)…. Yep, der har I alle vores guestbeer pt 🙂



Brev til Thomas / Mikkeller om at vinde Royal Rye Wine

Røverhistorier Posted on 29 Dec, 2011 16:01:52

Mikkeller Jacobsen baltika bryg.

Halløj Thomas.

Indstiller Ulkløbben som værdige smagere af ovennævnte bryg. Vi vil naturligvis smage den i fællesskab og ligge video fra smagningen på vores hjemmeside ulkloebben.dk . Det vil være et af højdepunkterne i år 2012, hvor et andet vil være Copenhagen beer celebration 2012. Vi glæder os i Ulkløbben til at være med. Tak for et super år 2011, med mange super øl fra mikkeller og gode besøg på mikkeller bar. Rigtig fantastisk nytår til alle jer omkring mikkeller, i vil altid være blandt vore favoritter i Ulkløbben. Ses på mikkeller bar eller RBC 2012.
Ulkløbben
Ole Neis



Øl foredrag med Hornbeer, Jørgen Fogh Rasmussen

Røverhistorier Posted on 21 Nov, 2011 13:36:35

Halløj.

Var til et spændende foredrag om Hornbeer med brygger Jørgen Fogh Rasmussen.

Bedst efter min smag var Caribean Rumstout, Juleøl 2011, Belgisk inspireret og Helge en Barley Wine, tror den er god til Risála`manda.

Jørgen var meget levende og god til at fortælle sin historie om bryggeriet.

Håber at vi kan tage en tur sammen derop til Kirke Hyllinge en dag, det er noget for event Masteren ;-).

Ole



To døgn i Rom

Røverhistorier Posted on 14 Nov, 2011 22:30:07

Bryllupsdag og Marianne inviterede til Rom. Hvem siger nej til det?

Vejret? 20 grader, T-shirt og solbrillersmiley.

-og hotellet? Det var sådan ca. OKsmiley:

Fredag starter ølfærden på “Ma Che Siete Venuti a Fá”. Verdens bedste ølbar 2009 iflg. Ratebeer.
Se lige (halvdelen af) hanelisten.

Masser af italienere, der bestiller ”Vestkiste”…Jeg starter selv med en Brewfist Spaceman. En helt fantastisk italiensk IPA. En af de bedste IPA’er i lang tid.
Marianne får den flottest skænkede øl, jeg har set. En italiensk hvede, der skænkes over fem-ti minutter. Skum som på en lagkage. Lidt tynd krop, så Marianne skifter til ”Weihenstephan, Vitus” og bliver dér. Det er altså også en fantastisk fed hvedbock. Den bli’r man glad af. Har lige i dag læst at den er kåret som verdens bedste øl på “World Beer Awards”. Tænk, verdens bedste øl på verdens bedste bar…

Efter nogle øl bliver man jo sulten og så vader man bare over gaden til “Bir & Fud”, der har samme ejer og næsten samme ølkort. Dejlig traditionel italiensk mad og pizzaen er god. Hvis man bare i Danmark kunne spise en god pizza og samtidig drikke ”Brewfist, Fear” – en god milk stout…

Tilbage på Ma Che Siete…
Sur øl, uhm. Det har de masser af.
Købte lige en gave til Ulkløbben med. Den får i at se på fredag.
Kunne ikke lade være med at afslutte med et stort glas ”de Molen, Rasputin” Imperial Stout, så det synger. Så er det vist også sengetid.
Nå ja, lige en italiensk IPA på hotelværelset. Bemærk glasset.

Søndag – shopping siger Marianne og så er det jo også OK, når vi har aftalt skal vi ud og spise på “Brasserie 4:20” senere. ”Brasserie 4:20” er ratet lige så højt som ”Ma Che Siete…” på Ratebeer, men det er en restaurant. Bestilte bord til 20:30. Det synes vi jo er sent, men det er altså meget meget tidligt at spise her…
Også en dejlig fadølsliste her, så jeg starter med ”Revelation Cat, IPA”, der passer perfekt til charcutteritallerken. Masser af kød og masser af ost.
Lidt for kvalm oste-spaghetti-ret, men ”Revelation Cat, IIPA” retter op på det.
Dessert er Russian Imperial Tiramistout. Se lige her:
-og læg mærke til øllen i glasset.
”Haandbryggeriet, Odins Tipple”, en Imperial Stout på 11%. Det var altså turen værd.

Egentlig var det OK mad. Men vi troede, at det var en restaurant med ølbar, men det viste sig mere at være en ølbar med mad. Nå, sjov oplevelse.

Hvor tager man så hen lørdag aften efter sådan et sted?
Ja, rigtigt gættet:

”Ma Che Siete…”.
-og til aften med Manuele – ejeren bag baren.
Lægger ud med nogle store glas god øl. Har Mikkeller trøjen på, så Manuele siger: ”Cool T-shirt, jeg gi’r en øl”. Deler en øl med Manuel. Det er en øl, der får premiere på baren senere, men den skal altså smages nu. Her er den:

OK belgier, men ikke noget særligt. Manuele taler også om CBC. Måske han skal med.
Lige en sur øl til vejen hjem og så stikker Manuele mig en øl i hånden, jeg kan tage med hjem. En belgier, der har lagret tre år på egefad – ”Montegioco, Dolii Raptorbach”. (siden ratet her).

Nok med øl for denne gang. Hjemturen blev mere spændende end forventet. Jeg hjalp med at lande en MD82, men den løgnehistorie kan i høre om en anden gang.

Tak, Mariannesmiley. Så er man lige klar til 16 år meresmiley



Italiensk IPA

Røverhistorier Posted on 12 Nov, 2011 16:25:01

Jesper Hammerstrøm (@jesperhammer1)
12/11/11 16.21
Ahm, dejlig italiens IPA. Bemærk glasset fra verdens bedste ølbar. @ulkøbben. pic.twitter.com/wpaCRLHF



Smagning med Ratebeer stjernerne

Røverhistorier Posted on 04 Apr, 2011 13:04:54

Var til smagning i sidste uge. Ikke en helt almindelig smagning – ikke for mig i al fald, selv om jeg tror, at det var det for de andre…?

Smagningen foregik hos Papsø(19757). Ham har jeg ikke mødt før, men det var et meget behageligt bekendtskab. Da jeg mødte var der allerede bænket 9 personer og de havde været i gang i nogen tid. Jeg fik hilst på alle og bænket mig, og så stod der en længere række øl, som de andre allerede havde været igennem og som jeg så kunne gå i gang med.
Som én fortalte mig: “Vi har kørt med seks ticks i timen indtil videre.”

Så var det ellers hårdt arbejde derudaf. Dels for at indhente de andre og dels for at følge med på “…seks ticks i timen…”

Jeg har vedlagt listen over de øl jeg nåede at smage:

Jeg nåede 46 nye øl. Helt forpustet…

…og hold op en samling. Masser af fantastiske øl, meget stout, en del cider(!), nogle enkelte mjød(!) og så en masse surt.

Jeg har aldrig tidligere smagt kvalitetscider eller mjød, men det var altså rigtigt godt – begge dele.

Stout’ene var rigtigt gode, men den allerbedste var altså en af de sure varer. Lost Abbey, Veritas 006. Sjælden, ekstremt sur og fantastisk velsmagende. “I am king of sour!”

Sjovt at være til smagning med så mange “eksperter”. Der var virkeligt meget ølviden samlet i lokalet.
Stemningen var koncentreret. Koncentreret om at “ticke”, men der var da også tid til sjov, hyggesnak og pizzaspisning.
Men det var absolut ikke så meget diskussion om de enkelte øl, som vi er vant til i Ulkløbben. Der går jo skrivning i den og jeg var en af de få “low-tech”, der griflede på papir. De fleste kørte på med iPad, PC eller tlf.

Arrangementet sluttede vel lidt i tolv. Jeg vaklede hjem stadig med smagen af god øl…

Nu glæder jeg mig bare til at Sonni disker op med en “lineup” på fredag, der slår ovenståendesmiley